Rapport: 90 procent af it-cheferne bruger open source

Illustration: Bigstock/Trigem
Modernisering af it-infrastruktur er det hyppigste argument for anvendelsen af enterprise-open source software, viser ny undersøgelse fra Red Hat.

Ifølge den nye rapport The State of Enterprise Open Source, som Linux-virksomheden Red Hat står bag, anvender 90 procent af undersøgelsens it-chefer enterprise-open source i de virksomheder, de arbejder i.

Blandt årsagerne til anvendelsen nævner flest modernisering af it-infrastruktur med 59 procent, udvikling af applikationer med 58 procent og på tredjepladsen digital transformation, med 56 procent af besvarelserne.

Anvendelserne for enterprise-open source er i top-tre netværk (54 procent), databaser (53 procent) og sikkerhed (52 procent).

Undersøgelsen har også spurgt ind til anvendelsen af containere, som er et af Red Hats fokusområder.

Her er 16 procent af besvarelserne i gang med at undersøge eller evaluere, mens 37 procent anvender containere i udvikling, og 47 procent i produktion.

Blandt fordelene ved enterprise-open source nævner 35 procent højere software-kvalitet, 33 procent adgang til den seneste innovation og 33 procent bedre sikkerhed.

Barriererne for anvendelsen er, som respondenterne ser det, graden af support (42 procent), kompatibilitet (38 procent), kodens sikkerhed (35 procent) samt mangel på færdigheder internt i organisationen, også på 35 procent.

Angående sikkerhed mener 87 procent, at enterprise-open source er sikrere eller lige så sikker som lukket software.

Undersøgelsen består af svar fra 1250 it-chefer over hele verden, herunder 450 fra Europa, Mellemøsten og Afrika. Respondenterne fik ikke at vide, at Red Hat stod bag undersøgelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere