Ransomware-angreb rammer Spaniens største radiostation

Spaniens største radiokanal med omkring fire millioner daglige lyttere har været udsat for et cyberangreb.

Et ransomware-angreb har ramt den største radiokanal i Spanien ved navn Cadena SER Radio.

Det skriver Reuters på baggrund af en udmelding fra det spanske sikkerhedstjeneste Departamento de Seguridad Nacional
(DSN).

Radiostationen har omkring 4 millioner lyttere dagligt, og angrebet påvirkede radiokanalens lokale udsendelser, men den nationale sending blev ikke påvirket.

»Vi har fået en anbefaling om, at vi ikke skal arbejde på computerne i netværksmiljøet,« har en unavngivet kilde fra radioen fortalt Reuters.

DSN har ikke identificeret andre ofre af angrebet, men ifølge flere spanske medier skulle bagmændene også være gået efter andre virksomheder såsom datavirksomheden Everis.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere