Professor om Sundhedsplatformen: Region bør seriøst overveje at trække stikket

Illustration: DIKU
Region H er havnet i en nedadgående økonomisk spiral. Politikere må vurdere, om Sundhedsplatformen overhovedet kommer til at fungere, mener professor.

Hver uge bringer nye historier om Danmarks største sundheds-it-projekt Sundhedsplatformen, som nu er implementeret på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Senest har Region H meldt ud, at en nedgang i produktion koster regionen 730 millioner kroner i statstilskud.

Udfordringerne med platformen har nået et niveau, »hvor regionens politikere seriøst bør overveje, om man kan få det til at fungere, eller om man skal trække stikket,« siger Jørgen Bansler, der er professor i datalogi ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med sundheds-it i 15 år.

Læs også: It-professor: Ingen beviser for, at Sundhedsplatformen øger effektivitet og patientsikkerhed

»Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, ville jeg have sagt, at man kan forbedre systemet væsentligt. Det tror jeg sådan set stadig man kan, for det er i høj grad et konfigurerbart system,« forklarer Jørgen Bansler.

For eksempel har et af de mere udskældte elementer i Sundhedsplatformen været, at læger i højere grad selv skal indtaste oplysninger i journalen frem for at indtale oplysninger til en diktafon. Og der er ikke noget til hinder for, at man går tilbage til at skrive journaler og lave registreringer som før frem for at fyre lægesekretærer.

»Så i princippet kunne man formodentlig godt få det konfigureret, så det fungerer væsentlig bedre. Men jeg må sige, at jeg har mistet tilliden til, at Region H er i stand til at løfte den opgave,« siger Jørgen Bansler.

Vi kommer i land, siger programdirektør for Sundhedsplatformen Gitte Fangel. Illustration: Region Hovedstaden

Klar til at optimere

I Sundhedsplatformens program mener programdirektør Gitte Fangel ikke, at kritikken holder.

»Til nytår bliver vi færdige med implementeringsfasen, og så går vi over til optimeringsfasen,« forklarer hun.

»Det betyder også, at den samlede styrke kommer til at arbejde med at udbedre de problemer, lægerne oplever.«

Læs også: Region H-direktør bag Sundhedsplatformen: »Folk må tro, vi er bindegale«

Gitte Fangel anerkender, at der for et hospital som Herlev, som gik live for halvandet år siden, har været lang tid mellem implementerings- og optimeringsfasen, selvom der også er blevet løst problemer løbende.

Omvendt er platformen kun lige gået live i Region Sjælland, og de får brug for mindst et år, før de er helt inde i systemet, vurderer programdirektøren.

»Vi kan ikke bygge det hele på én gang, men vi skal nok komme i land,« siger hun.

Negativ spiral

Uanset hvad regionspolitikerne måtte vælge, er det ikke en beslutning, man skal træffe let, men noget, som man bør få uvildige eksperter til at undersøge først, understreger Jørgen Bansler.

Beslutning er heller ikke et spørgsmål om enten-eller. Hvis man ønsker et nyt system, vil det formentlig tage mindst fem år at få på plads. I den tid bør man fortsat forbedre på Sundhedsplatformen.

Professor i Sundhedsøkonomi ved SDU Jes Søgaard vil ikke tage stilling til, hvad der skal til for at få systemet til at fungere, og siger også, at det ikke ligger til ham at være pessimistisk. Alligevel kalder han situationen for Region H »særdeles vanskelig«.

»Hvis produktiviteten ikke normaliseres, går regionen bankerot,« siger han.

»Hvis produktiviteten ikke normaliseres, går regionen bankerot.«

Læs også: Efter Sundhedsplatformens besparelser: Region genansætter fyrede lægesekretærer

Regionens hospitaler er på grund af Sundhedsplatformen gået ned i produktion – og dermed mister regionen 730 millioner kroner i den del af indtægterne, der bestemmes af, hvor mange patienter der behandles.

»De er inde i en negativ spiral, hvor underskuddet vokser, og produktiviteten forbliver 4-8 pct. under normalen. Det kan de håndtere i år, men det vil give problemer allerede næste år, hvor regionen har indskrevet besparelser i budgettet – som følge af Sundhedsplatformen.«

De dystre udsigter for Sundhedsplatformen er ikke nødvendigvis værre, end hvad det kræver at skifte systemet ud.

»Hvis du skal have en helt ny runde med udbud, så vil det tage mindst tre-fire år. Og det vil have juridiske konsekvenser,« siger Jes Søgaard.

»For der er jo mere end den danske case på spil for Epic. Hvis der bare er en eneste mulighed for, at de kan få tørret alt af på kunden, så vil de gøre det. Og de vil forsøge at hente så mange penge ind som muligt, for de har givetvis også investeret i det her. «

Ingen dokumentation for sparemål

Problemer med Sundhedsplatformen ledte i september til en ekstrabevilling fra Region H på 10 millioner kroner, og i november satte regionen yderligere 42 millioner kroner af til at opruste på nogle af de mere pressede områder og samtidig genansætte fyrede lægesekretærer.

Ikke desto mindre forventer Region Hovedstaden fortsat at høste økonomiske gevinster på baggrund af platformen. For eksempel ved at forbedre og effektivisere arbejdsgange.

Men ser man på erfaringer fra USA, hvor man i årevis har anvendt EPJ-systemer fra Epic og lignende leverandører, er der ikke nogen dokumentation for, at systemet giver effektiviseringer.

Læs også: Overlæge forlader Herlev i protest mod Sundhedsplatformen

Det viser en granskning af den eksisterende litteratur på området, som Jørgen Bansler har lavet, og som Ingeniørens it-medie, Version2, kunne præsentere onsdag.

»Det er lige meget, hvordan man vender og drejer det: Der er ingen dokumentation for, at EPJ-systemer af denne type – heller ikke Epics systemer – skulle føre til højere produktivitet og mere effektive arbejdsgange,« siger Jørgen Bansler om sin forskning.

Mens studierne i nogle tilfælde fortæller om øget produktivitet, så er der mange tilfælde, hvor produktiviteten på amerikanske hospitaler faktisk er faldet, efter at man er overgået til EPJ.

Denne artikel strammer fra avisen Ingeniøren, fredag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Magnus Jørgensen

Hvis region hovedstaden har mistet 730 mio. på udrulningen af EPIC, så skulle man jo have startet med et mindre hospital og derefter begyndt optimeringen (eller overveje om softwaren er egnet). Jeg vil mene at det har været en åbenlys fejl vurdering at udrulle så omfattende et system til så afgørende et område. Med polsag havde man i det mindste begrænset den første test til Bornholm. Da man så havde fundet ud af hvor elendigt systemet var, kunne man skrotte det uden at have tabt mere end de 500 mio systemet kostede. Hvordan kan en så åbenlys fejl ske?

Jesper Frimann

Det må være udtryk for et utroligt samfundsmæssigt overskud, at vi har råd til at have politiske løsninger, på tekniske spørgsmål.
Utroligt dumt men alligevel imponerende!


Du slår hovedet på sømmet der Simon. Hvis der er en underliggende mønster der kunne tyde på en root cause på alle de skandaler vi har set de sidste mange år. Og det er at man fra politisk og 'administrationen' ikke respektere det faglige i det man har med at gøre.
Vi ser gang på gang at man enten benægter fakta (hvem sagde global warming), giver fagligheden mundkurv på.. eller simpelt hen knægter fagligheden på anden måde.

Det må simpelt hen stoppe...

// JEsper

Torben Bauer

I region Sjælland kan man sikkert gå tilbage til det tidl. fungerende Opus-system og Grønt system indenfor få dage.
I region Hovedstaden har man nok et problem.
Men in mente at region Nord hælder mod at udskifte deres EPJ til det midtjyske med henvisning til det samarbejde man har med region Midt og region Syd allerede har fravalgt Sundhedsplatformen - ja så er det ikke utænkeligt at Vestdanmark alene benytter det Midtjyske EPJ system. Så valget for region Hovedstaden burde være let .
Indkøb det jyske og få det på skinner indenfor få måneder.

Twan Manders

Jeg tror at ledelsen som udgangspunkt har (haft) den holdning at SP er et altomfattende system der kan (kunne) løse alle problemer. Samtidig var køreplanen for implementeringen fastlagt (og aftalt kontraktuelt med EPIC/NNIT) på forhånd. Derfor var der ingen mulighed for at stoppe op og få tingene bragt i orden før man gik videre til næste hospital. Det er efter min mening den største fejl der er begået.

En anden stor fejl er, igen min mening, at uddannelserne til SP var en standardvare fra EPIC som med minimale tilpasninger blev hældt i hovedet på regionernes personale. Personalet har derfor ingen chance for at gøre det rigtige fra starten af og der har ikke været mulighed (hverken ressource- eller tidsmæssigt) til at sætte sig grundigt ind i registreringsflowet mv.

Så nu sidder 40 000 mennesker på en stor supertanker og alle prøver at sejle den i forskellige retninger mens der render 20 forvirrede IT folk rundt i maskinrummet og lapper hullerne mens vandet siver ind. Spørgsmålet er om skibet kan holdes ovenvande ...

Jesper Frimann

Uha, det begynder at se slemt ud...


Sjovt nok, så er det meget det samme, jeg hører på hjemmefronten. At det største problem for hospitals sektoren, er antallet af tiltag, at mange af dem ikke holder hvad de lover, at de bliver implementeret uden at man lytter til den faglige ekspertise, og med en kynisme kombineret med mangel på viden om området, at områder der ikke er 'in' i politiske kredse virkelig får kniven og sidst men ikke mindst så kører grønthøsteren lige og tager 2% om året oven i.

Altså at man simpelt hen ikke forstår fagligheden i det man beskæftiger sig med.
Der er nogle steder som f.eks. medicinske afdelinger, der er rigtig rigtig hårdt ramt.

// Jesper

Albert Nielsen

Protest over Sundhedsplatform, 1813 og besparelser: 71 læger går sammen om støtteerklæring til overlæge, der sagde op.

Beslutningstagerne lader bare som ingenting, bortset fra nogle meningsløse udtalelser om, at det hele nok skal gå engang i fremtiden, og afventer ganske roligt.

Om kort tid er problemerne med EPJ lagt i skuffen fordi nye skandaler vælter frem. De ved af erfaring, at de er uden for enhver form for farezone. de kan ikke stilles til ansvar og ikke straffes.

Frank Jumppanen Andersen

... skyldes støjen fortrinsvis at der er for mange primadonnaer som ikke føler de er blevet hørt?? Jeg synes da der har været mange indlæg - ikke fra overlæger ganske vidst - som har fortalt at systemet virker fint, senest en yngre læge i tv avisen i den forgangne uge.

Men selvfølgelig - hvis øverste ledelseslag ikke VIL ændre rutiner, så mangler opbakningen selvfølgelig.

Måske noget interessent analyse / pleje er det der har manglet?

Det bliver da utroligt spændende om det kommer til at køre bedre for region Sjælland...

Frank Jumppanen Andersen

følgende fra: https://www.tv2lorry.dk/artikel/sundhedsplatform-ramt-af-prop-saadan-vir...

De nye krav til lægernes computerevner kræver også en ny måde at se patienter på:
- Det er jo en ny kontaktform, hvor man tidligere kunne fokusere på patienten. Man kunne have øjenkontakt med patienten det meste af tiden, og nu er man nødt til at registrere, sideløbende med at du har patienter, siger han og fortsætter:
- Når du har med cancerpatienter at gøre, som er enormt sårbare, så kan det være meget bekymrende for mange. Men jeg synes vi har fået det til at fungere i det nye system, siger Ulrik Overgaard. 

Han mener på mange måder, at systemet har mange fordele. For eksempel giver systemet et helt og samlet billede af patienter, uden at der skal indhentes journaloplysninger fra andre hospitaler, som patienten har været i forbindelse med. 

Og så resulterer alle indtastningerne også i et ekstra sikkerhedstjek - for eksempel for cancerpatienter:
- Systemet eliminerer fejlmedicinering, hvis for eksempel cancerpatienten har tabt sig, så gør systemet opmærksom på, at kemoterapien skal justeres, siger han.

Albert Nielsen

Jeg synes da der har været mange indlæg - ikke fra overlæger ganske vidst - som har fortalt at systemet virker fint, senest en yngre læge i tv avisen i den forgangne uge.

Det går formidabelt godt med Sundhedsplatformen:
"Sundhedsplatformen er årsag til, at Region Hovedstaden skraber bunden i ny opgørelse over patienters ventetid på undersøgelser."

"Helt i bund er altså Region Hovedstaden, der fortsætter rutsjeturen. I årets første kvartal levede regionens sygehuse op til kravet i 67 procent af sagerne. I andet kvartal var tallet raslet ned til 51 procent, for i tredje kvartal at nå et nyt lavpunkt på 46 procent."

Michael T. Jensen

Jeg overvejer, om et krav fra politisk side om inddragelse af brugerbedømmelse kunne hjælpe på problemstillinger som SP står i? Medarbejderinddragelse kan naturligvis besluttes på andre områder end mht. IT-indkøb, så politikerne eksempelvis ikke lave en folkeskolelov uden at inddrage folkeskolelærerne, som det skete sidst.

  1. Umiddelbart siger min intuition, at brugere vil vurdere en system, som har besparingspotentiale som central komponent, negativt.
  2. Ledelsen kan naturligvis styre hvad brugerne "får lov til" at bedømme og efterfølgende bruge bedømmelsen politisk på falsk grundlag.
  3. Vil brugerinddragelse give en større medarbejdertilfredshed, når de får indflydelse på større beslutninger vedr. deres hverdag?
  4. Vil brugere, som jo er vant til eksisterende arbejdsgange, kunne se ulemper i ændrede arbejdsgange, så fejlkøb og ikke-realiserbare besparelser undgås?
Frank Jumppanen Andersen

Brugerinddragelse er et tveægget sværd. Positivt kan man få mulighed for bedre forståelse for de konkrete udfordringer - negativt kan brugere være utroligt rigide modstandere af forandringer selvom disse på længere sigt giver flere muligheder og effektiviseringer. ...så et decideret krav hjælper næppe noget som helst

Thomas Mygind

Det er nok et dumt spørgsmål - men jeg forstår ikke formål/komplexiteten af SP. Er det primære formål med SP ikke at:
1) Have et sted hvor hvor man dokumenterer patienternes behandling
2) Styrer patienternes behandlingsforløb tidsmæssigt
3) Have et sted hvor sundhedspersonale og patient kan tilgå oplysningerne

Hvordan kan det blive så stort et projekt ?

Simon Rigét

Der er ikke brug for flere politiske beslutninger. Der er brug for mere agilitet, erfaringsopsamling og løbende videreudvikling.

Hele ideen med privatisering går i vasken, fordi brugerne ikke længere opfattes som kunden og derfor ikke har valgmuligheder.

Det er udbudssystemet og den tænkning der ligger til grund, der er kilden til de mange dårlige offentlige IT systemer.

Når man kritiserer, skal man selvfølgeligt også anvise løsninger. Det er selvfølgeligt meget omfattende. Men den meget korte version, kunne være at trække projekterne hjem til det offentlige igen, således at projektstyringen og erfaringsopsamlingen sikres over tid og projekter.
Der bør være god adskillelse mellem data og bruger applikationer, således at brugerapplikationer kan sendes i udbud i små portioner, og løbende udbygges., hvorimod data kan konsolideres og driftes trygt...

Ja det var en meget kort version :) men håber du kan se hvad jeg mener.

Log ind eller Opret konto for at kommentere