Rapport: Antallet af cybertrusler er steget med 33 procent under coronakrisen

Illustration: Aksay | Bigstock
Mange flere har været meget mere på computeren i løvet af de sidste par måneder, det har hackere opdaget, og det betyder, at antallet af trusler mod computerbrugere er steget væsentligt.

Corona-krisen har rundet 100 dage, og det betyder, at mange danskere i de sidste 100 dage har arbejdet rigtig meget på computeren hjemmefra.

Mange af de timer er brugt på nettet, og ifølge en rapport fra sikkerhedsfirmaet Mimecast er det blevet væsentligt mere usikkert i løbet af denne krise. Antallet af cybertrusler er steget med 33 procent, lyder det.

Det fremgår også, at der er blevet registreret over 60.000 falske hjemmesider, der refererer til Covid-19, og at der er sendt over 83 millioner e-mails, der er blevet blokeret, fordi de har prøvet at narre modtageren med udstyr eller
kure, der også relaterer sig til virussen.

Læs også: Thunderbolt-usikkerhed kan påvirke millioner af computere

Ud over de mange phishing-mails, er der også set en stigning i malware-angreb.

Links linker til falske hjemmesider

Mange af de mails, der bliver sendt for at snyde modtageren, har et link, der linker videre til hjemmesider, der er sat op til at ligne hjemmesider, som mange har tillid til eller normalt handler på.

Når så man prøver at handle på disse hjemmesider, bliver man bedt om at indtaste personlige oplysninger.

Læs også: To kritiske sårbarheder i WordPress-plugin lader hackere overtage en million hjemmesider

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere