Psykiatri-ansatte vil have deres efternavne ud af Sundhedsplatformen

Illustration: Morten Egedal
Sundhedsplatformen skal ændres, så de ansattes fulde navne ikke kan læses af patienterne i journalsystemet, mener fællestillidsrepræsentanter for sundhedspersonalet i Region Hovedstadens Psykiatri.

Opdateret 4/1/2019 kl. 15:00. Se nederst.

It-systemet Sundhedsplatformen skal ændres, så sundhedspersonalet kun fremstår med brugernavn, tjenestenummer eller fornavn og initialer i stedet for deres fulde navn. Det mener fællestillidsrepræsentanter for sundhedspersonalet i Region Hovedstadens Psykiatri.

Det skriver TV 2 Lorry.

Lige nu bliver den ansattes fulde navn automatisk vist på patientjournalen, når han eller hun udfylder den. Det skyldes, at lovgivningen kræver, at den ansattes fulde navn fremgår af et journalnotat.

Patienter kan derfor hente deres journal på minsundhedsplatform.dk eller sundhed.dk og se den ansattes fulde navn. Det er ellers ikke tilfældet i den fysiske verden, hvor personalet kan anmode om kun at få vist deres fornavn på deres navneskilt.

Og ifølge repræsentanter for sygeplejerskerne og sosu-assistenterne er der en stigende tendens til, at psykiatri-personalet modtager uhyggelige beskeder og trusler eller får besøg af patienter hjemme hos dem selv - eller frygter det.

Loven kræver åbenhed

Region Hovedstaden agter ikke at tilpasse Sundhedsplatformen de ansattes ønsker lige nu, lyder det fra Region Hovedstadens HR-direktør Martin Magelund Rasmussen.

Det skyldes, at man gerne vil give patienterne adgang til åbenhed omkring, hvem der har behandlet dem.

»Der er en række valg, man har foretaget, både systemmæssigt, men også på grund af vores lovgivning, der gør, at vi vil have åbenhed. I Region Hovedstaden går vi jo rigtig meget op i åbenhed. Og jeg vil gerne pointere, at det her handler jo ikke om den store patientgruppe. Langt de fleste patienter er i stand til at håndtere det og er glade for den her åbenhed,« siger han til TV 2 Lorry.

Det er reglerne i autorisationsloven og journalføringsbekendtgørelsen, der kræver, at patientjournaler indeholder det fulde navn på den ansatte, der har foretaget et journalnotat. Derfor ville Region Hovedstaden heller ikke kunne ændre praksis, uden at lovgivningen også blev ændret.

Opdateret: Artiklen er opdateret med et ekstra afsnit om lovgivningen på området, der siger, at sundhedsansattes navne skal fremgå, når de opretter et notat i en patientjournal. Det er ligeledes nævnt tidligere i artiklen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Lysemose

Der er jo argumenter både for og imod, så hvilke mon vejer tungest?
Mht. GDPR og arbejdsmiljølovgivningen er det da interessant om man kan tvinge ansatte til dette hvis det udgør en sikkerhedsrisiko for dem.

Jeg finder det symptomatisk på ledelsen af skandale-platformen at de fuldstændig kategorisk afviser at de ansatte har en berettiget bekymring.

Dermed efterlader de vel kun en klage til datatilsynet eller et civilt søgsmål som muligheder.

I samme stil undrer det mig at man f.eks. med gymnasiesystemet Lectio kan se præcis hvilke timer alle elever over hele landet har og i hvilke lokaler. Så hvis du f.eks. gerne vil møde Prins Felix er det jo bare at læse det der og møde op.

  • 15
  • 0
Tommy Calstrup

Det er fint med åbenhed, men hvis det fører til, at de ansatte forsvinder fra psykiatrien, fodi deres liv og helbred er i fare, så må liv komme før politik.

Netop indenfor psykiatrien, har vi jo at gøre med mennesker, der har en alternativ opfattelse af rigtigt og forkert (mest patienterne), og som ikke kan dømmes for deres handlinger. Derfor bør personalet beskyttes ekstra meget, så de kan passe deres arbejde, uden at skulle udsætte sig selv, eller deres nærmeste, for fare.

