Programmeringsfejl i dna-register: 1000 politisager skal genoptages

Politiets dna-register har ikke leveret de navne, som det burde. Programmeringsfejl får skylden.

Politiet har opdaget en fejl i dna-registeret, der betyder, flere gamle politisager nu skal genoptages. Det baner muligvis vejen for en opklaring i op mod 1000 sager, skriver Politiken.

»I forbindelse med sagen om Amagermanden kom vi til at tale om, hvorvidt systemet nu også gav os alle de match, det skulle. Vi foretog nogle test, og det viste sig så, at det gjorde det ikke,« udtaler politiinspektør Jørn Gravesen, der er chef for National Kriminalteknisk Enhed.

Systemet skal sammenligne dna-spor, der er fundet på gerningssteder, med personer, som optræder i dna-registeret. Men det er den proces, der i flere tilfælde viser sig at have slået fejl.

»Det er en programmeringsfejl, der har gjort, at systemet ikke har koblet blandingsprofiler og persondelen af registret sammen,« udtager Jørgen Gravesen til Ritzau.

Systemet blev indført i 2006, og det viser sig nu, at systemet har været fejlbehæftet lige siden.

»Det er rigtig ærgerligt, at det her først bliver opdaget nu. Det bliver et stort arbejde at behandle alle de sager,« udtaler Jørgen Gravesen.

Politiet sender nu alle nye oplysninger ud til de pågældende politikredse, som står for efterforskningen af de berørte sager.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Deleted User

Der står jo ikke noget om hvor mange der ved en programmeringsfejl er blevet beskyldt for et eller anden. Dem vil man ikke gøre noget for, blot tie ihjel. Får fortalerne for DNA registrering magt så kan man jo regne med lidt af hvert. Og amagermordet er vel ikke det værste man fejlagtigt kan blive beskyldt for. Der er visse forbrydelser som rangerer så højt i pøbelens "bevidsthed" at det alene er livsfarligt at være i søgelyset selv om man er totalt uskyldig. Kommer der et sådant register stiller jeg mig gerne i spidsen for et oprør, der kan få Natos bevågenhed så de kommer og bomber. Efter sejren skal Jussi Merklin være justitsminister

  • 0
  • 0
#2 Jørgen Elgaard Larsen

Kommer der et sådant register stiller jeg mig gerne i spidsen for et oprør

Stil bare op.

Fra artiklen:

Systemet blev indført i 2006

Desuden har alle danske spædbørn siden 1981 fået lavet en PKU-prøve, en blodprøve fra et stik i hælen. Disse prøver gemmes på Statens Seruminstitut, så man er ved at opbygge et DNA-register, som med tiden vil omfatte alle danskere.

  • 0
  • 0
#4 Mads Obenhausen

...men Jens Buur læs lige følgende sætning igen:

Det er en programmeringsfejl, der har gjort, at systemet ikke har koblet blandingsprofiler og persondelen af registret sammen

Hvor mange tror du bliver falsk anklaget af det?

Mit gæt er at man har taget udgangspunkt i at der ikke er nogle match og derfra gennemgår alle muligheder for at finde match, fremfor at starte med at antage at alle er skyldige indtil man har kunnet fjerne dem fra listen. På den måde kan man isoleret på dette system praktisere "uskyldig til det modsatte er bevist", og nogle match kan derved være misset på grund af forsigtighedprincipper.

Men ja det er da mere underholdende at tro at Big Brother vil have en klemme på alle potentielle systemkritikere gennem en falsk sædelighedsanklage i et DNA-register.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere