Programmører frygter machine learning: Computere overtager vores arbejde

550 softwareudviklere har svaret på, hvad de oplever som den største trussel mod deres job. Interessant nok er det deres eget produkt - software - som syner farligst.

Programmører og softwareudviklere frygter, at kunstig intelligens kan erstatte dem.

Det viser en undersøgelse blandt 550 softwareudviklere, som er gennemført af det californiske markedsundersøgelsesfirma Evans Data Corp, og refereret hos Cio.com. Respondenterne er spurgt om, hvad de er mest bekymrende for i forhold til deres karriere.

29 procent valgte denne svarmulighed: 'Mine it-udviklingskompetencer, og at jeg erstattes af kunstig intelligens'.

Den næststørste bekymring er, at platformen, som udvikleren arbejder på, bliver forældet (23 procent), eller at den ikke fænger dem mere (14 procent).

Læs også: 5 programmeringssprog jeg gerne ville lære - hvis jeg havde tid

Oxford University er enig

Forskning fra Oxford University under titlen 'The Future of Employment' bakker op om udviklernes bekymring.

Fra forskerne lyder det, at softwareingeniørers arbejde snart kan digitaliseres - og altså erstattes af en maskinel indsats.

Det er fremskridt inden for machine learning, som er årsag til udviklingen.

Machine Learning-systemer kan også opdage bugs 'med en pålidelighed, som mennesker lidet sandsynligt kan matche', lyder det i undersøgelsen.

Læs også: Darpa efterlyser AI til at opdage sårbarheder før hackere af kød og blod

»Store databaser med kode skaber et grundlag for algoritmer, som lærer at skrive programmer, der kan udmønte en kravspecifikation,« skriver Michael Osborne, Oxford Department of Engineering Science, og Carl Benedikt Frey, som er forsker i økonomi på universitetet.

Ifølge Evans Data opleves truslen fra intelligent software som større end truslen ved at blive gammel uden pension, blive 'mast' på arbejdet af dårlig ledelse eller at opleve, at der ikke længere er brug for ens kompetencer.

Bekymringer for, hvad fremtiden kan bringe af intelligent software, bør ifølge selskabet ikke afskrække unge fra at uddanne sig til programmør. Men man bør holde sig ajour med de nyeste metoder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (28)

Flemming Larsen

AI har stadig ikke den ægte intelligens, der skal til, for at kunne erstatte programmering. Jeg har ikke set noget overbevisende endnu. Måske er der grund til frygt om et post hundrede år, når AI bliver mere moden.
Jeg mangler konkrete bevidser på AI som kan forstå krav og oversætte det til kode.

Daniel Korsgaard

Jeg ville elske at komme til at lave noget som med garanti ikke allerede var lavet 100 gange i forvejen.

Jeg synes reelt ikke at "software udvikler" er en dækkende betegnelse for langt de fleste stillinger med netop den betegnelse.
Det ser ud til, for mig, at langt det meste bare er endnu en tilpasning af noget som nogen har tæsket til døde for 20 år siden. Der er meget lidt egentligt udvikling der kommer ud af i langt de fleste software firmaer.

Så jeg ville glæde mig til at komme tilbage på sporet! Med rigtig udvikling :-D

Henrik Mikael Kristensen

Jeg mangler konkrete bevidser på AI som kan forstå krav og oversætte det til kode.

Du skal sådan set ikke lede så langt, for det findes, men det er ret nyt. I visse robotsammenhænge giver det mening, at maskinlære bevægelsesmønstre for at nå et mål.

Når en humanoid robot bliver fysisk meget kompleks med mange aktuatorer, sensorer og hvad der ellers findes på den, giver det mening at overgive den til et maskinlæringssystem, for f.eks. at lære den at gå, og det gør man f.eks. ved at give den besked på at komme fra A til B med det mindst mulige energiforbrug og iterativt nærme sig en løsning, der bringer den derhen.

Det kan man starte med i computersimuleringer, for derefter at flytte dem over i rigtige robotter, efter nogle tusinder eller millioner iterationer.

På samme måde tror jeg at man i fremtiden vil kunne bygge robotter med tusinder af sensorer og aktuatorer, der i kompleksitet nærmer sig en biologisk krop, men som bliver styret perfekt af et system, som mennesker slet ikke har bygget. Det har maskinen selv gjort.

Herved bliver udviklingen af evner gennem maskinlæring af frakoblet den person, der udvikler robotten: Udvikleren behøver ikke at have en pind forstand på biologi, fysik eller bevægelse, og man kan opnå en perfekt tunet algoritme meget hurtigere, end hvis et menneske havde udviklet det, blot gennem en ekstremt intens indlæringsproces.

Det er allerede demonstreret i andre områder, f.eks. detektering af kræftknuder fra røntgenbilleder. Et system der er bygget af folk der ikke har en snus forstand på medicin.

Det siger sig selv der er et stykke vej endnu, men det er mest pga. den nødvendige regnekraft. Metoderne til maskinlæring ændrer sig pt. hele tiden, og nye teknikker kommer frem, der flerdobler læringsevnen med få års mellemrum.

Det er meget spændende.

Mogens Bluhme

Jeg kan godt lide at du kalder det machine learning og ikke intelligens - det er en mere hæderlig betegnelse. Verden er ikke sort/hvid og optical character reading baseret på backpropagation har gjort sin nytte i mange år f.eks. på automatisk brevsortering. Antallet af opgaver der kan løses med maskinlæring, vokser men egentlig intelligens vil det aldrig få - heller ikke om 500 år.

Det skyldes, at fortalerne for valg af ordet kunstig intelligens har en mekanisk forståelse af intelligens. Hubert Dreyfus har peget på, at for at forstå en mulig efterligning af intelligens, bør man tage stilling ud fra andet end teknik - eksempelvis værker af Merleau-Ponty og Heidegger.

Menneskeheden tager sig nogle gange en blunder - Marvin Minsky affærdigede i 70'erne subsymbolsk AI, hvilket førte en lemmingeffekt med sig - det var først 10 år efter man fandt ud af at indskyde et skjult lag af neuroner.

I dag er religionen forsvundet - der er ingen monolitiske bud på hvad der er det bedste/eneste AI-tool.

Ser man på et beslægtet område som Big Data's anvendelsesområder indenfor Business Analytics og SIEM, er det en bred vifte af paradigmer, der benyttes - neurale og genetiske algoritmer, regelbaserede eller statistiske.

Bemærk nyopdagelsen af en teolog og matematiker fra 1700-tallet Thomas Bayes - sidste skrig er Naive Bayes, som giver overraskende gode klassificeringer, måske det netop IKKE antager, at der er nogen afhængighed mellem elementerne - den vil nemlig altid være baseret på en teori, som kan være forkert.

Det kan sagtens være, at vi senere finder lignende inspiration i tanker, som er efterladt upåagtede i mange år - vi er fuld af blinde pletter. Dem kan man gøre sig mindre sårbare overfor ved også at inddrage filosofi, litteratur og videnskabshistorie.

Thomas Sejr Jensen

Hvis dette scenarie skulle blive en realitet, bliver programmørerne ansat til at skrive krav i et formelt sprog som softwaren til automatisk kodegenerering kan forstå. Der er vel ikke nogen der forestiller sig at kravene skrives i naturligt sprog i Word, hvorefter softwaren gætter på hvad der præcist menes med de tvetydige sætninger?

Magnus S. Krogh

Med den fart AI har og har haft i mange mange mange ............. år, så bliver det nok i år 3000 de begynder at overtage. der er jeg for længst død og borte. so fuck it :)
godt nok er der kode der kan fixe sig, hvis der er bugs, men langt fra noget vil der vil tage arbejdet fra en programmør(software) web programmør, så snakker vi om noget helt andet, det er næsten væk..

Så de 550 der har svaret til testen, har ikke så meget at være bange for det bliver ikke i deres tid.

Kaj Jensen

Jeg mindes at udvikleren bag Deep Blue blev interviewet efter Deep Blue havde tabt til en menneskelig skakmester (Kasparov?) og udvikleren udtalte at det aldrig ville kunne lade sig gøre at programmere en computer til at slå et menneske i skak.

11 måneder senere lykkedes det en helt anden udvikler at gøre det.

....

Torsten Nielsen

Det er mere sandsynligt at ens job går til billigere fagfæller i Ukraine, Indien, Vietnam eller andre lavtlønsområder end at det bliver overflødiggjort af AI.

@Kaj Jensen:
Deep Blue er et eksempel på at skak er et velforstået problem som vi ved hvordan kan automatiseres. Ikke på at vi kan lave en AI.

Claus Pedersen

Alle faggrupper kommer til at opleve at computere/robotter tager deres jobs.

Transportbranchen står lige for med selvkørende biler og droner.

Men der er stortset ikke nogle brancher som kan gå fri.

Så er spørgsmålet bare hvem der skal købe de produkter maskinerne producerer, når der ikke er nogen der får løn de kan købe for :)

Kjeld Flarup Christensen

Altså siden jeg blev færdiguddannet er der sket en kolossal udvikling i udviklingsværktøjer. Den væsentligste grund til dette er at de systemer som udvikles bliver mere komplekse, så derfor har man behov for flere værktøjer til at håndtere kompleksiteten.

Fint nok med AI, men der skal altså stadigt nogen til at fortælle AI systemet hvad den skal kode. Der skal stadigt nogen til at teste o.s.v.

Det er blot endnu et værktøj, som gør det muligt at udvikle endnu mere komplekse systemer.

Christian Nobel

Så er spørgsmålet bare hvem der skal købe de produkter maskinerne producerer, når der ikke er nogen der får løn de kan købe for :)

Det er helt nødvendigt at vi (meget snart!) udtænker fremtidens skattesystem, for den stigende økonomiske ulighed parret med automatisering kan have katastrofale følger for det vi i dag betragter som et velfærdssamfund.

Jeg har skitseret en mulig løsning ovre i en anden tråd:

http://www.version2.dk/comment/329029#comment-329029

Frithiof Jensen

Det er helt nødvendigt at vi (meget snart!) udtænker fremtidens skattesystem,


Hvis der ikke er nogen som er villige til at organisere sig og kämpe med myndigheder og kapitalejere for dette, så kommer det ikke til at ske. Magten giver aldrig noget väk frivilligt. Hvorfor skulle den det? Vi foragter jo tiggere!

Personligt så frygter jeg at "Plan B" helt enkelt går ud på at "muslimerne" skal väre "meat-wall" for lederskabet, hvis udviklingen kommer til det punkt hvor nogen bliver forbandede nok til at ville slås for alvor.

Det er i hvert fals een forklaring for den totale mangel på engagement over for "brune mennesker" som praktiseres fra "samfundets" side; disse kan stort set kun bruges når politikerne skal finde en frisk begrundelse for endnu en indskränkning af befolkningens frihed eller endnu en nedskäring.

Christian Nobel

Folkeløn?

Hvordan vil du realisere en borgerløn, når udviklingen går mod at de rige bliver rigere og rigere, og de fattige bliver fattigere og fattigere, samtidig med at mellemklassen står foran udryddelse.

Vi har et meget stort problem, og det vil være tvingende nødvendigt at skifte kurs fra den strudsepolitik der føres nu, ellers vil det tilsidst ende i en voldelig revolution

Og glem al snak om hvor godt vi har det her i Danmark, og den slags ikke kan ske her i landet - når først folk er sultne nok, rent fysisk, så er det andre mekanismer der træder i kraft.

Magnus S. Krogh

Der er langt fra deep blue AI til at den selv programmerer videre og skaber ting som er ligeså avanceret og dynamisk som mennesket kan. fordi en AI slog en skak spiller er ikke det samme som at sætte en AI i gang med at skrive kode og udvikle software. og desuden var der meget skeptisk ved den AI der slog skak spilleren(se dokumentaren og læs rapporten om det) at det ikke helt kun var AI der styrede skak spillet.

Så meget lang vej i nu til at AI er noget værd og som sagt er det en evighed siden alt det med deep blue og de er ikke kommet så fands meget længere.

Johnnie Hougaard Nielsen

Der er langt fra deep blue AI til at den selv programmerer videre og skaber ting som er ligeså avanceret og dynamisk som mennesket kan.

Jeg vil ikke engang kalde Deep Blue for AI, men blot regnekraft kombineret med en god algoritme, der var skrevet af mennesker.

Mere interessant, og helt aktuelt, er AlphaGo, der på basis af DeepMind har lært at spille Go på et meget højt niveau, og ser ud til at give den menneskelige verdensmester en gang læsterlige klø. Observatører beskriver at den laver mere kreative træk end de har set mennesker gøre. Og det er ikke fordi den blev programmeret med en algoritme for at spille go. En masse træning, både allerede spillede partier fra en database, og lang tid med spillen mod sig selv.

Så nu ser det ud til at maskinerne, med AI, slår mennesker i et spil som er blevet anset for langt mere krævende og intellektuelt udfordrende end det meget enklere spil skak. Og vi er lige begyndt :-)

Tilsvarende teknik vil blive brugt til at løse flere og flere intellektuelt krævende opgaver, og ikke blot simple rutineopgaver. Antallet af opgaver som mennesker er nødt til at klare vil falde meget stærkt, den væsentligste undtagelse må blive der hvor vi værdsætter selve det at det er et menneske der løser opgaven. Mange vil fx nok hellere synes for af en sanger, end en mere velklingende robot.

Andy Fischer

Historien gentager sig! Da man tilbage i slutningen af firserne brugte Prolog til at optimere maskinkode, blev det forudsagt at inden årtusindeskiftet ville computere være så smarte, at de kunne kode sig selv. Det er nu mere end 16 år siden det ikke skete.

Den nuværende bølge af forudsigelser omkring kunstig intelligens er den tredie store i min karriere, og inden af de tidligere er blevet til noget. Det falder til ro igen, og om 15 - 20 år dukker der så en ny bølge op.

Det er også sjovt som det neurale netværk er blevet genoplivet. Der var ellers i slutningen af sidste forudsigelsesperiode adskillige artikler som erklærede neurale netværk for uanvendelige til implementering af kunstig intelligens, og baseret på en misforståelse af opgaven. Gad vide hvad der er sket.

Kjeld Flarup Christensen

Det falder til ro igen, og om 15 - 20 år dukker der så en ny bølge op.


Det er jeg så ikke helt sikker på. At man kan få en computer til at lære sig selv at spille et spil er lidt af en game changer.

Det er ikke noget som bekymrer mig. Det vil ændre måde vi arbejder på, men nu har jeg været med så længe, at jeg kan konstatere at alt er ændret flere gange, siden jeg blev uddannet.

Christian Nobel

At man kan få en computer til at lære sig selv at spille et spil er lidt af en game changer.

Jeg vil nu støtte op om Andy.

Skak eller andre spil er alt andet lige relativt trivielle, og der er (selv om der er mange) et endeligt antal udfald, samt et helt klart defineret regelsæt.

Så før skakcomputeren kan foretage sit træk, så kan den gennemregne et hav af konsekvenser, og ud fra udfaldet foretage det træk der giver den den højeste sandsynlighed for at vinde.

Ude i den virkelige verden har den menneskelige hjerne så den store fordel at den har intuition, og den kan agere uden for kontekst, og dermed forholde sig til et helt fremmed problem som pludselig komme ind fra højre.

Så jo vi vil se flere og flere trivialopgaver automatiseret, det kan vi såmænd allerede nu se i et moderne udviklings IDE med code completion mv., men det betyder ikke at AI som så vil kunne overtage opgaven - især fordi selve programmeringsdelen af en udviklingsopgave er relativt lille, den svære del er opgaveforståelse og definition af en brugbar løsning, plus der som regel også er behov for en forretningsforståelse som AI aldrig vil komme til at have.

Kjeld Flarup Christensen

Skak eller andre spil er alt andet lige relativt trivielle, og der er (selv om der er mange) et endeligt antal udfald, samt et helt klart defineret regelsæt.


Space invaders er faktisk et sjovere eksempel, fordi du ikke som sådan kan definere et endeligt antal udfald. Alligevel kan maskinen ved eksperimenter finde en strategi. Det betyder at den rent faktisk kan lære, hvilket er mere AI, end de "inteligente" systemer vi ser i dag, hvor der bare ligger mange regler bag.

plus der som regel også er behov for en forretningsforståelse som AI aldrig vil komme til at have.


Man skal aldrig sige aldrig, men det bliver i hvert fald ikke de første 100 år.
Der vil altid være noget, som vi mennesker kan være foran på, men det vil måske snævres ind.

Max Kjeldgaard

AI's kopiering af den menneskelige hjernes funktion, vil øge kapaciteten.
Men samtidig får et sådant system den menneskelige hjernes evne til at lave fejl.
AI - systemernes opgave i dag netop at opdage fejl, så det opdager de nok.

Er der så noget til hinder for, at AI - systemet "skubber fejlen ind under gulvtæppet" i bedste menneskelige stil??.

Betænk bare VW fabrikkernes ballade, og her var det trods alt "intelligente (MI), der var på banen".

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer