En underskriftsindsamling mod lukning af skoleelevernes netadgang under prøver er sat i gang.
Det er Jesper Luther, it-vejleder på Brøndbyøster Skole, der står bag underskiftsindsamlingen.
Han opfatter nye regler, som træder i kraft 1. december og som begrænser netadgangen markant. som et stort pædagogisk tilbageskridt:
»Jeg har gennem en årrække arbejdet på at klæde lærere og elever på til at bruge nettet kildekritisk for at ruste eleverne til den digitale forvandling,« siger Jesper Luther til Folkeskolen.
Siden 2012 har eleverne fx haft adgang til nettet, når de skulle løse prøven i matematik. Men det er som udgangspunkt slut nu - dog kan skolelederen tillade at man tilgår 'specifikke hjælpemidler', lyder det.
»Nu virker det som om, man går tilbage til det modsatte - at vi skal til at skrive med blyanter igen!«
»Og så synes jeg, det er synd for de elever, der skal op til sommer, at den måde man har forberedt dem på, at de skulle gå til prøve ikke holder alligevel. Tæppet bliver fuldstændig trukket væk under dem.«
Kun ved den nye iPrøve i dansk må eleverne fortsat google efter viden og inspiration.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.