Rapport afslører: Kodefejl og rod i projektstyringen sendte tidligt stort it-projekt på katastrofekurs

»Processen er træg og præget af, at parterne taler forbi hinanden.«

Sådan lyder en del af konklusionen i en evaluering af Proask-projektet, som Arbejdsskadestyrelsen fik udarbejdet i januar 2011 af PA Consulting, som Version2 har fået aktindsigt i.

Proask blev i 2008 udpeget til at være afløseren for styrelsens sagsbehandlingssystem, der havde kørt siden 1991, og det skulle være et system med en moderne arkitektur og høj grad af automatisering, som gjorde behandlingen af sager om arbejdsskader mere effektiv.

Systemet endte imidlertid med at være stærkt forsinket og til en pris langt over det oprindelige budget, og så sent som i januar i år var det uvist, hvorvidt hele projektet skulle lægges i graven efter seks års arbejde og 164 millioner kroner.

I evalueringen fra PA Consulting peger konsulentfirmaet på en række problemer, som er skyld i forsinkelser.

Den direkte årsag til forsinkelserne er ifølge rapporten, at leverandøren Steria ikke leverer delleverancer af tilstrækkelig kvalitet. Der er fejl i både koden og dokumentationen.

Steria vurderede også selv ifølge evalueringsrapporten, at projektet var underfinansieret i forhold til, hvor mange timer der skulle bruges på systemet.

Fejlene i Sterias kode hang imidlertid sammen med projektstyringen, vurderer PA Consulting. Arkitekterne i projektet betegnes som 'overbelastede', og det medførte en risiko for, at udviklerne ville gøre deres egne antagelser om, hvordan systemet skulle bygges.

Det blev også eksemplificeret i fabrikstesten af fase 1 for Proask, hvor testerne tilrettelagde testen ud fra en fortolkning af kravspecifikationen og ikke ud fra det dokumenterede system.

PA Consulting havde deltaget som observatør på projektmøder undervejs, og i rapporten påpeges det, at der var uklarhed om løsningen, og det krævede mange ressourcer at få afklaret uklarhederne.

Det betød, at anbefalingen fra PA Consulting lød, at der skulle være én person i Arbejdsskadestyrelsen og Steria, som koordinerede og traf beslutninger om det forretningsmæssige. Tilsvarende skulle der også være blot én person hos de to parter, som kunne træffe afgørelser om tekniske og arkitekturrelaterede spørgsmål.

PA Consulting anbefalede også, at aftaler mellem de to parter skulle dokumenteres.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

I rapporten påpeges det flere gange, at Steria manglede ressourcer til projektet, og det gik blandt ud over formidlingen fra projektledere og arkitekter til udviklerne. Og også i Arbejdsskadestyrelsen var der ikke tid til opgaverne.

»Arbejdsskadestyrelsens projektledere er pressede mellem koordinerende og udførende opgaver,« lyder det i rapporten.

Det fremgår også af rapporten, at styrelsen allerede i slutningen af 2010 var bekymret for kvaliteten af løsningen. Derfor anbefalede PA Consulting, at styrelsen skulle stille større krav til Sterias dokumentation, og styrelsen skulle også dokumentere kvalitetsbrister og kræve dem rettet, inden Steria gik videre med implementeringen.

»Systemleverancer fra Steria er på et kvalitativt meget lavt niveau. Leverancen af fase 1 til delleveranceprøve har vist sig meget fejlbehæftet,« skriver PA Consulting.

Derfor anbefalede konsulenterne, at Arbejdsskadestyrelsen skulle stille krav om, at Steria dokumenterede, at de delleverancer, som kom til test hos styrelsen, var blevet testet hos Steria. Samtidig skulle styrelsen sikre, at der kun blev gennemført brugertest i styrelsen, hvis kvaliteten var tilstrækkelig høj.

Samlet vurderede PA Consulting, at projektet ville kunne gennemføres og afsluttes i december 2011, men det forudsatte, at kvaliteten blev bedre.

»Det er primært leverandøren, der skal forbedre sin indsats betydeligt, men Arbejdsskadestyrelsen kan bidrage på en række punkter,« lød det i konklusionen.

Proask endte med at blive yderligere forsinket. Systemet blev først officielt overdraget til Arbejdsskadestyrelsen i december 2012.