Rapport om nyt ejendomsvurderingssystem bekymrer eksperter: »Urovækkende«

Illustration: Skatteministeriet
En rapport fra IT-tilsynet vurderer, at staten ikke kan klare opgaven med ejendomsvurderingerne selv, men bør lægge dele af den ud til private.

En kritisk rapport fra det nye it-tilsyn om statens arbejde med ejendomsvurderingssystemet vækker bekymring hos to eksperter.

Det skriver Altinget.

I sidste uge udsendte Skatteministeriet en pressemeddelelse om, at de første 50.000 ejendomsvurderinger er klar, og at projektet efter mange udfordringer nu var på rette vej.

Samtidig udkom rapporten fra It-tilsynet, der fastslår, at staten ikke er i stand til at klare opgaven selv, og derfor bør ligge dele af den ud til private.

»Det urovækkende er, at det tilsyneladende ikke er antallet af it-folk, den er gal med. Det er kompetencerne, de mangler,« siger, Kim Normann Andersen, som er professor i it-implementering ved CBS, til Altinget.

Skatteministeriets ejendomsvurderingssystem har har været undervejs siden 2011, og er flere gange blevet udskudt. I ti år er der altså ikke lavet nye ejendomsvurderinger og flere boligejere har i den periode betalt for meget i skat. Ifølge pressemeddelelsen fra skatteministeriet vil resten af ejendomsvurderingerne blive sendt afsted i løbet af 2022.

Skatteministeren har ikke ønsket at kommentere artiklen i Altinget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Når jeg læser It-tilsynets anbefalinger, så er det jo ikke faglig kompetence som slår mig i deres kritik.

Det store problem for Skat er jo at alle er på jagt efter deres dygtige folk og ligegyldigt hvad der gives i tillæg, så er lønnen bare større i det private.

Jeg kender ikke nogen at de store advokat- eller revisionsfirmaers skatte, moms eller afgiftsafdelinger som ikke altid ”er ude med riven” og let kan tilbyde 50 eller 100% mere i løn.

Tænk på hvordan du selv vil reagere? Måske siger du nej de første par gange, men en dag sidder du og tænker, hvorfor skulle du ikke tage et vellønnet job som du godt nok ved ikke er 37 timer om ugen, men hvor du pludselig har meget bedre råd til de ting som du har siddet og været misundelig over, at du ikke havde råd til?

Denne lidt barnelige tro på at Skat inhouse kan hoste alle kompetencer og dermed begrænse konsulentanvendelsen, er for mig lidt naivt. Nærmeste gående imod mangel på kompetencer.

Realiteten er jo, at alle Skat’s områder er ”moving target”, hvor politikere allerede fra dag 1 indregner en påstået gevinst, straks fyrer folk og så løbende laver om på ”målet”, såvel som kvaliteten.

Grunden til at der udvælges (kun) 50.000 ejendomsvurderinger er jo at projektet jo godt selv er klarover, at kvaliteten nok ikke er ”god nok”.

Så de 50.000 er en slags mini ”Big Bang”, men hvor Skat håber, at Skat stadig kan håndtere antallet af klagere, for go-live datoen er politisk bestemt og må ikke brydes.

Jeg ved ikke hvor du arbejder kære læser, men der hvor jeg sidder, var jeg blevet fyret hvis jeg kom med sådan en plan (hvor jeg i realiteten jo ikke har testet om virksomheden forsat ”kan leverer til sine kunder” og i det hele taget fungerer).

Jeg kan ikke se at antallet af konsulenter kan reduceres, men de kan formentlig anvendes mere intelligent og hvis man virkelig ville gøre noget godt for Skat, så var det at politisk forenkle de ofte meget avancerede skattereger – således at de var ”IT-klar”.

Jeg kan allerede nu forudse, at ejendomsvurderingssystemet går ad HT, når det går ”Live”.

  • 5
  • 0
#2 Klavs Klavsen

Jeg vil mene at skat ville gøre klogest i at anvende konsulenter til sparring og oplæring af egne folk - og så ellers fokusere på arbejdsglæde.. Vær åben overfor hvad jeres medarbejdere siger og hvad der vil gøre dem gladere for deres arbejde. Jeg kender mange der rent ud sagt - ikke gad få 20k mere om måneden - hvis jobbet de ville skulle lave, var træls hver dag.

Og iøvrigt kender jeg da folk i det offentlige der, med anciennitet, tillæg mv. når op på 80-90% af det de ville få i det private.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere