Reddit topper listen: Disse hjemmesider har haft flest udfald i 2021
Da Facebook gik ned om aftenen 4. oktober i år, fik tjenesten Downdetector.com mere end 10,6 millioner anmeldelser om problemer, hvoraf langt størstedelen gik på, at de i alt ca. 3,5 milliarder brugere ikke kunne logge på det sociale medie.
Det er som bekendt ikke første gang – og nok heller ikke den sidste – at en hjemmeside oplever udfald, og nu har tjenesten Uswitch opgjort, hvor mange gange 20 af verdens mest besøgte hjemmesider har oplevet udfald i løbet af 2021.
Det skriver ZDNet.
Således ligger online-forummet Reddit på en lidet flatterende førsteplads med 180 udfald indtil videre i 2021. 60 procent af dem skyldtes problemer med app'en. Discord kommer ind på andenpladsen med 107 udfald, skarpt forfulgt af Instagram på tredjepladsen med 106 udfald.
Facebook er henvist til fjerdepladsen med 95 udfald, hvoraf 49 pct. af dem skyldtes problemer med hjemmesiden. Sidste gang det skete var i forgårs 10. november. Da det skete 4. oktober, kostede det anslået 385 millioner kroner.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.