Putin forbyder Tor og kvæler Signal: »Lovlige brugere kommer til at betale prisen«
Til marts næste år går russerne til stemmeurnerne, så de kan vælge Putin. Og i opløbet til valget har selvsamme Putin og co. sat ekstra hårdt ind mod privacy på internettet. Det sker under påskud af, at man ønsker at bremse ekstremistisk indhold på nettet (som da Reddit for en kort stund blev blokeret grundet en tråd om euforiserende svampe)
For Putin har netop underskrevet to nye love, som skal gøre det langt sværere at færdes anonymt på internettet.
Den første lov, som træder i kraft 1. november i år, forbyder tjenester, som giver adgang til sider, som regimet har blokeret. Det betyder at fra november vil det eksempelvis være ulovligt at opsætte VPN’s og proxyer – heriblandt også at bruge TOR-netværket.
Den anden lov, som træder i kraft 1. januar 2018, kræver, at chat apps identificerer deres brugere gennem telefonnumre. Det betyder, at apps som Signal og Whats App fra starten af næste år de facto ikke længere vil være anonyme i Rusland.
Kan det egentlig svare sig?
Hvorvidt det vil få en nævneværdig effekt at forbyde VPN’er, er endnu en anelse usikkert. Selvfølgelig vil den almene bruger, som bare vil se amerikansk Netflix, nok få en del svære ved det.
Der er to måder at færdes på TOR. Enten – hvis man er i et land hvor TOR er helt fjong – vil man bare koble sig på en af de offentlige relays. Listen over disse relays ligger offentligt tilgængelig, og mængden af dem gør, at forbindelsen er langt hurtigere. Det er standardkonfigurationen.
Er man derimod i et land, hvor regimet har forbudt brugen af VPN’er og TOR, kan man konfigurere sig gennem bridges – i princippet relays, som er langt mere komplicerede at finde frem til.
Ifølge Ole Tange, IT-politisk rådgiver ved PROSA, vil den nye lovgivning ikke nødvendigvis have den store effekt på dem, som har en hvis viden indenfor anonymitet på internettet.
»Du vil stadig kunne bruge TOR, da det er lavet til at kunne omgå den slags lovgivning. Dem, som har behovet for at bruge TOR, vil det ikke ændre noget for. Det bliver mere bøvlet, men dem, som har behovet, er nok villige til at gå igennem det ekstra,« siger han.
»Dem, som bliver ramt, bliver de lovlige VPN brugere. De kommer til at betale en pris for den her lovgivning.«
WhatsApp i en svær situation
Men der er som sagt to lovgivninger, som skal gøre det sværere at kommunikere anonymt. Den anden lov kræver, at alle chat-apps skal identificere brugere gennem deres telefonnumre. Her mener Ole Tange, at de apps, som bygger på en grundtanke om privacy, vil reagere kraftigt på denne lovgivning.
»De services, som værtsætter privatliv, kommer til at lukke i Rusland. Signal kommer ikke til at udlevere de her oplysninger, og så burde de blive blokeret,« siger Ole Tange.
En anelse mere usikker er han dog på WhatsApp, som er meget udbredt på de kanter.
»Det er meget svært at sige, hvad WhatsApp vælger at gøre. Jeg kan ikke forudsige, om de vil værtsætte borgernes privatliv højere, end at man ikke længere kan tale anonymt krypteret,« siger han.
»Men det her kommer til at skille fårene fra bukkene. For hvis man tjenester giver efter for det her krav, så har de vist sig villige til at samarbejde med undertrykkende regimer. Så vil de ryge af vores liste over softwares, vi [PROSA, red.] kan anbefale, når vi rådgiver i digitalt selvforsvar.«
Terroristers trygge rum
Ikke kun Rusland er begyndt at sætte ind mod privacy på nettet. Kina har ligeledes krævet, at VPN-tjenester fjernes fra Apples App Store – et krav, som Apple foreløbigt har fulgt. I en udtalelse til Engadget udtalte en talsperson fra firmaet, at »alle udviklere som tilbyder VPN-løsninger skal have en licens fra regeringen. Vi er blevet pålagt at fjerne nogle VPN-apps i Kina som ikke møder de nye regulationer. Disse apps er stadig tilgængelige på andre markeder.«
Men også tættere på vores breddegrader er politikere blevet glade for at udtrykke skepsis overfor anonym færden og kommunikation på nettet.
Særligt i Storbritannien har ledende politikere langet ud efter, hvad Theresa May blandt andet har kaldt ”terroristers trygge rum”. Her er det efterhånden blevet mere en regel end en undtagelse, at et terrorangreb efterfølges af udtrykt bekymring om borgernes mulighed for anonym og krypteret kommunikation.
Særligt Storbritanniens indenrigsminister, Amber Rudd, har flere gange langet ud efter tjenester som WhatsApp med ønsker om, at metadata skal deles med myndighederne, og de via retskendelser skal få adgang til korrespondancer i app’en.
»Vi bliver nødt til at være sikre på, at organisationer som WhatsApp – og der er rigeligt med andre som denne – ikke leverer et hemmeligt sted, hvor terrorister kan kommunikere med hinanden,« sagde Amber Rudd kort efter en terrorist kørte ind i en folkemængde og dræbte fem personer.
Allerede i 2013 luftede Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen muligheden for at blokere Tor ved lov.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
