Dårlige sikkerhedsprocedurer har åbnet op for, at ukendte hackere har kunnet smugle data ud fra den amerikanske rumfarsorganisation NASAs Jet Propulsion Laboratory (JPL) gennem 10 måneder via en lille Raspberry Pi.
Blandt de stjålne data er to filer, der beskriver den internationale overførsel af hemmelige militær- og rumteknologier. Det skriver BBC.
De ukendte hackere tiltvang sig adgang til rakettest-faciliteterne ved at hacke en Raspberry Pi, der befandt sig på uautoriseret på JPL's netværk, skriver NASA selv i en rapport om hændelsen.
Kunne bevæge sig frit rundt
Så snart angriberen havde tiltvunget sig adgang gennem den lille computer, var vedkommende i stand til at bevæge sig relativt frit rundt mellem diverse afdelinger i NASA, blandt andet på grund af ineffektiv segregering af netværket.
I alt blev der, ifølge NASA selv, hugget 23 filer på i alt 500 megabyte.
Udover den inficerede Raspberry Pi fandt NASA efterfølgende adskillige andre enheder på netværket, som organisationen ikke kendte til. Ingen af dem var dog umiddelbart inficerede eller skadelige.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.