Rådgiver: Kommunernes digitale services bør ensrettes

OFFENTLIG DIGITALISERING: Det er tosset, at alle kommuner udvikler deres egne udgaver af digital borgerservice, mener rådgiver i digital forvaltning. I stedet burde man harmonisere.

Opret en samling af best practices for digital borgerservice, som alle kommuner så kunne bruge. Med tiden ville metode og brugergrænseflade blive det samme overalt, hvilket vil gøre det nemmere for borgerne at gennemskue, hvordan man anmelder en flytning.

Det er et af rådene fra seniorrådgiver i digital forvaltning hos IBM, Søren Duus Østergaard, for hvordan kommunerne kunne blive bedre til at hjælpe borgerne via internettet.

»Så kunne jeg også nemt hjælpe mine gamle forældre, selvom de bor i en anden kommune. De services, vi ser nu, er udviklet hver for sig i kommunerne. Dengang ville de gerne brande sig på det, men det er jo ikke en skønhedskonkurrence, men god borgerservice, vi er ude efter,« siger han.

Hvilken teknik, der ligger nedenunder, er han ligeglad med, bare borgerne får det lettere med et ensartet og gennemtænkt brugergrænseflade.

Første generation

Overordnet mener han, at der i mange kommuner kunne gøres en hel del mere ud af den digitale betjening af borgerne.

»Det er stadig første generation af digital forvaltning mange steder, hvor det ikke er så gennemtænkt, men præget af en formular-tankegang. Så har man flyttet papirformularen ud på nettet, men digitale løsninger bliver jo først smarte, når de oplysninger, kommunen har i forvejen, bliver udfyldt automatisk,« siger Søren Duus Østergaard.

Generelt har der ikke været den store udvikling de seneste år, mener han, fordi kommunerne har haft travlt med kommunesammenlægning og har lurepasset med at starte nye store projekter undervejs.

»Men der er også gode eksempler på kommuner, der er på forkant, selvom det er spredt fægtning. For eksempel Odense kommune, hvor de startede med at få en god intranet-platform. Det betyder, at de nu kan rulle en ordentlig borgerportal ud,« siger seniorrådgiveren, der også fremhæver Gribskov kommune.

Problemet med at få folk til at bruge den digitale signatur har nogle kommuner grebet an ved at sende en mini-cd ud til samtlige borgere, så de nemt kan få oprettet en signatur. Det har betydet, at den digitale signatur blev brugt mere, forklarer Søren Duus Østergaard.

»Nu får vi jo snart en ny digital signatur, så den håber jeg bliver nemmere at bruge. Det ville være smart, hvis man kunne få et borgerkort eller på anden måde en nem måde at tage den digitale signatur med sig. Så kunne ældre borgere, der ikke bruger internettet, komme ned til kommunen og bruge de digitale services der,« siger han.

Island og Canada rykker

En sammenligning med udlandet sender dog ikke Danmark i bund samlet set på Søren Duus Østergaards hitliste over digital forvaltning.

»Danmark har ikke noget at skamme sig over, for vi har jo vist med for eksempel Skat, at vi godt kan. Men nogle lande er da meget længere fremme end os. Island har for eksempel en fantastisk penetration af it-anvendelse i den offentlige sektor, både kommunalt og statsligt, som slår os med flere længder,« siger Søren Duus Østergaard.

Han nævner også Canada, hvor staten har trukket brugere til borgerportalen My Service Canada ved at tilbyde ekstra services. For eksempel kan man oprette sociale netværk på kryds og tværs, som en slags statsudgave af Facebook.

»Det er en lidt sjov idé. Så trækker de flere til, fordi der er ekstra services, som folk gerne vil bruge, og så giver det en kortere indkøringsperiode for de tilbud, som staten gerne vil have borgerne til at bruge,« fortæller rådgiveren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

Jeg står altid lidt hovedrystende når centralister har så travlt med at argumentere med ensretning som mål.

Det er fint at man kan dele løsninger på tværs, men hvorfor ikke trække på borgernes kompetancer.

Borgerne er de eneste som kan se forskel på kvalitet og bør også være dem som sammenstiller data - bl.a. fordi det så ikke er isoleret til kun kommunens egne data og ikke forudsætter total registersamkøring.

Rådigvningen her underminerer både effektiviteten, kvaltieten og sikkerheden fordi man kortsigtet blot fokusere på tvangsstandardisering.

Et af problemerne er jo nok at der er for mange mainframefolk og for få bruger- og processorienterede involveret.

  • 0
  • 0
#2 Anonym

Hr. Engberg vælger at misforstå på nole ganske afgørende punkter - og min anbefaling er at undgå at misforstået græsrodsinnovation i hver eneste kommune (a la patintjournaler i hvert amt, som vi HAR set) men i stedet sørge for at de bedste løsninger kan genbruges på landsbasis, uanset hvem der har udviklet dem. Jeg er overbevit om at KL og andre gode mennesker vil gøre og gør en betydelig indsats for at udnytte de bedste eksempler på landsbasis. Hvordan dene rådgivning med Engbergs ord kan "undergrave kvalitet og effektivitet" forstår jeg ikke - og hvad sikkerheden angår SLET ikke.

  • 0
  • 0
#3 Anonym

Jeg misforstår ingenting.

Til forskel fra visse mainframfolk har jeg også læst økonomi og innovation, dvs. forstår en smule om at folk har forskellige behov og at pluralitet betyder at kvalitetsforskelle synliggøres og fremmes når de måder forskelle i kvalitets- og behovsopfattelser.

Til dem som faktisk forstår dynamiske tilpasningsprocesser over tid taler vi om forskellen mellem kortsigtet efficiente systemer (at lave systemet teknisk rigtigt) og langsigtet effektive systemer (at løse problemerne stadigt bedre via dynamisk tilpasning til behov).

Det som nogen kalder "brugervenlighed" er i virkeligheden bare tvang i one-size-fits-all. Det bedste eksempel på en katastrofal tilgang er Borger.dk, hvor man bilder sig ind at man kan reducere folk til en af et lille antal personaer.

Og sikkeheden i det offentlige system er i lodret forfald - man skaber single-points-of-failure på stribe. Det bliver dyrere, dårligere og stadigt mere usikkert. Super - godt gået.

Der er ikke noget galt ved deling og best practise.

Der er MEGET galt ved it-systemet som tvinger borgerne til at rette sig ind efter teknokraternes forsimplede planøkonomiske opfattelser i stedet for at lade systemet rette sig ind efter behovene.

Den offentlige sektor laver ikke brugervenlighed - de laver ineffektivsering med en skal af "brugervenlighed". Og visse leverandører har travlt med at sælge mere af det samme fordi de offentlige kasser åbenbart opfattes som bundløse. Oftest fordi de selv ser en business case i at monopolisere et område.

Problemet er at man laver stadigt mere stive systemer som ikke kan tilpasse sig til en verden af stadigt mere forskellige behov. Konsekvens - systemet bliver stadigt dyrere og stadigt dårligere til at levere varen.

Hvem betaler regningen - skatteyderne. Hvem leverer de varme hænder - ingen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere