Kodning i skolen har været en varm kartoffel de seneste år - også i Norge. I efteråret fremlagde den norske regering en ny digital strategi for den norske grundskole, og ifølge den skal kodning og teknologiforståelse på sigt ind i læreplanen allerede fra udskolingen.
Matematiker, dr. scient og programmør Simen Gaure mener, det er en tåbelig udvikling.
»Der er simpelthen ikke behov for, at alle skal kunne programmere. Hele pointen med programmering er at skrive et program, som tusindvis af mennesker kan bruge. Alle behøver ikke kunne skrive hvert sit program. Det er jo næsten det samme, som at alle skal lære at lægge vandrør i 6. klasse, bare fordi det er noget, vi alle sammen har derhjemme,« argumenterer Gaure.
Holdningen kommer netop som den danske regering - efter først at have luftet en holdning om, at alle børn i folkeskolen skal lære at kode - nu har søsat en treårig forsøgsordning, der skal finde den bedste måde at sætte faget teknologiforståelse på skoleskemaet på.
»Det her handler ikke om, at alle i fremtiden skal blive it-udviklere, men om, at alle børn får dyppet tæerne og får en grundlæggende forståelse af teknologien som byggesten i vores samfund,« har undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagt til Jyllands-Posten.
Det innovationsindustrielle kompleks
I Norge udgav Simen Gaure for nylig en kronik 'Det innovasjonsindustrielle kompleks' i avisen Dagens Næringsliv sammen med samfundsøkonom Eric Nævdal.
Dette 'kompleks' går i bund og grund ud på, at norske virksomheder og myndigheder spår nationens undergang, hvis ikke der investeres en masse penge i teknologi og kompetence, hævder de to artikelforfattere.
Talsmændene for komplekset er ledere i teknologivirksomheder og konsulentselskaber. Fællesnævneren for disse er, at de er økonomer, skriver Gaure og Nævdal.
»Det er påfaldende, hvor få af dem har en uddannelse, som indikerer at de har nogen som helst ide om, hvad de snakker om. Det, vi i stedet får serveret, er en endeløs opremsning af floskler,« skriver de.
Matematikeren og samfundsøkonomen skriver videre, at kunstig intelligens har været på skemaet siden 80’erne, maskinlæring er statistiske metoder, som var en del af masterprogrammet ved Universitetet i Oslo i starten af 90’erne, og at skyen som administrationsværktøj har været oppe i tæt på 30 år.
En hype
»For os er det vanskeligt at tro andet, end at entusiasmen for store teknologiinspirerede investeringer skyldes noget andet end mangel på viden om, hvordan teknologi ændrer samfundet, kombineret med en ambition om at tjene penge på virksomhedsledere og ledere i det offentlige med endnu mindre viden. De kan nemlig narres til at tro, at de går bag af dansen, hvis ikke de falder for hypen,« skriver de to kronikforfattere.
I den nye norske digitaliseringsstrategi er et af tiltagene - lige som i Danmark - at give alle elever oplæring i teknologi.
Det skal sikre, at de unge blandt andet forstår og og kan håndtere algoritmiske tænkemåder og programmering.
Et andet tiltag i strategien er at starte et nationalt forsøg med kodning som programfag i gymnasiet. Kodning er allerede et valgfag i udskolingen (8. til 10. klasse), i Norge kaldet ungdomsskolen.
Kodning som valgfag
Fra skolestarten efteråret 2017 kunne alle norske ungdomsskoler derfor tilbyde kodning som valgfag.
Det mener matematiker og programmør Simen Gaure er en fejl.
»Personligt lever jeg af at programmere, og jeg synes det er vildt sjovt, men jeg kan ikke se pointen med, at alle skal kunne det.«
Ikke brug for millioner af programmører
Hvad bør eleverne så lære?
»Logik er et fag, man aldrig kommer uden om. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at myndighederne nu tror, at vi får brug for millioner af programmører. Det er selvfølgelig godt, at man forstår, at der sker noget inde i apparaterne, men at gud og hvermand skal sidde og programmere, det forstår jeg virkelig ikke,« konstaterer Gaure.
Initiativtageren til græsrodsbevægelsen Lær Kidsa Koding, Simen Sommerfeldt, mener derimod, at det er meget vigtigt at få kodning ind som fag i skolen. Og helst så hurtigt som muligt.
Han peger på, at Norges nabolande har fået kodning ind på skoleskemaet. Derfor har Norge ikke noget valg, hvis landet har tænkt sig at konkurrere på samme vilkår som resten af de nordiske lande, argumenterer Sommerfeldt.
Alt styres af it-programmer
»Vi lever i en digital verden, hvor stort set alt det, der foregår rundt omkring os, styres af it-programmer. Vi har aldrig været omgivet af så mange computere som nu. At kunne lave programmer eller forstå, hvordan de virker, bør være basisviden - på samme måde som f.eks. sløjd har været det hidtil.«
I undervisningsloven står der, at skolens opgave er at forberede eleverne til det nuværende og fremtidige samfund. Sommerfeldt argumenterer for, at skolen spiller en vigtig rolle i forhold til at udjævne sociale forskelle og sørge for, at alle børn i Norge har lige muligheder og får den samme undervisning.
Hvis vi ikke indfører kodning som grundlæggende fag i skolen, svigter skolesystemet dobbelt på det her område: De forbereder hverken børnene på fremtiden eller hjælper til at modvirke sociale forskelle, konstaterer Sommerfeldt.
»I dag er det ofte børn fra ressourcestærke hjem eller velstående familier, der har mulighed for at lære at kode i kodeklubber, eller som lærer det derhjemme. Det betyder, at vi forstærker og bekræfter de sociale forskelle og skaber et digitalt skel. Hvis alle skal have lige muligheder, skal kodning være et grundlæggende fag i skolen.«
»Det er jo ikke alle, der skal være programmører, ligesom ikke alle skal være snedkere. men vi skal give folk mulighed for at forstå den verden, der omgiver dem, og fikse enkle ting i hjemme eller på jobbet. Ved at programmere lærer børnene ‘computational thinking’ - altså en systematisk tilgang til problemer. Den færdighed kan de drage nytte af i utallige sammenhænge, selv om de ikke ender med at blive programmører,« afslutter den erfarne koder.
