Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet?

Illustration: MI Grafik
Teknologiforståelse skal på skoleskemaet. Men hvad skal indholdet være? Vi har bedt to eksperter i it-læring om at give et bud.

Teknologi skal på skoleskemaet. Det mener regeringen, som efter sommerferien vil søsætte en række forsøg, hvis slutprodukt Undervisningsministeriet ikke vil tage stilling til endnu. Et centralt punkt i debatten, i hvert fald i teknologi­kredse, er spørgsmålet om, hvorvidt børn skal lære at programmere.

Regeringens holdning er klar:

»Min ambition er, at alle danske børn skal lære at kode,« har undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtalt til Jyllands-Posten.

Der er plads til mange positioner i en sådan debat. Matematiklærer Lis Zacho fra Lindevangsskolen på Frederiksberg mener ligesom undervisningsministeren, at børnene skal lære at kode, lige fra de er helt små.

Spøger man Niels Jakob Pasgaard, som er lektor på University College, synes han godt, at børnene kan lære at programmere i et valgfag, men hvis man taler om teknologiforståelse, må man først klarlægge, hvad man forstår ved begrebet. Vi kan forme teknologien, men den former også vores måde at leve på. Den diskussion savner han i debatten.

Programmering fra 0. til 9. klasse

Ud over at undervise 8. klasser i matematik på Lindevangsskolen på Frederiksberg i København vejleder Lis Zacho matematiklærere og har også en akademisk uddannelse i it-didaktisk design. Hun sidder også i hovedbestyrelsen i Coding Pirates, som har til formål at fremme børns kreative it-kompetencer.

Hvordan kunne sådan en teknologitime se ud?

»I skolen arbejder vi tit i forløb over længere tid, så det klares ikke på tre kvarter. Det er vigtigt, at vi kigger på ‘design-tænkning.’ Man kan se en designmodel som et didaktisk (læringsmæssigt, red.) og metodisk redskab. Jeg har lige lavet et forløb i matematik, hvor børnene først får en opgave. De skulle producere en kasse til små ting, og kassen skulle have et låg. Det er en klassisk matematisk opgave, men i disse teknologiske tider beder jeg børnene om at lave research: Hvordan skal kassen se ud, og hvilken matematik skal jeg have i sving for at producere kassen? Bagefter skulle de få ideer til, hvordan den kunne tegnes – først med en prototype i pap. Derefter skulle de tegne den i et CAD-program. Så så vi på, om de havde opnået det, de ville, i procesen. Og så blev kassen printet ud på en 3D-printer.«

Og der skal være en hel del programmering involveret, set fra Lis Zachos synsvinkel.

»Jeg ser programmering og kodning som to forskellige ting: Programmering er hele turen fra idé til digital produktion, og kodning er kodning. Der skal også være ‘rigtig’ kodning i skolen. Jeg ser ikke nogen hindringer for at lære børn Python eller HTML. Hvis man eksempelvis skal lære fransk, så skal man jo også lære det rigtigt,« siger hun.

»Eleverne har brug for programmeringskompetencer, så de også har handlekompetencer i deres eget liv.« Lis Zacho, matematiklærer i folkeskolen og cand.pæd. Illustration: Privat

Alle skal håndtere computere

Det nytter ikke at henvise programmering til et valgfag, hvis børnene skal lære det for alvor, påpeger hun:

»Man skal starte i 0. klasse, og det kan man sagtens – ved at lære, hvordan sensorer og robotter fungerer. Der er spil på iPads, hvor børn kan lære den ‘computationelle’ tænkning.«

Læs også: Programmør: Kodning som skolefag er helt misforstået

Undervisningen i programmering er vigtig for at sikre eleverne livsdue­lighed, mener Lis Zacho:

»Vi har meget teknik i samfundet og store digitaliseringsplaner. Der er stort set ikke en arbejdsfunktion, der ikke kræver, at man kan håndtere en computer, og mange arbejdspladser får indført robotter.«

Det betyder dog ikke, at alle børnene så skal være programmører, når de kommer ud af skolen.

»De skal uddanne sig til det, de har lyst til. Men de har brug for programmeringskompetencer, så de også har handlekompetencer i deres eget liv. Vi skal have indsigt i f.eks. Facebooks algoritme – den kender vi ikke, men vi kan se, at den træder over nogle af vores personlige grænser. Derfor bliver vi nødt til at vide noget om, hvad der ligger bag denne algoritme.«

Gem kodning til valgfag

Lektor Niels Jakob Pasgaard fra University College er ekspert i it-­didaktik og brug af it i undervisningen. Han synes, det kan være fint, at skolebørn får tilbud om programmering i valgfag, men egentlig starter diskussionen om teknologiforståelse som fag et helt andet sted:

»Traditionelt har man i skolen snakket om teknologiforståelse i den betydning, at man kan bruge teknologien til at løse forskellige opgaver. Så har vi digitale læremidler, som lærerne og eleverne har skullet forholde sig til og bruge fornuftigt. Man har haft en redskabstilgang til teknologien. Den er man blevet lidt træt af,« siger han.

I stedet går tankegangen nu på, at eleverne skal være skabere af teknologi og ikke bare forbrugere.

