Psykiater: Sundhedsplatformen gør vores arbejdsdag mere ineffektiv

Helt i tråd med tidligere advarsler på Version2 falder antallet af behandlede patienter pr. lægearbejdsdag ifølge formanden for psykiaterne i Region H. Men også kvaliteten af arbejdet er under pres, lyder det.

Sundhedsplatformens opbygning med afkrydsningsskemaer, og beslutningen om, at psykiaterne selv skal skrive deres lange journalnotater, betyder længere tid per patient, og det betyder igen, at antallet af psykiatriske patienter hober sig op med risiko for, at de ikke bliver behandlet i tide.

Det fortæller psykiater og formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri Gitte Ahle ifølge en artikel på Ugeskriftet.dk.

»Vi kan ikke behandle lige som mange patienter som tidligere, og det betyder, at de kan gøre skade på sig selv eller ikke får den behandling de skal have. Nogle psykiatere vurderer, at de bruger dobbelt så lang tid per patient som tidligere, og det gør dem frustrerede,« siger hun til Ugeskriftet.dk.

Problemet med faldende aktivitet har været forudset.

Version2 har nemlig tidligere citeret en professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, for en advarsel netop om, at Sundhedsplatformen kan sænke produktiviteten på hospitalerne - samtidig med at man fra centralt hold fra år 1 forventer øget effektivitet:

Læs også: Professor: Patienter og personale taget som gidsler med Sundhedsplatformen

Men også kvaliteten af arbejdet er under pres, anfører Gitte Ahle.

»Vi er nødt til at beskrive meget detaljeret patientens psykopatalogi, men det kan vi ikke længere med Sundhedsplatformen. Dermed er hele vores fag i risiko, fordi notaterne bliver kortere og dårligere og i yderste konsekvens kan bringe patientsikkerheden i fare,« siger Gitte Ahle.

Fejlmedicinering

En anden utryghed blandt psykiaterne er Sundhedsplatformens problemer med at interagere med Fælles Medicinkort, FMK. En psykiater fortalte på et møde mandag mellem psykiaterne og ledelsen i Region Hovedstaden, at en patient havde fået dobbeltdosis med det antipsykotiske medicin Leponex en hel weekend på grund af en fejl i Sundhedsplatformen.

»Og medicinfejl er ikke noget særsyn. Jeg havde selv vagt forleden, og ordinerede medicin til en patient, der blev indlagt. Men medicinen forsvandt i systemet, da patienten kom ned til stuen, og i stedet fremgik det af systemet, at jeg havde ordineret medicinen dagen før. Altså før jeg havde mødt patienten. Den slags gør os utrygge,« siger Gitte Ahle.

På mødet med regionens ledelse efterlyste psykiaterne, at sekretærerne i højere grad skal hjælpe dem med journalarbejdet.

Men selve mødet og psykiaternes bekymreringer bringer ikke de store ændringer med sig, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling, der også var med til mødet med psykiaterne.

»Sundhedsplatformen handler grundlæggende om en kulturændring og en stor omlægning af arbejdsgangene hos psykiaterne lige som hos lægerne i somatikken. Psykiaterne har været vant til at skrive lange notater, og vi beder dem nu om at gøre det kortere og mere præcis. For journalerne kan også blive for lange og for detaljerede. Så kan det godt være, at selve skriveprocessen tager lidt længere tid, når psykiaterne har snakket med patienten, men til gengæld er der andre processer som stuegang og opfølgning, som bliver kortere. Jeg ved godt, at psykiatrien er et specielt speciale, men der er også somatiske specialer, der er vant til at mange detaljer i deres samtaler og beskrivelsen af patienten. Og vi holder altså fast i, at vi ser ens på specialerne og laver dermed ikke særreglerne for enkelte specialer,« siger Svend Hartling.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
Povl Hansen

>Sundhedsplatformen handler grundlæggende om en kulturændring<

Slet dog lortet og find noget andet.

Det tog DSB 17 år før de begyndte på af omdanne IC4 togene til skrot ved af putte dem i en kæmpestor persillehakker

Man kan da håbe af Regionen er noget hurtigere selv om Svend vrøvl, ikke giver nogen som helst grund til af være positiv

Kim Bach

Ja, men det er da meget betryggende at have en specialist i sukkersyge til at fortælle psykiaterne, hvordan de skal arbejde.

Ved ikke helt hvor du har det med diabetes fra, men teorien har jo været at sundhedsplatformen kan anvendes I bade somatik og psykiatri, så erfaringer med sundhedsplatformen fra somatikken kan da sagtens være relevante I psykiatrien.

Jeg har jo nok misforstået dig.

Kim Bach

teorien har jo været at sundhedsplatformen kan anvendes I bade somatik og psykiatri,

Lidt ligesom som af en Chokolade kage skal i ovnen, og eftersom Chokolade is også er en dessert skal den også i ovnen, for man kan jo bruge ovnen til alle desserter

Nu findes der faktisk is-desserter der skal i ovnen :-O, men det er godt nok undtagelsen der bekræfter reglen,

Hvorvidt, og i hvilken grad, synergi-teorien holder får vi måske at høre, denne artikel svarer ikke på det, udover at psykiatrilæger har indvendinger der er ret enslydende med dem vi har hørt fra somatiklæger, det er jo også en slags synergi.

Ditlev Petersen

Min beskedne erfaring fra psykiatrien er, at en journal der meget hurtigt vokser til det sindssyge (pun intended). Der bliver skrevet mange og lange tekster. Det er sjældent gjort med en række laboratorieundersøgelser og temperaturer. Laboratorieundersøgelserne er der også, men alt hvad patienten gør og siger kan være særdeles relevant. Og at det altid er meget relevant at kunne knytte det sammen med de forrige kontakter.

Et brækket ben har måske ikke behov for 50 siders tekst og en sammenligning med et galdestensanfald fem år tidligere. Selv om det kan være relevant at se, at der har været et galdestensanfald.

Kim Bach

Det er Svend Hartlings speciallægeområde.

OK, har nu svært ved at se at det, de facto, skulle diskvalificere ham.

Det som manden siger er jo i bund og grund, at han er ligeglad med hvilket behov, der er. Det er bare synd for de patienter, der skal beskrives med mere tekst.

Der er fokus på datadrevet ledelse, og ledelsen påstår jo at et hovedformål med Sundhedsplatformen er at den vil være med til at øge patientsikkerheden, men det er jo noget af et eksperiment, specielt da lægerne bestemt ikke er enige i den betragtning.

Region H og Region Sjælland ønskes god arbejdslyst herfra.

Jesper Frimann

Der er fokus på datadrevet ledelse, og ledelsen påstår jo at et hovedformål med Sundhedsplatformen er at den vil være med til at øge patientsikkerheden,


Yeahh... right, den må de længere ud på landet med.

Lad mig se.. belægningsprocenter på 160-180% alt imens, der er 10-15% udækkede vagter og folk siger op i hopetal, alt imens man bakser med Sundhedsplatform og strukturelle organisatoriske omlægninger.
Det er Nøgletal, der er så simple at selv en politiker kan forstå dem.

NPM er simpelt hen en seriøs trussel mod vores samfund.

// Jesper

Kim Bach

OK, har nu svært ved at se at det, de facto, skulle diskvalificere ham.

Nej, men det kvalificerer ham vel ikke til at dømme psykiaternes arbejdsgang, på den måde som han gør ?

Jeg er ikke fagmand, og vil nødigt dømme, blot konstatere at lægerne ikke er enige, og det kan der jo være mange forklaringer på, som jeg ikke kender. Det kan endog være at han har ret, men det er vel helt utænkeligt, eller er det?

Kim Bach
Morten Hansen

Her er måske lidt lidt tal der kan bidrage til debatten. De når måske ikke op på de 160 % som Jesper skriver om ... men der er flere afdelinger og perioder hvor den er > 100 %
http://esundhed.dk/sundhedsaktivitet/SOB/Sider/SOB05.aspx

Der er filter med både antal dage med overbelægning, og belægningsgrad. Derudover kan der vælges en eller flere regioner, et eller flere sygehuse.

Jesper Frimann

Hvor har du i øvrigt de tal fra? Jeg anfægter dem ikke, men de står ikke i artiklen, og det er vist ikke almen viden.


Det er taget fra den afdeling (ikke psykiatrisk), hvor min kone sagde op for nogle måneder siden. Det skulle være status fra ugen der gik.

Det er sikkert rigtigt, men kan hospitalsledelserne?

Det kan du tro de gør. Det er jo ikke kun KPI'er de har at se på. Når der er masseopsigelser på ledelsesplan også, og dem der ikke siger op fyrer man.
Det er så kun lægerne du hører om i medierne, men bag det er der opsigelser og fyringer i andre personale grupper også.
Og det er på det niveau, hvor hospital ledelsen er med til samtalerne.......

Og de besparelser man havde beregnet at sundhedsplatformen skulle give.. som nu viser sig at være luftkasteller.. tro mig.. de bliver effektueret alligevel. Der er jo nogle direktører og vise-direktører der skal nå deres måltal.

// Jesper

Jesper Frimann

Her er måske lidt lidt tal der kan bidrage til debatten. De når måske ikke op på de 160 % som Jesper skriver om ... men der er flere afdelinger og perioder hvor den er > 100 %


Det kommer jo lidt an på hvad man ser på :) (Den her kendte jeg ikke, så tak for linket)

Nu er det jo sådan, at hvis man ser på gennemsnit tal over en måned, og f.eks. for hele region hovedstaden, så er belægnings % jo 'kun' ~79%. Det lyder jo helt fornuftigt, hvis man ikke forstår 'fagligheden' bag ved.

Men nu er det sådan, at skal kunne klare spidsbelastningen på enkelt dag. Så hvis man vælger f.eks. MAX belastning (husk på at det er per dag) så er der en del afdelinger, hvor spidsbelastningen en del over det eksempel jeg kom med. Der er også afdelinger, hvis minimum belastning er 100%+.

Desuden er talmaterialet lidt.. ja .. f.eks. er Herlev-Gentofte ikke med i 2017, og det er vigtigt at forstå at f.eks. hospitalerne i Nordsjælland, dækker over Sundhedshuset i Helsingør, Frederikssund hospital og så Hillerød. Så derfor kan du godt have mega travlt på et hospital mens et andet måske har mindre travlt, og det skjuler tallene jo lidt.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Har en fortid som behandler i psykiatrien. Har dog ikke personlig erfaring med SP (heldigvis), og har ikke fingeren på pulsen. Men hvis jeg forstår det rigtigt, er Sundhedsplatformen i høj grad baseret på afkrydsninger, der giver (eller burde give) mulighed for statistisk bearbejdning (økonomi, forskning, planlægning).

Problemet er, at netop med psykiatriske patienter er det i særlig grad meget vigtigt at bevare et menneskeligt helhedssyn og respekt for patientens personlighed og egenart. At (i et eller andet omfang) reducere patienten til en samling afkrydsningsfelter er ikke befordrende for den tilgang. Det er svært at få fornemmelse af personen og dennes livshistorie fra en samling afkrydsningsfelter.

Til gengæld er den tilgang velegnet til at få patienter og deres individuelle livshistorier til at passe ind i vedtagne diagnosesystemer (ICD og DSM), hvis indhold i stadig stigende grad manipuleres og bestemmes af medicinalindustrien - Læs: Velegnet til at maksimere omsætning og profit i denne branche.

Disse diagnosesystemer reducerer mennesker til samlinger af symptomer. Livshistorien, der kunne gøre symptomerne almenmenneskeligt forståelige, forsvinder. Symptomlister interesser sig ikke for det hele menneske, som det er så afgørende at gøre i psykiatrien. De interesser sig kun for at kunne sætte en diagnose, som kan bruges til at udskrive medicin.

Så på den måde har den tilsyneladende så "uskyldige" Sundhedsplatform afgørende indflydelse på, hvordan psykiatrien kommer til at tænke om psykisk sygdom, og for, hvordan man møder patienten.

Jeg tør vædde med, at det vil vise sig (hvis man ikke beslutter at bakke og ændre tankegang i disse systemer), at Sundhedsplatformen medfører øget brug af psykofarmaka. Ikke kun pga. det pres på personaleressourcerne, som Sundhedsplatformen indtil nu har medført, men også pga. det menneskesyn, som er indbygget i den, og som over tid vil præge den måde, personalet tænker om patienterne. Men det er måske også meningen - et eller andet skjult sted i "systemet"? Medicinalindustrien er trods alt et af vore store erhverv. Partistøtteloven og retten til at smøre og bearbejde lægestanden via industribetalte kurser m.m. eksisterer jo ikke forgæves.

http://www.psykiatriavisen.dk/
http://www.deadlymedicines.dk/
https://laegerudensponser.wordpress.com/

Povl Hansen

Og så kommer hammeren...

Det eneste der undrer mig, er af det undrer dig ?

Sælgeren af den ubrugelige platform, lovede af de kunne spare penge, så
selvfølgelig er den besparelse allerede lagt ind i budgettet, det der med af vente på af besparelsen rent faktisk kommer er ikke noget man bruger i det offentlige, måske fordi af man i dette tilfælde godt kan se af hvis der kommer noget bliver det ikke en besparelse, men det modsatte

Jesper Frimann

Sælgeren af den ubrugelige platform, lovede af de kunne spare penge, så
selvfølgelig er den besparelse allerede lagt ind i budgettet, det der med af vente på af besparelsen rent faktisk kommer er ikke noget man bruger i det offentlige, måske fordi af man i dette tilfælde godt kan se af hvis der kommer noget bliver det ikke en besparelse, men det modsatte


Nu er jeg gift med en, for hvem EPIC faktisk gør hverdagen nemmere. Det er hurtigere at logge ind, det er mere stabilt, og giver faktisk en bedre overblik. Så for hende er det ikke ubrugeligt.
Og nu er det jo ikke EPIC der har lavet business casen, eller er ansvarlig for projektet. Det er og bliver Regionerne.
Det vi hører er jo at leverandøren anbefalede, at man brugte et helt år mere, på uddannelse, tilretninger m.m.

// Jesper

Kim Bach
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder