Reddit ramt af hackerangreb: Pro-Trump-budskaber vælter rundt i store tråde
Fredag overtog hackere dele af den populære fora-platform Reddit, hvor flere populære tråde eller ’subreddits’ blev plastret til i pro-Trump beskeder. Foraene fik ændret design, grafik og overskrifter, og budskabet ’We Stand With Trump #MIGA 2020’ blev tilføjet til mange af siderne. Det skriver Vice.
Det er stadig uklart, hvordan det lykkedes for hackerne at gennemføre angrebet, men der er en undersøgelse på vej i forbindelse med de ’vandaliserede fællesskaber’, lyder det fra en talsperson. Man regner dog med, at kilden til angrebet er kompromitterede moderatorprofiler.
’Redditors’ starter egen efterforskning
Næsten to millioner brugere er nu gået sammen i en tråd, og de såkaldte ’Redditors’ prøver nu at finde ud af, hvilke fora der er blevet ramt. Listen vokser, og i tråden lever forskellige teorier om, hvem der har lavet angrebene og hvad deres motivation er.
Desuden er der flere brugere, der agiterer for, at moderatorer bør have to-faktor-godkendelse, sådan at de bliver sværere at hacke. Hvis det ikke allerede er tilfældet, har Reddit ikke taget de mest basale forholdsregler, lyder det.
Reddit havde ifølge Wikipedia 330 millioner brugere i 2018, og de to største tråde, der er ramt af angrebet, har tilsammen 36,6 millioner følgere.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.