Hvis politibetjente kan nøjes med et nummer, som identifikation, så kan plejepersonale også.

  • 10
  • 1
Mogens Lysemose

Mht. problemstillingen med gymnasierne (og HF, VUC og erhvervsuddannelser) er her link:
https://dataethics.eu/gymnasieelevers-oplysninger-ligger-stadig-frit-til...

Høje Tåstrup Gymnasium, kan Lectio vise os navnene på eleverne ... med (i hvert fald) asperger-diagnoser, som ligger frit tilgængeligt.
Juridisk set er der tale om personoplysninger i både eksemplet med Prins Felix og eleverne i ASP-klasserne, og offentliggørelsen af oplysningerne via Lectio er en behandling omfattet af GDPR og Databeskyttelsesloven.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det er et rigtigt svært problem. Måske er løsningen med anonyme behandlere en form for symptombehandling? For hvad ligger der i, at det er et stigende problem med denne type forfølgelse af personalet? Måske har det at gøre med udsultningen af psykiatrien, hvor personalet bliver skurkene i frontlinjen?

Hvis det er tilfældet (er der ikke noget med stigende anvendelse af tvang også?), så er den rigtige løsning måske at give personalet ordentlige muligheder for at give en god behandling og ikke begå overgreb, så had og aggressioner ikke opstår i samme grad.

Prøv at sætte jer i patienternes sted - hvem ville bryde sig om at blive behandlet - måske endda tvangsbehandlet - af anonyme behandlere, hvis man i forvejen har det svært med tillid til verden? Jeg frygter, at det blot vil forværre problemt med vold på afdelingerne.

  • 7
  • 2
Kenn Nielsen

Prøv at sætte jer i patienternes sted - hvem ville bryde sig om at blive behandlet - måske endda tvangsbehandlet - af anonyme behandlere, hvis man i forvejen har det svært med tillid til verden?


Dét er jo en reel bekymring.

Men det lyder som om man - helt uden at informere - har blotlagt følsomme informationer.
Informationer som før , var utilgængelige - og måske lige dét der gjorde at (noget af) sundhedspersonalet i psykiatrien, kunne undgå at skulle tænke sin familie ind i den personlige sikkerhed.

Vi har før set tragiske tilfælde, hvor ustabile personer venter på - og overfalder - offentligt ansatte på parkeringspladser ved atbejdet.

Med denne nye politik, kan personalet nu se frem til en 24timers bekymring, - også omkring hjemmet.

Mon ikke denne udsigt kan få nogle til at fravælge at arbejde i psykiatrien ?

K

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Kenn Nielsen.
Men mig bekendt (jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år - indtil for 6 år siden) har patienter normalt fået personales navne oplyst. Nogle har så valgt at have hemmeligt nummer og adresse i telefonbogen. Jeg har aldrig selv været ude for "forfølgelse" fra patienters side, selv om jeg fremgik af diverse telefonbøger, og jeg hørte heller ikke om det som et problem. Ganske vist arbejdede jeg ikke på en døgnafdeling, hvor problemet nok er større - måske værst på lukkede afdelinger. Men som sagt kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har hørt om det på konferencerne.

På behandlingsstederne hører man jo desværre jævnligt om voldssager - men foregår de ikke oftest på stedet? Og der er bemandingen, oplæringen, flugtvejene og alarmknapperne afgørende - jo mere personale på stedet, jo bedre fysiske rammer, jo bedre træning, jo lettere at forebygge, at situationer eskalerer, og jo lettere at gribe ind, hvis de gør.

Det kunne måske være en idé at få tal på, hvor hyppigt forfølgelse udenfor arbejdsstedet forekommer - historisk og nu?

  • 4
  • 0
Bjarne Nielsen

Nogle har så valgt at have hemmeligt nummer og adresse i telefonbogen.

Jeg er bekendt med i en lignende situation, der lige så længe jeg kan huske, har haft hemmeligt nummer. Det er jo pænt besværligt, så jeg tænker det var med god grund.

Jeg tænker, at det ikke kun er fysisk overfald, som er et problem, men også at mange, og det indbefatter også pårørende, kan have meget svært ved at skelne imellem organisation, personale og privatperson.

Så længe organisationen kan veksle et unikt ID til en bagvedliggende person, i fald der er brug for finde denne, så er der ingen grund til at alle og enhver kan blive bekendt oplysninger som kan føres tilbage til privatpersonen.

Alternativt, så kan de alle tage navneforandring til "Jens Hansen". Det skal nok blive fest.

  • 2
  • 1
Tommy Calstrup

Hvis det er tilfældet (er der ikke noget med stigende anvendelse af tvang også?), så er den rigtige løsning måske at give personalet ordentlige muligheder for at give en god behandling og ikke begå overgreb, så had og aggressioner ikke opstår i samme grad.

Helt enig, men med alle besparelserne på psykiatri, og sygepleje i det hele taget, så har det lange udsigter, da patienterne i dag bliver udskrevet længe før de er klar til at klare sig på egen hånd, og genindlæggelser har ventetider, indtil patienten gør skade på andre.

Det kræver et godt helbred, at blive syg i Danmark.

  • 7
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Helt enig, Tommy Calstrup. Men vi er nødt til at forholde os til årsagerne, og ikke bare købe første og bedste løsningsforslag. I mine øjne er det et ubehageligt, umenneskeligt samfund, som bruger anonyme behandlere, og jeg frygter, at man forværrer problemerne med vold på afdelingerne. Personligt ville jeg føle det ubehageligt at nægte at navngive mig selv overfor en patient.

Jeg vil ikke sige, at jeg er direkte imod løsningen, men jeg synes, den kræver ordentlig research og eftertanke - for man sender jo også et signal til patienterne om, at man betragter dem som potentielle forbrydere/voldsmænd, og det er ikke heldigt.

Hvor godt er det researchet - både hvor stort problemet er, og om der andre steder i verden er erfaringer med den løsning?

  • 4
  • 0
Anders Christensen

Med hensyn til den hemmelige adresse, så gavner den ikke så meget i dagens danmark, da trusler kan komme andre steder fra, og især online.

Har man et lidt specielt efternavn, så er du nem at fremsøge på diverse sociale medier, også kontakte personen den vej igennem.

Nu tvinger man disse folk til at skulle skjule sig på denne del også.

Jeg er helt klart for at der kun står fornavn på den slags dokumenter, men naturligvis også et medarbejder nummer, således at det i systemet er muligt at se hvem det er.

  • 2
  • 0
Louise Klint

Jeg synes, det er et meget kedeligt signal, personalechefen sender.
Ikke at tage medarbejdernes bekymringsopråb alvorligt.
Når de ønsker at få deres navn – bare delvist – beskyttet.
Så de kan være trygge.

Følger man bare almindeligt med i medierne, har vi, gennem en årrække, haft nogle alvorlige sager, hvor offentligt ansatte er blevet forulempet pga. deres arbejde.

Der har været sager fra jobcentrene, hvor personalet fysisk er blevet overfaldet. Det har ført til, at medarbejderne er blevet beskyttet. Ikke kan kontaktes direkte på mail, og også kan beskytte deres efternavne digitalt, så vidt jeg forstår.
Der har været en meget rystende sag fra Skat, hvor en menig medarbejder er blevet overfaldet, uden for sit hjem, en tidlig morgen, på vej til arbejde. Alvorligt lemlæstet, fordi hun har udført sit arbejde, som sagsbehandler. Et planlagt og betalt overfald.
14.03.18: https://politiken.dk/indland/art6379809/Landsret-fordobler-straf-for-ove...
24.08.17: https://politiken.dk/indland/art6080105/Tre-sigtes-for-r%C3%A5t-overfald...

Jeg synes Region Hovedstaden skulle tage at komme ind i den digitale virkelighed, vi andre lever med.
Og forstå eller huske på, at det er muligt for alle, at slå navne op på internettet og – via ganske få klik – få adgang til en anden persons adresse og profiler på de sociale medier.

Beskyt jeres medarbejdere.

I dette tilfælde er der ikke tale om hele sundhedsvæsenet, men et ønske fra et lille udsnit, der arbejder i psykiatrien.
Et ønske om, at få deres navn delvist beskyttet. Ikke mere end det.
Selvom jeg ikke har prøvet at være i psykiatrien, er det ikke svært at forstå, at her kan være patienter i pressede situationer. Her kan være alvorlig sygdom. Her kan det være en verden til forskel fra din velovervejede tilværelse bag dit ligevægtige skrivebord.
Det burde være noget, en personalechef kunne forstå og havde blik for.
Ellers kan man tage sine medarbejderes bekymringsanmodning alvorligt, når de beder om, at få dele af deres navn beskyttet.

Det skal være trygt at gå på arbejde.
Også i den offentlige sektor.

  • 1
  • 0
Ditlev Petersen

Det er ikke SP, der har et problem. Fænomenet gælder såmænd e-Journalen, som også andre systemer indberetter til. Og jeg tror heller ikke, det kun er inden for psykiatrien, at man kan finde hævnlystne patienter og pårørende. Hvis man mener, man bliver behandlet dårligt på et hospital, er det nok sjældent, at man reagerer ved at stemme anderledes ved næste valg. Selv om det er den korrekte reaktion. Et læserbrev er også passende reaktion.

  • 1
  • 0
Kenn Nielsen

Men mig bekendt (jeg har arbejdet i psykiatrien i mange år - indtil for 6 år siden) har patienter normalt fået personales navne oplyst. Nogle har så valgt at have hemmeligt nummer og adresse i telefonbogen. Jeg har aldrig selv været ude for "forfølgelse" fra patienters side, selv om jeg fremgik af diverse telefonbøger, og jeg hørte heller ikke om det som et problem. Ganske vist arbejdede jeg ikke på en døgnafdeling, hvor problemet nok er større - måske værst på lukkede afdelinger. Men som sagt kan jeg ikke huske, at jeg nogensinde har hørt om det på konferencerne.


Det kan også være, at det - udefra set - er et større problem end det i virkeligheden er.

Jeg arbejder ikke i sundhedssektoren.

Men jeg tror det får mulige kandidater til at fravælge at søge.
Samtidigt har nuværende ansatte jo gået ud fra at der var en lille smule beskyttelse. En beskyttelse der nu er fjernet med "et pennestrøg".

Det er ikke sikkert dét er et sikkerhedsproblem, men det er en ringeagt af de allerede ansatte.

K

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Kenn Nielsen.

Ja, en form for ringeagt af personalet, hvis man affærdiger dem uden at undersøge sagen eller følge op. Men en form for ringeagt af patienterne, hvis man uden videre køber den løsning.

Man bør undersøge problemet og evt. evidens for, at numre/anonymisering løser et reelt problem.

Men der vil være masser af situationer, hvor løsningen ikke beskytter. F.eks. bor masser af psykiatrisk personale i samme område som deres patienter - man kan støde på hinanden i nærområdet, og så beskytter det ikke. Distriktspsykiatriens folk tager på hyppige hjemmebesøg hos nogle af de allermest syge, og de er om nogen udsatte, for de kommer i patientens hjem. Der har jeg hørt mange historier om situationer, hvor jeg ikke selv ville turde vove mig ind - men det er modige folk, som satser på at kunne holde en god relation til patienten, og hvor tit hører vi om folk fra disitrikspsykiatrien, som bliver overfaldet? Ikke tit - men patienter i distriktspsykiatrien med hævn- eller forfølgelsesmotiver vil have rig lejlighed til at føre dem ud i livet under hjemmebesøgene.

Og privatpraktiserende psykiatere - de er også nødt til at leve med at navngive sig.

De aller-aller-aller-aller- fleste psykiatriske patienter er almindelige, fredelige mennesker med nogle psykiske problemer - ofte pga. kriser i deres liv, som ville kunne slå hvem som helst ud, også i distriktspsykiatrien. Jeg ved fra de patienter, jeg har behandlet, at det det for mange af dem er en stor belastning, når nogle af disse ulykkelige hændelser sker, fordi de føler, at det rammer dem alle - de er ulykkelige over at blive sat i bås med de få voldelige patienter - de føler sig helt uberettiget stemplede i samfundet.

Jeg kan godt forstå, at nogle vælger at have hemmeligt nummer og adresse, hvis man føler sig truet. Men jeg er ikke sikker på, at direkte anonymitet ikke vil skabe flere problemer, end det løser. Desværre er der måske faremomenter, som man aldrig helt vil kunne fjerne.

Man bør undersøge problemets omfang, og undersøge, om der findes forskning på området om effekten af anonymitet. Den kan tænkes at være både positiv og negativ - og vi vil vel helst ikke komme til at skabe endnu flere problemer for psykiatrien? Og én ting, vi i hvert fald ved, er, at dårlige normeringer betyder flere konflikter, og det er farligt.

  • 2
  • 0
Jakob Skov

Jeg hælder selv til at give arbejdstager-siden et forspring.

Som nævnt før er opfattelse af tryghed noget der ofte er væsentligere end de tal der beskriver sandsynligheden godtgør. Hvis den opfattelse breder sig vil rekruttering til opgaverne blive sværere.

Facebook er fyldt med mennesker i al vores vidunderlige forskellighed. Men deri ligger også udfordringer. Har selv hørt adskillige historier hvor person x indenfor social- og sundhedsvæsenet er blevet kontaktet derigennem af tidligere patienter. De fleste er positive tilkendegivelser, men selv disse kan virke ubehagelige fordi professionelle Oline ikke er private Oline. Den slags blanding af privat/professionel giver vist også et potentielt grundlag for udvikling af visse psykiske belastningsdiagnoser.

Det er ikke noget man bare lige løser med digital dannelse. Tror Helle Thorning havde ret da hun stod ved skillevejen mellem dataificering eller ej og gjorde opmærksom på at fremtiden krævede lettere mulighed for at skifte persona eller en mere bonert tilgang i samfundet fremadrettet. Men båret frem af væsentlige lobbyister og tordenskjolds rådgivere var Facebook-tilgangen for fristende da det gav et enormt potentiale for fremtidige effektiviseringer, hvilket i politisk øjemed er penge uden at skulle financiere og dermed politiks 42. Selvom der idag blæser andre vinde, tager lovgiverne stadig ordet "digitalisering" i mund hvor "dataindsamling og deling", "tilgængeliggørelse på nettet" og "flere fyringsrunder" var hvad man lagde i ordet. Den måde hvorpå politisk kommunikation foregår idag smadrer politisk diskussion.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Gode overvejelser, Jakob Skov. Men jeg mener fortsat, at det er så indgribende ift. patienternes ret til at vide, hvem der behander dem, at man i det mindste bør undersøge sagen ordentligt, både mht. omfanget af problemet og mht. om løsningen faktisk virker efter hensigten.

  • 2
  • 0
Gert G. Larsen

Det er da nogle meget alvorlige symptomer, hvis der er medarbejdere der føler sig truede eller utrygge?! Særligt blandt dem der behandler og hjælper andre mennesker.
Det skal der vel sættes ind mod, for at komme det reele problem til livs?
Eller siger man bare pyt, og udstyrer dem med et anonymiseret navneskilt og en peberspray mere?

  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Men jeg mener fortsat, at det er så indgribende ift. patienternes ret til at vide, hvem der behander dem ...

Men der er en verden til forskel på pseudonymitet og anonymitet. For det kan vel ikke være meningen, at man kan følge med dem helt ind i hjemmet, og skal vide, hvor deres børn går i børnehave?

Og som jeg ser det, så er der to behov: et behov for at få et menneskeligt ansigt på personen, og her kan man komme langt ved at vide, at man taler med Annette, Anders, Bente eller Bent. Og et helt andet behov for at kunne identificere personen hævet over enhver tvivl, hvis der er brug for efterfølgende at undersøge hændelser, og her er pseudonym tilstrækkeligt.

Vi vender i virkeligheden tilbage til diskussionen om, at vi selv bør kunne bestemme, hvor meget af vores liv, som vi ønsker at dele og med hvem. Et tillidsfuldt forhold indebærer at man er villig til at dele ud af sig selv, men det betyder ikke, at man overfor klienter, kunder og patienter skal være klar til diskutere billederne fra ens børns fødselsdag. Eller at man skal tvinges fuldkommen i flyverskjul rent privat bare fordi at man har et arbejde, som involverer mennesker. Det bør være et personligt valg.

... at man i det mindste bør undersøge sagen ordentligt, både mht. omfanget af problemet og mht. om løsningen faktisk virker efter hensigten.

Klart nok. Man skal lytte, når folk siger, at de synes at de har grund til bekymring.

  • 3
  • 0
Peter I Hansen

Det er et rigtigt svært problem. Måske er løsningen med anonyme behandlere en form for symptombehandling

Prøv at sætte jer i patienternes sted - hvem ville bryde sig om at blive behandlet - måske endda tvangsbehandlet - af anonyme behandlere, hvis man i forvejen har det svært med tillid til verden?

Jeg ser på ingen måde problemet. Hvis en sygeplejerske vælger et andet dæknavn som altid for hendes kollegaer er henførbart fx i tilfælde af UTH'er eller andet, så er jeg totalt ligeglad med om sygeplejersken kalder sig Jens eller Bente når vedkommende er på arbejde mens de i deres eget private liv uden for arbejdet hedder noget andet.
Jeg forstår udemærket behovet. Og jeg kan ikke se hvorfor at udsat personel partout skal opgive deres fulde navn hvis det er med risiko for vold eller andre former for patient-kliniker-kontakt som klinikeren gerne ville være foruden.

Jeg tror det var politiken der havde en artikel om at rosende ord direkte stilet til en sygeplejerske fra en patient på facebook også var chikane. Ihvertfald var sygeplejersken træt af det. Og jeg er helt enig! Enhver person i ethvert arbejde har som udgangspunkt ret til at kunne adskille arbejde fra privatliv. Og hvis patienter, som det tydeligvis er tendsen, begynder at nedbryde den væg, så må man fra arbejdspladsen gøre alt for at opbygge den igen. Fx ved at tillade sygeplejersker at bruge dæknavne, eller kun bruge fornavne eller whatnot.

Der er i dag ikke langt fra privatliv til arbejde for en patient - det er blot at tagge en sygeplejerske man er blevet behandlet af og sige 'tak for behandlingen'. For ti år siden var det en nanden tid - nutiden kræver arbejdsgiverens svar på løsninger for dem der gerne vil adskille privatliv og arbejdsliv.

  • 1
  • 0
Peder Simonsen

citat..: Netop indenfor psykiatrien, har vi jo at gøre med mennesker, der har en alternativ opfattelse af rigtigt og forkert (mest patienterne)
citat slut..:

Beklager, men jeg synes det er noget pjat at hævde at folk med psykiske lidelser har en alternativ opfattelse af rigtigt og forkert.
Hvad du reelt set siger er at at du skære alle over en karm, og alle er en flok lystløgnere hvis de går til psykolog.

Det er jo så langt ude i skoven at jeg mest af alt har den opfattelse at du som anser dig selv som værende såkaldt normal, mest af alle er i besidelse af af en såkaldt "alternativ opfattelse" og måske har mere brug for hjælp end mange af dem som igennem livet har besøgt en psykolog.

Måske du skulle prøve, så kan du jo tage plads lige ved siden af Direktøren, politikeren, kvinden som fik et dødfødt barn, dem med kærste sorger, stress osv osv osv.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize