»You are not the product but rather the abandoned carcass. The ‘product’ derives from the surplus data ripped from your life.«
Citatet er fra Harvard-professor Shoshana Zuboffs bog ‘Overvågningskapitalismens tidsalder’ fra 2019. Men det kunne lige så godt have været fra norske Forbrukerrådets nyligt udgivne rapport ‘Out of Control’ (ODF).
»Nu har vi haft medieopslag om dette i over 70 lande og flere indslag på amerikansk tv. Men det er kun blevet en smule ‘big in Japan’ og ret underdækket her i Norge.«
Det siger fagdirektør for digitale tjenester i Forbrukerrådet Gro Mette Moen.
Rapporten skildrer en annonceindustri, som udnytter forbrugerne og systematisk bryder loven.
»Kun toppen af isbjerget«
»Ser man på, hvordan disse selskaber markedsfører sig over for virksomhedskunder, så finder man rimelig meget chokerende materiale. Det er helt normalt at sige: 'Vi sporer 50 procent af befolkningen, og ved hvor alle er til enhver tid'.«
Selskaber reklamerer over for virksomhedskunder med ting, som aldrig ville kunne røbes over for almindelige forbrugere ifølge Forbrukerrådet.
»Google og andre har en ganske anden maske på, når de markedsfører sig mod andre virksomheder,« siger Moen og tilføjer at en del af de mest opsigtsvækkende udsagn begyndte at forsvinde fra nettet, efter at de lancerede deres rapport.
I Zuboffs bog begynder overvågningskapitalismen, idet selskaber betragter privat, menneskelig erfaring som gratis råmateriale. Hvordan du har opført dig i fortiden, forvandles til prognoser om, hvordan din adfærd bliver i fremtiden. Det sker ved, at forskellige typer data om dig tømmes over i beregningsfabrikker – også kaldet kunstig intelligens (AI) – før det bliver til prognoser om vores fremtidige adfærd.
På helt nye prognosebørser omsættes intet mindre end menneskelige fremtidsudsigter, skriver Zuboff i dystopiske formuleringer. Sådan omdannes menneskelige liv til dataflow, og det hele foregår i mørket.
Det er dette mørke, Forbrukerrådet har forsøgt at belyse. Fundene er slående.
»Vi så på ti apps, blandt dem Grindr (en datingapp for mænd, red.). 19 selskaber modtog personoplysninger fra Grindr, inklusive for eksempel om seksuel orientering. Ser vi eksempelvis på én af disse 19, Twitter Mopub, så reserverer dette selskab alene muligheden for at dele oplysninger med sine 170 partnere, og én af disse, som vi observerede modtog data, Appnexus, opgiver, at de kan dele data med 4.259 partnere.«
Moen mener, det vidner om et system med forsvindende lidt kontrol og endnu mindre ansvar.
»Systemet er helt ude af kontrol. Hvor går informationen videre derfra? Forbrugerne har ingen kontrol, og selskaberne har heller ingen kontrol. Selskaberne kaster bare ansvaret videre til andre i fødekæden, mens ingen i branchen har overblik over, hvad der egentlig foregår.«
»Grindr er bare toppen af isbjerget: Hele systemet er baseret på ulovlig indsamling og spredning af data,« mener Moen.
Med data som levebrød
Overvågningskapitalismen karakteriseres af en hurtigt voksende afgrund mellem, hvad vi ved, og hvad der vides om os, hvis vi skal tro Zuboff. ‘Out of Control’ lader til at underbygge hypotesen.
»Tusindvis af selskaber i mange forskellige kategorier er involveret. Hvis vi leder med lup, finder vi måske ét selskab, som vi har hørt om. Men alle disse har hørt om os. Vi har ikke haft lyst til at fokusere ensidigt på Grindr, men på alle disse aktører, som opererer i det skjulte og lever af vores data,« siger Moen.
Én af kategorierne er såkaldte data brokers, som blandt andet høster lokationsdata med det formål at opbygge lokationsdatasæt.
»For nylig kom det frem, at sådanne datasæt bliver opkøbt af amerikanske immigrationsmyndigheder for at opspore ulovlige indvandrere. Så kan man jo bare spekulere på, hvad private selskaber gør med lignende datasæt.«
Forbrukerrådet har nu indklaget seks aktører til Datatilsynet for brud på personoplysningsloven. Forbrukerrådet påpeger, at lovgivningen er til for netop at beskytte forbrugere mod en praksis som denne, men at den endnu ikke er blevet håndhævet ordentlig.
»Her er det mange, som skal holdes ansvarlige. Annoncørerne bliver nødt til at holde op med at bryde loven, og datatilsynene bliver nødt til at begynde at håndhæve den. Det bliver spændende at se, hvordan tilsynene agerer. Dette kan føre til verdensomspændende ændringer i annonceindustrien og medføre langt mindre sporing.«
»Har faciliteret dystopia bare for at muliggøre reklame«
En særligt destruktiv vrangforestilling, som Zuboff ser det, er, at det hele har været uundgåeligt – personalisering var, og er, en ren og skær nødvendighed i udviklingen af digitale tjenester. Barnløse skal ikke have blereklamer, mænd skal beskyttes mod hygiejnebind, og selskaber skal ikke sløse med annonceudgifterne.
»Man har faciliteret dystopia bare for at muliggøre reklame,« siger Moen med henvisning til en Ted Talk af Zeynep Tufekci (Youtube-video).
»Det bliver ofte sagt, at vi får noget igen for vores oplysninger, nemlig personaliseret reklame. Men de fleste, som får oplysninger om os, leverer jo faktisk ikke det.«
Alle, som deltager i en budrunde, eller realtidsauktion, får nemlig oplysninger om os, som de kan basere deres bud på.
Én af disse vinder retten til at placere reklame og cookies på vores enhed. Men også de utallige andre budgivere kan knytte disse nye oplysninger om os til det, de allerede sidder med, og opbygge stadigt mere omfattende profiler – endda uden at betale for det.
»Ikke let at være den eneste, som respekterer folks rettigheder«
»Dette sker flere hundrede gange om dagen. Så sammenstilles disse oplysninger blandt andet med data fra sociale medier og fra vores smart-produkter. Således kan man forudse mine ønsker, svagheder, og hvornår jeg kan være sårbar for visse typer reklame eller information.«
»For eksempel kan man målrette reklame for kosmetisk kirurgi eller slankemidler mod brugere med dårligt selvværd,« siger Moen.
I et lækket Facebook-dokument fra 2017 kom det frem, at Facebook fortalte reklamepartnere, at de kunne identificere brugere, som følte sig usikre og værdiløse, og dokumentet beskrev angiveligt, hvordan sådanne psykologiske indsigter kunne bruges i reklameøjemed. Facebook benægtede praksissen, men en tidligere ansat beskyldte Facebook for at lyve.
»Det findes alternative måder at reklamere på. Det er kun de seneste 10-15 år, at man har haft mikromålretning, og reklamebranchen klarede sig helt fint før dette. Hvorfor er det blevet sådan, at man bliver nødt til at bygge profiler af folk for at reklamere?«
»Det rådende paradigme er selvsagt, at man skal udvinde data fra folk, og så er det ikke let at være den eneste, som respekterer folks rettigheder. Men det er et paradigme, man bør udfordre: Måske kan man vise relevant reklame uden at vide alt om folk? Det findes selskaber, som gør dette,« understreger Moen.
Artiklen er fra digi.no.
