Rapport: Mobil datatrafik vil eksplodere over de næste 6 år

Et stigende dataforbrug pr. forbruger samt flere forbundne enheder betyder, at den mobile datatrafik vil blive 11-doblet frem mod 2021, spår Ericsson i ny rapport.

Stigningen i det mobile dataforbrug vil blive langt mere omfattende end forventet.

Sådan lyder en af konklusionerne i Ericssons Mobility Report fra November 2015.

Den totale mobile datatrafik på verdensplan vil således blive 11-doblet fra 2015 til 2021. Det skyldes især, at hver enkelt person vil forbruge større datamængder, samt at Asien og Afrika for alvor kommer med på smartphone-bølgen.

Flere lande får hurtigere mobilt internet med 4G/LTE, hvilket også gør det muligt at forbruge større datamængder. Især video-streaming kommer til at være en af de største enkeltfaktorer, der står bag det stigende dataforbrug.

Video kommer samtidig til at stå for en stadigt større andel af det samlede billede. I dag står video for omkring 50 pct. af den mobile datatrafik, og det forventer Ericsson vil stige til 70 pct. i 2021. Det betyder også, at den videoforbruget vil blivet 14-doblet over de næste 6 år.

I dag forbruger en gennemsnitlig person 1,4 GB data om måneden via sin smartphone, men i 2021 vil forbruget være steget til 8,5 GB om måneden ifølge rapporten.

Dette bliver især muligt i kraft af den kommende 5G-standard, som flere analytikere forventer vil begynde at blive udrullet kommercielt fra omkring 2020. 5G-internet giver både mulighed for langt højere overførselshastigheder på op til 10 Gbit/s samtidig med, at en 5G-mast vil understøtte langt flere forbundne enheder (omkring 1 million enheder pr. mast ifølge Huawei).

Ericsson forventer, at der vil være 150 mio. 5G-abonnenter på verdensplan samt 28 mia. forbundne enheder allerede i 2021

Læs også: 3 grunde til at 4G mobilt internet er forældet om få år

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Carsten Schou Hjæresen

Jeg tror som sådan fint på 8,5 GB/gennemsnit, men at kalde det et eksplosiv vækst ville være ærgerligt. Jeg tror det kommer mere af at man bruger mere og mere sin mobil som den primær enhed, samt flere og flere går mobile-only og har derfor deres trafik den vej. 5G er lidt overdrevet for de fleste. Det der er det store ved 5G er nok mere at ved at kunne levere data hurtigere, så optager man også (i tid) mindre kapacitet. Fx vil de fleste forbrugere snildt kunne klare sig med 6 Mbit til at streamer fuld HD fra fx Netflix og være.på nettet samtidigt.

Når det er sagt så er jeg både på WiFi derhjemme og har alligevel et mobilforbrug på en 30 GB i snit og i travle måneder på omkring de 90 GB.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere