Programmør: Kodning som skolefag er helt misforstået

Dem, der foreslår kodning som skolefag, ved ikke, hvad de taler om, siger norsk programmør.

Kodning i skolen har været en varm kartoffel de seneste år - også i Norge. I efteråret fremlagde den norske regering en ny digital strategi for den norske grundskole, og ifølge den skal kodning og teknologiforståelse på sigt ind i læreplanen allerede fra udskolingen.

Matematiker og programmør Simen Gaure Illustration: UIO

Matematiker, dr. scient og programmør Simen Gaure mener, det er en tåbelig udvikling.

»Der er simpelthen ikke behov for, at alle skal kunne programmere. Hele pointen med programmering er at skrive et program, som tusindvis af mennesker kan bruge. Alle behøver ikke kunne skrive hvert sit program. Det er jo næsten det samme, som at alle skal lære at lægge vandrør i 6. klasse, bare fordi det er noget, vi alle sammen har derhjemme,« argumenterer Gaure.

Holdningen kommer netop som den danske regering - efter først at have luftet en holdning om, at alle børn i folkeskolen skal lære at kode - nu har søsat en treårig forsøgsordning, der skal finde den bedste måde at sætte faget teknologiforståelse på skoleskemaet på.

»Det her handler ikke om, at alle i fremtiden skal blive it-udviklere, men om, at alle børn får dyppet tæerne og får en grundlæggende forståelse af teknologien som byggesten i vores samfund,« har undervisningsminister Merete Riisager (LA) sagt til Jyllands-Posten.

Læs også: Forsøgsordning med kodning i folkeskolen starter efter sommerferien

Det innovationsindustrielle kompleks

I Norge udgav Simen Gaure for nylig en kronik 'Det innovasjonsindustrielle kompleks' i avisen Dagens Næringsliv sammen med samfundsøkonom Eric Nævdal.

Dette 'kompleks' går i bund og grund ud på, at norske virksomheder og myndigheder spår nationens undergang, hvis ikke der investeres en masse penge i teknologi og kompetence, hævder de to artikelforfattere.

Talsmændene for komplekset er ledere i teknologivirksomheder og konsulentselskaber. Fællesnævneren for disse er, at de er økonomer, skriver Gaure og Nævdal.

»Det er påfaldende, hvor få af dem har en uddannelse, som indikerer at de har nogen som helst ide om, hvad de snakker om. Det, vi i stedet får serveret, er en endeløs opremsning af floskler,« skriver de.

Matematikeren og samfundsøkonomen skriver videre, at kunstig intelligens har været på skemaet siden 80’erne, maskinlæring er statistiske metoder, som var en del af masterprogrammet ved Universitetet i Oslo i starten af 90’erne, og at skyen som administrationsværktøj har været oppe i tæt på 30 år.

En hype

»For os er det vanskeligt at tro andet, end at entusiasmen for store teknologiinspirerede investeringer skyldes noget andet end mangel på viden om, hvordan teknologi ændrer samfundet, kombineret med en ambition om at tjene penge på virksomhedsledere og ledere i det offentlige med endnu mindre viden. De kan nemlig narres til at tro, at de går bag af dansen, hvis ikke de falder for hypen,« skriver de to kronikforfattere.

I den nye norske digitaliseringsstrategi er et af tiltagene - lige som i Danmark - at give alle elever oplæring i teknologi.

Det skal sikre, at de unge blandt andet forstår og og kan håndtere algoritmiske tænkemåder og programmering.

Et andet tiltag i strategien er at starte et nationalt forsøg med kodning som programfag i gymnasiet. Kodning er allerede et valgfag i udskolingen (8. til 10. klasse), i Norge kaldet ungdomsskolen.

Kodning som valgfag

Fra skolestarten efteråret 2017 kunne alle norske ungdomsskoler derfor tilbyde kodning som valgfag.

Det mener matematiker og programmør Simen Gaure er en fejl.

»Personligt lever jeg af at programmere, og jeg synes det er vildt sjovt, men jeg kan ikke se pointen med, at alle skal kunne det.«

Ikke brug for millioner af programmører

Hvad bør eleverne så lære?

