Rådet for Digital Sikkerhed: Ikke nødvendigt at bryde persondataloven med nye vælgererklæringer

Et lovforslag om digitale vælgererklæringer har skabt diskussion om registrering af borgeres politiske forhold. Ikke tilladt, siger persondataloven. Nødvendigt, siger Magrethe Vestager.

Et lovforslag, der er fremsat af økonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager, skal digitalisere de vælgererklæringer, der afgives som støtte til partier, der ønsker at stille op til folketinget. Det skal gøre optællingsproceduren lettere, men det er i strid med persondataloven. Den forbyder nemlig, at det offentlige har edb-registre om borgeres politiske sympatier, hvis disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige.

Læs også: Partier skal kunne samle digitale underskrifter - men hvordan holdes politiske sympatier hemmelige?

Derfor har ministeren anbefalet, at man i dette tilfælde fraviger persondataloven, og det får nu rådet Rådet for Digital Sikkerhed til at kritisere forslaget og oplyse, at man sagtens kan lave en løsning, der ikke registrerer hvilken borger, der har afleveret hvilken vælgererklæring.

»Rådet finder det oplagt at anvende privatlivs-sikrende teknologier, når der sker registrering vedrørende vælgernes politiske forhold. Det vil have væsentlig betydning for borgernes tryghed og tillid til det offentlige. Elektronisk indhentning af vælgererklæringer er et oplagt eksempel på et nyt offentligt it-system, hvor Danmark med fordel helt fra start kan indbygge privatlivsbeskyttelse,« udtaler Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Mere konkret anbefaler rådet, at man eksempelvis benytter privacy Attribute Based Credentials, der anonymiserer digitale signaturer – på den måde, pointerer rådet, ville borgeren kunne logge på med NemID og generere en digital token, med hvilken vedkommende kunne afgive sin vælgererklæring – helt anonymt.

I et ministersvar understreger Magrethe Vestager dog, at man har taget højde for problematikken ved at begrænse ministeriets adgang til de relevante data.

»Frem til anmeldelsen af et parti vil afgivne vælgererklæringer således blive lagret i det digitale system på en sådan måde, at ministeriet ikke kan få adgang til oplysninger om, hvilket parti den enkelte vælgererklæring er afgivet til støtte for. Ministeriet vil således først få adgang til selve indholdet af de afgivne vælgererklæringer, hvis partiet anmelder sig over for ministeriet med henblik på at blive opstillingsberettiget til Folketinget eller Europa-Parlamentet,« lyder svaret fra Magrethe Vestager.

Dermed fastholder Magrethe Vestager altså, at det er nødvendigt at fravige persondataloven for at lave en effektiv digitalisering af vælgererklæringer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Krarup Lindholm

Min tillid til, at information holdes hemmeligt, selv efter digitale sikkerhedsløsninger, politiske løfter og gennemført lovgivning er meget lille.

Mit politiske tilhørsforhold er bestemt en information jeg ikke ønsker skal i hænderne på hverken regering, minister, NSA eller hvem der nu måtte kunne forstilles at kunne få adgang på legitim, lovlig eller ulovlig vis.

Lad os vente - det nuværende system har fungeret fint i rigtigt mange år, og jeg er sikker på at vi kan finde økonomisk råderum til at opretholde det en tid endnu - til et tidspunkt hvor der ikke længere rejses tvivl om borgernes sikkerhed for, at afgivne oplysninger alene anvendes efter formålet.

Jeg kan i hvert fald med sikkerhed sige, at jeg ikke kommer til at være stiller, hvis det skal ske med elektronisk registrering.

  • 9
  • 0
Jørgen Elgaard Larsen

I forvejen må man antage, at vælgererklæringer registreres - om ikke andet på papir.

Det er selvfølgelig sværere at sammenkøre papirregistre end elektroniske, men registreringen sker stadig.

Frygten for registrering af politiske holdninger, religion, seksuel orientering m.v. skyldes jo især, at sporene skræmmer. Men den slags registre blev fint misbrugt bl.a. under 2. verdenskrig, selvom de var papirbaserede.

For vælgererklæringer har vi jo tradition for, at det er en slags offentlig tilkendegivelse - en slags mildere version af at melde sig ind i et parti eller opstille til valg.

Der er stor forskel på at registrere alle vælgeres stemmer, og så registrere en (halv)offentlig demokratisk handling.

Når det er sagt, mener jeg, at det er ganske fornuftigt at se på de muligheder, der er for at pseudonymisere registret.

  • 5
  • 0
Mikael Ibsen

det offentliges hverdag, kan enhver lov jo ændres, omgøres eller suppleres med en modsat rettet lov.

Se blot, hvor det er lykkedes at udvande Grundlovens §72, den om hjemmets ukrænkelighed, for at gøre det nemmere at chekke, om folk har betalt deres fjernsynslicens.

Hallo mine herskaber; det er Grundloven, der daglig jokkes på, hvilket egentlig ville være uhørt, hvis det ikke lige var fordi, det er sket så tit, at de fleste efterhånden tror, at man har en forfatning for at blæse den et stykke, hvis man er politiker - og det passer i ens kram.

Og nu er det så registrering af folks politiske sympatier, der er på spil. Ikke desto mindre drages bekvemmeligheds-argumentet frem igen, og denne gang af Margrethe Vestager, som virkelig burde vide bedre, og udvise lidt mere respekt for borgernes ret til politisk anonymitet. Skal vi også til at skrive vores CPR-nummer på stemmesedlerne ved næste valg, for at de nemmere kan indordnes efter køn, alder og geografisk område - og gemmes sammen aflytningsdata under henvisning bekvemmeliggørelse af terrorefterforsknng ?

Læs Rådet for Digital Sikkerhed's læber igen Margrethe Vestager - de sagde NEJ.

  • 12
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Et lovforslag, der er fremsat af økonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager, skal digitalisere de vælgererklæringer, der afgives som støtte til partier, der ønsker at stille op til folketinget. Det skal gøre optællingsproceduren lettere, men det er i strid med persondataloven. Den forbyder nemlig,
at det offentlige har edb-registre om borgeres politiske sympatier, hvis disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige. Læs også: Partier skal kunne samle digitale underskrifter - men hvordan holdes politiske sympatier hemmelige? Derfor har ministeren anbefalet, at man i dette tilfælde fraviger persondataloven, og det får nu rådet Rådet for Digital Sikkerhed til at kritisere forslage...