I disse år bliver det sat flere millioner nye digitale elmålere op i danskernes hjem. I 2020 skal alle elmålere kunne fjernaflæses digitalt. Det giver både økonomiske og logistiske fordele for både forsyningsselskaber og elkunder.
Men det rejser også en række spørgsmål om hvad forsyningsdata kan bruges til, og hvem der egentlig ejer data om vores elforbrug. Målerdata siger nemlig en masse om, hvem vi er og vores privatliv.
Det skriver professor Bent Ole Gram Mortensen fra Juridisk Institut ved Syddansk Universitet i en kronik i Fyens Stiftstidende. .
»Med disse mange data kan man lave en profil af den enkelte forbruger – enkeltperson eller familie. Disse data kan sige noget om forbrugsmønstre, daglige rutiner, aktiviteter og livsstil. Er der nogen hjemme? Godt at vide for en indbrudstyv. Er dit køleskab en gammel strømsluger? Den lokale forhandler af hårde hvidevarer er interesseret. Sidder du eller børnene og ser tv eller spiller computerspil hele natten? Er en kæreste, du ikke har fortalt din sagsbehandler om, flyttet ind? Sager for socialforvaltningen.« skriver Bent Ole Gram Mortensen i kronikken.
Fra Folketing til minister
Kommunerne kan allerede i dag bruge forsyningsdata til at slå fast om en person er korrekt registreret på en bopæl. En bestemmelse, der i praksis også bruges til at afsløre socialt bedrageri, skriver Bent Ole Gram Mortensen.
Men i fremtiden kan myndighederne måske bruge data i endnu videre omfang.
I et forslag til dansk følge-lov til persondataforordningen lægges der op til, at en minister efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at persondata må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til.
Der er tale om registersamkøring, der også kan omfatte forsyningsdata.
Hvis myndighederne vil samkøre personoplysninger i kontroløjemed har det hidtil krævet særlig lovhjemmel fra Folketinget, men bliver den nye bestemmelse gennemført, bliver denne praksis reduceret til, at en minister kan udstede en bekendtgørelse.
Det er problematisk lyder det fra Bent Ole Gram Mortensen.
»Det er formelt lovhjemmel, men hele den politiske proces med Folketing og politiske forhandlinger bliver afkoblet. Og hvad blev der af princippet om formålsbestemthed? Kritikken af bestemmelsen har allerede været hård. «
Han efterlyser i samme omgang mere tydelige regler for brugen af forsyningsdata.
»Der er ikke sat klare begrænsninger for anvendelse af forsyningsdata i lovgivningen, ligesom der ikke er lagt loft over, hvor ofte man må aflæse målere. Det kunne være rart med en klar melding om, til hvad og hvordan vore forsyningsdata vil blive brugt«