Reddit-samtaler lærer Elon Musks AI at tale som mennesker

Den ambitiøse organisation OpenAI, som blandt andre Elon Musk står bag, bruger årevis af Reddit-samtaler til at træne sine computere i at tale som mennesker.

Som altid med Elon Musk skortede det ikke på ambitioner, da han sammen med en række sværvægtere i Silicon Valley oprettede nonprofitorganisationen OpenAI sidste år.

OpenAI vil bygge den teknologi, der en gang for alle kan skabe en computer, der kan konversere som mennesker.

Her har det sociale diskussions- og nyhedsmedie Reddit vist sig yderst relevant. Således afslører OpenAI-forskeren Andrej Karpathy i en pressemeddelelse, at man i træningen af den kunstige intelligens baserer sig 'på hele år af samtaler mellem mennesker på hele Reddit'.

Det oplyser it-mediet Quartz.

Læs også: Techgiganter går sammen i AI-partnerskab

Kender man en smule til Reddits til tider hårde omgangstone, kan det skurre i ørerne, at det er her, vores kommende computer-samtalepartner skal lære sine manerer. Men forskerne elsker den adgang til millioner af dagligdags samtaler, som Reddit giver. Og sidens mere end 900.000 communities indeholder et bredt spektrum af niche- såvel som mainstream-samtaleemner.

Hastighed er en stor barriere

OpenAI, der har både Teslas administrerende direktør, Elon Musk, og hans PayPal-medstifter, Peter Thiel, om bord, er grundlagt som nonprofitorganisation med det formål at forske i ‘sikker’ kunstig intelligens, der kommer menneskeheden til gode.

Læs også: Elon Musk står i spidsen for ny organisation for sikker AI

En af de primære barrierer for at skabe kunstig menneskelignende intelligens er hastigheden, hvormed en computer kan behandle enorme mængder af data. Her er OpenAI også nået et stykke ad vejen.

For nyligt blev det bekendtgjort, at OpenAI arbejder med NVIDIA’s supercomputer DGX-1, der kører på 170 teraflops computerkraft svarende til 250 konventionelle servere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere