Sådan hjælper redundante servere ny akut-telefon

Region Hovedstadens nye akuttelefon har fået et redundant serversetup, fordi man kunne genbruge infrastrukturen fra vagtcentralen.

Borgerne i Region Hovedstaden har siden den 30. januar haft mulighed for at ringe til en ny akuttelefon, hvor de kan få rådgivning fra sundhedspersonale i forbindelse med akut sygdom.

Bag den nye tjeneste med telefonnummeret 1813 ligger et redundant it-setup, som især er blevet muligt, fordi regionen kunne udnytte det setup, som i forvejen bruges på vagtcentralen til sygdomsrelaterede 112-opkald på Herlev Hospital.

»Vi har set på, hvor meget vi kunne genbruge af den eksisterende infrastruktur. Når det drejer sig om sygdom, så er det ret vigtigt, at systemet er tilgængeligt,« forklarer projektleder Jan Stokkebro Hansen fra Region Hovedstadens Koncern IT til Version2.

Systemerne til akuttelefonen kører på en klynge eller et cluster, som kan flyttes mellem maskinstuen på Herlev Hospital og et andet datacenter i regionen. Selve callcenter-systemet kører på otte servere, så der både er mulighed for øjeblikkelig failover og for at lukke en server ned til vedligeholdelse uden at påvirke driften.

Det er samme redundans, som driver 112-systemerne, men til akuttelefonen har regionen dog valgt at spare på redundansen på et enkelt punkt i forhold til vagtcentralen.

»Der, hvor vi har skåret, er hvis en telefonlinje falder ud, så skal vi lave manuel failover. På vagtcentralen sker det automatisk,« forklarer Jan Stokkebro Hansen.

Både akuttelefonen og vagtcentralen kan forbinde til to forskellige telefoncentraler, men af økonomiske grunde er det kun vagtcentralen, hvor skiftet sker automatisk, hvis der opstår en fejl på den ene linje. Det manuelle skift tager dog kun få øjeblikke, hvilket man har vurderet til at være acceptabelt for akuttelefonen i forhold til udgifterne ved automatisk failover.

Kan sende patienten til den skadestue med kortest ventetid

Personalet på akuttelefonen består hovedsageligt af sygeplejersker, som har mulighed for at trække data om de patienter, der ringer ind, hvis de oplyser deres CPR-nummer.

»Der har vi lavet noget tilsvarende til systemet til lægevagten, men vi bruger bare en anden callcenter-agent,« fortæller Jan Stokkebro Hansen.

Sundhedspersonalet kan derfor trække de journaldata, som personalet har adgang til inden for lovgivningens rammer, og kan også registrere i et nyudviklet system, hvilken rådgivning de giver til de patienter, der ringer ind, så de kan se, hvad der tidligere er blevet talt om, hvis patienter ringer igen.

Hvis personalet vurderer, at patienten har behov for en ambulance, kan de rekvirere én via det samme system, som bruges af alarmcentralen.

Udover journaldata på patienterne har personalet også adgang til information fra akutmodtagelserne eller skadestuerne på hospitalerne i regionen, så de kan se, hvor lang ventetid der er for eksempelvis at blive behandlet for en mindre akut skade.

På den måde kan personalet foreslå patienten at tage til en anden skadestue, end den, der ligger nærmest, hvis en anden skadestue har meget kortere ventetid.

»På den måde får vi også fordelt belastningen på akutmodtagelserne ud,« siger Jan Stokkebro Hansen.

Hvis en patient bliver sendt på skadestuen, kan personalet på akuttelefonen forvarsle skadestuen med de oplysninger, de har fået fra patienten, så skadestuen ved, at der kommer en patient, og hvad der formodes at være galt.

Ud over at være redundant for at kunne holde akuttelefonen kørende, så kan akuttelefonen også hjælpe med at holde vagtcentralen og 112 kørende. Da systemerne er de samme ned til samme headsets til personalet, kan sundhedspersonalet aflaste deres kolleger på 112 i tilfælde af, at der er ekstra stor belastning på alarmcentralen.

»Det giver fleksibilitet,« siger Jan Stokkebro Hansen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere