Red Hat frigiver Kubernetes-stak til Java i containere

13. november 2019 kl. 15:011
Red Hat frigiver Kubernetes-stak til Java i containere
Illustration: Julius Schorzman.
Open source container-software understøtter bunker af frameworks og biblioteker.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Firmaet Red Hat, som er ejet af IBM, har meddelt, at Quarkus 1.0, der er et open source-framework til container-teknologien Kubernetes, vil løbe af stablen i slutningen af november. Red Hat udsendte en betaversion i marts.

Det skriver Adtmag.

Quarkus er et letvægts-framework med fokus på høj ydelse. Stakken er designet til at reducere fodaftryk og latens-tid for Java-applikationer, specielt til cloud-native arkitekturer, såsom mikrotjenester, containere og serverless.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Quarkus er designet til som udgangspunkt at kunne samarbejde med populære Java-standarder, frameworks og biblioteker. Det gælder eksempelvis Eclipse MicroProfile, Apache Kafka, RESTEasy, Hibernate ORM, CDI, Spring, Infinispan og Camel, og Oracles multi-sprogs miljø GraalVM.

Også den nye version af Java, nummer 13, har kig på GraalVM. I den nye udgave, der kom på gaden i september, var den store nyhed såkaldte ‘text blocks’ – streng-konstanter, der løber over flere linjer, som det kendes fra mange andre sprog.

Det kan blandt andet benyttes til at indlejre kode fra andre sprog i et Java-program, på en måde, så det ikke gør ondt i øjnene på programmøren. Der er dog tale om en såkaldt ‘preview’-udgave, hvor compileren skal udstyres med et flag, for at faciliteten kan benyttes.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
13. november 2019 kl. 15:16

Quarkus er måske særligt interessant i et miljø som Kubernetes, fordi der er fokus på lavt footprint og at få reduceret Javas lidt gumpetunge JIT warmup time – det ser ud til at være hurtigt nok til det er realistik at anvende til serverless/FaaS.

Men det kræver altså ikke Kubernetes, og kan anvendes ethvert sted hvor du vil have forholdsvis "lean and mean" kode, og ikke har behov for en fuld Java EE.

Shameless plug: Miracle holder et gratis Quarkus event med Max Andersen fra Redhat d.29/11, og der er vist stadig ledige pladser :-)