Professor om it-forsinkelse fra KMD: Det er kommunernes egen fejl

Kommunerne og Kombit burde have indgået en kontrakt med KMD, der sikrede et incitament til at få støttesystemerne færdige til tiden, mener Aalborg-professor

En uvildig professor går nu i rette med kommunerne, der ligger i åben krig med it-giganten KMD om en række stærkt forsinkede it-systemer, de såkaldte støttesystemer. Det skriver finans.dk

Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring på Aalborg Universitet, af.

Kommunerne mener, at KMD bevidst har forsinket udviklingen af nye it-systemer, fordi KMD tjener væsentligt mere på de gamle systemer, som de nye it-systemer skal afløse.

Således sagde KL-formand Martin Damm til Version2 i fredags:

»Det begynder at være en forklaring på, hvorfor vi ikke kan få de systemer, og hvorfor de bliver ved med at rykke deadlinen. At de er styret af nogle helt andre interesser end det at være en god leverandør til den kommunale sektor,« sagen KL-formanden.

KMDs administrerende direktør, Eva Berneke har over for Version2 helt afvist sådanne spekulationer:

»Jeg kan blankt afvise, at vi spekulerer i de her forsinkelser. Det er det mindst sande, jeg har hørt. Så skulle jeg ned og sige til 400 mænd, at de skulle arbejde langsommere. Det ville være helt tåget at gøre,« sagde Eva Berneke til Version2 i slutningen af januar.

Og nu får hun opbakning fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomistyring på Aalborg Universitet.

»Jeg køber ikke den konspiratoriske teori om, at ledelsen (i KMD, red.) forsøger at blive rige ved at udnytte kommunerne på kort sigt. I et børsprospekt vil selskabet skulle redegøre meget detaljeret for sine pengestrømme, og derfor vil KMD ikke være mere værd end selskabets fremtidige indtjening. Da man ved, at ekstrabetalingen ikke er permanent, vil det ikke have nogen betydning i en eventuel børsnotering,« siger Per Nikolaj Bukh.

Kommunerne har signeret elendig kontrakt

Professoren mener derimod, at kommunerne har lavet en kæmpe fodfejl ved ikke at forudse, at der lå et skævt incitament i udviklingen af de nye systemer og derfor tage højde for det, dengang man lavede udbuddet af de nye systemer.

»Det er kommunernes egen fejl, at de ikke har lavet en kontrakt, hvor de har krævet, at KMD betalte dagbøder i en størrelsesorden, der svarer til den ekstra indtjening, som KMD får ved forsinkelserne. Det ville have været en incitamentsmekanisme, som kunne forhindre, at situationen overhovedet opstod, fordi ingen ville have interesse i, at det sker,« siger Per Nikolaj Bukh til finans.dk.

Martin Damm har også tidligere udtalt, at KMD tjener 25 mio. kr. ekstra hver eneste måned, de nye KMD-systemer bliver forsinkede, men som professor Per Nikolaj Bukh påpeger, er det ikke ensbetydende med, at kommunerne betaler 25 mio. kr. ekstra for ydelserne hver eneste måned.

Det varer dog længere tid, inden kommunerne kan få den forventede besparelse på 25 pct. af prisen, så reelt taber kommunerne kun omkring 6 mio. kr. hver måned, lyder professorens beregning. Lige nu forventes støttesystemerne forsinket med 15,5 måneder. Dermed løber ekstraregningen altså hurtigt op i knap 100 mio. kr.

»Og det kan jeg godt forstå, at kommunerne er trætte af, for det er et rigtigt stort beløb og en ekstraudgift, som de ikke er blevet kompenseret for nogen steder fra. Derfor er det noget, man tager direkte fra den kommunale kernevelfærd, hvor budgetterne i forvejen er pressede,« siger Per Nikolaj Bukh.

Kommunernes IT-fællesskab Kombit har for nylig givet KMD denne måned ud til at indgå et forlig om leveringen af de over et års forsinkede støttesystemer. Støttesystemerne er en afgørende brik, for at kommunerne kan gå i gang med at implementere nye systemer, der er billigere end deres nuværende, som bliver leveret af KMD.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (8)

Kommentarer (8)
Jakub Nielsen

Bod har aldrig været et godt værktøj. Du kommer selv til at betale for den, da prisen stiger blot tilsvarende. Du kan også risikere at komme til at udelukke bydere, som ikke ønsker at tage risikoen.

Thomas Watts

"Hey - jeg ved intet om det her, for jeg er ikke en del af kunde eller leverandør, men som ekspert i ikke-en-skid-af-det-her, skal jeg da lige byde ind, og placere entydig skyld," udtaler økonomiprofessor XYZ.

Pffff.

Thomas Watts

For nu at gøre det klart - han må selvfølgelig gå ud og gætte og mene alt det, han vil, men at prøve at definere skyldsspørgsmål i noget så vigtigt som det her, og bruge sin titel som rygdækning og boost for det som "sandhed"... DET er noget fis, sagt på godt jysk.

Christoffer Kjeldgaard

Bod har aldrig været et godt værktøj. Du kommer selv til at betale for den, da prisen stiger blot tilsvarende. Du kan også risikere at komme til at udelukke bydere, som ikke ønsker at tage risikoen.

Det er jo ikke sådan, at kunden skal bruge bod som en hård hammer der falder når leverancen går 1 dag over.

I projekt- og programledelse arbejder man med tidstolerancer på forskellige niveauer. Den acceptable tidstolerance er den, der ikke påvirker leverancen af eksterne projekter eller forretningen ud over det forventede. Indenfor den acceptable tidstolerance vil projekter, som ellers kan bestå acceptance-tests på slutproduktet før den aftalte leveringsdato udløse en (lille) bonus, og efter den aftalte leveringsdato udløser en lille bod. Som tiden går går tidstolerancen fra acceptabel mod uacceptabel, og når vi når det uacceptable niveau - så skal det gøre "ondt" på leverandøren, og som sidste udvej kan betalingen og kontrakten hæves. Det er ikke rocket-science; det er best-practice for projektledelse.

Leverandøren gør præcis det samme med sine underleverandører, ellers bliver man som kunde sagt på godt dansk snydt. Kritikken af projektkontrakten er derfor helt legitim; deres projektledere og styregrupper burde vide bedre.

Jokeren er her, at KMD gør hvad enhver leverandør burde gøre når en aftale med en kunde er ved at løbe ud i sandet; de henviser til mange ændringer i kravsspecifikationen for produkter og slutproduktbeskrivelsen - gode, saglige argumenter. Men! Når en leverandør møder kravsændringer, der er så omfattende som forsinker projektet 15 måneder, så bør leverandøren insistere på at der skal forhandles en tillægsaftale på plads der dækker finansieringen og tidsoverskridelsen for projektet. Det er altid leverandørens ansvar at gøre opmærksom på hvad ændringer betyder for den aftale der er indgået - og hvorvidt det kan finansieres af det fastlagte og aftalte ændringsbudget, eller om der skal forhandles en ny aftale på plads.

  • Så selvom vi står i fugleperspektiv og kigger ind, så tegner der sig alligevel graverende fodfejl på begge sider af feltet. I så komplekse projekter som det her, er skylden stort set aldrig entydig når det kommer til stykket.
Martin Høgh

Skal krav om dagbøder ved forsinkelser ikke være med i udbuddet? Umiddelbart vil jeg tro, at 25 mill. pr. forsinket måned skræmmer de fleste væk. Og dem, som tør, lægger nok en del på prisen.

Professoreren siger, at det er et "skævt incitament", som er skyld i forsinkelserne, og det er Kombits skyld. Dvs. at KMD kunne have leveret, hvis der var et incitament for at gøre det? Hvis skyld er det lige igen?

Mogens Hansen

Skal krav om dagbøder ved forsinkelser ikke være med i udbuddet? Umiddelbart vil jeg tro, at 25 mill. pr. forsinket måned skræmmer de fleste væk. Og dem, som tør, lægger nok en del på prisen.


Præcis min tanke. For KMD vil en sådan bod jo være "gratis", da den primært vil gå til at betale dem selv. For alle andre vil det være en kæmpe risiko, der vil være svær at få forbi juristerne.
Jeg tror ikke Hr. Professoren har tænkt tanken helt til ende.

Christoffer Kjeldgaard

Skal krav om dagbøder ved forsinkelser ikke være med i udbuddet? Umiddelbart vil jeg tro, at 25 mill. pr. forsinket måned skræmmer de fleste væk. Og dem, som tør, lægger nok en del på prisen.

Du antager, at projektets leverancer skal bruges dagen efter leveringsdatoen, og at kunden derfor vil tabe 25 mio / måned overskredet - Det er en alt for hård måde at skrue et projekt sammen på; der skal være plads til ændringer og eksterne faktorer, uforudsete problemer, brug for ekstra træning, og så videre.

Hvis kunden ikke gør det når udbuddet stykkes sammen, så løber de en meget høj risiko. Det er der som sådan ikke noget galt i, det skal bare passe sammen med organisationens risikovillighed til projekter af den her størrelse; jeg tror ikke på at konsekvensen ved overskridelser og de krævede risikoreaktioner er i overensstemmelse med kommunernes risikovillighed - tværtimod, og så er vi tilbage ved at projektkontrakten i udbuddet er skruet forkert sammen.

Præcis min tanke. For KMD vil en sådan bod jo være "gratis", da den primært vil gå til at betale dem selv. For alle andre vil det være en kæmpe risiko, der vil være svær at få forbi juristerne.

Når kommunen modtager tilbud fra forskellige leverandører, så har de mulighed for at evaluere leverandøren på en række fastsatte parametre i udbudsmaterialet. Der kunne f. eks. have været en vurdering af hvorvidt leverandøren har en interessekonflikt i at ikke levere løsningen, fordi løsningen med sikkerhed vil resultere i en tabt markedsandel for leverandøren.

På den baggrund kan kunden så diskvalificere leverandøren, eller hvis der kun er 1 tilbudsgiver, stille skærpede krav der matcher interessekonflikten.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017