Python er nu lige så populært som Java

Analysefirmaet RedMonk har opgjort de mest populære programmeringssprog. Her kommer Python ind på en delt andenplads, som er sprogets højeste placering på RedMonks liste nogensinde.

Python rangerer nu på en delt andenplads sammen med Java på analysefirmaet RedMonks seneste opgørelse over de mest populære programmeringssprog.

Det skriver ZDNet.

Det er den højeste placering for Python på RedMonks liste nogensinde, og Python og Java overgås kun af JavaScript, der fortsat ligger på en førsteplads.

Historisk set har Python ligget på en stabil fjerdeplads på Redmonks liste, der er baseret på en analyse af data fra GitHub og Stack Overflow, men for tre år siden klatrede Python op ad rangstigen til en fjerdeplads, og den stigende popularitet har nu ført til en delt andenplads.

Python er tidligere udnævnt til både programmørernes favorit og det hurtigst voksende sprog.

Læs også: Python er verdens hurtigst voksende sprog

Sprogets styrker er, at det er nemt at lære, installere og afvikle.

Læs også: Verdens udviklere elsker Python - men virksomheder vil have Javascript og Java

Herhjemme er sproget også valget hos DTU Fysik, som har udviklet sine egne Python-biblioteker, der skal afvikles på en klynge-supercomputer.

Læs også: DTU’s nye supercomputer kører Python og C i klynger

Også på andre popularitetsindeks fortsætter Python med at klatre opad, bl.a. IEE Spectrum, og Tiobe, der tidligere på året opgjorde de mest populære programmeringssprog baseret på, hvor mange der søger på forskellige begreber på søgetjenester som Google, Bing, Wikipedia og Youtube.

Her kom Python ind på en tredjeplads. »Alle troede, at Python ville blive årets programmeringssprog for andet år i træk,« skrev Tiobe i forbindelse med annonceringen af vinderen af ‘Årets programmeringssprog’ i 2019, som blev den gamle traver C.

Læs også: C blev årets programmerings­sprog i 2019

RedMonks top 20 over de mest populære programmeringssprog i 2020 er følgende:

  1. JavaScript
  2. Python
  3. Java
  4. PHP
  5. C#
  6. C++
  7. Ruby
  8. CSS
  9. TypeScript
  10. C
  11. Swift
  12. Objective-C
  13. Scala
  14. R
  15. Go
  16. Shell
  17. PowerShell
  18. Perl
  19. Kotlin
  20. Haskell
Illustration: RedMonk
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere