Rapport: Danmark er mest udviklede IT-land

En fra International Telecom Union sætter Danmark ind på en førsteplads over mest udviklede IT-lande.

Den sjette udgave af den årlige ”Measuring the Information Society Report 2014” fra International Telecom Union (ITU) er udkommet. Her fremgår det, at næsten tre milliarder nu har adgang til nettet, mod 2,7 milliarder i 2013.

Rapporten går ud på, at måle og identificere nøgletal for informations- og kommunikationsteknologi (ICT), og her ligger Danmark ret lunt i svinget. Faktisk ligger Danmark nummer et på foran lande som Korea, Sverige, Island, Storbritannien og Norge på IDI-ranglisten. (ICT Development Index)

90 procent af de 4,3 milliarder mennesker, der fortsat ikke er på nettet, lever i udviklingslande, men udviklingen går stærkt, og næsten alle de 166 lande, som var med i IDE-undersøgelsen forbedrede deres resultater i løbet af det seneste år.

Rapporten beskriver, hvordan vækstraterne for nettets udvikling er to-cifrede, og at udviklingslandenes samlede internationale båndbredde i 2004 begrænsede sig til 9 procent, hvor den i 2013 var oppe på 30.

Tallene for mobil bredbånd vokser hurtigt. Men her forbliver forskellen mellem udviklede og ikke-udviklede regioner stor. I de udviklede er 84 procent på nettet på den måde, mod 27,5 i de underudviklede lande.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere