Putin: Rusland skal køre på Linux og open source i 2015

Ruslands premierminister Vladimir Putin vil have hele den offentlige sektor i landet flyttet over på open source-software inden 2015.

I 2015 skal hele den offentlige sektor i Rusland være i gang med at skifte til open source-software. Det fremgår angiveligt af et dekret fra den russiske premierminister Vladimir Putin, skriver open source-bloggen Open...

Dekretet omfatter en 25-punktsplan for, hvordan Ruslands regering skal flytte fra lukket software som Windows over på åben software som Linux.

Blandt andet skal der udarbejdes en programpakke med applikationer til brug for de typiske arbejdsopgaver i administrationen, som vil omfatte styresystemer, hardwaredrivere og serverapplikationer.

Der skal også ifølge planen oprettes et fælles katalog med software, som kan downloades og anvendes af de offentlige institutioner. Det hele skal være klart til, at Rusland fra 2015 kan overgå til at anvende open source i hele den offentlige sektor fremover.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carsten Olsen

Hvis Putin har fattet pointen kan han nøjes med at bidrage med 10% af de penge han i øjeblikket sender "over dammen", og samtidig bruge disse penge på at ansætte russiske OS udviklere(=Russiske arbejdspladser). Samtidig kommer han (og hans folk) til at fremstå som "fremtidens politiker(e)" i 2015.

Så mangler vi bare et se "ægte demokrati" indført i Rusland. (Men der jo ingen grund til at begrænse ytrings-friheden hvis folket kun har grund til at "ytre ros" til politikerne i 2015)

  • 0
  • 0
#2 Thomas (bbb) Hansen

Måske er "demokrati" også bare blevet en forestilling, vi hårdnakket holder fast i vesten. Jeg synes ikke vi i Danmark har fået meget valg omkring hvilken OS vi skal bruge vores skattekroner på.

Så thumbs up for Putin.

  • 0
  • 0
#5 Nikolaj Rasmussen

""Folk" er i denne sammenhaeng offentligt ansatte og de faar ikke en reel valgmulighed for at vaelge hvilken software, de vil bruge paa deres arbejde.

Ligesom offentligt ansatte heller ikke har en reel valgmulighed i Danmark."

Nej, og det har privatansatte heller ikke. Man er pudsigt nok bundet til det system, som ens arbejdsgiver har valgt!

  • 0
  • 0
#6 Michael Wörffel Intile

Det lyder fornuftigt og gennemtænkt - jeg er sikker på at det vil spare den offentlige sektor i Rusland for rigtig mange penge.

""Folk" er i denne sammenhaeng offentligt ansatte og de faar ikke en reel valgmulighed for at vaelge hvilken software, de vil bruge paa deres arbejde

Og??? Danmark er et tydeligt eksempel på hvad der sker når offentlige ansatte selv for lov til at vælge deres software (til Windows) - det har taget 20 år for at offentlige systemer har kunnet kommunikationere sammen og kostet milliarder af unødvendige kroner.

Jeg syntes at Putin's idè er fremragende (og monopolbrydende i en skala hvor det virker).

  • 0
  • 0
#7 Normann P. Nielsen

@Michael,

Tror du virkelig at softwaren spiller så stor en rolle og "koster milliarder af unødvendige kroner"?

Jeg kan ikke lade være med at tænke "A fool with a tool is still a fool...."

De penge der spildes på dårlig planlægning, dårlig projektledelse og fejlede projekter er vist meget, meget større end udgifterne til [standard] client/server software. Både i målte kroner og de "usynlige" penge, dvs. alle de omveje der skal til i virksomhederne for at få tingene til at hænge sammen i hverdagen.

Tænk bare på hvad Amanda, EPJ'erne, SKAT's mange fejlede projekter og sidst med ikke mindst Tinglysning har kostet i egentlige kroner samt skrig, skrål svie og smerte....så er det vist et fedt om de kører på Open Source eller Windows og integrerer med Open Office eller Windows..

  • 0
  • 0
#8 ole olsen

Skal vi gætte på, at De mange "dyre" offentlige systemer i Danmark er programmeret i Windows. Der er ingen grund til at tro, at prisudviklingen ville blive lige så katastrofal, hvis open source var anvendt - at påstå dette er jo rendyrket kællingesnak

  • 0
  • 0
#9 Normann P. Nielsen

Jeg har ingen grund til at tro det modsatte - at det ville blive billigere på Open Source; selve software prisen er vel typisk kun en marginaldel af den samlede pris.

Derimod - hvis designet eller projekteringen er noget skidt går det galt med prisen/udgifterne - lige meget hvilken software/platform der ligger nedenunder..

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere