Ransomware-kriminelle kræver løsesum af nordens største hotelkæde: »Kommer ikke til at ske«
Nordens største hotelkæde, Nordic Hotels, der siden 29. november har været ramt af et ransomware-angreb fra hackergruppen Conti, afslår fortsat at betale løsesum til de kriminielle, og derfor har Conti nu gjort endnu en mængde data tilgængelig på dark web.
Det skriver Computerworld på baggrund af en historie fra Digi.no.
I alt er mere end 10.000 filer og mapper svarende til syv gigabyte data tilgængelig på dark web. Det drejer sig blandt andet om mere end 13.000 nuværende og tidligere ansattes – herunder danskere – oplysninger om løn, personnumre, bankkonti, adresser, telefonnumre og anciennitet.
»Vi er opmærksomme på lækagen, som desværre bekræfter, hvordan hackerne opererer efter sådan et angreb. De er en del af en velorganiseret kriminel gruppe, der hensynsløst offentliggør de stjålne oplysninger. De forsøger nu at øge presset for at betale dem, hvilket ikke kommer til at ske,« siger Bettina Flatland, der er kommunikationsdirektør i Nordic Choice Hotels, til Digi.no.
Ransomware-angrebet blev offentligt kendt 2. december, hvor det lagde booking-, ind- og udtjekning- og betalingsløsninger ned på hotelkædens mere end 200 hoteller. Herhjemme har kæden blandt andet kendte hoteller som Hotel Skt. Petri i det INdre København og det nyistandsatte Villa Copenhagen.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.