»Derfor skal de også kunne lave apps, og så kommer kodning ind i billedet. Det kan være fint nok, men det, man vil gøre op med – at teknologi er et redskab – det viderefører man egentlig bare på et andet niveau,« siger Niels Jakob Pasgaard.

Hvordan kunne en time eller et forløb se ud i faget teknologiforståelse?

»Det handler ikke kun om, hvordan teknologien virker indeni, men også om, hvordan den virker på os.« Niels Jakob Pasgaard, lektor, ekspert i it-didaktik Illustration: Privat

»Jeg forestiller mig, at man kunne tage afsæt i det, som eleverne kender og bruger. Måden, man kommunikere på sociale medier, har eksempelvis noget at gøre med teknologiforståelse. Det handler ikke kun om, hvordan teknologien virker indeni, men også om, hvordan den virker på os. Hvorfor kan jeg skrive noget om mine klassekammerater på nettet, som jeg ikke kan sige til dem, når jeg står over for dem? Sådanne problemstillinger kunne være fornuftige at tage afsæt i.«

Computational thinking

Nogle i ekspertgruppen arbejder ifølge Niels Jakob Pasgaard med computational thinking – hvor det handler om at arbejde ud fra en bestemt problemløsningsmetode, som er hentet fra datalogien.

Computational thinking har rod i datalogien, hvor man nedbryder problemet og leder efter mønstre, hvorefter man kan lave en algoritme.

»Det tænker man, at man kan overføre på andre fænomener. Det bliver måden, man tænker teknologi på, der kommer til at definere den måde, man tænker om andre fænomener. Man kan spørge: Får man så en forståelse af teknologien, eller forstår man ting på en teknologisk måde?« siger han.

Det bliver den teknologiske tilgang, der kommer til at definere, hvordan man skal forstå de problemer, man står over for, forklarer Niels Jakob Pasgaard:

»Hvis man skal tale teknologiforståelse, er det ikke nok at kunne bruge de teknologiske tænkemåder. Så handler det også om at forstå, hvad det gør ved os, når vi begynder at tænke på denne måde.«

Hvad er det bedre alternativ, som du ser det?

»Det er, at vi betragter teknologi som noget, der er i vores verden, men ikke som noget, der er dominerende i forhold til andet. Vi kan forme teknologien, men den former også vores måde at leve på. Hvad har det af betydning, at vi alle sammen har en telefon i lommen, som vi kigger på et vist antal gange i løbet af dagen? Hvad betyder det, at mobilen ligger imellem os, når vi sidder og snakker ved et bord?«

Det siges, at hvis eleverne skal forholde sig til Facebook og Google, er de nødt til at forstå de underliggende algoritmers virkemåde?

»Det kan være rimeligt nok, men så er det vigtigt, at det gøres klart, at det er med det sigte. Det er med henblik på, at de skal kunne forholde sig kritisk og reflekteret til, hvad teknologien gør ved os. Måske behøver man ikke at kende kodesprogene i detaljer, måske er det væsentligste, at man er opmærksom på, at det er noget, som er designet på en bestemt måde. Alene den bevidsthed er måske nok i skolealderen,« slutter han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (33)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Hansen

"...måske er det væsentligste, at man er opmærksom på, at det er noget, som er designet på en bestemt måde. Alene den bevidsthed er måske nok i skolealderen"

Det lyder som noget en eller anden der ikke har lært noget vil sige. Netop i skolealderen er det vigtigt at få lært noget konkret. Det giver selvtillid og virkelyst. Det er heller ikke nok at vide at engelsk er et sprog der tales i England og bruges ofte, og det gør ved os at nogle engelske ord kommer ind i vores sprog. Man skal også kunne engelsk, og jo bedre desto bedre.

Min yngste dreng på 8 går til kodning på det lokale bibliotek sammen med andre drenge og piger på 7-12 år med en frivillig underviser og et par forældre der giver en hånd med. Det er den mest kreative og inspirerede undervisning de har, hvor alt muligt er i spil. De bruger scratch fra MIT og et andet jeg ikke kan huske. Men så regner de, skriver, tegner, klipper, laver musik, video, hjælper hinanden etc etc...Med kodning kan man simpelthen få det meste af undervisningen hægtet sammen til en helhed.

Marcus Jensen

Man kan have mange meninger om hvad der skal undervises i, men hvis argumenter som "det er ikke relevant" bliver benyttet, så er der en række discipliner som allerede i dag kan overføres til valgfag. Herunder digtanalyse. Burde dansk ikke bare være en indlæring af læse- og skriveteknik og så have litteratur som valgfag. Kodning, som nævnt ovenfor, bringer matematik og logik på bordet. Begge er mere anvendelige i vores type af samfund end billedkunst og digtanalyse.

Henning Wettendorff

Er vi lidt udfordrede i Danmark med konstruktionen af det fælles Natur/teknologi-fag? Sverige har på papiret "ingen problemer" med at styrke programmering osv. ikke mindst i Teknik-faget fra 1. klasse og hele vejen op: http://pedagogblogg.stockholm.se/programmering-stockholm/2017/03/01/skol...

NO (naturorienterede emner) er et selvstændigt indskolingsfag i Sverige, og teknologien risikerer ikke for de yngste at blive klemt i et hybridfag, som det måske lidt sker i DK? Især når man mangler lærerkompetencer på det digitale teknikområde, hvad man da også gør i Sv. (derfor anførselstegnene ved "ingen problemer")
Helt enig forresten, at de nordiske lande skal huske at indarbejde digitale færdigheder og forståelser i en række andre fag - det siger de også at de gør/vil - men det er rigtigt godt at have et teknisk 'ankerfag' ved siden af Matematik. Gør man det i Danmark til et selvstændigt digitalfag i Teknologiforståelse, kan det næsten ikke undgå at få konsekvenser for Natur/teknologi, men det er der vel tænkt på?
Læs evt. også Stefan Pålsson her: http://omvarld.blogg.skolverket.se/2017/12/06/matematik-och-tekniklarare...

Torben Mogensen Blogger

Selv om man kan komme langt med "unplugged" computational thinking, så mangler der et væsentligt element: Den stringens i beskrivelsen, som computere kræver, for at udføre en opgave.

Alle bør føle på huden, at man ikke kan sjuske med instruktioner til computere, eller antage, at "de forstår nok, hvad jeg mener", som ellers i mange skolefag er tilstrækkeligt. Det, at kommaer ikke kan sættes tilfældigt, stavning skal være eksakt, og at en beskrivelse skal være både komplet og utvetydig, er noget, som alle bør have prøvet.

Og det gør ikke kun eleverne til "kodere", det gør dem også bedre til at skrive dansk, fordi de bliver mere opmærksomme på, om det de skriver, kan misforstås, eller om der mangler informationer i deres tekster.

Casper Thule Hansen

Hvilken form for logik efterspørger du?
Jeg kan ikke se, hvorfor man skal have haft matematik først.

Nu er jeg ikke up to date med diverse introduktionsprogrammeringssprog, men hvis man kan trække kasser rundt og forme en if-else, så kan man godt forstå det før. F.eks. en robot der skal følge en linje "Hvis linje er sort, så kør til højre". Det behøver man ikke matematik for.

Laila Jasmin Pedersen

Jeg synes, det er bekymrende, at der tilsyneladende er så megen modstand at få IT på skoleskemaet.

Når man tænker tilbage på de tider, hvor det faktisk var helt legitimt, at interessere sig for f.eks. programmering eller bare praktisk IT. Vi havde COMAL (og COMAL-80) og sandelig også LOGO, hvor man f.eks. kunne programmere en skildpadde. Jeg sidder ikke og ønsker at vi igen skal til at have børnene til at programmere COMAL eller LOGO, men det er jo efterhånden fundamentalt at have en forståelse for, hvor udbredt IT faktisk er i vor dagligdag.

Børn sidder jo i dag med iPads/laptops i skolen. Prøv at fjerne deres smartphones! Sikke en ballade, det vil give. Hvis man nu tog udgangspunkt i dagligdagen og på den måde bragte IT ind i uddannelsen, så børn bliver istand til bedre at forstå, på hvilke principper det er baseret på.

Hvorfor forsøger nogle at gøre IT og/eller programmering til noget skræmmende? Det forstår jeg ikke, måske er det netop den holdning, man kan være med til at nedbryde, ved at introducere dette i folkeskolen og i de tidligere klassetrin?

Vi taler om at viden er vigtig, og at det er en af de få ressourcer vi har her i Danmark, men alligevel er IT-viden åbenbart skræmmende?

Jeg tror, det er på tide, at nogle vågner op, udviklingen kører stærkt, og jo mere man venter med at introducere IT i børnenes uddannelse, desto sværere bliver det for Danmark at følge med resten af verden.

Povl H. Pedersen

Jeg mener at udvikling skal med. Fra brainstorm til ide til programmering (hvis det ord skal med) til kodning og debugging, til user acceptance test.

Mener atd et er vigtigt at man starter evt små projekter fra bunden, og at man bytter projekter så andre grupper kan vurdere resultatet i en user acceptance test.

Kodning (hvis man ikke må bruge programmering om at kode en bunden opgave/funktionalitet) er bare en del af dette.

Resten af flowet kan bruges i mange andre sammenhænge hvis vi vil uddanne børnene til iværksættere eller tænkende individer der kan bidrage til samfundet med andet end arme og ben - Altså det stik modsatte af hvad Anders Bondo ønsker for børnene i deres 9 års kommunistiske legestue.

Der vil være nogle i en gruppe der hellere vil lave de grafiske elementer, nogle vil måske lave hardware, andre kode. Og det er helt fint. Børnene skal forstå sammenhængene, og se at der er mange forskellige roller involveret i innovation.

Christian W. Moesgaard

If then else er logik. Du skal huske på at du har med små børn at gøre, som ikke forstår logik i strengeste forstand. De forstår sikkert nogle former for logiske hverdagstanker, men det mere abstrakte i sandhedstabeller forstår de nok ikke.

Jeg tror ikke at du kan hive fat i en 5-årig og så sige "A og ikke A er lig med falsk" og forvente at de forstår det. De er nødt til at lære at tænke abstrakt først, og så få en introduktion til formel logik, inden de kan lære at programmere.

Det er lidt ligesom Fysik, som jeg nævnte før. Alle børn forstår at ting falder, og nogle af dem forstår sikkert også at det er tyngdekraften der gør det, og de forstår nok alle at det gør ondt når noget, der bevæger sig hurtigt, rammer dig, men hvis du går i de abstrakte detaljer omkring præcist hvordan det forholder sig, så som Newton's Love, så får de svært ved at forstå det med mindre de har haft lidt matematik først. Det er derfor vi lærer dem matematik først, og så fysik.

J. V. Andersen

Personligt mener jeg, at vi bør indføre filosofi allerede i indskolingen, og egentlig programmering kun bør tilbydes som valgfag fra mellemtrinnet og opefter.

Filosofi, spørger du? Ja. Essensen af filosofi, til forskel fra fx hyggediskussioner i kantinen, er målrettet begrebsanalyse, anvendelse af logik og rationelle ræsonnenter over komplekse problemstillinger med henblik på udledningen af nye erkendelser (meget kort opsummret), og det er i store træk det samme, man gør, når man udvikler software, hvad enten det er spil eller forretningskritiske systemer. Logik er iøvrigt et obligatorisk fag på filosofistudiet, så det er ikke en spor fremmed tanke for folk i de kredse.

Eller sagt på en anden måde: vi skal lære vores børn at tænke.

Men når dét er sagt, så bør vi bestemt -- og på alle tænkelige måder -- integrere IT i den øvrige undervisning, og i den sammenhæng kan forskellige former for programmering sagtens indgå i større eller mindre omfang, ikke bare i de "tekniske" fag, men over hele spektret.

Ydermere bør vi også overveje, om de nuværende fagstrukturer (der stammer fra 1800-tallet, og langt hen ad vejen er baseret på et forældet "Industri 1.0" paradigme) giver mening i disse tider, og hvordan IT kan hjælpe os i den forbindelse. Det virker absurd, at fx Wikipedia stadig ikke er fast -- og officielt -- integreret i samtlige fag, på linje med andre undervisningsmaterialer. Der er utallige lavthængende frugter i samme boldgade, og samlet set finder jeg dén udvikling langt vigtigere end spørgsmålet om programmering på skoleskemaet.

Under alle omstændigheder er jeg indædt modstander af, at programmering bliver reduceret til et spørgsmål om at lære det ene eller det andet programmeringssprog, men det er der vist heller ingen i dette forum, der er uenige i. Vi skal bare huske at minde vores politikere om det, ellers tror de, at Javascript-på-skoleskemaet er guld og grønne skove.

Og til Laila Jasmin Pedersen: LOGO (som er en simpel form for LISP) ville faktisk være et aldeles fremragende sprog til at lære generel programmering den dag i dag, men det er vist en anden snak :-)

Jan Oestergaard

Det skal såkaldte eksperter vel ikke vurderer. Men folket i Danmark.
Det er en folkeskole og tænker man burde lytte VÆSENTLIGT mere til folket end til eksperter, nu til dags findes der snart ikke en ekspert som ikke er uenig med en eller flere andre eksperter.
Tag afstemningen om Euroen, folket fik ret stort set ALLE "eksperter" tog fejl.
Det kunne nu være rigtigt rart hvis folkeskolen kunne levere unge mennesker som er klar til det næste trin i livet og på det område har den fejlet stort de sidste 3 årtier. Jo flere penge man har hældt i den jo dårligere er den blevet, til gengæld har skolelærerne fået tæt på 1 til 1 forberedelsestimer på det samme bogsæt de tværer i hovedet på børnene år ud og år ind. jo jo. DLF og deres "eksperter" KL og deres "eksperter" har gjort et super arbejde.

Flere og flere vælger privatskolen, jeg tænker lidt mere fri konkurrence på området, lad pengene i højere grad følge børnene og deres forældres valg. Lad DLF ende med tomme klasselokaler. De har slukket enhver lyst hos lærer der vitterligt troede de ville gøre en forskel. Dont you go rocking our boat, ikke ødelægge vores vante metoder med noget nyt og smart. Har set ALT for mange unge lærer fået slukket lyset i deres øjne på mindre end et halvt år.

Og JA tak til programmering ikke kun af lego lort eller andet high level niveau (programmering for the dum dum people) gerne noget forståelse for hvordan en computer rent faktisk får 0 og 1 til at kunne lave beregninger, Binært, hexadecimalt, assembler osv. Gør det praktisk, virkeligt håndgribeligt fysisk. Og tryl så lidt teori ind i det alt imens.

Per Avlastenok

Jeg arbejder selv i IT-verdenen og har været der i snart 20 år og programmering stifter jeg overhovedet ikke bekendtskab med.
I dag er det fortsat en meget lille del af befolkningen som programmerer. Hovedparten af befolkningen er brugere og det vil sikkert også være sådan i fremtiden.
Jeg er helt enig i at vore børn skal beskæftige sig med IT, men i folkeskolen bør det ikke være mere end på brugerbasis.
Det er jo næsten umuligt i dag at finde et arbejde, hvor man ikke benytter denne teknologi, men det er stadigvæk i over 90% af situationerne på et brugerbaseret stadie.
Programmering kan godt være et valgfag i folkeskolen, men det er jo så også først når de når op de højere klasser.
Folkeskolen er jo "kun" en grundskole, hvor man som udgangspunkt skal lære at skrive/læse/regne, herudover er der så fremmedsprog, idræt og nogle andre naturfaglige fag, men der er jo som sådan ikke nogen fag som benyttes som uddybende fag, det kommer først i den videregående skolegang.
Jeg er da sikker på at programmering kan være spændende for en lille del af eleverne, men langt de fleste vil formentlig sidde og r_vkede sig.
IT er et af de bredeste områder i verden i dag og programmering ligger formentlig nede på under 1-2% (jeg kender ikke det korrekte tal) så der vil nok være andre områder af IT-teknologien som griber bredere om sig og som vil kunne gavne mange mange flere elever.

Jan Pedersen

Jeg er fuldstændig enig. Der lader til være "eksperter", som kun ønsker status quo i det nuværende uddannelsesmiljø. Der er ingen ambitioner om at udvikle og forbedre, kun angst for forandring.
Vi har ikke masser af råstoffer i undergrunden, som vi kan leve stort af og så bare læne os tilbage og håbe på det bedste. Vi må og skal udvikle os - det er vores viden og uddannelsesniveau, der er den eneste måde, hvorved vi kan sikre vores børn en fremtid. At lade stå til er den værste måde at forberede vores børn på fremtiden - og nutiden.

Alle de "eksperter" skulle faktisk tage og se op fra den papir-avis de sidder og kigger i - verden har faktisk udviklet sig siden Berlingske Tidende blev trykt første gang i 1749. Vi er gået online - verden er gået online.
Børnene i folkeskolerne bruger Office 365 - uha - IT!
Vi bruger mail til at kommunikere med lærerne - uha igen - IT!

IT skal ind i skolerne, børnene skal lære hvad IT er, det er ikke magi, det er resultatet af mange menneskers arbejde.
Forståelse for hvad det er der får IT til at fungere, det er nødvendigt, da vi alle bruger det. Selv når vi går til lægen, eller generelt skal have kontakt med det Offentlige, så bruger vi IT.
Jeg tror måske, at nogen af de "eksperter", der hører ordet "programmering", de tænker på 1000-vis af kodeliner, som børnene skal lave - men hvorfor skulle de dog det?
LOGO er et fantastisk eksempel på hvordan man med få kommandoer kan få et resultat, som børnene faktisk kan se! Og jeg er sikker på, at de fleste forældre kan nikke genkendende til, at børn elsker at se et resultat af det arbejde, de lige har lavet - det er altså ikke skræmmende på nogen måde.

Det er den virkelighed vi lever i - vågn op!

Cristian Ambæk

Emnet er i sig selv for bredt til at skrive et velbegavet svar til her, men nu har jeg selv en knægt på 7 år i første klasse.

Og jeg kan se de udfordringer alle børnene skal igennem, at komme kodning på skemaet er til malplaceret helt i ud til det absurde. Det er i mine øjne ikke det der er folkeskolens opgave.

Læs, skriv, regn, sociale færdigheder. IT færdigheder i det omfang til at kunne skrive rapport.

Derefter har vi institutioner som gymnasier, handleskoler, erhvervsskoler mm der tager sig af blandt andet dette.

Christian W. Moesgaard

Jeg tror der er en hvis værdi i at lære vores befolkning lidt om, hvad en computer er og hvordan man bruger den, dvs. "EDB-undervisning", og så skal de lære at tænke logisk nok til at kunne skrive et simpelt program i et simpelt sprog. Et scripting sprog ville nok være godt.

Jeg mener ikke at vi skal til at undervise dem i hvordan man laver sorteringsalgoritmer, parallelprogrammering, objektorienteret design, og den slags ting i folkeskolen. Det må være gymnasiet på naturvidenskabelige retninger.

Kristian Mandrup

Vi er hastigt på vej til at kodning er som Assembler. I nær fremtid vil det meste "programmering" være via visuelle netværks diagrammer, med noder der knyttes sammen, potentielt udført gennem tale instruktioner, via VR/AR mv.

Vi vil snart kunne beskrive de fleste systemer på et langt højere abstraktionsniveau end "kode". I stedet vil en "intelligent backend" skrive og knytte al koden sammen. Der vil så være nogle få der udvikler bedre "code generators", som der i dag er ganske få der designer nye computer chips.

Kodning bør derfor ikke komme på skemaet, men derimod er udviklingsprocessen mere interessant at få en forståelse af.

Dvs. forståelse af problem -> løsning, generel "ingeniørforståelse", bruger krav, forskellige typer af tests mv.

Hans Nielsen

Eller sagt på en anden måde: vi skal lære vores børn at tænke.

Det tror jeg faktisk at de klare ganske godt, selv om vi prøver alt hvad vi kan for at ødelægge det.
Men det var nok mere vigtigt, at lære dem at tænke selvstændigt.

Synes ikke at start med filosofi, etik, moral ud over at opfører sig ordenligt og passe på hinanden, høre til i de små klaser. Det er alle hjernes slet ikke klar til. Det mest vigtige er at få lært dem basis færdigheder i de første år, som matematik/regning og sprog/skrivning.
Og lidt historie, fysik og geograf når de er klar til det, så man er mere rustet mod fake news og samfundet. og man har et udgangspunkt til at søge ny viden.

Så er man klædt på til selv at søge indsigt og viden.

Det hjælper ikke meget, at undervise hvis eleven ikke er moden og motiveret. Hentet selv 6 års matematik og regning ind på et halvår, da min hjerne var klar til det.
Motivationen og lysten er vigtigt, den skal vi give dem. Selv om tvunget tilgang, til indprægning af basis viden kan være en sidste (ud) vej.

Skoletrætte mennesker, er system ødelagt små mennesker, som kan komme ud i et samfund de ikke kan håndtere. Det er nok det mest bekosteligt for samfundet over den lange bane. Men de fleste kommer heldigvis over mishandlingen i skolen, og kommer videre med deres liv. Der er heldigvis også mange, eller de fleste som er glad for skolen. Sikkert langt flere i dag, end for 40 år siden. Og det er vigtigt. også vigtigere end viden og læringen.

Cristian Ambæk

Jeg tror der er en hvis værdi i at lære vores befolkning lidt om, hvad en computer er

Har du rent faktisk et barn i den danske folkeskole her og nu?

Med den holdning som du har, skal vi også lære vores børn omkring landbrug, at være ingeniør og mineraler alt sammen i folkeskolen.

For du har ikke en PC før du er mæt, har et sted at bo og at du kan bygge den. Alt det her kode fis er et opblæst cirkus stunt, kodning har INGEN plads i folkeskolen og min holdning er at dem som siger det har ikke ved hvad de snakker om.

Peter Ole Kvint

Jeg har haft faget, og fik ikke noget ud af det da jeg ikke kunne nok engelsk, og næste måned blev maskinerne skrottet fordi de var forædlet.
Der er mange ting man godt kan lære børn. Men som de aldrig vil kunne bruge til noget i virkeligheden.

Mogens Bluhme

Det kan nok ikke undre med det her stærkt teknisk fokuserede forum men det er som om panikken breder sig - konkurrencestat/PISA-målinger mm. - man er tilsyneladende kun ude efter instrumentelle færdigheder for at sikre konkurrenceevnen.

Helt ude i hampen var én der foreslog at digtanalyse skulle være et valgfag - prøv som Brinkman at overveje hvad der har værdi i sig selv UDEN at være et middel til noget andet ELLER bidrage til BNP.

Fremtidens børn skulle nødig ende som åndsløse kulturelle analfabeter, der spilder tid med sociale medier, fordummende underholdning og ikke kunne finde på at læse Goethe, Dostojevski, Thomas Mann osv.

Utroligt at Søren Kierkegaard ikke er fast pensum i folkeskolen - lige så svær han er at læse - lige så spændende og mangefacetteret er det univers man bliver præsenteret for.

J. V. Andersen

Synes ikke at start med filosofi, etik, moral ud over at opfører sig ordenligt

1) Hvis man tror, at filosofi bare er "moral og etik", så tager man grundigt fejl. Det er en forståelig fejl, for det er næsten altid de emner, filosoffer bliver bedt om at udtale sig om af vores journalister (som efterfølgende konsekvent fejlciterer dem), men alligevel. Filosofi er også disse emner, men det er også erkendelsesteori, videnskabsteori, idéhistorie og -- som nævnt -- logik. Hård, nådesløs logik, som i øvrigt også er afsættet for alle de moralske og etiske overvejelser. Logik er ganske enkelt et selvstændigt fag på studiets første år, og man kommer ikke videre, før man har bestået det.

2) Jeg taler selvsagt ikke om filosofi på universitetsniveau. Det er på ingen ikke egnet til 0. klasses elever, men det er næppe en uovervindelig udfordring af tillempe et pensum, der indfanger essensen. Lidt ligesom at de lærer at læse "Søren og Mette" inden de går i gang med Martin Andersen Nexø.

Hvad angår resten af kommentaren, så er jeg faktisk ude i omtrent samme ærinde, jeg holder bare fokus på programmering på skoleskemaet.

Jakub Nielsen

Jeg gav min søn en LEGO Boost til hans 5 års fødselsdag. Man programmerer robotten på en IPad via grafiske ikoner som sættes i en sekvens: frem, tilbage, sige lyd, drej ansigt til venstre og så videre. Man kan også lave gentagelser af sekvenser, sekvenser der udføres på samme tid og forskellige triggere til at starte en sekvens. Det mestrer han fuldt ud efter et par dage. Han forstår selv at han bruge sekvens, parallel flow og loop til at løse en given opgave. Så han har forstået logik, handling/konsekvens og at løsninger kan være en struktur af små handlinger. Herfra er det et spørgsmål om at øge kompleksiteten af opgaverne. Han har siden blev 4 fundet en masse sjov i iPad apps som har kategorien hovedbrud, så at købe robotten til ham har blot været en naturlig forlængelse af de ting har lavet “virtuelt”, gøre det fysisk. Jeg tænker at købe en drone når han er seks som kan programmeres og sætte den i en kontekst af film og fantasi, da fantasi er vigtigt for børn i den alder. En anden overvejelse for 6 års alderen er en 3D printer, men det kræver at han bliver mere interesseret i at bygge noget.

Jesper Frimann

@Jakub Nielsen

Min den ældste har nu i først klasse har haft noget Robot kodning i skolen, som han synes var ret sjovt. Tror det nok har været det samme Lego Boost som du gav din søn.
Men det er ikke sådan noget han har snakket vildt meget om. Derimod legede han og jeg med Minecraft sektionen af Hour of Code fra code.org for nogle år siden, og det fængede ham. Han er meget glad for Minecraft og han finder det stadig frem engang imellem og 'leger med at kode'.

Der er kommet lidt mere indhold:
https://code.org/minecraft

// Jesper

Marcel Buttrup

Helt enig vedr. Lego Boost. Forbløffende hvad den kan for relativt få penge. (Ca.1.700 kr.) Købte den til mit barnebarn på 7, der også hurtigt fandt ud af, at hvis man IKKE er ´"stringent" i sin kodning, så kører den ud over bordkanten!
Der må ligge et uhyggeligt antal kodetimer bag både produkt og det fantastisk veldesignede Ipad-webinterface.

Mogens Bluhme

Færdigheder i matematik forudsættes i begge kategorier men de har også andre elementer end rent matematiske (jævnfør den debat, som har været om nedlæggelse af DIKU som selvstændigt institut).

Det gamle ordsprog om løgn i stigende potens: løgn, forbandet løgn og statistik, har sin berettigede satire, ingen tvivl om det.

Statistik har imidlertid fået en kolossal betydning eftersom det er hovedingrediensen i næsten al AI. Og data's tilgængelighed vokser i takt med at AI-modellerne rafineres. Et kæmpeskridt for menneskeheden, hvis vi forstår at udnytte det og ikke misbruge det.

At lære at håndtere disciplinen vil også gøre børnene mere kritiske som samfundsborgere. Socialdemokraterne overlevede ikke Detector i forbindelse med deres flygtningeudspil. De (mis)brugte udviklingsøkonomen Paul Collier's tal med for hver dollar vi bruger i nærområder bruger vi 135 til asylbehandling. Det er ikke usandt og således IKKE fake news men grundlaget for påstanden om hvordan den var udregnet, usikkerhed, andre tolkningsmuligheder af de samme rådata mm. blev ikke nævnt.

Max Planck Instituttet for evolutionær antropologi laver nogle morsomme fælder, når de vil vise hvad statistik kan (mis)bruges til.

F.ek.s har de påvist at uvejsomt terræn forøger afrikanske nationers BNP mens det hæmmer andre nationer's uden for Afrika.

Tag den Fritz! Betyder det at Afrika er bedre til at bygge infrastruktur på svære vilkår end den udviklede del af verden?

Nope - tallene er historiske og skyldes kolonitidens plyndringer af råstoffer og slaver - de lande, som var omgivet af uvejsomt terræn i form af klipper, bjerge, floder mm. var ikke så attraktive at plyndre som de lande, hvor der var fladt terræn til at transportere slaver og andet tyvegods ned til havet og havde derfor en vis beskyttelse (det at miste de mest produktive mænd som slaver er ikke uden betydning for landene's udviklingspotentiale).

Så den er lige til historie-og geografi-timerne også. Ved at vælge bedre modeller og parametre kan man dog få en mere valid præsentation.

Jeg mener derfor, at der ligger et stort motivationspotentiale i statistik, fordi det kan gøres underholdende i form af overraskelser - og måske have en vis transfer-effekt til matematik og kodning - for de, der kender statistikprogrammeringssproget R, ved hvor perspektiverende visuelle og grafiske fremstillinger kan være.

Dertil kommer den succes, som den bayesianske udgave har, bl.a. i form af subjektive udgangspunkter/fordomme, der betragtes som state of Ignorance - en forudsætning for erkendelse har filosoffen HansGeorg Gadamer påvist. Efterhånden som data fosser ind bliver den revideret.

Hvis nogen skulle tro, at nu går politik fra følelser, mavefornemmelser, ideologi og interessevaretagelsespleje til evidens, må jeg desværre skuffe dem.

Forskere ved Aarhus Universitet har i en undersøgelse vist, at et udvalg af byrådspolitikere ikke er særlig evidens-orienterede og ser bort fra fakta, der ikke peger i deres ideologis retning:

http://pure.au.dk/portal/files/108468575/Post_print_The_Role_of_Evidence...

Så statistik (i kombination med kodning måske) har potentiale udover erhvervskompetencer - nemlig at kommende samfundsborgere bliver mere modtagelige for bayesian updates (evidens) og i stand til at gennemskue demagoger's misbrug af statistik.

Nikolaj Brinch Jørgensen

Læs, skriv, regn, sociale færdigheder. IT færdigheder i det omfang til at kunne skrive rapport.


Jeg har en i 4. og en i 1. Ham i første laver ikke regning. Det er taget ud, da der ikke længere er behov. De laver matematik i stedet. Regning er der altså nu teknologi alle steder der gør, så det behøver de ikke. Det er klart at de får færdighederne, men de laver ikke regnestykker som lektier eller lignende længere. Til gengæld lærer de at bruge Excel og alle mulige andre IT redskaber, så hvorfor ikke lære dem at programmere. De benytter allerede Excel når de leger butik mm. og det synes de er sjovt, så kan de jo også introduceres til programmering i Excel.
Om det giver mening eller ikke mening, tror jeg ikke man skal overlade til IT-faglige personer at vurdere - og hvordan det skal integreres i undervisning skal man slet ikke lade IT-faglige personer. IT-faglige personer har IT-faglige kompetencer som benyttes professionelt i IT jobs. Undervisning i folkeskolen lader vi folkeskolelærer om, da de har kompentencerne til professionelt at undervise folkeskolelever.

Jesper Springer

Hvad er det vigtigste vi ejer. Det er vores krop og helbred.
Jeg har ikke forstået hvorfor man i folkeskolen, ikke starter fra 0 klasse med at undervise i vores krop så når de stopper i 9 klasse så er de “små læger”.
Men at undervise i programmering er jo som at lege. Al leg er god i den alder.

Martin Mehl

En klog mand sagde engang: "Hvis alle i fremtiden har behov for at kunne kode, så har nutidens programmører ikke gjort deres job godt nok!"

En stor del af skolens eleverne mangler i dag helt basale færdigheder inden for it. Personsikkerhed, datahåndtering og generel forståelse for, hvordan og hvorfor teknologien virker som den gør.

Programmering er et "nice to have" ikke et "need to have"..... endnu!

Se Nn

Jeg har haft den blandede fornøjelse af at introducere bachelor studerende i biologi til programmering i Python. Jeg måtte i flere omgange skrue mine forventninger ned til hvad de kunne eller ville fatte.

Det kan ikke ventes at hele klassen lærer at programmere noget virkeligt brugbart i folkeskolen, derimod skulle man arbejde på at afmystificere disse magiske enheder der betjenes med tale og berøring og kan kommunikere med hele verden. Så teknologiforståelse må integreres i samme fag, så det ikke bare bliver robot, drej til venstre; robot gå fremad osv.

I den sammenhæng kan det være en fordel at forstå at det hele 'bare' er bits and bytes, overordnede instruktioner som en cpu udfører, men som et menneske som du og jeg har designet med et bestemt formål i tankerne. Og at det komplekse apparat kan nedbrydes iterativt i enklere byggesten, som man kan gøre sig forhåbning om at forstå i hvert fald delvist og til det behov man måtte have.
Derved kan man videregive den erfaring at man rent faktisk kan lære at bygge og programmere enheder og robotter og lave sjove fede ting (også til sig selv) hvis man vil, eller at man måske bare skulle nøjes med at tilpasse eksisterende programmer med scripts og macroer osv. Sidstnævnte vil nok blive nær uundværligt for langt de fleste kontor- og forsker-jobs i fremtiden, hvorfor det fint kunne fortsættes som en integreret del af matematik linjen f.eks.

Seriøse programmeringsfag hvor man kan lære mere end at skrive scripts eller macroer er kun realistiske som rigtige valgfag eller i form af fritidstilbud forbeholdt dem som virkeligt gider at lære det, f.eks i skole makerspaces. Jegselv måtte kigge forgæves efter nogen der kunne lære mig programmering i min skole, og internet fandtes heller ikke, så det var flid med Quickbasic's integrerede hjælp. Min gode kammerat blev "hængende" ved .bat filer fordi han ikke havde det drive, så nu er staklen endt som journalist, og dernæst public relations manager. Men det var nok det rigtige for ham selvom teknologi er en integral del af den stilling.

I en tidlig alder vil ting som scratch eller lego være helt fine værktøjer, som langt de fleste kan få værdifuld forståelse ud af at beskæftige sig lidt med, og finde ud af om de så går videre med programmering eller ej. Der vil altid være behov for nogen der virkeligt kan "code", om ikke andet for at bygge hardware og super tools for alle dem der ikke kan, eller integrere forskellige løsninger. Disse individer skal få åbnet øjnene og præsenteres for mulighederne, men dybtgående programmeringsfag kan og skal aldrig blive for den brede masse.
Så risikerer man at tabe dem der virkeligt vil og kan, fordi det bliver for lamt og kedeligt, og/eller man taber dem der ikke kan eller ikke har lyst fordi det er for svært og meningsløst form dem.

Kjeld Flarup Christensen

Jeg fik lige en mail fra code.org

Code.org classrooms with resourceful teachers see higher standardized test results

Research conducted with 3rd--5th-grade students in Broward County found that students who did extra Code.org CS Fundamentals activities, in classrooms of teachers who reported high levels of resourcefulness, had significantly higher scores on the Achieve3000 reading comprehension exam. But that’s not all. They scored significantly higher on Florida State Math, Science, and English Language Arts Exams too!

This is great news for the hundreds of thousands of teachers who are teaching CS Fundamentals, and we hope more teachers join them. It's also one of the first studies showing an association between studying computer science and higher student achievement on standardized tests, which is important for advocates of computer science everywhere. Read more about the study here. https://medium.com/@codeorg/code-org-resourceful-teachers-higher-student...

Altså kodning styrker den generelle læring.

Man skal så kigge dybere i undersøgelsen og se om det bare er dygtigere elever som tager kodningskurser.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder