I løbet af topmødet i Helsinki foreslog den russiske præsident Putin, at en fælles amerikansk og russisk cybersikkerhedsgruppe efterforsker den række af cyberangreb, der efter sigende skulle have påvirket det seneste amerikanske valg.
Derudover skal gruppen fremadrettet efterforske it-sikekrhedssager, der påvirker de to stormagter.
For alle der tager USA’s cybersikkerhed seriøst, er det virkelig dårligt nyt, for uanset om det vitterligt bliver til noget eller ej, så er der tale om en markant afvigelse fra den sikkerhedspolitik, USA har ført gennem mange år. Det skriver Tech Crunch.
Blandt har USA udvist russiske advokater på baggrund af 'overbevisende' tegn på, at Rusland stod bag et hack mod USA's Demokratiske parti under valgkampen.
Og så sent som for få dage siden rejste USA tiltale mod 12 mulige, russiske spioner, der skulle have deltaget i ugerningen.
Og nu lød følgende fra den russiske præsident Putin følgende til topmødet;
»Alt specifikt materiale (om hacket under det amerikanske valg, red.), hvis sådan noget skulle dukke op, er vi klar til at analysere sammen.
Vi kan for eksempel analysere det sammen i den fælles cybersikkerhedsgruppe, vi har diskuteret oprettelsen af under vores tidligere samtaler.«
Herefter understregede Putin, at ‘Rusland begunstiger fortsat samarbejde i anti-terrorisme og opretholdelse af cybersikkerheden’.
Det seneste eksempel på dette, lyder det fra Putin, er det nyligt afsluttede VM i fodbold.
Trump bekræftede efterfølgende, at han var med på ideen om ‘en uigennemtrængelig cybersikkerhedsenhed’. Men omfattende kritik fra begge amerikanske partier fik den amerikanske præsident til at moderere opbakningen til denne nye enhed en smule.
‘Den er kun hypotetisk’, lød det efterfølgende fra Trump.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.