Professor: Skandalesystemet EFI kunne være fikset relativt enkelt
Det var slet ikke umuligt at rette fejlene i det såkaldte EFI-system og få det til at køre videre. Det konkluderer it-professor Søren Lauesen efter at have gennemgået det forløb, som var medvirkende til, at Skat nu bliver nedlagt.
Ønsket om at centralisere al inddrivelse af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige blev sat på dagsordenen af den daværende VK-regering i 2005 under opløbet til den kommunalreform, der nedbragte antallet af kommuner i Danmark fra 271 til 98.
Med initiativet ville regeringen skære ned på de mange pantefogeder, som hidtil havde stået for opgaven, fordelt hos bl.a. kommuner, politi og Økonomistyrelsen. Netop denne spredte organisering havde Rigsrevisionen i august 2003 kritiseret – og desuden lød det, at den it-mæssige understøttelse var utilstrækkelig.
En ny it-ambition blev født, hvilket førte til udviklingen af ‘Et Fælles Inddrivelsessystem’. Dermed var grundstenen til EFI-skandalen lagt.
EFI’s korte storhed og lange fald
Efter sammenlægningen af gældsinddrivelsen og kritikken fra Rigsrevisionen blev der i årene 2004-2005 lagt an til udvikling af det store statslige it-system til automatiseret inddrivelse.
Mens udviklingen stod på, blev Skat slanket voldsomt. Antallet af ansatte gik fra 10.500 i 2005 til 7.000 i 2013. En del af de fratrådte ansattes arbejdsopgaver skulle have været løftet af det nye it-system, men udviklingen af systemet var rendt ind i en årelang forsinkelse.
EFI blev først vurderet klar til at gå i drift i 2013, seks år efter den planlagte færdiggørelse. Den 1. september 2013 trykkede daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) på startknappen.
Skats øverste ledelse var i flere rapporter orienteret om risikoen ved at sætte EFI-systemet i drift, men topledelsen holdt fast i beslutningen. Samtidig valgte man at skrue ned for antallet af tests af det nye system.
Desuden fortsatte fyringerne. En måned efter idriftsættelsen i 2013 begyndte man at afskedige de ‘overflødige’ ansatte i Skat. I alt 430 fyringer og frivillige fratrædelser blev det til. EFI var dog på dette tidspunkt ikke klar til at levere den automatiserede gældsinddrivelse, som var en af kongstankerne med systemet.
Det viste sig i november 2014, hvor skatteminister Benny Engelbrecht (S) på et samråd i Folketinget erkendte, at EFI ikke kørte, som det burde.
»Der udestår stadig en række funktionaliteter med EFI. Det er en stærkt problematisk situation,« konstaterede han.
I samme åndedrag hyrede Skatteministeriet konsulentfirmaet Accenture til at gennemgå, hvad der var op og ned i det besværlige system. Her er de fire områder af EFI-systemet, som Kammeradvokaten kritiserede i sin rapport fra september 2015: Høst af data, som Skat ikke var berettiget til. En overskridelse af persondataloven. EFI indhentede kort sagt for mange oplysninger om borgerne. Inddrivelse af for gammel gæld. EFI havde ikke nogen sikkerhedsmekanisme, som forhindrede for gammel gæld i at ryge ind i betalingsordninger. Tvang borgere til betalingsordninger. Skat kan tvinge borgere i en betalingsordning, men kun hvis skyldneren bliver hørt først. Dette skete selv sagt ikke, da det blev automatiseret. For gamle oplysninger. Når Skat skal vurdere, om en skyldner faktisk kan tvinges til at afbetale, skal man finde ud af, hvor meget personen tjener. Her tog Skat udgangspunkt i de tre sidste lønninger og valgte den laveste. Kammeradvokaten vurderede, at det udgjorde en risiko for, at Skat baserede afgørelserne på forkerte oplysninger.Her var EFI ulovligt
Derefter fik EFI fred i godt otte måneder, indtil Kammeradvokaten i september 2015 barslede med en særdeles kritisk rapport. Kammeradvokaten havde, i samarbejde med Accenture, kigget EFI efter i sømmene og konkluderede, at systemet på fire områder inddrev gæld ulovligt.
På baggrund af dette valgte Skatteministeriet hurtigt at bremse den automatiske inddrivelse.
»Hverken Skat eller jeg som skatteminister kan leve med, at inddrivelsen foregår på et ulovligt grundlag, og derfor er det en nødvendig beslutning at suspendere den automatiserede inddrivelse via EFI,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V), som i mellemtiden havde indtaget den lidet flatterende rolle som øverste ansvarlige for EFI, 8. september 2015.
En lille uge efter kom så den længe ventede rapport fra Accenture, som i al sin enkelhed konkluderede, at ‘(...) EFI and DMI should be discontinued’.
Dagen efter meddelte Karsten Lauritzen, at han trak stikket til EFI. Sådan blev det i hvert fald opfattet af mange medier og politikere:
»Som bekendt måtte det her inddrivelsessystem, EFI, lukkes ned i september 2015,« sagde eksempelvis Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Petersen, fra Folketingets talerstol i februar i år.
EFI kører stadig
Men i virkeligheden slukkede ministeren langtfra EFI. Det snurrer stadig og anvendes på nuværende tidspunkt af 82 sagsbehandlere flere, end det gjorde, da ministeren i september 2015 bebudede nedlukningen. Det fremgår det af et notat, som KMD har udarbejdet.
Det er en stigning fra 1.522 til 1.604. Dette kan dog forklares ved, at den manuelle sagsbehandling steg, da man lukkede ned for den automatiserede gældsinddrivelse.
På trods af dette valgte skatteministeren og hans centrale embedsmænd fuldstændig at skrotte EFI og bygge et nyt system til 1,1 milliarder kroner.
En væsentlig del af begrundelsen for dette valg findes i Accentures rapport, der – sammen med én kritik fra Kammeradvokaten – blev brugt som argument for at lukke EFI ned.
1.000 fejl blev rettet løbende
Der er flere nedslagspunkter i Accenture-rapporten, som leder op til konklusionen om nedlukningen, der ifølge professor ved IT-Universitetet Søren Lauesen – som i denne artikel udtaler sig som privatperson – ikke er nok til at dømme et system ubrugeligt.
»Accenture siger, at systemet ikke kan reddes. Men faktisk havde det kørt i to år, og fejlene var blevet rettet, efterhånden som man opdagede dem. Det var ikke fejlene, der lukkede det. 1.000 fejl er slet ikke usædvanligt for et system af den størrelse,« siger Søren Lauesen.
Et af de primære kritikpunkter fra Accenture var, at man havde to systemer, KMD’s EFI og CSC's DMI (DebitorMotorInddrivelse), som udvekslede data med hinanden. Dette er ifølge Søren Lauesen ganske rigtigt en dårlig idé, men det er faktisk lykkedes at få det til at virke i løbet af de to år.
»Skat har altid haft den naive opfattelse, at man bare kan koble systemerne sammen uden en centralt styret datamodel. Det har vist sig meget tungt at arbejde med. Til sammenligning har STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, red.) en centralt styret datamodel og ca. 50 systemer fra mange leverandører, der trækker på den. De er i stand til på et par måneder at tilpasse det hele til store lovændringer på arbejdsmarkedsområdet,« siger Søren Lauesen.
Enkel opretning
I det hele taget tyder meget på, at vejen fra rapportens argumenter og frem til konklusionen om, at EFI burde lukkes ned, muligvis ikke er helt lige. Søren Lauesen har før set, at konsulentrapporter bliver bestilt til at have en bestemt konklusion:
»I forbindelse med Polsag så jeg, at kunden instruerede konsulenten i, hvad han måtte gøre, da formålet med konsulentrapporten var at påvise misligholdelse,« siger han.
Den anden del af argumentet for lukningen af EFI var de ulovligheder, som systemet udførte ifølge Kammeradvokatens konklusioner. Heller ikke her har Søren Lauesen set ordentlige argumenter for, at EFI burde lukkes ned:
»Kammeradvokaten påpegede nogle ting, som relativt nemt – enten ved lovgivning eller tekniske løsninger – kunne være fikset,« siger han.
Det er også værd at bemærke, at KMD ifølge interne rapporter, som Ingeniøren er i besiddelse af, har tilbudt – og i enkelte tilfælde allerede konstrueret – ændringer, som kunne løse nogle af problemerne. Her blev de dog af Skat bedt om at lade dem ligge og ikke bekymre sig om fremtidige rettelser.
Alligevel er EFI en af årsagerne til, at regeringen i denne uge valgte at indrette den danske inddrivelse af skat og gæld på en helt ny måde. Frem mod 2021 skal Skat splittes op i syv styrelser, som skal spredes ud i landet, heriblandt en selvstændig styrelse for it-udvikling. Karsten Lauritzen begrundede beslutningen om at nedlægge Skat med ‘skandale efter skandale’.
Skatteministeriet ønsker ikke at svare på Ingeniørens spørgsmål til sagen. Det sker med den begrundelse, at en kommission muligvis skal kulegrave forløbet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
