CPython, som er den officielle udgave sproget, skrevet i C, kan nu i en tidlig version benyttes i en webbrowser, med Webassembly-teknologien.
Det skriver The Register.
I spidsen for projektet står udvikleren Ethan Smith, der har fået hjælp fra Python-kernudvikleren Christian Heimes.
»Det nye projekt, som Christian Heimes og jeg arbejder på, har et mål om at gøre internettet til en understøttet platform for CPython, ligesom Windows eller MacOS,« udtaler Ethan Smith til The Register.
»Mit håb er, at det vil gøre det muligt for et bredere økosystem af Python-udviklere at målrette deres programmer til internettet, og giver mulighed for lettere integration med eksisterende Python-værktøjer og -processer.«
Projektet benytter compileren Emscripten, som via compileren LLVM kan oversætte C og C++ til Webassembly-kode. Samme fremgangsmåde har firmaet Adobe benyttet til at skabe en betaversion af Photoshop i browseren.
Microsoft er langt fremme med Webassembly-teknologien i forhold til egne sprog. Open source-frameworket Blazor gør det muligt at udvikle programmer, der kører i en browser, med sproget C# og .Net, og har været på banen i en række år.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.