Protest mod ny europæisk ophavsretslov: kan lukke ned for internetplatforme

Illustration: mixmagic / BigStock
Den 21. juni stemmer EU's Retsudvalg om en ophavsretsreform, som skal få internetgiganterne til at dele en større bid af kagen med rettighedshavere. Men loven rammer i stedet de små platforme meget hårdt, siger kritikere.

I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at der skal stemmes om ophavsretsreformen i Europa-Parlamentet. Det korrekte er, at afstemningen bliver gennemført i EU's Retsudvalg. Red.

EU's Retsudvalg stemmer i næste uge om et direktiv, der skal reformere EU’s ophavsretslov.

Loven har modtaget voldsom kritik fra en lang række virksomheder og organisationer, som har udtalt at den vil gøre memes – billeder delt på internettet med formulariske jokes – ulovlige, skade EU-virksomheders konkurrencedygtighed og begrænse ytringsfriheden på internettet.

På den anden side står rettighedshavere og deres interesseorganisationer, som mener, at reformen løser et centralt problem, som er opstået med internettet: Store virksomheder som YouTube og Facebook tjener tykt på at levere indhold fra musikere og andre rettighedshavere, men betaler kun en lille del af kagen til dem, som producerer indholdet.

Ansvarsforrykkelse

Den mest kontroversielle del af loven er artikel 13, som handler om brugen af brugergenereret indhold på onlineplatforme.

Ifølge artikel 13 skal tjenester, som lagrer og giver adgang til store mængder data, tage foranstaltninger for at forhindre, at ophavsretsbeskyttet materiale, så som billeder, musik, programkode eller video produceret af andre end uploaderen, bliver tilgængeligt på deres platforme.

Det betyder, at ansvaret for at opdage ophavsretsbeskyttet indhold på onlineplatforme bliver rykket fra rettighedshaverne til onlineplatformene.

»Der er tale om et grundlæggende paradigmeskift indenfor regulering af internettet. Siden e-handelsdirektivet trådte i kraft i år 2000, har vi haft et notice and takedown-system, hvilket betyder, at når en onlineplatform får uploadet noget indhold, så skal de ikke tjekke, hvad det er for noget indhold. Først når de får kendskab til, fx via en notice, at der er tale om beskyttet materiale, skal de straks fjerne indholdet,« siger Sebastian Schwemer, ph.d. og ErhvervsPostDoc ved Center for informations- og innovationsret (CIIR) på Københavns Universitet.

»Det er en ret stor forandring i forholdet til mellemmandsansvar på nettet. Det er problematisk, fordi det har mange effekter på den måde internettet fungerer på,« fortsætter han.

Artikel 13 fjerner også de såkaldte safe harbour beskyttelser fra onlineplatforme.

»Under den nye lov er platforme, som tilbyder brugergenereret indhold, ikke længere omfattet af safe harbour reglen, som fritager dem for ansvar. Det er en forholdsvis vidtgående ændring,« siger Sebastian Schwemer.

Safe harbour beskytter virksomheder fra ansvar, så længe de distribuerer andres indhold. Men den beskyttelse findes ikke længere, hvis virksomheden ”optimerer” præsentationen af indholdet, hvilket omfatter kategorisering og promovering.

Value Gap

En af de ting, reformen skal lave om på, er de mange penge store onlineplatforme tjener, på at distribuere indhold produceret af andre.

»Artikel 13 handler om det såkaldte value-gap. Elefanten i rummet er YouTube. Loven skal styrke rettighedshavneres forhandlingsposition i forholdet til YouTube når det kommer til royalties,« siger Sebastian Schwemer.

Administrerende direktør for Koda og formand for GESAC, Anders Lassen, lægger heller ikke skjul på, at det netop er onlinekæmperne, han synes, skal grave dybere i lommerne.

»Med internettet er der opstået en situation, hvor nogle tjenester med brugergenereret indhold, ikke mener at de skal betale, når de tjener penge på det indhold, andre har skabt,« siger Anders Lassen.

»Det er tjenester som YouTube, SoundCloud og til dels Facebook, som tjener penge på indhold, men afregner meget lidt til dem, som faktisk har skabt det indhold, som genererer den trafik, som de tjener penge på.«

Men Sebastian Schwemer mener ikke, at loven nødvendigvis vil løse det problem, den er skrevet for at løse.

»Jeg er usikker på, hvor meget forhandlingsmagt Artikel 13 giver rettighedshavere i forholdet til YouTube,« siger han.

»Det er en løsning, som ikke er særligt gennemtænkt, og som har mange effekter på andre områder, som man ikke har tænkt på, da forslaget blev skrevet.«

Massiv kritik

Reformen har været udsat for massiv kritik, og listen af kritikere af lang og varieret.

Den omfatter organisationer som Mozilla, Wikimedia, Electronic Frontier Foundation, Human Rights Watch, Creative Commons og Journalister uden grænser.

Også enkeltpersoner som opfinderen af World Wide Web, Tim Berners-Lee, en af Wikipedias grundlæggere, Jimmy Wales og en af internettets fadere, Vint Cerf har erklæret sig imod artikel 13 i et åbent brev

Flere internetplatforme har også givet udtryk for, at loven vil skade deres virksomheder. Ud over Vivino har både Github og Reddit givet udtryk for deres bekymringer ved loven.

Anders Lassen mener dog ikke, at kritikken af reformen er saglig.

»Der er simpelthen så mange indvendinger mod denne her lov. Og de indvendinger komme alle sammen fra et sted. De kommer fra de store verdensomspændende tjenester som Google, Facebook og andre, som i årevis har været i stand til at skabe kæmpestore formuer, fordi de har brugt andre menneskers indhold uden at betale for det,« siger han.

»Nu kæmper de imod loven gennem alle mulige stråmænd og skuffeselskaber. De har iscenesat store kampagner, og kører en kæmpestor lobby.«

Han mener, at kampagnen mod reformen, er drevet af et klart profitmotiv.

»Det er pinagtigt at se på, hvordan store virksomheder for at bevare deres kæmpestore milliardindtægter forfalder til at lave kampagner, som er så forkerte.«

»Specielt indvendingen om ytringsfrihed er i mine øjne et bevidst, orkestreret forsøg fra kæmpestore milliardvirksomheder på at slippe for at betale. Og jeg er rigtigt glad for, at et flertal i kommissionen har set det her, og er klar over, at det er det, der foregår.«

Julia Reda har på sin hjemmeside en oversigt over mange af de virksomheder, organisationer og personer, som har udtrykt kritik af reformen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
Jesper Lund

Anders Lassen, KODA udtaler

»Specielt indvendingen om ytringsfrihed er i mine øjne et bevidst, orkestreret forsøg fra kæmpestore milliardvirksomheder på at slippe for at betale. Og jeg er rigtigt glad for, at et flertal i kommissionen har set det her, og er klar over, at det er det, der foregår.«

KODA's timing kunne simpelthen ikke være dårligere :)

FNs specialrapportør for ytringsfrihed har netop sendt denne udtalelse til EU-Kommissionen og EU-landenes regeringer. Specialrapportøren udtaler bl.a.

The significant legal uncertainty such language creates does not only raise concern that it is inconsistent with the Article 19(3) requirement that restrictions on freedom of expression should be “provided by law.” Such uncertainty would also raise pressure on content sharing providers to err on the side of caution and implement
intrusive content recognition technologies that monitor and filter user-generated content at the point of upload. I am concerned that the restriction of user-generated content before its publication subjects users to restrictions on freedom of expression without prior judicial review of the legality, necessity and proportionality of such restrictions. Exacerbating these concerns is the reality that content filtering technologies are not equipped to perform context-sensitive interpretations of the valid scope of limitations and exceptions to copyright, such as fair comment or reporting, teaching, criticism, satire and parody.

(min fremhævning)

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Jesper Lund

Anders Lassen, KODA udtaler

»Der er simpelthen så mange indvendinger mod denne her lov. Og de indvendinger komme alle sammen fra et sted. De kommer fra de store verdensomspændende tjenester som Google, Facebook og andre, som i årevis har været i stand til at skabe kæmpestore formuer, fordi de har brugt andre menneskers indhold uden at betale for det,« siger han.

Jeg vil opfordre Version2 til at bede Anders Lassen dokumentere denne udtalelse, som antyder at kritikken primært kommer fra store virksomheder som Google og YouTube.

Jeg har ledt og ledt, og jeg kan simpelthen ikke finde sådanne eksempler.

Der er kritik af artikel 13 fra industriorganisationer som Digital Europe og EDiMA, hvor Google er blandt medlemmerne.

Er det sådanne organisationer, som Anders Lassen kalder "alle mulige stråmænd og skuffeselskaber". Jeg spørger bare? (fordi Version2 ikke gjorde det, da Version2 interviewede Anders Lassen).

Der er mange andre medlemmer (virksomheder) i disse organisationer, så jeg vil være lidt forsigtig med at antage, at Google bestemmer alt.

Når jeg undrer mig over antydningen af, at det er Google som står bag det meste af kritikken mod artikel 13, så skyldes det især følgende lille hemmelighed, som jeg hermed kommer til at afsløre.

Artikel 13 pålægger ikke Google (YouTube) nye forpligtelser i forhold til hvad YouTube allerede gør med ContentID.

Det er faktisk kun YouTube's konkurrenter, især blandt europæiske SMV'er, som bliver ramt. Hvis disse virksomheder har online services med bruger-uploadet indhold, ala de der fancy sociale medier, skal de installere en indholdsfiltreringsteknologi, som svarer til ContentID.

Der er ganske få udbydere af sådanne teknologier. En af dem er Google med ContentID, som vil få en masse nye kunder i butikken hvis artikel 13 vedtages.

Jeg skrev for et par måneder siden dette debatindlæg om artikel 13 i Altinget.

Efter ganske få timer fik jeg på Twitter et spørgsmål fra en person, der arbejder for en rettighedshaverorganisation: "Er Google en af din forenings største bidragsydere? Blot så alle er informeret?"

Tweetet eksisterer stadig, men jeg har bevidst undladt at linke til det, for at anonymisere den person, som skrev det. Men det er meget typisk for debatten omkring artikel 13 fra rettighedshavernes side.

Og for en god ordens skyld kan jeg oplyse, ligesom jeg gjorde som svar på det pågældende tweet, at IT-Politisk Forening ikke modtager økonomisk støtte fra Google, og at vores meget beskedne indtægter (ca. 15000 kr om året) alene kommer fra medlemskontingenter.

Vores modstand mod artikel 13 skyldes helt andre årsager, som fremgår af debatindlægget i Altinget og dette høringssvar til Kulturministeriet i november 2016.

En kritik, som ligger ret tæt på udtalelsen fra FNs specialrapportør for ytringsfrihed, jf. mit først indlæg i dette tråd.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

Matthias Smed Larsen

Det er pinagtigt at se på, hvordan store virksomheder for at bevare deres kæmpestore milliardindtægter forfalder til at lave kampagner, som er så forkerte.

Nu er det ikke fordi jeg forventede at Lassen ville handle i god tro, men når kritikken kommer fra organisationer som Wikimedia, EFF, Human Rights Watch og Creative Commons, alle non-profitorganisationer, så er det latterligt at tale om profitmotiver.

Per Thykjær Jensen

GDPR får sandsynligvis særdeles alvorlige konsekvenser for åbne værker, som fx Wikipedia. Har nogen et overblik over, hvor mange artikler, der bør tages ned, fordi man nævner et navn, viser et billede eller beskriver religiøse eller seksuelle præferencer?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder