Professor: Vi må leve med ufærdige offentlige it-systemer i starten

6 kommentarer.  Hop til debatten
Der er ingen grund til at klandre den korte tidsfrist på offentlige it-projekter, der blandt andet var skyld i børnesygdomme hos de kritiserede it-systemer bag akuttelefonen, lyder det fra CBS-professor.
4. februar 2015 kl. 15:15
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er ikke noget fordækt i, at Region Hovedstadens it-leverandører kun fik otte måneder til at gøre it-systemerne bag regionens akuttelefon klar tilbage i 2013. Og det på trods af, at en undersøgelse fra COWI pegede på, at det under normale forhold ville tage op til to år at udvikle systemerne. Tværtimod er det positivt, at myndighederne får sparket gang i it-projekterne med kortere deadlines og dermed undgår store goliat-projekter, som ikke fungerer efter hensigten.

Det er budskabet fra professor og ekspert i offentlige it-projekter på CBS, Kim Normann Andersen.

»Budskabet har været ud fra alle it-skandaleprojekter, at vi skal have en kortere planlægnings- og implementeringshorisont. Og lad os så leve med et system, der ikke virker 100 pct. fra starten af, men kan bruges,« siger han til Version2 og foreslår otte-ni måneder som en fornuftig udviklingstid på et offentlige it-projekter.

»Det er bedre at have en overskuelig tidshorisont, hvor man kan overskue den tekniske udvikling og har mulighed for at lave hurtig evaluering og have klare delmål,« siger han.

Moderne tilgang at indrømme fejl

En række børnesygdomme på it-systemerne bag Region Hovedstadens akuttelefonen var med til at øge den kritiserede ventetid på tjenesten. Blandt andet var systemerne ikke brugervenlige nok til personalet, som måtte igennem for mange klik og vinduer for hver enkelt sagsbehandling. Samtidig må sygeplejerskerne på linjen stadig skrive medicinoplysninger ind i to forskellige systemer, fordi de endnu ikke er blevet integreret, samt manuelt sende oplysninger om influenzalignende symptomer videre til Statens Serum Institut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fejlene på systemerne, der i nogle tilfælde er blevet rettet, skyldtes ifølge regionen og COWI-undersøgelsen, at projektet blev hastet igennem på otte måneder fra politisk hold. Normalt ville et udviklingsprojekt i denne kaliber tage 18-24 måneder ifølge rapporten.

Men det er bedre at have kortere deadlines, og så løbende rette fejlene til ifølge Kim Normann Andersen:

»Regionen er ret moderne i det her ved at have et udviklingsforløb på 8-9 måneder,« siger han og roser samtidig regionen for at være åben omkring fejlen i systemerne:

»Det er noget nyt at melde det her ud. Det er positivt, at man erkender fejlene, og at der skal bruges ressourcer i starten på at gøres noget ved dem. Fra en it-projektledervinkel er det en ret moderne måde at reagere på.«

Det er CSC, Logis og NetDesign, der har været leverandører på it-systemerne bag akuttelefonen, men de har ikke mødt ét ondt ord fra Region Hovedstadens it-ansvarlige i Center for IT, Medico og Telefoni.

»Vi involverede leverandørerne tidligt i forløbet og sagde, at projektet havde en høj prioritet, og det gjorde, at de prioriterede det,« siger vicedirektør i Center for IT, Medico og Telefoni, Torben Dalgaaard.

Og den måde at håndtere situationen er ret ny for det offentlige ifølge Kim Normann Andersen.

»Mange andre offentlige it-projekter er hurtige til at placere aben uden for organisationen hos de eksterne leverandører,« siger CBS-professoren.

Når it-systemerne bag akuttelefonen alligevel havde en række børnesygdomme efter lanceringen, så kan det blandt andet skyldes, at der ikke har været afsat penge nok til projektet ifølge Kim Normann Andersen.

»Der ser ud til at være et mønster i de offentlige it-projekter med, at de er underbudgetteret under en kam,« siger han og fortsætter:

»Det er logikken i det politiske system, at ting først er spiselige, når de er under en vis grænse. Hvis man fortæller, hvad det virkelig koster, så vil det ofte aldrig blive bevilget fra start af.«

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
16. februar 2015 kl. 12:19

Jeg mener ikke 8-9 måneder er godt for det offentlige.

Så længe man acceptere en "operationen gik godt, men patienten døde" så kommer man ikke videre!

hvorfor ikke sætte udviklingstiden til 3-6 måneder? det vil køre projekterne helt nede i jord højde da man ikke kan have for meget fedt/spæk lag på projekterne.

  • Det vil nødvendiggøre projektdeltagerne skal have domæneviden og kendskab til arbejdsgange.
  • Der vil automatisk komme fokus på kendte gennemprøvet hyldevare som kan integreres i slut produktet.
  • Ikke tid til at genopfinde den dybe tallerken.
  • Fokus på modulerne skal have fleksibilitet hvad angår fremtidige beslutninger.
  • Der laves prototyping for at ramme så tæt på målet i første hug.
  • kvalitet af koden opdages med det samme.
  • uønskede arbejdsgange vil ikke kunne lade sig gøre da disse vil opdages med det samme.

Her vil man frasortere de fleste ledere og gammelsmølfer og skabe nødvendigheden af en rigtig projektleder som ankerperson.

Jeg savner en anerkend person siger man ikke skal gennemføre offentlige projekter hvis man ikke kan bryde disse projekter ned i delkomponenter som kan løses inden for 3-6 måneder. hvis man ikke kan det er projektet ikke brugbart for slutbrugeren.

4
15. februar 2015 kl. 07:45

»Det er bedre at have en overskuelig tidshorisont, hvor man kan overskue den tekniske udvikling og har mulighed for at lave hurtig evaluering og have klare delmål,« siger [Kim Normann Andersen]

Diskussionen om vigtigheden af domænekendskab er lang og følelsesladet. Min oplevelse er dog, at de fleste projektledere på offentlige IT-projekter, har en baggrund der ikke indeholder domænekendskab, men mere inden for områderne administration eller ledelse. Det kan godt gøre det svært at overskue den tekniske udvikling - eller kommunikere med udviklerne for den sags skyld...

»Det er logikken i det politiske system, at ting først er spiselige, når de er under en vis grænse. Hvis man fortæller, hvad det virkelig koster, så vil det ofte aldrig blive bevilget fra start af.«

Eller også bliver bevillingen udstedt uden indsigt... "Her er en opgave. I har 7 mio. til at få det til at fungere."

5
16. februar 2015 kl. 07:32

..fleste projektledere på offentlige IT-projekter, har en baggrund der ikke indeholder domænekendskab..

I offentlig regi er det er vel mest udbredt med en kontrollerende enhed(CmA) kaldet 'x-styregruppe'/'x-projektgruppe'/'x-følgegruppe'/'taskforce x' o.lign. hejs, således selv hvis der tilfældigvis er en kompetent projektleder, så vil en faglige inkompetent CmA enhed tage de vitale beslutninger.

CmA kan derfor kortslutte både faglighed og den operationelle projektledelsen, hvilket jo stemmer smukt med, at en række kendte projekter havner i grøften uden konsekvenser for CmA enheden.

CmA (Cover my Ass)

3
6. februar 2015 kl. 09:51

Man skal som kunde ikke acceptere "ufærdige" løsninger, men hvad man i højere grad bør gøre brug af er faseopdelt udvikling, og delleverancer. Det er muligt man ikke får en big-bang produktionssætning, men man får tilgængæld et mere gennemarbejdet og gennemtestet produkt som man herefter kan udbygge. Alene de erfaringer man høster når programmet kommer ud til slutbrugerne er guld værd for den videre udvikling. Produktionssætter du som big-bang, ja så er det meget svært at ændre uhensigsmæssigheder uden at de kommer til at koste millionbeløb.

mere agil tilgang til udviklingsprojekter i det offentlige - ja tak :)

2
5. februar 2015 kl. 12:58

1813 er vel det nærmeste man kan komme på et monopol, og derfor kan de opretholde elendig behandling.

Andre firmaer, hvor jeg oplever det samme (= ventetid i telefonen >< Call-back) bortvælger jeg konsekvent. For non-monopolerne viser den dårlige service sig i kunde-afgang.

Desværre kan det samme først gøres ved næste valg når det gælder Region Storkøbenhavn, hvor politikernes eneste følsomhed er stemmerne på valgdagen. Skal vi ikke håbe på "græske tilstande" = total udskiftning ?

1
5. februar 2015 kl. 10:10

Jeg er godt klar over, at der her er tale om de bagved liggende systemer, som skal servicere sundhedspersonalet. Men selve telefonslusen kunne med fordel være indkøbt som hyldevare hos en seriøs udbyder. I stedet for fx. en call-back løsning plages børnefamilier og os andre med endeløse ventetider afsluttende med en nedtælling "du er nu nummer 29 i køen".