Qatars påkrævede VM-app kan læse, slette eller ændre alt indhold

26. oktober 2022 kl. 09:1016
Qatar
Illustration: StellarD/Wikimedia Commons.
»De kan slet og ret ændre indholdet på hele din telefon og har fri rådighed over de oplysninger, der er der,« siger sikkerhedschef i NRK, Øyvind Vasaasen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Flere sikkerhedseksperter advarer nu mod to apps, som besøgende under vinterens vm-slutrunde i fodbold bliver bedt om at downloade, når de ankommer til Qatar.

»De kan slet og ret ændre indholdet på hele din telefon og har fri rådighed over de oplysninger, der er der,« siger sikkerhedschef i NRK Øyvind Vasaasen.

Det skriver NRK.

Læs også: V og K: Dårlig koordinering spænder ben for at udnytte digitaliseringens fulde potentiale

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det drejer sig om appsene 'Ehteraz' og 'Hayya'. Ehteraz er en smitteopsporingsapp, der blev lanceret efter udbruddet af ​​covid-19, mens Hayya er en officiel VM-app, der bruges til at holde styr på kampbilletter og få adgang til den gratis metro i Qatar.

Ehteraz-appen anmoder om en række adgange til din mobil, såsom at læse, slette eller ændre alt indhold på telefonen, samt adgang til at oprette forbindelse til Wifi og Bluetooth, tilsidesætte andre apps og forhindre telefonen i at slukke til dvaletilstand.

Ehteraz-appen, som alle over 18, der kommer til Qatar, skal downloade, beder også om en række andre adgange såsom et overblik over din præcise placering, muligheden for at foretage direkte opkald via din telefon og muligheden for at deaktivere din skærmlås.

Læs også: Efter MitID-problemer: Venstre vil nedsætte it-havarikommission

Hayya-appen beder blandt andet om adgang til at dele dine personlige oplysninger næsten uden begrænsninger. Derudover giver Hayya-appen adgang til at kende telefonens nøjagtige placering, forhindre enheden i at gå i dvaletilstand og se telefonens netværksforbindelser.

FIFA ønsker ikke at kommentere sagen over for NRK.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
26. oktober 2022 kl. 16:45

Kan man ikke bare købe en billig smartphone til lejligheden?

12
26. oktober 2022 kl. 21:19

Jeg har en fin Sony Ericsson, vist T310. Jeg vil gerne se dem installere deres BB-ware på den. Men jeg skal desværre ikke til Qatar.

10
26. oktober 2022 kl. 16:51

Det kan man jo altid. Man kan jo også tage afsted uden, så tvinger de sikkert en til at købe en ved ankomsten. ;-)

6
26. oktober 2022 kl. 14:33

Er det rent faktisk tvingende nødvendigt at vi deltager? Hvis det er, kunne vi så nøjes med kun at sende de 16-20 spillere plus hvad end de har behov for af support personale? Vi kunne eventuelt udstyre dem med diplomatpas til lejligheden så de kan undgå alt det der pjat med overvågning.

7
26. oktober 2022 kl. 15:04

Er det rent faktisk tvingende nødvendigt at vi deltager?

Hvordan kan du spørge?

Det er jo vigtigere end liv og død. Det var åbenlyst vigtigere at komme til fodbold under Coronanedlukning, end at komme til en begravelse.

/Ironi kan forekomme

2
26. oktober 2022 kl. 11:58

Intet nyt under solen der... Under "dække" af smitteopsporing o.lign. vil de overvåge folks gøren og laden totalt. Det er (desværre) en betingelse for at tage til Qatar.

Skulle have været til Doha for at lave noget arbejde for et år siden, der var Ehteraz-appen også et ufravigeligt krav - de ville have fuld kontrol over ens telefon, hvis man ville ind i landet.

Man kan jo bare håbe, at der bliver en masse tomme pladser på tribunerne.

4
26. oktober 2022 kl. 12:53

Under "dække" af smitteopsporing o.lign. vil de overvåge folks gøren og laden totalt.

Der er vel ingen god grund til, at en sådan app skal have adgang til alt, og kunne redigere i alt? Det må Fifa vel have godkendt - hvorfor?

Hvem er skurken her - Quatar, Fifa eller BigTech? Eller alle 3?

5
26. oktober 2022 kl. 13:29

Lige i dette tilfælde hælder jeg mest til Qatar, som tvinger alle udenlandske gæster til at lade sig overvåge. En ting er overvågning på gps, opkaldslogs m.v. - jeg stejler allerede totalt ved, at en stat ligefrem KRÆVER, at jeg installerer en eller anden obskur national app på MIN telefon, før jeg kan få lov til at komme ind i landet. Og hvis man så afinstallerer den, hvad er konsekvenserne? :-)

FIFA holder vist bare lav profil og indretter sig efter "lands lov", tænker jeg. De vil uden tvivl helst undgå at få hænderne i en hvepserede.

Mht. BigTech er det nok - for en gangs skyld - ikke der, skoen trykker mest.

11
26. oktober 2022 kl. 18:04

FIFA holder vist bare lav profil og indretter sig efter "lands lov", tænker jeg. De vil uden tvivl helst undgå at få hænderne i en hvepserede.

Men Fifa har vel magt til at stille krav i denne sammenhæng? Det gør de bare ikke, ligesom de blæser på de importerede slavearbejdere...

13
28. oktober 2022 kl. 15:58

FIFA kan sikkert godt stille krav visse steder, mens de på andre punkter må bare må rette ind ift. lands lov og (u)ret. Så må det være op til den enkelte at "skik følge, eller land fly",

14
28. oktober 2022 kl. 16:06

Fifa har fra start af haft mulighed for simpelthen at droppe Quatar, hvis ikke Quatar rettede ind mht. menneskerettigheder, frihedsrettigheder etc.

15
31. oktober 2022 kl. 10:52

Ja, og det kan man jo så roligt klandre dem for IKKE at have gjort. ;)

"Money talks..."

16
31. oktober 2022 kl. 15:00

Jeg kan varmt anbefale Ekstra Bladets podcast serie Blodbold, som netop beskriver korruptionen indenfor FIFA.

  1. december 2010 besluttede FIFA, at Qatar skulle være vært for VM i fodbold i 2022. På det tidspunkt havde den lille ørkenstat ingen stadions, og til den opgave importerede Qatar op mod to millioner migrantarbejdere, der blev installeret i noget, der minder om interneringslejre. Siden er tusindvis af migrantarbejderne døde. Ekstra Bladets Jan Jensen har fulgt skandalen fra start, og i denne podcastserie fortæller han hele historien.https://danske-podcasts.dk/podcast/blodbold
1
26. oktober 2022 kl. 11:11

Det ville være dejligt hvis der fandtes en Android variant, som gav følgende muliger: Tillad denne ene gang. Tillad mens app bruges Tillad ikkeTillad, men brug fake data

Tillad, men brug fake dataSkulle fx bruge fake GPS data, hvor den bevæger sig rundt med udgangspunkt i den tidligere oplyste position, så den ikke springer rundt. og få appen til at tror at den har adgang til lagerplads, men der er bare ikke noget at finde i lageret osv.

8
26. oktober 2022 kl. 15:40

Ideen er sådan set god, men jeg tror desværre, at man vil komme i en alvorlig knibe, hvis man laver den slags krumspring, og myndighederne også finder ud af det.

Lige på det punkt, ser jeg Qatar på lige fod med Nordkorea, Kina og lign. overvågningsstater, hvor man ikke skal træde ret meget ved siden af, hvis man ikke vil ende bag lås og slå - eller det der er værre.