Rapport om massiv ulovlig dataindsamling i reklamebranchen går verden rundt: Kun toppen af isbjerget

Illustration: Azri Suratmin, BigStock
Rapporten skildrer en annonceindustri, som udnytter forbrugerne og systematisk bryder loven.

»You are not the product but rather the abandoned carcass. The ‘product’ derives from the surplus data ripped from your life.«

Citatet er fra Harvard-professor Shoshana Zuboffs bog ‘Overvågningskapitalismens tidsalder’ fra 2019. Men det kunne lige så godt have været fra norske Forbrukerrådets nyligt udgivne rapport ‘Out of Control’ (ODF).

»Nu har vi haft medieopslag om dette i over 70 lande og flere indslag på amerikansk tv. Men det er kun blevet en smule ‘big in Japan’ og ret underdækket her i Norge.«

Det siger fagdirektør for digitale tjenester i Forbrukerrådet Gro Mette Moen.

Rapporten skildrer en annonceindustri, som udnytter forbrugerne og systematisk bryder loven.

»Kun toppen af isbjerget«

»Ser man på, hvordan disse selskaber markedsfører sig over for virksomhedskunder, så finder man rimelig meget chokerende materiale. Det er helt normalt at sige: 'Vi sporer 50 procent af befolkningen, og ved hvor alle er til enhver tid'.«

Selskaber reklamerer over for virksomhedskunder med ting, som aldrig ville kunne røbes over for almindelige forbrugere ifølge Forbrukerrådet.

»Google og andre har en ganske anden maske på, når de markedsfører sig mod andre virksomheder,« siger Moen og tilføjer at en del af de mest opsigtsvækkende udsagn begyndte at forsvinde fra nettet, efter at de lancerede deres rapport.

I Zuboffs bog begynder overvågningskapitalismen, idet selskaber betragter privat, menneskelig erfaring som gratis råmateriale. Hvordan du har opført dig i fortiden, forvandles til prognoser om, hvordan din adfærd bliver i fremtiden. Det sker ved, at forskellige typer data om dig tømmes over i beregningsfabrikker – også kaldet kunstig intelligens (AI) – før det bliver til prognoser om vores fremtidige adfærd.

På helt nye prognosebørser omsættes intet mindre end menneskelige fremtidsudsigter, skriver Zuboff i dystopiske formuleringer. Sådan omdannes menneskelige liv til dataflow, og det hele foregår i mørket.

Det er dette mørke, Forbrukerrådet har forsøgt at belyse. Fundene er slående.

Grindr deler data med 19 tredjeparter. Kun én af disse 19, Twitter Mopub, reserverer sig retten til at dele med 170 partnere. Og én af disse igen, Appnexus, kan dele data med 4.259 partnere. Illustration: Forbrukerrådet

»Vi så på ti apps, blandt dem Grindr (en datingapp for mænd, red.). 19 selskaber modtog personoplysninger fra Grindr, inklusive for eksempel om seksuel orientering. Ser vi eksempelvis på én af disse 19, Twitter Mopub, så reserverer dette selskab alene muligheden for at dele oplysninger med sine 170 partnere, og én af disse, som vi observerede modtog data, Appnexus, opgiver, at de kan dele data med 4.259 partnere.«

Moen mener, det vidner om et system med forsvindende lidt kontrol og endnu mindre ansvar.

»Systemet er helt ude af kontrol. Hvor går informationen videre derfra? Forbrugerne har ingen kontrol, og selskaberne har heller ingen kontrol. Selskaberne kaster bare ansvaret videre til andre i fødekæden, mens ingen i branchen har overblik over, hvad der egentlig foregår.«

»Grindr er bare toppen af isbjerget: Hele systemet er baseret på ulovlig indsamling og spredning af data,« mener Moen.

Med data som levebrød

Overvågningskapitalismen karakteriseres af en hurtigt voksende afgrund mellem, hvad vi ved, og hvad der vides om os, hvis vi skal tro Zuboff. ‘Out of Control’ lader til at underbygge hypotesen.

»Tusindvis af selskaber i mange forskellige kategorier er involveret. Hvis vi leder med lup, finder vi måske ét selskab, som vi har hørt om. Men alle disse har hørt om os. Vi har ikke haft lyst til at fokusere ensidigt på Grindr, men på alle disse aktører, som opererer i det skjulte og lever af vores data,« siger Moen.

Én af kategorierne er såkaldte data brokers, som blandt andet høster lokationsdata med det formål at opbygge lokationsdatasæt.

»For nylig kom det frem, at sådanne datasæt bliver opkøbt af amerikanske immigrationsmyndigheder for at opspore ulovlige indvandrere. Så kan man jo bare spekulere på, hvad private selskaber gør med lignende datasæt.«

Forbrukerrådet har nu indklaget seks aktører til Datatilsynet for brud på personoplysningsloven. Forbrukerrådet påpeger, at lovgivningen er til for netop at beskytte forbrugere mod en praksis som denne, men at den endnu ikke er blevet håndhævet ordentlig.

»Her er det mange, som skal holdes ansvarlige. Annoncørerne bliver nødt til at holde op med at bryde loven, og datatilsynene bliver nødt til at begynde at håndhæve den. Det bliver spændende at se, hvordan tilsynene agerer. Dette kan føre til verdensomspændende ændringer i annonceindustrien og medføre langt mindre sporing.«

»Har faciliteret dystopia bare for at muliggøre reklame«

En særligt destruktiv vrangforestilling, som Zuboff ser det, er, at det hele har været uundgåeligt – personalisering var, og er, en ren og skær nødvendighed i udviklingen af digitale tjenester. Barnløse skal ikke have blereklamer, mænd skal beskyttes mod hygiejnebind, og selskaber skal ikke sløse med annonceudgifterne.

»Man har faciliteret dystopia bare for at muliggøre reklame,« siger Moen med henvisning til en Ted Talk af Zeynep Tufekci (Youtube-video).

»Det bliver ofte sagt, at vi får noget igen for vores oplysninger, nemlig personaliseret reklame. Men de fleste, som får oplysninger om os, leverer jo faktisk ikke det.«

Alle, som deltager i en budrunde, eller realtidsauktion, får nemlig oplysninger om os, som de kan basere deres bud på.

Én af disse vinder retten til at placere reklame og cookies på vores enhed. Men også de utallige andre budgivere kan knytte disse nye oplysninger om os til det, de allerede sidder med, og opbygge stadigt mere omfattende profiler – endda uden at betale for det.

»Ikke let at være den eneste, som respekterer folks rettigheder«

»Dette sker flere hundrede gange om dagen. Så sammenstilles disse oplysninger blandt andet med data fra sociale medier og fra vores smart-produkter. Således kan man forudse mine ønsker, svagheder, og hvornår jeg kan være sårbar for visse typer reklame eller information.«

»For eksempel kan man målrette reklame for kosmetisk kirurgi eller slankemidler mod brugere med dårligt selvværd,« siger Moen.

I et lækket Facebook-dokument fra 2017 kom det frem, at Facebook fortalte reklamepartnere, at de kunne identificere brugere, som følte sig usikre og værdiløse, og dokumentet beskrev angiveligt, hvordan sådanne psykologiske indsigter kunne bruges i reklameøjemed. Facebook benægtede praksissen, men en tidligere ansat beskyldte Facebook for at lyve.

»Det findes alternative måder at reklamere på. Det er kun de seneste 10-15 år, at man har haft mikromålretning, og reklamebranchen klarede sig helt fint før dette. Hvorfor er det blevet sådan, at man bliver nødt til at bygge profiler af folk for at reklamere?«

»Det rådende paradigme er selvsagt, at man skal udvinde data fra folk, og så er det ikke let at være den eneste, som respekterer folks rettigheder. Men det er et paradigme, man bør udfordre: Måske kan man vise relevant reklame uden at vide alt om folk? Det findes selskaber, som gør dette,« understreger Moen.

Artiklen er fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikael Boldt

over at det er nødvendigt for version2.dk at jeg hvergang jeg besøger siden skal acceptere: 57 nødvendige cookies 10 præference cookies 85 statistik cookies 149 markting cookies og 4 uklassificere cookies

og jeg skal godkende hvergang - uanset at jeg har givet op og godkender hele lortet.

  • 17
  • 0
mikkel Holm

Jeg vælger ikke at trykke på tillad. Jeg har dog 1/4 mindre skærmplads at læse på, men fint tradeoff for ikke at få cookies på min PC. Det underlige er at jeg stadig kan læse nyheder, login og kommentere. Der skrives ellers:

**Nødvendige **cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse nødvendige cookies.

Alt fungere fint for mig, uden tilladelse. En der kan give en god forklaring?

  • 5
  • 1
mikkel Holm

Det kan der være noget om. Naiv som jeg har været, tænkte jeg der først måtte ligges noget ned, når jeg gav tilladelse til det. Der må været et smuthul i loven nogen måske kan belyse?

Ved at logge ind og skrive her, er der blevet lagt 11 cookies på min PC, uden tilladelse er givet.

  • 4
  • 0
Ivo Santos

Så kan jeg da bedre forstå hvorfor brugerene af reklamer så som nyheds medier klager over at de ikke tjener penge på reklamer når Google skal betale til 300 partner, hvor af hver partner skal betale til 300 partnere, som hver underpartner skal betale til ydereligere 300 underpartner. Så kan da bedre forstå hvorfor et medie som f.eks. Version2 for 0.002 øre per bruger og ikke måske 2 kroner per bruger.

  • 2
  • 2
Rud W. Wichmann

Er det ikke bare nemmere at helt undlade at få tilsendt ING/Version2 ?

Det er jo alligevel bare kedeligt spam de udsender - mange gange helt uden ingeniørmæssig relevans.

Henvisninger til betalingssider eller "PLUS"-artikler - tak for mere end 30 års kontingent !

  • 3
  • 3
Mogens Bluhme

Man har hidtil haft størst fokus på de tech-giganter, som sælger privatlivsdata.

Men hvad med de hælere, som køber dem?

Kunne det ikke være fint at hænge dem ud? Så kunne der opstå en situation, hvor det omvendt gjaldt om at score på CSR-skalaen, som nogle firmaer gør på klimaområdet.

Subsidiært kunne man sætte et loft for fradraget af et firmas marketingsudgifter - det er jo alligvel os forbrugere, som betaler for eget privatlivstyveri.

Man kunne aflevere noget af det eventuelle overskud tilbage i form af fradrag på over 100 % (findes vist i en mindre målestok i dag) på forskning og udvikling.

Dette ville animere firmaer til at bruge mindre på fordummende reklamer og markedsføring og mere på udvikling, hvilke ville give os forbrugere billigere og bedre produkter.

  • 0
  • 0
Emil Moe

Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation

Det lyder jo som det rene nonsens, ligger navigationen i en cookie?!

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere