Programmering kommer til folkeskolen uden plan for efteruddannelse

Folkeskolen skal fra næste år have programmering ind i undervisningen, og det kan ske uden efteruddannelse, mener Undervisningsministeriet. Skoleprogrammerings-pioner efterlyser mere it-dedikation på seminarerne.

Fra næste skoleår skal programmering indgå i undervisningen i folkeskolen. Det fremgår af de nye Forenklede Fælles Mål, som specificerer hvad skoleeleverne skal lære. Målene er netop blevet opdaterede, og det har givet anledning til at tilføje programmering til pensum, fortæller læringskonsulent i undervisningsministeriet Mads Joakim Sørensen.

»Vi omgiver os af teknologien. Derfor synes vi, det er vigtigt for danske elever at blive bekendt med, hvordan teknikken fungerer og forstå, hvor stor en rolle den spiller i vores hverdag,« fortæller han.

Mads Joakim Sørensen nævner programmer som Scratch og Tynker samt den online tutorial-side code.org som mulige værktøjer til fysiklærerne. Værktøjer, der ifølge læringskonsulenten, er så simple, at de ikke kræver efteruddannelse til lærerne.

Læs også: Dansk Erhverv: Sæt programmering på skoleskemaet

Tiltaget er et skridt i den rigtige retning, mener Martin Exner, der er IT-pædagogisk konsulent i VUC Storstrøm og står bag initiativet Coding Pirates, der tilbyder programmeringsundervisning til skoleelever uden for skoletiden. Han tvivler dog på de store resultater, hvis ikke lærerne får noget kode-undervisning.

»En ting er at skrive programmering i de Forenklede Fælles Mål, men derfra til at forvente at den enkelte lærer har kompetencerne til at rulle det ud til 28 elever - der er måske stadig et stykke,« siger han.

Uvist, hvordan læreruddannelser følger trop

Af de nye Fælles Mål fremgår det, at programmering skal lære eleverne at gå systematisk til værks i faget Fysik og Kemi. Folkeskoleeleverne bliver altså ikke programmører af de nye mål, fortæller Mads Joakim Sørensen.

»Men de egenskaber, der skal til for at blive programmør, lægger sig godt op ad, hvordan man arbejder i naturvidenskaben. Man har nogle problemer, man undersøger dem og man laver nogle modelleringer til at løse problemerne,« forklarer han.

Læs også: Kode-kurser til børn breder sig til hele landet

Det er læreruddannelsernes opgave at sørge for, at nyuddannede lærere er rustet til at leve op til de nye Fælles Mål. Ifølge VIA University College, der har fire læreruddannelser herunder landets største i Aarhus, er arbejdet med at implementere de nye Fælles Mål i seminarets uddannelse stadig i gang, så det står endnu ikke klart, hvad de nye mål kommer til at betyde for lærerstuderende.

De Fælles Mål gælder imidlertid også for allerede uddannede lærer. Men Mads Joakim Sørensen mener altså ikke, at der er behov for særlig efteruddannelse.

»Programmering er ikke noget som alle lærere nødvendigvis ved rigtig meget om. Derfor har vi også formuleret det bredt, så det er muligt at arbejde med det på flere niveauer. Men de her programmer er ikke mere komplicerede, end hvis man har prøvet det selv, så kan man også undervise sine elever i det,« siger han med reference til for eksempel Scratch og code.org.

Netop disse programmer er gratis at anvende for skolerne, og det er centralt, hvis alle skoler skal med på vognen, fortæller Mads Joakim Sørensen.

»Det er vigtigt, at det ikke bliver nødvendigt for skoler at investere i for eksempel Lego Mindstorm. Der skal ikke skabes en forskel på tværs af landet i forhold til, hvem der har råd til at undervise i programmering, og hvem der ikke har,« siger læringskonsulenten.

Faglig dybde kræver opkvalificering

Martin Exner kan sagtens se potentialet i de let tilgængelige programmeringsmuligheder. Men deri ligger også begrænsningerne.

»Jeg er enig i, at man kan sætte sig hurtigt ind i Scratch, og code.org er kun et niveau over, hvad børnehaveklassen kan finde ud af. Så er spørgsmålet bare, om det faglige indhold er stærkt nok. Er det den slags programmering, som man vil fange børnene med, og hvad giver egentlig det bedste resultat senere hen?« spørger han.

Martin Exner så gerne, at seminarierne begyndte at tilbyde programmering og it-kreativitet som fag. Det vil gøre det lettere for lærere at kaste sig over, at lære eleverne programmering i dybden, mener han.

»Det er godt at starte med code.org, men hvis man vil i dybden, er det sjovest at få noget til at ske ud af boksen med motorer og så videre. Og så kan man godt begynde at tale om, at lærerne skal have en eller anden form for opkvalificering. Så snart man bevæger sig lidt over det visuelle niveau, så kræver det rigtig meget.«

Der er som led i folkeskolereformen afsat en milliard kroner til at efteruddanne lærere, og nogle af de penge kan gå til at gøre lærerene bedre til at bruge it i undervisningen. Også i Matematik figurerer programmering under de Forenklede Fælles Mål, der er en opdatering af de Fælles Mål fra 2009. Her er det dog kun en del af fagets vejledning, og er derfor ikke et krav til landets skoler og matematiklærere. For både Matematik og Fysik og Kemi gælder det, at de Forenklede Fælles Mål træder i kraft i sommeren 2015.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (31)

Axel Kellermann

Mads Joakim Sørensen nævner programmer som Scratch og Tynker samt den online tutorial-side code.org som mulige værktøjer til fysiklærerne. Værktøjer, der ifølge læringskonsulenten, er så simple, at de ikke kræver efteruddannelse til lærerne.

Børn finder da ud af på 30 sek. at det ved læreren ikke ret meget mere om end dem. Dermed vil sådan en undervisning være til mere skade end gavn.
Det er jo at se ned på lærerfunktionen i et nyt fagområde.

Daniel Udsen

Det undre mig hvorfor der er denne her institutionelle IT fobi blandt lærerstandens ledelse hvor man absolut nægter at behandle IT som andet end magi.

Det er lidt problematisk at dagens folkeskole elver realt kommer ud med mere viden om hvordan en forældet dampmaskine internt virker end hvad der sker mellem skærm og CPU på en tablet. Og ren mekanisk "copy paste" programmering er ikke en vej til at fortælle eleverne den slags der skal de ned i dybden med nogle lidt mere "formelle" koncepter.

Mads Ohm Larsen

Lad nu vær med at lægge det ned på folkeskolen. Sørg i stedet for at de unge har en mere fornuftig tilgang til matematik og så kan man til nød tage "programmering" på gymnasieniveau.

Det "programming" hr. og fru. Danmark skal bruge i deres hverdag er jo minimal. Ved at gøre det obligatorisk for alle at have et programmeringsfag i skolen, skræmmer man måske dem, som ellers ville have haft det senere, væk. I folkeskolen skal man have alle med, hvilket betyder at lille Lise, som ikke interessere sig meget for det her EDB halløj, hiver niveauet langt ned for de andre.

Jeg kan da huske min egen folkeskole (9. klasse) hvor vi i matematik stadig havde om gange og divider, hvilket var røvkedeligt, men alle skulle jo med. Jeg fandt hurtigt de svære opgaver i bogen, men havde ingen reel undervisning i det.

På gymnasiet havde vi et "programmeringskursus". Det var 2 timer hver uge. Vi lærte lidt om hvordan Java's syntax var, men mere avancerede ting måtte vi selv kigge efter. Efter 1 år var eksamensopgaven at kode et lille projekt og mundtligt forklare om det. Vi havde én som lavede et program, som kunne tage i mod et heltal input, antal terninger, og ville derefter slå med så mange 6-sidet terninger. Altså reelt ét kald til random. Han fik 10. Jeg kan ikke forestille mig at niveauet bliver meget højere i folkeskolen.

Robert Larsen

..men hvorfor dog vælge tåbesprog som Scratch?
Vælg dog et nemt sprog som Python eller Ruby så eleverne faktisk kan bruge det til noget tværfagligt, som f.eks. analyse af store datamængder i matematik/fysik/whatever.

Christian Bruun

Vælg dog et nemt sprog som Python eller Ruby så eleverne faktisk kan bruge det til noget tværfagligt, som f.eks. analyse af store datamængder i matematik/fysik/whatever.

Men det vil kræve forberedelsestid (kurser) til lærerene og det er der ingen politisk vilje til.

Hvor mange her kan undervise i et program de aldrig har set, aldrig har prøvet, uden at virke uforberedte når de fremviser det for kursisterne (elverne)?

Dorte Toft

Kan det ikke have en bred betydning, hvis unge får en opfattelse af dels den logik, der er essentiel for at løse en opgave (også i brugergrænsefladen), og af hvor lille en tue, der skal til for at ødelægge alt.

Lige så væsentligt er det nok at opdage, at man selv kan løse visse ting. At det ikke er robot science.

Som det er p.t. savnes der, så vidt jeg kan se, denne basale viden blandt politikere, embedsværk, medier, borgere med videre. Hvorfor debat om f.eks. rejsekort, Nem-ID m.v. starter for sent og kører i hegnet, hvorfor vi mangler små Ole/Ida-opfindere - og store - hvoraf nogle vil eksperimentere med sensorer, nogle med helt andre ting, der måske en dag kan blive til en business.

DK er en nation af ferme brugere/købere - men desværre ikke ferme skabere/sælgere. Pir nysgerrigheden lidt, men gør det på en måde, så der tages udgangspunkt i noget praktisk. Hver gang.

Just my 5 cents.

Robert Larsen

Hvor mange her kan undervise i et program de aldrig har set, aldrig har prøvet, uden at virke uforberedte når de fremviser det for kursisterne (elverne)?

Jeg kunne heller ikke undervise i Scratch uden forberedelse...eller matematik eller historie eller ...
Jeg er enig med dig...den her "uden plan for efteruddannelse" er lidt der, hvor jeg synes at det går galt. Selvfølgelig kan lærerne ikke undervise i programmering uden træning, men det giver bare for lidt mening at undervise i et legetøjssprog. Et "rigtigt" sprog som faktisk kan bruges af eleverne vil nok være mere motiverende. Jeg gad da heller ikke at lære latin!

Christian Nobel

DK er en nation af ferme brugere/købere - men desværre ikke ferme skabere/sælgere. Pir nysgerrigheden lidt, men gør det på en måde, så der tages udgangspunkt i noget praktisk. Hver gang.

Fuldstændig enig.

Gå tilbage til rødderne, og bring legen med ind i billedet.

Jeg har før plæderet for at man bruger en simpel BASIC computer som denne:

https://www.olimex.com/Products/Duino/Duinomite/DUINOMITE-MINI/open-sour...

Den er rystende billig, tilsluttes et keyboard og en vga monitor, og man er kørende.

Det er simpelt, så lærerene kan også være med (ikke for at fordumme dem!), og man kan lave opgaver som giver en fornemmelse af tæthed og forståelse for "jernet", og det er hamrende enkelt at lade den tænde lamper og lignende (det at få en motor til at køre kan tænde julelys i øjnene) - og som man kommer videre, så kan de kvikke elever også give noget tilbage alle kan have glæde af.

Og før hele hylekoret kommer med religiøse fordømmelser af BASIC, så er det det drejer sig om at holde et abstraktionsplan ungerne kan forstå (altså ikke noget med store frameworks og andet som får selve øvelsen til at forsvinde i tåger), og give en basal forståelse af hvad grundideen er i programmering, nemlig at lave en række instruktioner og betingelser der ved gentagen afvikling kan foretage noget - og i den sammenhæng er BASIC faktisk suveræn.

Ungerne undervises jo heller ikke i specifik brug af Hilti Slaghamre i sløjd, men lærer hvordan man arbejder med træ som så, med enkle midler.

Da jeg gik i gymnasiet i sin tid lavede vi en øvelse hvor vi lavede en tæller udelukkende med 74XX'ere - et overdimensioneret breadboad der fyldte et halvt klasselokale.

Vi kunne selvfølgelig have opnået det samme ved at bruge en datidens ubetalelige state-of-the-art tilgængelige microprocessorer som f.eks. 8008, men det ville slet ikke give samme forståelse af hvad det egentlig var der skete, og det ville heller ikke have været nær så sjovt.

Kræn Bech-Petersen

Her på læreruddannelsen i Århus kommer det ikke til at ske, at vi får programmering ind på skemaet. Det tror jeg simpelthen ikke, at ledelsen er villige til.

Jeg kender mange med-Lærerstuderende, der knap nok kan slutte en computer til en projektor, så skulle vi ikke starte der i stedet?

Rune Juhl-Petersen

Det er vel ikke ledelsen på det enkelte seminar der bestemmer hvad læreruddannelsen skal indeholde?

At programmere, og at tilslutte en projekter til en computer har intet med hinanden at gøre.

Hvis det bliver gjort rigtigt tror jeg det her vil være med til at give børnene lidt indsigt i verdenen omkring dem hvilket er godt. Men uden uddannelse til lærerne er det lidt spildt.

Palle Due Larsen

..men hvorfor dog vælge tåbesprog som Scratch?


I mine øjne er Scratch det helt rigtige. Jeg har selv lavet småting i det med mine døtre, og det virker fint. Børn vil lynhurtigt forsøge sig med at lave spil, og fordi Scratch har sprites er det lige til at gå til. Meningen er jo ikke at lære at programmere, men at give dem en forståelse af, hvad det vil sige at programmere og lyst til at fortsætte. Og når nu man ikke har tænkt sig at videreuddanne lærerne, er det jo genialt at give dem noget, hvor der ingen syntaks er, men tilgengæld tusindvis af læreeksempler at starte udfra. Godt valg!

Daniel Udsen

Her på læreruddannelsen i Århus kommer det ikke til at ske, at vi får programmering ind på skemaet. Det tror jeg simpelthen ikke, at ledelsen er villige til.

Og her har vi kerne problemet indtil en eller anden for vredet armen om på folkeskolens ledelse og forklaret dem at i 2014 er basal datalogi faktisk er vigtigere end "historiekanonen" for at forstå dagens samfund så sker der ingenting.

Jeg kender mange med-Lærerstuderende, der knap nok kan slutte en computer til en projektor, så skulle vi ikke starte der i stedet?

Og det er ikke nødvendigvis et problem for det er ikke der elevernes færdigheder mangler i forhold til hvad der er nødvendigt for at forstå dagens samfund. Problemet er at de kommer ud uden at have set bare en lille smule af hvad der faktisk sker inden imellem skærm, cpu og server.

Gert Madsen

Jeg har lige været til forældremøde med Skolereformen på dagsordenen.

Der er ingen som kan forklare hvordan man opnår en bedre undervisning med reformen. Hver gang henvises der til at det står i målene.
Så er der åbenbart en tryllestav, som man svinger, og - vups - så sker det.
Jeg tror at vi skal være lykkelige, hvis det kun er programmering som fejler.

Martin Exner

Det var da en forfærdeligt trist udmelding. Jeg kender også mange lærerstuderende der ikke kan et ord fransk men alligevel skal vi da have fransk som linjefag!

Omvendt kender jeg mange lærerstuderende som brænder for it og it-kreativitet! FabLab@School-bevægelsen og de lærerstuderende på UCC har deres eget it-korps. Lad os ikke nøjes med at starte der hvor bunden er (tilslutte projektor) men udvikle et linjefag der kan det hele!

Karin Høgh

På en temadag for undervisere i Herning i går blev det nævnt, at programmering burde være et sprogfag som alle andre sprogfag. Forberedelse, jada - hvilken lærer ville undervise i fransk uden at have lært sproget. Og have interesse for at tale det....

Torben Mogensen Blogger

Det "programming" hr. og fru. Danmark skal bruge i deres hverdag er jo minimal. Ved at gøre det obligatorisk for alle at have et programmeringsfag i skolen, skræmmer man måske dem, som ellers ville have haft det senere, væk.

Jeg tror ikke helt på dette argument. I skolen lærer man f.eks. musik, selv om de færreste kommer til at spille musik hverken professionelt eller som hobby senere. Men ved at lære om det i skolen, vil de børn, der har talent for musik opdage, at dette er tilfældet, hvad de ikke ville, hvis de aldrig havde prøvet det. Derudover giver musikundervisning nogen indirekte kompetencer, som er brugbare til andre gøremål. På samme måde kan undervisning i programmering i skolen give de børn, der har talent for dette, en chance for at opdage det. Det kan godt være, at nogle andre børn vil hade det (ligesom mange hader musiktimerne), men de ville jo nok alligevel ikke tage en IT-uddannelse senere. Og programmering kan bidrage til at få færdigheder i systematisk problemløsning.

Men det er farligt at tro, at blot fordi værktøjerne er enkle, så behøver man ikke at efteruddanne lærerne. Det er ikke nok at vise børnene, hvordan de kan lave en animation af en kanin med Scratch, de skal gives nogle metoder til at omforme deres egne ideer til programmer. Processen er ikke helt ligetil, og uden efteruddannelse risikerer man, at lærerne aldrig bliver selvbevidste nok omkring processen til, at de kan videregive den til andre. At undervise i noget er 100 gange sværere end at gøre det selv.

Det kan være, at nogle lærere kan udnytte deres pædagogiske kvalifikationer til at finde deres egne undervisningsmetoder, men at lære at programmere er så meget anderledes end f.eks. at lære at skrive eller regne, at man ikke umiddelbart kan regne med, at erfaringer fra andre fagområder umiddelbart kan genbruges.

Peter Bak-Jensen

Og på samme temadag om kodning i undervisningen, som Karin Høgh omtaler, deltog faktisk en fra læreruddannelsen i Aarhus. Mht sprog så kunne man jo læne sig lidt op af erfaringerne fra UK. Her anvender man i høj grad Scratch i de yngre årgange, men Python er i spil i de ældste.

Christian Nobel

På en temadag for undervisere i Herning i går blev det nævnt, at programmering burde være et sprogfag som alle andre sprogfag. Forberedelse, jada - hvilken lærer ville undervise i fransk uden at have lært sproget. Og have interesse for at tale det....

Jo men fuldstændig ligesom for almindelige sprogs vedkommende, så behøver det da heller ikke være alle lærere der skal kunne undervise i programmering.

Ligesom sløjd, gymnastik, og fysiklæreren ikke nødvendigvis også underviser i latin.

Henning Wettendorff

Det kunne være interessant at vide, om der allerede er svenske erfaringer med "Barnhack" som blev lanceret i vinter (Kojo og Scratch baseret)
https://www.iis.se/blogg/programmering-for-alla-nu-lanserar-vi-guiden-ba...

Microsoft har et eget app-kodning koncept for skoler, og Google har lige lanceret noget:
http://www.eweek.com/it-management/google-introduces-kids-to-coding-thro...

Pelle Söderling

Torben: Det kan godt være vi ikke er helt enige omkring hvordan programmerings-undervisningen bør tilrettelægges i detaljerne, men ros for ovenstående forklaring - det kunne ikke være sagt meget bedre!

Jeg vil dog godt tilføje at chancen for at stortset alle unge der uddannes idag kommer til at arbejde ihvertfald delvist foran en computer er ekstremt stor og muligheden for at automatisere opgaver der løses på en computer er ekstremt meget størrer hvis man har nok indblik i programmering til at kunne anvende diverse former for scripting-sprog.

En af mine drømme i forhold til at alle folkeskoleelever bør have basal forståelse for programmering er netop muligheden for at alle kan optimere og automatisere opgaver i deres hverdag - uagtet hvad deres arbejdsområde er - uden at det er noget der skal involvere IT-folk eller sågar udviklere. Prøv at forestil jer hvor effektive folk pludselig kunne blive hvis alle og enhver havde forståelse for at effektivisere og automatisere computer-assisterede opgaver af vilkårlig art.

Rigtig mange programmer idag understøtter Macroer, Scripting og andre løsninger til automatisering (selv traditionelle programmer i MS Office) - problemet er blot at de er alle forbeholdt os "nørder" idag - almindelige mennesker står somregel af så snart det involverer en smule manuel scripting at opnå resultatet. Istedet har alle afdelinger i større virksomheder jeg er bekendt med en såkaldt Excel-, Word- eller bare "IT"-wizard som resten af kontoret så render til hver gang der er noget (oftest pinligt simpelt) de ikke kan finde ud af. Det er edderrødme ineffektivt og uddannelse er måden at undgå at det også kommer til at stå så grelt til for de kommende generationer af kontor-medarbejdere.

Pelle Söderling

En anden ting som det er værd at bemærke er at vi groft sagt designer user interfaces efter laveste fælles-nævner idag. Hvis laveste fællesnævner er en person som til nøds kan bruge Word på basalt niveau og ellers mest ved hvor tænd- og sluk knappen sidder - så må de nødvendigvis også blive derefter.

Som et tanke-eksperiment så prøv at overveje hvilke interfaces der ville blive mulige i en verden hvor alle forstod programmering- og scriptingssprog, basale datastrukturer og havde en grundlæggende ide om hvordan en computer virker. Og for at gøre det realistisk så overvej det først og fremmest til interne virksomhedssystemer hvor brugerne typisk vil have en eller anden videregående uddannelse og målrettet forskellige faggrupper.

Det er svært at forestille sig de præcise konsekvenser, men jeg tror vi ender et helt andet sted end idag hvis det blev virkelighed.
Programmering i folkeskolen er første spæde skridt på vejen mod det fremtidsscenarie.

Jeg tror vi kan nå op på helt nye niveauer i forhold til brugen af IT end nogen er istand til at forestille sig idag, hvis vi hævede bund-niveauet markant.

Kristian Langborg-Hansen

Godt nok er Scratch og lignende værktøjer lette at lære, men at undervise i dem kræver lidt mere end bare at kende værktøjerne. Man skal tænke over, hvad man vil formidle til eleverne, hvordan det skal formidles, hvordan det skal doseres og så videre. [1]

Med det sagt, så mener jeg, at Scratch er det rigtige sted at starte i skolen, fordi der er mange veje at komme videre til mere avanceret programmering på de senere klassetrin.

[1] Disclaimer: Jeg arbejder i en virksomhed, som rigtig gerne vil undervise lærerne i, hvordan de kan bruge programmering i folkeskolen.

Steen Christensen

Lad mig starte med at sige at, ej heller jeg er helt upartisk, idet jeg er en af Kristian Langborg-Hansen's elever
Jeg deltager på hans kursus : lær børn at programmer. Ud over det har jeg i mange år undervist voksne i Ax dynamics programmering,
og nu underviser jeg på ungdomsskolen, alt sammen på frivillig basis ved siden af mit job som udvikler.

M.h.t. om det kommer til at ske eller ej... så vil det ske, det er kun et spørgsmål om hvornår og hvordan. Som jeg ser det, bør det naturligvis
være et liniefag, således de sproglige lærere ikke skal kæmpe mere end højest nødvendigt. Jeg er naturligvis selv matematisk minded, men har
da også haft sprog... og det samme skal da være tilfældet i skolen... man skal da have noget programmering på lige fod med matematik og sprog.

Om vejen så skal være scratch eller ej, vil jeg ikke være til doms over.. men måske man skal starte med noget simpelt som scratch, men det
er også vigtigt at de lærer at man kan bruge kode til noget fornuftigt f.eks. i matematik og fysik.

Frithiof Andreas Jensen

Vi kan ikke engang löse helt enkle IT-problemer i dette land, hvorfor dog bäre mere ved til det bål?

Det er tilsyneladende stadigväk sådan at alle elever selv, pinedöd, skal humpe deres egne printere med til eksamen:

http://jyllands-posten.dk/indland/kbh/ECE6977940/manden-som-alle-ledte-e...

... og heldigvis er vores politi ikke så skydeglade som det Amerikanske!

Steen Christensen

Frithiof A. Jensen: Lige nøjagtigt derfor.

Hvis vi skal kigge meget nøgternt på de fag vi underviser i systemet idag, så kan vi nok stille spg. til mange af dem!

Religion ? hvorfor - statistikken taler for at du alligevel vælger den dine forældre har og ellers er jeg sikker på at du selv finder oplysninger om det... men det er alminddannende.

Historie? Hvorfor - vi begår alligevel de samme fejl og lærer ikke meget af historien .... men det er alminddannende.

svensk, norsk, spansk, italiensk ? det er igen talmæssigt smalle sprog - nogen har interessen, lad dem dog...

Går vi vidre til ungdomsuddanelserne : old, historie, national økonomi : alle fag der er alminddannende.

På lige fod mener jeg at vi skal lærer de unge mennesker om teknologi.
De skal lære så meget grundliggende programmering at de kan omsætte f.eks. en matematisk formel til kode, de skal f.eks. via legomindstorms lege læring ind om automatik.

Hvis ikke vi starter nu, er jeg bange for at vi får en nation af "aber".
Jeg havde en lærer på handelskolen, som fortalte om et forsøg hvor man satte en gruppe aber ind i et bur, hvor der var en stige. For enden af stigen var der bananer som alle aber gerne ville have. Midt på stigen var der en detektor som tænder et vandingsanlæg som gjorde hele flokken våd.

Efter kort tid, blev alle aber aggrasive når en nærmerede sig stigen.
Da man havde opnået dette skiftede man et individ i gruppen, et efter et indtil alle dyr var skiftet ud.

Nu så man stadig samme adfær med at holde sig fra stigen, men nu vidste ingen i gruppe hvorfor...

Dette er det jeg frygter... at vores unge mennesker anvender teknolgien uden at have en helt basal ide om hvordan det virker.....

Selv underviser jeg på ungdomskolen og har en holdning til at hvis jeg kan inspirere 1 af 100 til en it relateret udd. så har jeg haft success, bliver bare en promille af dem til en højere end min egen EDB-Ass. f.eks. datalog/it-ingenør e.lign. så er det endnu bedre. Stiger tallet så jubler jeg.

Kristian Langborg-Hansen

Jeg kan se af debatten, at der er en vis tvivl om det overhovedet kan lade sig gøre, at undervise i programmering. Kan lærerne lære at gøre det, og kan eleverne bruge det til noget?

Jeg giver mine svar på et gratis webinar den 2. oktober - det er egentlig tænkt til at være for lærerne, men alle med interesse for emnet er velkomne.

http://appacademy.dk/folkeskolen/gratis-webinar-programmering-folkeskolen/

Mange hilsner
Kristian

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 15:06

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017