Professor: Smid bare trusselsbreve fra piratjægere i papirkurven

25. oktober 2017 kl. 09:4622
Professor: Smid bare trusselsbreve fra piratjægere i papirkurven
Illustration: pressmaster/Bigstock.
Advokater sender tusindvis af skrivelser til borgere med påstand om ulovlig streaming af film - og et 'tilbud' om at betale. Brevene kan blot ignoreres, lyder det fra professor.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Man kan roligt kassere de skrivelser, som advokater sender til internetbrugere med krav om betaling for påstået ulovlig streaming eller download af film.

Det slår professor i ophavsret på Uppsala Universitet, Sanna Wolk, fast, over for Ny Teknik i Sverige:

»Betal ikke. Du behøver ikke engang at svare på det. I sidste ende er det domstolene, der skal afgøre, om man skal betale eller ej. Vi har tidligere set denne type breve, og det er meget få gange, at dem, der står bag kravene, tager sagen videre til retten,« siger hun til Ny Teknik.

Hun understreger dog samtidig, at det er vigtigt aktivt at afvise kravet over for inkassofirmaet, hvis sagen skulle gå til inkasso.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udtalelsen kommer på baggrund af, at advokatfirmaet Njord Law Firm, der har hjemsted i København, ifølge det svenske medie har sendt flere tusinde krav til svenskere, hvor de anklages for at optage filmen 'The Cell'.

Ifølge Ny Teknik indeholder brevene fra Njord Law Firm til de svenske modtagere et forslag om at betale 4.500 svenske kroner inden for 14 dage. Dem, der ikke betaler, kan blive trukket i retten, lyder selskabet.

Version2 har tidligere omtalt tilsvarende breve fra Njord Law Firm, hvor danske modtagere får et såkaldt ‘tilbud’ om at betale 1.500 kroner ‘til dækning af vederlag', bl.a. i forhold til filmen ‘Don Jon', hvorefter sagen ‘kan afsluttes uden yderligere’.

I artiklen fortalte vi også om den software, som advokaterne gør brug af:

»Vi vil gerne undgå en retssag«

Njord Law Firm gjorde i de breve, som Version2 har set, også opmærksom på, at man »naturligvis gerne vil undgå, at videre undersøgelser af sagen og andre foranstaltninger i form af en retssag skal iværksættes«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Njord Law Firm er ophavsretskrænkelsen identificeret til at være begået på peer-to-peer-netværk som BitTorrent.

I Sverige er det oplyst, at advokaterne konkret nævner The Pirate Bay eller Popcorn Time.

I debatten har advokaterne fremført, at man kan holdes ansvarlig for krænkelse af ophavsret, uanset at man har et åbent netværk eller givet adgangskoden til andre.

Men også her er advokatfirmaerne forkert på den, lyder det fra Sanna Wolk.

»Man kan ikke gøres ansvarlig for krænkelser af ophavsret – som f.eks. at downloade film – selv om man har et åbent netværk og giver andre adgang. Det har en EU-dom fastslået sidste år,« siger hun.

Kan tvinges til password på wifi

Hun gør samtidig opmærksom på, at domstolene godt kan tvinge netværksejerne til at beskytte deres netværk med et password. Men kun som led i en ekstra sikkerhed - og det gør dem ikke ansvarlige.

Advokaterne får angiveligt udleveret mange tusinde kundeoplysninger, eksempelvis adresser, af teleselskaberne - oplysinger, som er relateret til de IP-adresser, som advokaterne har i kikkerten.

Version2 fortalt i går, at Retten ved Frederiksberg har afgjort, at teleselskaberne fortsat skal udstyre copyright-advokater med disse kundedata, når de kommer med IP-adresser på potentielle pirater.

22 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
7. maj 2018 kl. 11:39

DOM-Ingen data til rettighedshaverens -borgernes retssikkerhed Brevene stopper nok snart

DR fik skrevet noget selv, og linket virker ikke mere. Vi ser nok også noget på v2 og ing på et tidspunkt. Her er der ny linkhttps://www.dr.dk/nyheder/viden/teleselskaber-kan-ikke-tvinges-til-udlev...

Kundeoplysninger vigtigere end forretningen Det er første gang, at retssystemet har taget stilling til, om borgernes retssikkerhed eller filmselskabers kommercielle interesser vægter højest.

Og i dette tilfælde har landsretten således ment, at kundernes ret til at få oplysningerne beskyttet er vigtigere.

Landsretten har i kendelsen (...) blandt andet foretaget en afvejning af hensynet til abonnenternes krav på hemmeligholdelse af oplysninger om brug af internettet over for hensynet til rettighedshaverens interesse i at få oplysningerne udleveret til brug for retsforfølgning af et eventuelt krav mod abonnenten, lyder det i dommen.

21
22. november 2017 kl. 11:36

Begge dele kan faktisk være strafbart. Det skal dog sandsynliggøres at du var bekendt med intentionen.</p>
<p>Angående trafikbøderne, så burde det altid have været en afgift, så er der ikke noget at diskutere.

Men hvor tit vil man være i en situation hvor vedkommende man har lånt sin bil til, siger at han/hun vil køre for stærkt i den.

Ja og så er der det med beviset.

Jeg er af den holdning at uanset hvor svært eller "umuligt" det er for politiet at bevise en person's skyld, så er løsningen ikke at slække på kravene og indføre administrative bøder.

At indføre administrative bøder er for mig det ultimative bevis på at bøderne ikke udskrives med "opdragende" virkning for øje, men mere for profit.

Fartkontrol idag handler jo ikke om at "standse ulykken(Standse lovovertræderen)" og ej heller om at den der har overtrådt loven bliver straffet. Idag handler der blot om at fotodokumentere en overtrædelse og så forlange at ejeren af køretøjet betaler og så må denne selv se om han/hun kan kradse pengene ind hos lovovertræderen.

20
22. november 2017 kl. 11:09

Du har fuldstændig ret. Men iforhold til om man i så fald bør vedkende sig tilfældet og betale, svarer det jo ikke rigtig på.

Jeg har da en rimelig ide om at de ikke ville komme med påstanden hvis det ikke kunne bevises.

19
22. november 2017 kl. 10:48
18
22. november 2017 kl. 10:15

Enig, med betragtningen omkring politiet, selvom det lidt er at føre dialog lidt ud på et sidespor. Vil jeg nu alligevel synes at det er iorden at ejeren rammes, man har en forpligtigelse til sikre at vedkommende som sætter sig bag rettet har lov til at køre bil. Du giver vel heller ikke nøglerne til en 18-årig bare fordi han spørger pænt, uden at se hans kørekort ..

Men her er der jo typisk tale om at jeg overlader min bil til en som lovligt må føre den, men vedkommende så kører for stærkt.

Hvis man åbner op for at kunne straffe ejeren af en ting, fordi nogen andre bruger den til noget ulovligt, så er det altså en rimelig fedtet glidebane.

Jeg kan da nævne at jeg ikke finder det er rimeligt at jeg bliver dømt for drab på naboens kone, fordi jeg har lånt ham en kniv som han vælger at stikke i konen.

Ej heller ville jeg finde det var ok hvis jeg blev dømt for hærværk fordi min nabo har lånt min motorsav og brugt denne til at save hans nabo på den anden side's træ ned med.

17
22. november 2017 kl. 08:55

@Henrik

Enig, med betragtningen omkring politiet, selvom det lidt er at føre dialog lidt ud på et sidespor. Vil jeg nu alligevel synes at det er iorden at ejeren rammes, man har en forpligtigelse til sikre at vedkommende som sætter sig bag rettet har lov til at køre bil. Du giver vel heller ikke nøglerne til en 18-årig bare fordi han spørger pænt, uden at se hans kørekort ..

16
22. november 2017 kl. 08:41

Det er jo lidt som at køre for stærkt, man ved godt at det ikke er iorden og dog gøre mere end 75% det.. Men hvem har sidst nægtet at betale en fartbøde..
Jeg ved godt at fartbøden er en bøde og afkrævningen er et spørgsmål om forlig fremsat af en ikke-dømmende magt.

Forskellen er vel også at ved en fartovertrædelse har politiet rent faktisk nogle beviser som kan knyttes til en person.

At politiet så har fået narret politikerne til at udvande kravet og bøden nu administrativt sendes til den som tilfældigvis ejer bilen er så en anden ting, men i sager hvor der skal gives klip eller frakendelse af kørekort så skal politiet dog stadigvæk finde den som er på billedet og i yderste konsekvens skal en dommer tage stilling til om det er vedkommende.

15
22. november 2017 kl. 08:39

Pålæg "advokatfirmaet" et adminstrationsgebyr på 100 kr pr udleveret adresse.
Gebyret kan evt. tilbagebetales hvis der falder dom i sagen mod den anklagede.

Endnu bedre.

Indfør en lov der siger at det er ulovligt at sende et brev hvor man truer med retsligt efterspil hvis der ikke indgå's forlig, med mindre man tager sagen hele vejen.

At de får lov at udsende tomme trusler i 1000-vis uden nogensinde at have til agt at tage den i retten er en hån mod retsstaten.

14
22. november 2017 kl. 08:34

Hvis du blot siger, at du ikke kender noget til det, så dropper de kravet. Der sker aldrig mere, for de ved, at de taber, hvis de for i retten.

13
22. november 2017 kl. 08:23

Jeg synes det har været nogle gode indlæg, men vi mangler nok bare at høre hvad konklusionen er blevet på at enten forholde sig passiv eller på at betale..

Rådet om ikke at betale virker ret kraftigt på mig. Jeg er med på at advokat firmaer er meget truende i deres adfærd fordi folk ikke har mulighed for at kæmpe imod dem med simple midler. Men jeg synes at argumentet om at betale også er retfærdigt.

Det er jo lidt som at køre for stærkt, man ved godt at det ikke er iorden og dog gøre mere end 75% det.. Men hvem har sidst nægtet at betale en fartbøde.. Jeg ved godt at fartbøden er en bøde og afkrævningen er et spørgsmål om forlig fremsat af en ikke-dømmende magt.

Så mit spørgsmål er.. Hvad er oplevelserne ved ikke have betalt?

12
28. oktober 2017 kl. 22:26

Advarsel!
Vi oplever, at en del elever installerer tjenester, til at se ”gratis” film. Tidligere var Popcorntime meget brugt, nu er det Zona. Disser tjenester deler dog filmene, mens man ser dem, og derved deler man sin IP-adresse. Det er derfor muligt, at man efterfølgende får en regning på kr. 3.500,- pr. film man har set/DELT. Det er ulovligt at dele film!
Hvis det sker på skolen, vil regningen blive sendt til forældrene. Hvis det sker hjemme, vil regningen bliver sendt til forældrene.

10
26. oktober 2017 kl. 12:40

Pålæg "advokatfirmaet" et adminstrationsgebyr på 100 kr pr udleveret adresse. Gebyret kan evt. tilbagebetales hvis der falder dom i sagen mod den anklagede.

9
26. oktober 2017 kl. 10:13

Så kan du være næsten sikker på at dine data bliver solgt - ikke kun til højestbydende, men til alle der gider byde på dem. Hvis du vil bruge en VPN, så brug enten et meget veletableret firma, eller lav din egen VPN på en VPS man kan leje for meget få penge.

8
26. oktober 2017 kl. 09:45

Jeg står som ejer af en forbindelse vi er 6 lejemål om at dele, så jeg har moret mig med lidt korrespondance, for de havde lidt svært med at forstå det setup og mente jeg var ansvarlig for hvad de andre foretog på nettet.
Jeg fik dem til at spilde lidt tid, så det var en lille ekstra omkostning at true mig, og jeg vil håbe mange flere også gør det, så det ikke længere vil være rentabel.

Man kan jo skrive til dem at man gerne vil hjælpe dem med at finde synderen, forudsat:

  1. Der vitterlig er hentet copyright materiale fra IP-adressen
  2. At man som kunde hos teleselskabet har haft den angivne IP-adresse på det angivne tidspunkt
  3. De kan give en yderligere oplysninger, som kan identificere en evt. synder (hostnavn, MAC-adresse osv.)

Ellers vil man afvise kravet....

Det ville spilde deres tid betragteligt.....

7
26. oktober 2017 kl. 04:38

Det bedste er altid at reagere på den slags breve. Hvis man straks afviser kan advokatfirmaet ikke gøre noget.

Dril dem evt lidt som jeg har gjort, ved at bede om mac-adressen så synderen kan identificeres. Jeg står som ejer af en forbindelse vi er 6 lejemål om at dele, så jeg har moret mig med lidt korrespondance, for de havde lidt svært med at forstå det setup og mente jeg var ansvarlig for hvad de andre foretog på nettet. Jeg fik dem til at spilde lidt tid, så det var en lille ekstra omkostning at true mig, og jeg vil håbe mange flere også gør det, så det ikke længere vil være rentabel.

5
26. oktober 2017 kl. 00:18

Læs også: Domstol: Teleselskaber skal stadig udlevere kundedata til copyrightadvokater

Hvorfor siger domstolene at vores informationer skal udleveres, når advokaterne reelt ikke kan bruge det til andet end "chikane"

4
25. oktober 2017 kl. 23:40

Ville vælge en vpn udbyder uden for eu. Så som Panama

3
25. oktober 2017 kl. 15:30

TOR er ikke en undskyldning, fordi det er enormt dårlig skik at bruge TOR til at torrente med. Der er slet ikke kapacitet på netværket til den slags.

Hvis du absolut vil hente torrents, så køb en VPN fra et svensk firma eller noget lignende.

2
25. oktober 2017 kl. 14:46

Det burde være advokaterne selv som betalte for de omkostningerne, når adresser skal udleveres.

1
25. oktober 2017 kl. 14:37

Advokatfirmaet anbefaler man beskytter sit Wi-Fi netværk, for at forhindre misbrug.

Lad os sige man vælger at sætte en TOR exitnode op. Kan man så bruge denne som undskyldning, når man får disse "venlige" breve...? :-)

Jeg ved godt at man kan få mange andre mindst lige så prisværdige hilsener fra PET og andre, fordi man har ikke kontrol med hvad folk bruger TOR netværket til.