»Logik er et fag, man aldrig kommer uden om. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at myndighederne nu tror, at vi får brug for millioner af programmører. Det er selvfølgelig godt, at man forstår, at der sker noget inde i apparaterne, men at gud og hvermand skal sidde og programmere, det forstår jeg virkelig ikke,« konstaterer Gaure.

Initiativtageren til græsrodsbevægelsen Lær Kidsa Koding, Simen Sommerfeldt, mener derimod, at det er meget vigtigt at få kodning ind som fag i skolen. Og helst så hurtigt som muligt.

Han peger på, at Norges nabolande har fået kodning ind på skoleskemaet. Derfor har Norge ikke noget valg, hvis landet har tænkt sig at konkurrere på samme vilkår som resten af de nordiske lande, argumenterer Sommerfeldt.

Alt styres af it-programmer

»Vi lever i en digital verden, hvor stort set alt det, der foregår rundt omkring os, styres af it-programmer. Vi har aldrig været omgivet af så mange computere som nu. At kunne lave programmer eller forstå, hvordan de virker, bør være basisviden - på samme måde som f.eks. sløjd har været det hidtil.«

I undervisningsloven står der, at skolens opgave er at forberede eleverne til det nuværende og fremtidige samfund. Sommerfeldt argumenterer for, at skolen spiller en vigtig rolle i forhold til at udjævne sociale forskelle og sørge for, at alle børn i Norge har lige muligheder og får den samme undervisning.

Hvis vi ikke indfører kodning som grundlæggende fag i skolen, svigter skolesystemet dobbelt på det her område: De forbereder hverken børnene på fremtiden eller hjælper til at modvirke sociale forskelle, konstaterer Sommerfeldt.

»I dag er det ofte børn fra ressourcestærke hjem eller velstående familier, der har mulighed for at lære at kode i kodeklubber, eller som lærer det derhjemme. Det betyder, at vi forstærker og bekræfter de sociale forskelle og skaber et digitalt skel. Hvis alle skal have lige muligheder, skal kodning være et grundlæggende fag i skolen.«

»Det er jo ikke alle, der skal være programmører, ligesom ikke alle skal være snedkere. men vi skal give folk mulighed for at forstå den verden, der omgiver dem, og fikse enkle ting i hjemme eller på jobbet. Ved at programmere lærer børnene ‘computational thinking’ - altså en systematisk tilgang til problemer. Den færdighed kan de drage nytte af i utallige sammenhænge, selv om de ikke ender med at blive programmører,« afslutter den erfarne koder.

Denne artikel blev først publiceret på digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
Nikolaj Brinch Jørgensen

Simen Gaure er så uenig med sin regering, det er ikke første gang der er borgere i et land der er det. Men er det en historie der er en hel side værd?
I mine øjne har han ikke en eneste pointe, han har nok blot misforstået hvorfor man lærer børn programmering i skolen.
Det ligner mest af alt en måde at få opmærksomhed på.
Husk https://hourofcode.com/dk

John Laustsen

er også noget alle folkeskoleelever skal undedrvises i.
Såfremt kodning/programmering lægges ind under de kreative fag, så mener jeg det er OK at alle elever kommer i berøring med programmering.

Simen Gaure har helt ret i at ikke alle kommer til at arbejde med programmering, men det bør ikke forhindre at alle får en mulighed for at stifte bekendtskab hermed.

Dengang jeg (for snart mange år siden) gik i folkeskolen skulle jeg kæmpe med sløjd, håndarbejde, husgerning, etc. bevares alle disse fag har fået nye navne siden, men indholdet og grundideen bag har ikke ændret sig væsentligt.

Det er vigtigt at eleverne bibringes et kendskab til hvad de kan møde nåpr de skal videre i deres liv.

Sime Guares kritik er helt forfejlet.

Knud Larsen

Hvorfor så kritisk. Han har jo ret.
Logisk tænkning er relevant. Dette kunne måske også forbedre lovgivningen. Den er overfyldt med inkonsekvente og ulogiske formuleringer til skade for lægmanden.
Men vigtigst af alt matematik og grundlag for rationelle beslutninger.

Nikolaj Brinch Jørgensen

At sige at Simen (ham der brokker sig) har ret er nok at tage munde for fuld, specielt når han nu aldrig i ovenstående tekst har proklameret noget omkring logisk tænkning. Han citeres for Logik som fag.
Logik hører vel allerede under matematikfaget, så det ER allerede i folkeskolen.

Logik er vigtigt, men for skabelsen af selvstændige, kreative individer, er det ikke specielt vigtigt - blot et redskab, som de fleste tilegner sig.
At gøre det til et særskilt fag er i mine øjne endnu mere forkert end at gøre programmering (kodning) til et fag, men det er nok blot der hvor han som matematiker med sit fag er lidt mavesur over at der ikke var nogen der hørte på ham, og så laver han ballade.
Det er ligesom regning, det er helt på vej ud ad folkeskolen, da den teknologiske udvikling gør det mindre vigtigt. Det er matematikken der er vigtig, og alle har i dag et device ved hånden der kan regne, ligesom vi har et ur, så vi ikke behøver at afkode solen placering for at vide hvad klokken er.

Måske synes han matematik er sjovt, men er misundelig over at det er fagene statistik, datalogi m.fl. der bidrager til samfundsudviklingen, og de bygger jo på hans matematik, og han får ingen ære heraf.
Det er svært at sige, men hans stemme er skinger.

Til gengæld, kan man ikke andet, kan man meget lidt, og nemt erstattes af en maskine.
Derfor kan logik og matematik altså ikke bruges til at forbedre nogen lovgivning. Jeg er også nysgerrig på hvad det lige præcis er for en lovgivning der tænkes på, er det færdselsloven, skattelovgivningen, CVR loven, rockerloven? Hvor præcis er det logisk tænkning kan forbedre en lov?

Thomas Nielsen

Han gør sådan set sig selv lidt uret, i at sige...

"Det er påfaldende, hvor få af dem har en uddannelse, som indikerer at de har nogen som helst ide om, hvad de snakker om."

For hvis man ser programmering i skolen som en grad af dannelse og ikke et skridt mod en karriere som udvikler, så giver det jo netop mening at give børn en rudimentær forståelse af programudvikling, så de ikke på samme måde ser software som en magisk gør-hvad-som-helst-dims, men faktisk får en mulighed for at deltage på samme måde som vi der har haft træsløjd kan tale med når snedkeren snakker om tapper kontra dybler, uden at vi derfor behøver at være snedkere. Forskellen er blot, at software faktisk har en noget større samfundsmæssig tyngde end svalehaler.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Hvis vi nu starter fra præmisset, at jeg er en teknologiinteresseret bureaukrat med en humaniorauddannelse og som sådan spørger af interesse og ikke at spydighed:
Hvor meget skal der til? Altså helt konkret, hvor mange timer over hvor mange år?
Hvornår kan man sige, at en årgang har forudsætninger for forståelse af programmellets indre logikker? Og hvor langt vil de avancerede elever i sidste ende være fra dem, der har svært ved at absorbere logikken?
Det synes jeg er svært at se, og med det uopdyrkede område i betragtning er jeg sikker på, at politikere bliver fodret med mange modstridende påstande.
Sammenligningen med et andet håndværk ser jeg som fjollet, givet hvor meget en grundlæggende introduktion til murværk, rør og lignende ville kunne ruste en til en masse basale ting (ikke mindst at se, hvornår man IKKE ved nok til at løse problemerne selv - én mulighed for store besparelser).

Nikolaj Brinch Jørgensen

Du har helt ret, men der er så mange punkter hvor han tager fejl. Et andet er:

"Hele pointen med programmering er at skrive et program, som tusindvis af mennesker kan bruge"

Det passer jo heller ikke.
Programmering er blot et redskab til problemløsning. Der laves masser af programmer som ikke skal bruges af tusindvis af mennesker. Det understreger vel blot at det er Simen G. der ikke helt har styr på hvad han snakker om.
Med interaktivt legetøj fra Lego m.fl. som kan programmeres, er det vel ikke helt ved siden af, at det også tilegnes som redskan i folkeskolen. Herregud, Excel i sin simpleste form med en sum af en kolonne kan jo sættes i kontekst af programmering, og det lærer børn altså i 1. klasse i dag, gennem lege. Teknologiforståelse er nødvendigt i folkeskolen, og derfor træner børnene OneDrive, Excel, PowerPoint, Prezi, Scratch og alt muligt andet fra 1. klasse.
Programmering er blot forlængelsen heraf, som gør at nogen kan få endnu mere ud af de værktøjer de vil bruge fremad i livet.
Børnene lærer også om elektricitet, selvom de ikke allesammen skal arbejde med det, de lærer kemi, elementær fysik, sløjd, håndarbejde, og husgerning.
Dog savner jeg faget: "ryd op på dit værelse" og "tag skoene af"

John Klesner

Som formand for Danmarks it- og medievejlederforening, som er en faglig forening med rod i folkeskolen, så er jeg 100% enig i at må sige nej tak til et programmeringsfag. Men jer er tilsvarende 110% overbevist om, at det nye fag både vil omfatte kreativitet, designtænkning, teknologiforståelse og programmering. Det nyoprettede valgfag teknologiforståelse er ikke en kopi af, hvad vi ser i øvrige lande. Vi har fokus forståelse af teknologisk udvikling og implikationer af denne. det drejer sig både om potentialer og negative effekter. I en digital tidsalder er forståelse af kodning bare nødvendig. Kodning er ikke værdineutral, da et hvert kodet produkt er lavet til et eller flere formål.
Forvent ikke, at det nye fag skal danne basis for kommende programmører, men alle borgere har i dag brug for at forstå, hvordan vi kan skabe og forandre med teknologi og hvordan teknologien påvirker vores dagligdag. Kodning vil bare blive ét element af flere.

Torben Mogensen Blogger

Ligesom ikke alle skal være professionelle musikere (men vi har alligevel musik i skolen).
Ligesom ikke alle skal være professionelle forfattere (men vi har alligevel dansk i skolen).
Ligesom ikke alle skal være professionelle oversættere eller tolke (men vi har alligevel engelsk og tysk/fransk i skolen).
Ligesom ikke alle skal være fysikere eller ingeniører (men vi har alligevel natur og teknik i skolen).

Og så videre. Folkeskolen er ikke en erhvervsuddannelse, men den bidrager med en lang række færdigheder og viden, der kan være nyttige i diverse erhverv og som almen dannelse.

Der er ingen tvivl om, at teknologiforståelse er nyttig i fremtiden, og det gælder også den del af teknologiforståelsen, der handler om basal kodning. For selv om de færreste bliver professionelle programmører, så vil en lang række erhvervsfunktioner i fremtiden kræve, at man kan lave simple programmer eller scripts, så ikke al deres brug af IT bliver et point-and-click helvede.

Jan Heisterberg

Alle skal ikke være kok, eller smed, eller tømrer, eller elektriker - men mon ikke børn og unge med fordel kan få indsigt ?

Samme med "programmering" - det handler om indsigt.

Debatten bliver let afsporet alene af ordet - som for mange kan være synonymt med lange, indviklede rækker af tegn, som skal overholde en syntaks som er mere besværlig end at skrive på normal-sprog.

Moderne programmering, for børn og unge, kan være på niveau med at stable træklodser for at bygge et tårn - og det kan være en sund indsigt for at forstå de komplicerede "apps" som vi alle bruger. Det kan være så "banalt" som at bestille musik, biogrfbillet, tandlægebesøg eller penge i en automat.
Og DET niveau af logik og funktionalitet er en sund indsigt.
Vi er langt fra DOS kommandoer .......

Nikolaj Brinch Jørgensen

Der er ingen tvivl om, at teknologiforståelse er nyttig i fremtiden, og det gælder også den del af teknologiforståelsen, der handler om basal kodning. For selv om de færreste bliver professionelle programmører, så vil en lang række erhvervsfunktioner i fremtiden kræve, at man kan lave simple programmer eller scripts, så ikke al deres brug af IT bliver et point-and-click helvede.

Specielt vil det være rart hvis man kunne undervise i at stort set alt i dag indeholder software/kode, og at al software har fejl.
Den forståelse tror jeg vil have stor værdi, da man lærer dels at have en sund skepsis overfor teknologi og at man ikke kan løse alle problemer med teknologi.
Men samtidigt også lærer at det simpelthen kan være nødvendigt at genstarte sin PC, AppleTV (uh HBO app - få det nu fikset), opvaskemaskine, kaffemaskine, køleskab, juletræskæde, bil, router, fjernbetjening, kuglepen, racerbane, skraldespand, tandbørste, håndtaske osv. da softwaren kan være rendt ind i en fejl, som man kommer af med ved en reset.

Henrik Størner

Programmering er et håndværk, man kan lære. Og det er et håndværk hvor værktøjskassen skiftes ud ret ofte. Så jeg er dybt skeptisk overfor programmering som fag i grundskolen, da jeg frygter det vil have fokus på at lære at skrive nogle simple programmer i et sprog, som alligevel vil være forældet når ungerne kommer ud af 9./10./3.g.

Jeg ville hellere have børn som havde en forståelse for data. Hvad er data, hvordan får man fat i dem - her kan man jo også komme ind på samfundsemner som overvågning og databeskyttelse. Hvordan bruger man sine data til at lave man en model af den virkelige verden - og hvordan kan man vurdere hvor godt modellen afspejler hele virkeligheden,

Så kan man gå videre med hvordan man kan bruge data, og hvilke typer af værktøjer der findes - lige fra simple regneark til AI systemer.

Det kan sagtens krydres med at ungerne får fingre i nogle anvendelses-eksempler. Algoritme-begrebet ser jeg som vigtigt - ideen om at man kan beskrive hvordan data skal masseres, så det bliver en opskrift i stedet for en konkret løsning. Og så kunne det måske være lærerigt for børnene at se at den samme opskrift kan implementeres på flere måder med flere programmeringssprog.

Men at have programmering som den eneste måde at give ungerne forståelse for IT og data - det synes jeg er uambitiøst og ret ligegyldigt.

Povl H. Pedersen

for IT forståelse. Der er IT everywhere. Børn må gerne vide hvad TCP/IP er, netværk m.m. De må gerne kunne lave simpel programmering, det skal mange af dem også bruge senere i livet til at lave databehandling af tal, og automatisering af enheder.

Det er mindst lige så relevant som materiel design.

Og en programmør der er bange for oversupply indenfor hans fagområde er ligegyldig her.

Jeg hører mange sige at de dårligste projektledere er dem der ikke aner hvad de taler om når det kommer til det faglige indhold. Så selv med en blød uddannelse kan programmering være absolut relevant.

Thor Andersen

Det bliver forhåbentlig tværfagligt fagfolk og ikke folkeskolelærer, som står for disse nye teknologi projekter?
Der er meget evidens på, at så snart folkeskolens egne læreansatte beskæftiger sig med dette område, så bliver det mere til fiasko end til success.
Det kan ses i alle de rapporter der er kommet, som viser IT integreret i folkeskolen, har aldrig været en success, men IT integreret i undervisning udenfor folkeskolen, bliver til success.

Kim Schulz

Da jeg gik i skole, på HTX og på Universitet havde jeg Fysik som tvunget fag. Jeg arbejder ikke med fysik til dagligt og har heller ikke ønske om det. Det har dog været praktisk at have en grundviden omkring det og det har hjulpet mig igennem flere problemstillinger igennem livet.

Det samme kan siges om teknologiforståelse og programmering. I dag mangler utroligt mange unge den logiske tankegang og forståelse som kræves for at kunne løse en programmeringsrelaterede problemstilling.

Samme logiske tankegang som de skal bruge senere i livet når de skal vælge mellem forskellige løsninger på opgaver, valg af "værktøjer" og meget meget andet. Man kommer ligeledes ikke udenom at skulle kunne have en vis forståelse for teknologiens virke i vores hverdag. Hvis de unge f.eks. havde en større forståelse overfor hvordan internettet virker og hvordan data spedes og eksisterer "for evigt", ja så tror jeg ikke vi ville se de mange sager der lige nu er omkring deling af sex videoer/billeder mm.

Dette er måske nok en af de vigtigste tiltag der kan foretages i folkeskolen og jeg håber at regeringen rent faktisk bakker op om det således at der rent faktisk er fagfolk der underviser i det og ikke bare en tilfældig lærer efter et 5 timers FOF kursus.

Jan Ferré

Jeg er sådan set enig med de, der mener, det ikke er nødvendigt for folkeskoleelever at kunne programmere store, tunge værker.

Men at have så meget overblik over programmering, at man rimeligt enkelt kan sætte sig ind i makroprogrammering i tekstbehandling, regneark og sågar databaser - det er vel ikke langt fra, hvad 'næsten' alle skal kunne?

Tilsvarende at kunne lave en bestemt funktionalitet i en webside (javascript eller hvad der nu kommer om lidt) vil med fordel kunne tjene som eksempler i folkeskoleundervisningen. Ja - ofte kan man hente et programbibliotek et andet sted, men derfor gør det da ikke noget, at eleverne kan orientere sig i det.

Og så gør det bestemt heller ikke noget at have så tilpas stor viden om programmering, at man kan gennemskue, hvad der nogle gange går galt i diverse anvendelsesprogrammer - apps inklusiv.

At nogle få så rent faktisk har lyst til at leve af at programmere og gennem introduktionen i folkeskolen får blod på tanden - det ville da bare være dejligt!

Jan Ferré

Knud Aagaard

Folkeskolen er til for at lære eleverne om det omgivende samfund. Kodning / småprogrammering, eller hvad man vil kalde det, mangler i den grad i de yngre årgange.
Alfabetet er jo også en form for kodning, hvis eleverne skal lære noget som helst.
Folkeskolen er den første platform for elevernes videre udvikling.
Jo yngre man er, når man får kendskab til 'noget', jo hurtigere lærer man - det er jo spændende.
I folkeskolen skal man 'dyppe tæerne' i meget, hvorefter man kan fortsætte i mange forskellige uddannelses retninger. Nogle enkelte kunne endda blive programmører.

Kim Christiansen

Jeg ved nu ikke om det handler om at folkeskolelærer ikke "kan", men mere om, at der er ikke nogen der rigtig har styr på, hvad eleverne skal lære i skolen, når det kommer til programmering. Nogle vil have kreativ programmering, mens andre vil have de skal vide hvad TCP/IP er, samt er det værd at huske på, at folkeskolelærer er forpligtet til at levere resultater i form af en afgangsprøve, hvor alle "programmeringstimerne" ikke tæller - og det kan man jo så også have en holdning til.

Kort sagt, IT fejler i folkeskolen, fordi der ikke er givet rammer for det og fordi der slet ikke er givet "penge" til at efteruddanne det personale som skal undervise i de nye teknologier. Man bliver jo ikke bare automatisk it-haj, fordi der pludselig er "devices" alle steder.

Vi har på min arbejdsplads, som ja, er en folkeskole, prøvet at få "eksperterne ind". De er bare ustyrlig ringe til at have med mennesker at gøre, specielt teenagers.

Så... at hænge en fejlslået it-satsnings op på professionelle, som har hverken fået rammer eller uddannelse til satsningen, er at skyde helt ved siden af. Fejlen skal findes længere oppe i de politiske luftlag.

Thomas Nielsen

Vi har på min arbejdsplads, som ja, er en folkeskole, prøvet at få "eksperterne ind". De er bare ustyrlig ringe til at have med mennesker at gøre, specielt teenagers.

Det er jo en ret interessant pointe; man skal være fagligt kvalificeret til det man underviser i, men man skal pinedød også være fagligt kvalificeret til at undervise.

Thor Andersen

Hvis du åbner folkeskolen.dk fra Januar 2017, kan du se en Ph.d som omhandler de mange spildte penge der er brugt på IT i folkeskolen, da folkeskolen ikke har kompetence til at udnytte disse indkøb, til en bedre teknologiforståelse.
Hvis skorstenfejeren skal have optimeret planlægning, så henvender de sig til IT branchen for en løsning.
Hvis kommunen skal have optimeret deres regnskabsafdeling, så henvender de sig til IT branchen.

Hvis folkeskolen skal udnytte IT bedre i forbindelse med en bred it forståelse, så henvender de sig til lærerværelset med, hvem har interesse for at vi laver et projekt som .........
Hvorfor er det at det er forbudt for folkeskolen, at få hjælp på et så bredt område som teknologiforståelse?

Lad mig komme med et eks. på teknologiforståelse, som vil være relevant.

Eng, hjemmekundskab og mat. 3 fagområder der er normal i folkeskolen.
Projekter er, lav an app der viser mængden af ingredienser der skal bruge til at lave brownies, om det er til 4 eller 40 personer, så skal begregnes ske automatisk.

Matematik lære de om de målforhold
Engelsk lære de at oversætte denne opskrift fra Eng til Da
Hjemkundskab lære de, hvorfor man bruger mel mælk sukker m.m. og hvorfor man skal sammensætte det i rigtig rækkefølge.

Teknologiforståelsen kommer, når den enkelte finder ud af, at det er den samlede mængde viden der skaber et produkt og ikke den viden en specialist har. Specialisten her er eng, mat, eller hjemkundskabslæreren.

Nu kan der undervises i lidt programmering, lidt kommunikation omkring UI design, da alle relevante data er gennembearbejdet i de forskellig fag, og en anden specialist kan nu hjælpe med at give den sidste viden der skal til, for at en vellykket app ser verden.

Senere er der en i klassen, som vælger at blive bager, han ved allerede nu, at den samlede viden frembringer et produkt og han ved hvilken data der skal leveres til specialisten, for at udnytte teknologien mere optimal.

Er dette så en opgave en folkeskolelærer kan løft alene?
Eleven kan jo allerede Mat, Eng og hjemmekundskab, så hvorfor mangler der lige det sidste, til en bred teknologiforståelse ?

Ditlev Petersen

en grundlæggende forståelse for it og al dets væsen. Man kan også give dem en prøve på programmering. Man kan ikke lære alle at programmere i folkeskolen (uden at få nogle meget blodige lærere ind i faget).

Nogle ser PROGRAMMERING i folkeskolen som et hurtigt middel til at skaffe programmører til erhvervslivet. Det vil gå galt. Rent bortset fra at andre dele af erhvervslivet råber på smede, mekanikere, ingeniører ... Og regionerne råber på praktiserende læger og psykiatere.

Man kan ikke få alt ved at råbe, at vi bliver overhalet. Man må nok finde sig i, at det tager tid. Og basal viden om kemi, fyisk, matematik, sprog (også tysk) kan være en fordel/en forudsætning for at komme videre med en specialiseret uddannelse. Og det gælder også mere praktiske fag.

Og så er der det alment dannende! Alt det andet der gør, at man kan holde tilværelsen ud.

Torben Larsen

Meget enig i mange af dine synspunkter. Lad mig derfor fyre denne gentagelse af:
Tror at skolebørn har behov for nogle få timers let programmering, alene for at vide hvad det er for noget mærkeligt noget der ligger nede i motorrummet, ligesom de bør kigge lidt på koden bag et site, og ligesom de bør lære en smule om det binære talsystem, og om bits og bytes. Og så en smule om netværket fra PC’en til routeren og videre ud ad kobberet eller fiberen til de mange servere der styrer hele molevitten, og fra mobilen/tabletten til mobilmasterne og videre. Alle disse ting kan forklares på få timer, ja faktisk på et par timer. Og min erfaring som instruktør på PC-niveau er, at alle “nybegyndere” bliver både imponeret og godt underholdt af at få at vide at “alt det der” foregår med lysets hastighed, altså når lortet ellers virker.😊

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder