Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet?
Teknologi skal på skoleskemaet. Det mener regeringen, som efter sommerferien vil søsætte en række forsøg, hvis slutprodukt Undervisningsministeriet ikke vil tage stilling til endnu. Et centralt punkt i debatten, i hvert fald i teknologikredse, er spørgsmålet om, hvorvidt børn skal lære at programmere.
Regeringens holdning er klar:
»Min ambition er, at alle danske børn skal lære at kode,« har undervisningsminister Merete Riisager (LA) udtalt til Jyllands-Posten.
Der er plads til mange positioner i en sådan debat. Matematiklærer Lis Zacho fra Lindevangsskolen på Frederiksberg mener ligesom undervisningsministeren, at børnene skal lære at kode, lige fra de er helt små. Efter sommerferien søsættes tre forsøgsordninger, der skal køre over tre år. De tre modeller er: 1) Et selvstændigt fag fra 1. til 9. klasse. 2) Teknologiforståelse integreres i udvalgte eksisterende fag på de tidlige klassetrin, derefter som selvstændigt fag på senere klassetrin. 3) Teknologiforståelse styrkes som emne i ca. to til fire eksisterende fag. Der afsættes 68 mio. til forsøget, som skal køre på omkring 50 skoler. Undervisningsministeriet har nedsat en ekspertgruppe på ca. 15 medlemmer, som skal komme med bud på fagets indhold. I spidsen står professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet og Michael E. Caspersen, som er direktør for It-Vest. De øvrige medlemmer vil tidligst blive offentliggjort i de kommende uger. Gruppen skal aflevere tankerne i slutningen af oktober i år til Undervisningsministeriet, hvorefter materialet vil blive redigeret og offentliggjort til november. Kilde: Undervisningsministeriet og Jyllands-PostenTeknologiforståelse i folkeskolen
Spøger man Niels Jakob Pasgaard, som er lektor på University College, synes han godt, at børnene kan lære at programmere i et valgfag, men hvis man taler om teknologiforståelse, må man først klarlægge, hvad man forstår ved begrebet. Vi kan forme teknologien, men den former også vores måde at leve på. Den diskussion savner han i debatten.
Programmering fra 0. til 9. klasse
Ud over at undervise 8. klasser i matematik på Lindevangsskolen på Frederiksberg i København vejleder Lis Zacho matematiklærere og har også en akademisk uddannelse i it-didaktisk design. Hun sidder også i hovedbestyrelsen i Coding Pirates, som har til formål at fremme børns kreative it-kompetencer.
Hvordan kunne sådan en teknologitime se ud?
»I skolen arbejder vi tit i forløb over længere tid, så det klares ikke på tre kvarter. Det er vigtigt, at vi kigger på ‘design-tænkning.’ Man kan se en designmodel som et didaktisk (læringsmæssigt, red.) og metodisk redskab. Jeg har lige lavet et forløb i matematik, hvor børnene først får en opgave. De skulle producere en kasse til små ting, og kassen skulle have et låg. Det er en klassisk matematisk opgave, men i disse teknologiske tider beder jeg børnene om at lave research: Hvordan skal kassen se ud, og hvilken matematik skal jeg have i sving for at producere kassen? Bagefter skulle de få ideer til, hvordan den kunne tegnes – først med en prototype i pap. Derefter skulle de tegne den i et CAD-program. Så så vi på, om de havde opnået det, de ville, i procesen. Og så blev kassen printet ud på en 3D-printer.«
Og der skal være en hel del programmering involveret, set fra Lis Zachos synsvinkel.
»Jeg ser programmering og kodning som to forskellige ting: Programmering er hele turen fra idé til digital produktion, og kodning er kodning. Der skal også være ‘rigtig’ kodning i skolen. Jeg ser ikke nogen hindringer for at lære børn Python eller HTML. Hvis man eksempelvis skal lære fransk, så skal man jo også lære det rigtigt,« siger hun.
Alle skal håndtere computere
Det nytter ikke at henvise programmering til et valgfag, hvis børnene skal lære det for alvor, påpeger hun:
»Man skal starte i 0. klasse, og det kan man sagtens – ved at lære, hvordan sensorer og robotter fungerer. Der er spil på iPads, hvor børn kan lære den ‘computationelle’ tænkning.«
Undervisningen i programmering er vigtig for at sikre eleverne livsduelighed, mener Lis Zacho:
»Vi har meget teknik i samfundet og store digitaliseringsplaner. Der er stort set ikke en arbejdsfunktion, der ikke kræver, at man kan håndtere en computer, og mange arbejdspladser får indført robotter.«
Det betyder dog ikke, at alle børnene så skal være programmører, når de kommer ud af skolen.
»De skal uddanne sig til det, de har lyst til. Men de har brug for programmeringskompetencer, så de også har handlekompetencer i deres eget liv. Vi skal have indsigt i f.eks. Facebooks algoritme – den kender vi ikke, men vi kan se, at den træder over nogle af vores personlige grænser. Derfor bliver vi nødt til at vide noget om, hvad der ligger bag denne algoritme.«
Gem kodning til valgfag
Lektor Niels Jakob Pasgaard fra University College er ekspert i it-didaktik og brug af it i undervisningen. Han synes, det kan være fint, at skolebørn får tilbud om programmering i valgfag, men egentlig starter diskussionen om teknologiforståelse som fag et helt andet sted:
»Traditionelt har man i skolen snakket om teknologiforståelse i den betydning, at man kan bruge teknologien til at løse forskellige opgaver. Så har vi digitale læremidler, som lærerne og eleverne har skullet forholde sig til og bruge fornuftigt. Man har haft en redskabstilgang til teknologien. Den er man blevet lidt træt af,« siger han.
I stedet går tankegangen nu på, at eleverne skal være skabere af teknologi og ikke bare forbrugere.
»Derfor skal de også kunne lave apps, og så kommer kodning ind i billedet. Det kan være fint nok, men det, man vil gøre op med – at teknologi er et redskab – det viderefører man egentlig bare på et andet niveau,« siger Niels Jakob Pasgaard.
Hvordan kunne en time eller et forløb se ud i faget teknologiforståelse?
»Jeg forestiller mig, at man kunne tage afsæt i det, som eleverne kender og bruger. Måden, man kommunikere på sociale medier, har eksempelvis noget at gøre med teknologiforståelse. Det handler ikke kun om, hvordan teknologien virker indeni, men også om, hvordan den virker på os. Hvorfor kan jeg skrive noget om mine klassekammerater på nettet, som jeg ikke kan sige til dem, når jeg står over for dem? Sådanne problemstillinger kunne være fornuftige at tage afsæt i.«
Computational thinking
Nogle i ekspertgruppen arbejder ifølge Niels Jakob Pasgaard med computational thinking – hvor det handler om at arbejde ud fra en bestemt problemløsningsmetode, som er hentet fra datalogien.
Computational thinking har rod i datalogien, hvor man nedbryder problemet og leder efter mønstre, hvorefter man kan lave en algoritme.
»Det tænker man, at man kan overføre på andre fænomener. Det bliver måden, man tænker teknologi på, der kommer til at definere den måde, man tænker om andre fænomener. Man kan spørge: Får man så en forståelse af teknologien, eller forstår man ting på en teknologisk måde?« siger han.
Det bliver den teknologiske tilgang, der kommer til at definere, hvordan man skal forstå de problemer, man står over for, forklarer Niels Jakob Pasgaard:
»Hvis man skal tale teknologiforståelse, er det ikke nok at kunne bruge de teknologiske tænkemåder. Så handler det også om at forstå, hvad det gør ved os, når vi begynder at tænke på denne måde.«
Hvad er det bedre alternativ, som du ser det?
»Det er, at vi betragter teknologi som noget, der er i vores verden, men ikke som noget, der er dominerende i forhold til andet. Vi kan forme teknologien, men den former også vores måde at leve på. Hvad har det af betydning, at vi alle sammen har en telefon i lommen, som vi kigger på et vist antal gange i løbet af dagen? Hvad betyder det, at mobilen ligger imellem os, når vi sidder og snakker ved et bord?«
Det siges, at hvis eleverne skal forholde sig til Facebook og Google, er de nødt til at forstå de underliggende algoritmers virkemåde?
»Det kan være rimeligt nok, men så er det vigtigt, at det gøres klart, at det er med det sigte. Det er med henblik på, at de skal kunne forholde sig kritisk og reflekteret til, hvad teknologien gør ved os. Måske behøver man ikke at kende kodesprogene i detaljer, måske er det væsentligste, at man er opmærksom på, at det er noget, som er designet på en bestemt måde. Alene den bevidsthed er måske nok i skolealderen,« slutter han.
