Professor: Patienter og personale taget som gidsler med Sundhedsplatformen

I den oprindelige business case konkluderes, at der er tale om en "høj-risiko investering". På mystisk vis er denne blevet til en god og sund investering i det resume, som blev fremlagt for regionsrådet. Hvordan er det gået til? Hvem var ansvarlig for det skønmaleri?

"Region Hovedstaden oplyser, at man endnu ikke har valide data, der kan dokumentere reelle gevinster på Herlev og Gentofte Hospital."

Og hvorfor har man så ikke det, når nu det netop er et af Sundhedsplatformens hovedformål at kunne dokumentere den slags (så vidt jeg har forstået)?

Og hvad mener man med "valide" data? Har man data overhovedet? Måske viser disse bare ikke det, man gene havde set?

Hvornår forventer man så at have "valide" data?

Jeg har et familiemedlem som pt er på kursus i Sundhedsplatformen. Et familiemedlem som kan sin IT til fingerspidserne, som har haft PC siden slut firserne og som er absolut superbruger i alt..

Men; på Sundshedsplatformen er det anderledes.

Der er intet der giver mening - den er intet intuitivt over nogen af skærmbillederne - han føler sig som en 160 årig pensionist til ETB-undervisning. Underviserne er læger, som får en chance for at tjene ekstra penge, alt imens de ikke udfører deres normale arbejde. Mit familiemedlem skal have 24 timers undervisning - som er tid der går fra patienter. Kurserne lægges uden om kursisternes arbejdstid, så man kan fx opleve at være på kursus 7->11.30, arbejde indtil 19 og så kursus til 22.. Og på arbejde kl 07 næste dag.

I sidste uge blev en af arbejdsdagene på 32 timer i streg - det giver nemlig god patient sikkerhed.

Hvad det koster? Jeg tvivler på at Sundshedsplatformens omkostningsestimater indholder tabt arbejdstid for alle involverede, ekstra omkostninger til overarbejdsbetaling til læger, omkostninger til ikke udført arbejde, fejlbehandlinger, osv..

problem på nogle af sygehusene.

Prøv f.eks. at læse den her artikel.

http://dagensmedicin.dk/undtagelsestilstand-paa-nordsjaellands-akutafdel...

Så ikke bare har vi ændringer i IT systemer, og efterfølgende problemer, vi har også meget gennemgribende organisatoriske og faglige ændringer, som er større end sundhedsplatformen. Ændringer som implementeres sideløbende med at sundhedsplatformen rulles ud.

Og det er kun toppen af isbjerget, der beskrives i artiklen.

// Jesper

»Netop derfor skal man på forhånd undersøge, hvad der kan nære en sådan modstand. Hvis et ’system’ opfattes som værende i modstrid med det klinisk optimale og relevante for patientbehandlingen, så næres den organisatoriske modstand, og derfor skal IT-systemet tilpasses klinikken og ikke omvendt,« siger Jes Søgaard.

Jeg er ikke helt enig. Det vil altid være en afvejning. Det man skal huske på er at på trods af, at der er kørt process og metode harmonisering's projecter på tværs af sygehusene i regionen, så er de nødvendigvis ikke helt ens. F.eks. var procesen for hvordan man indlægger patienter forskellige på Gentofte og Herlev før sammenlægningen. Desuden skal man så også vurdere om forskellene mellem IT systemets standard forretnings process for en behandling (hvis en sådan da eksisterer) er så tæt på Dansk/international standard, at forskellene er mindre eller kosmetiske. Hvis de er det bør man som regel vælge at bruge IT-produktets, da det gør opgraderinger, videreudvikling m.m. nemmere. Det er selvfølgelig et stykke analysearbejde, hvor der skal laves en faglig vurdering. Men det bør evalueres. Hvis man desuden gør dette på tværs af implementeringen af to regioner, opnår man jo en standardisering, som man formodentlig vil kunne drage en fordel af.

Men igen.. der skal selvfølgelig laves en faglig analyse.

// Jesper

Jævnfør dine oplysninger i en anden tråd om, at du har bekendte, der er glade for platformen, Jesper, så kunne det være interessant at få indkredset, hvad det er, der gør, at nogle er ved at gå ned med flaget, mens andre er glade for platformen.

De organisatoriske ændringer, du omtaler - er de ikke også resultat af, at man forsøger at høste gevinsterne, inden disse er indtrådt? Dvs. en del af en totalt uigennemtænkt implementeringsproces? Eller måske snarere udtryk for panik, hvor man forsøger at maskere et kæmpe underskud på indførelsen af sundhedsplatformen via organisationsændringer?

... Prøv f.eks. at læse den her artikel.

http://dagensmedicin.dk/undtagelsestilstand-paa-nordsjaellands-akutafdel... ..

For os der ikke har adgang, kunne vi så få et resume af artiklen?

Mvh Bjørn

archive link

Jævnfør dine oplysninger i en anden tråd om, at du har bekendte, der er glade for platformen, Jesper, så kunne det være interessant at få indkredset, hvad det er, der gør, at nogle er ved at gå ned med flaget, mens andre er glade for platformen.

Det kommer helt an på faggrupperne. Lægerne lider under, at man går fra en rimelig effektiv interaktions form med det eksisterende system. Nemlig ved at man hovedsaglig bruger diktafon til det tunge dokumentations arbejde, til at man skal sidde og taste ind. Desuden så mister man også lægesekretærerne, som jo ikke bare er tastere. Rigtig mange af dem er jo erfarne 'Sundhedsfaglige håndværkere', der kan aflaste lægerne, ved f.eks. at udføre bestillinger m.m. i systemerne for dem. Og tit da de udfører funktionerne for mange læger, så vil de være mere trænede i at udføre disse opgaver end lægerne.

Mens f.eks. sygeplejerskerne opgaver, som typisk er af mere 'praktisk' karakter end lægernes, de vil drage fordel af at systemet er mere integreret. F.eks. er der ting man nu kan overskue i et skærmbillede, hvor man før skulle sidde og flippe mellem 4-5 forskellige programmer.

Og det er derfor, at jeg synes det er så ærgerligt, at man ikke anstrengt sig nok til at få personalet med.

De organisatoriske ændringer, du omtaler - er de ikke også resultat af, at man forsøger at høste gevinsterne, inden disse er indtrådt? Dvs. en del af en totalt uigennemtænkt implementeringsproces? Eller måske snarere udtryk for panik, hvor man forsøger at maskere et kæmpe underskud på indførelsen af sundhedsplatformen via organisationsændringer?

De ændringer jeg refererer til, er dem der beskrives i artiklen jeg linker til. Og de har sådan set intet med sundhedsplatformen at gøre. Jeg skal så hurtigt indrømme, at jeg ikke er uvildig i den sag, da jeg har et nært familiemedlem, der arbejdede sammen med lægerne i artiklen, bare i en anden faggruppe, og som også valgte at sige op uden et nyt job på hånden.

Min pointe er sådan set bare, at det kan godt være, at sundhedsplatformen alene kan bringe et hospital i næsten knæ. Men der er andre projekter, der giver mindst lige så store hovedpiner.

Min helt egen personlige mening er, at den meget hierarkiske, besparelses orienterede, ledelse, der ikke har respekt for fagligheden i det de er sat til at lede, er en katastrofe for det offentlige.

// Jesper

For os der ikke har adgang, kunne vi så få et resume af artiklen?

Mvh Bjørn

Så vidt jeg husker stod der nogenlunde sådan her...: "

Akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital i Hillerød bløder, efter at tre overlæger har sagt op i utilfredshed over, at Region Hovedstaden ikke vil give dem behandlingsansvar over egne patienter, fordi danske myndigheder ikke anerkender akutmedicin som et speciale.

Alle tre læger har fået tilbudt en stilling som akutlæger på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor de både får behandlingsansvar og kommer til at stå for at uddanne yngre læger — men for to af lægerne var det så magtpåliggende at komme væk fra Nordsjællands Hospital, at de sagde op, før de havde fået deres nye kontrakt.

»Jeg har sagt min stilling op uden at have en anden stilling på hånden. Det har jeg gjort, fordi vilkårene som akutlæge på Nordsjællands Hospital er for dårlige,« siger Halfdan Lauridsen, der 31. maj stopper på afdelingen efter knap to års ansættelse. Han føler, at han i den periode ikke har set skyggen af interesse for hverken akutmedicinen eller akutafdelingen hos hospitalets direktion.

»Efterfølgende har jeg fået en stilling i Køge, som har en selvstændig akutafdeling med et fokus i akutmedicin. Det giver meget bedre vilkår. For det, der er afgørende for en læge på en akutafdeling, er ejerskab og ansvar. Man skal have ejerskab over patientforløbene og derigennem ansvaret for at føre dem godt i mål. Ellers er det ikke muligt at drive en akutafdeling,« siger Halfdan Lauridsen.

Det synspunkt deler Marie-Laure Bouchy Jacobsson, der også har valgt at forlade Nordsjællands Hospital 31. maj til fordel for et job som akutlæge i Køge.

»Forholdene for os akutlæger er lysår bedre i Region Sjælland end i Region Hovedstaden,« siger Marie-Laure Bouchy Jacobsson og fortæller, at hun har været på Nordsjællands Hospital gennem en længere årrække og primært har søgt nye græsgange, fordi hun synes, at udviklingen på akutafdelingen i Hillerød er gået i stå.

»Akutafdelingen kører ikke, som jeg synes, at den bør køre, som en akutlæge-mindet person. Derfor har jeg takket ja til det job, jeg har fået tilbudt på Køge, hvor jeg får det fulde og brede behandlingsansvar,« siger hun. Hun ser frem til det nye job, som hun er sikker på vil give hende en meget større mulighed for at udfolde sig som læge.

I direktionen har man ikke hørt, at det kun er én af lægerne, der havde en ny kontrakt i hånden ved sin opsigelse.

»Der er tre gode medarbejdere, der har søgt et andet arbejde, hvor jeg kan forstå, at de har fået tilbudt nogle forhold og vilkår, som vi som et hospital i Region Hovedstaden ikke kan tilbyde i øjeblikket. Der er i Region Sjælland et andet fokus på læger i akutområdet bl.a. i forhold til tildeling af behandlingsansvar og efteruddannelse,« siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth. Hun bekræfter, at akutafdelingen på Nordsjællands Hospital er organiseret sådan, at patienterne behandles af speciallæger fra stamafdelingerne allerede i akutmodtagelsen.

»Den organisering mener vi er til patienternes bedste, men derfor kan der organisatorisk godt være mere plads til yderligere behandleransvar til akutlægerne. Hvor og hvordan det snit mellem de forskellige specialer og akutlæger skal lægges, arbejder vi med i øjeblikket både på hospitalet og på regionsniveau,« siger hun.

Som hospitalsdirektør håber hun på, at Sundhedsstyrelsen etablerer et selvstændigt speciale for akutmedicin, så man også på regionalt niveau kan få en ensartet organisering af de fælles akutmodtagelser (FAM). Undtagelsestilstand

Opsigelserne har sat en lavine i gang på akutafdelingen i Hillerød, hvor udsigten til at miste over halvdelen af sin overlægestab nu også har fået den ledende overlæge Lars Bo Weywadt til at forlade sin post. Hans opsigelse, som han indgav torsdag i sidste uge, fik direktionen til at holde et krisemøde, hvor de diskuterede, hvordan de skulle holde maskineriet i gang på en afdeling, der egentlig er normeret til ni overlægestillinger, én stilling som geriater og én som ledende overlæge.

Nu, hvor der er kommet opsigelser fra tre overlæger og den ledende overlæge samt bevilget orlov til en overlæge, og hvor der i forvejen stod tre overlægestillinger ledige, er kun tre stillinger besat — den ene af en rigtig overlæge, de to andre af yngre læger, hvoraf den ene er på deltid.

Den kritiske situation har fået hospitalsledelsen til at indføre en slags ‘undtagelsestilstand’, hvor afdelingen i en periode får lov til at trække på læger fra hospitalets andre afdelinger.

»Patienterne behandles stadig af meget kompetente læger i vores akutmodtagelse, det er vigtigt for mig at understrege. Det er korrekt, at der i forhold til normeringen mangler overlæger i akutafdelingen, og vi slår selvfølgelig vakante stillinger op. Vi er i øjeblikket i proces med at ansætte en ny overlæge. Indtil stillingerne i akutafdelingen er besat, supplerer vi med seks speciallæger fra andre afdelinger,« siger hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth.

At Nordsjælland har så svært at rekruttere og fastholde akutlæger, kan Halfdan Lauridsen ikke forstå. »Hillerød ligger i et område af landet, hvor man kan fodre grise med læger. Hvorfor er det så svært at rekruttere og fastholde? Det er, fordi der ikke er fokus på fagligheden,« siger Halfdan Lauridsen.

Den afgående ledende overlæge Lars Bo Weywadt synes, det er tragisk, at afdelingen falder fra hinanden — især fordi han flere gange har advaret direktionen om, at det var den vej, det ville gå.

»Jeg har sagt op som en meget naturlig konsekvens af situationen, for over for direktion har jeg gang på gang påpeget, at deres tilgang til akutmedicin ikke er måden at fastholde læger på. Lægerne vil være dér, hvor de kan bruge deres faglige og kliniske kunnen,« siger Lars Bo Weywadt, der spår, at det vil blive ved med at være svært at få fastlagt en akutlæges rolle, så længe akutmedicin ikke er et anerkendt speciale. Når man ikke kan ansætte speciallæger i akutmedicin, må man hyre læger med forskellige baggrunde.

»Men den rolle har man alligevel kunnet definere betydeligt bedre i Region Sjælland. De får således betydelig lettere besat deres stillinger end i Region Hovedstaden,« siger han.

»Det er altid meget svært at rekruttere, når man ikke kan definere tydeligt, hvad de skal beskæftige sig med, og hvad deres ansvarsområde er uden behandlingsansvar. Det er ligesom at have en afdeling, uden at man rigtigt har patienterne,« siger Lars Bo Weywadt. For at konkretisere, hvad det præcist er, de synes er kritisabelt ved det nordsjællandske hospitals måde at angribe akutområdet på, giver den ledende overlæge og hans to akutlæger sig til at ridse op, hvordan afdelingen helt overordnet håndterer en patient, der kommer ind ad døren. Visitation ikke nok

Den jobfunktion, akutlægerne får tilbudt i Region Hovedstaden, er ifølge de tre overlæger mest visitation, hvor de ved ankomst af patienter skal pege på, hvilken specialafdeling patienterne skal sendes hen.

»Men sådan skal akutlægen efter min mening ikke fungere. Det er på tide at bruge en akutlæge med dyr løn til andet end visitationsfunktion,« siger Marie-Laure Bouchy Jacobsson, der synes, at akutlægerne også bør være en del af patientforløbene og have et bredt perspektiv på patienterne frem for at se dem fra et hjørne, sådan som de højtspecialiserede læger gør.

»Akutlæger har en holistisk tilgang til patienterne, som Region Hovedstaden er holdt op med at værdsætte. Og det er en dårlig udvikling,« siger hun og fortæller, at hun i begyndelsen af sin ansættelse i Region Hovedstaden havde et håb om at kunne lave om på dette. Men i stedet for en bedring ser hun en forværring ved indførelsen af nye strukturer, der i endnu højere grad reducerer akutlægerne til visitation.

»Jeg synes, jeg som overlæge bliver snydt, når jeg i min funktion har pligt til at levere en patient til en forvagt, som jeg ikke selv må supervisere, fordi han hører til en speciallæge,« siger Marie-Laure Bouchy Jacobsson.

Lars Bo Weywadt bekræfter, at Nordsjællands Hospital anser akutlægerne som et ‘servicemellemled’, der kun tager de allerletteste patienter selv og ellers videregiver patienter til andre specialer. Det giver ikke en identitet, som har været god nok til at kunne fastholde de her læger.

»Det er meget få patienter, du kommer til at færdigbehandle på den måde. I den model, du har i Hillerød, har akutafdelingen ingen egne senge. Lige så snart patienterne bliver indlagt, er de uden for akutafdelingens regi, så der er ikke så meget ‘hands on’ for akutlæger. Det bliver korte forløb, man ekspederer,« siger Lars Bo Weywadt.

Når ens rolle kun er visitation, synes Halfdan Lauridsen, at det er ekstra utilfredsstillende, at direktionen ikke går op i, hvor patienterne sendes hen, men på grund af en kronisk overbelægning blot stiller sig tilfreds med, at patienten får en seng.

»Vi har haft overbelægning på det her sygehus i adskillige år. I stedet for at sikre, at patienterne ligger der, hvor de bliver behandlet bedst muligt, har man indført begrebet ‘kapacitetskonference’. Det går ud på at smøre patienterne ligeligt ud over hele sygehuset. Men en hvilken som helst patient kan ikke ligge i en hvilken som helst seng,« siger Halfdan Lauridsen, der har det svært med, at en patient med f.eks. blodforgiftning bliver indlagt på en gynækologisk afdeling i det øjeblik, infektionen er slået så meget ned, at feberen er faldet. Hun hører fortsat hjemme på en infektionsmedicinsk afdeling.

»At placere en sådan patient på gynækologisk truer patientsikkerheden,« siger han.

Marie-Laure Bouchy Jacobsson oplever også, at hospitalet har for få senge til regionens store antal ældre, multisyge patienter.

Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth kender godt kritikken af hospitalets kapacitetskonferencer, men er meget uenig i, at det skulle være en trussel mod patientsikkerheden.

»Kapacitetskonferencerne er en velafprøvet metode fra projektet Sikkert Patientflow, som netop skal skabe mere sikre og sammenhængende patientforløb,« siger Bente Ourø Rørth.

Marie-Laure Bouchy Jacobsson synes, Nordsjællands Hospital har bevæget sig enormt positivt i den tid, hun har været der. Så det hele er ikke sort, siger hun. Men hun oplever, at hospitalets ressourcer ikke længere er tilstrækkelige i forhold til opgavemængden. Og der er for få senge til det store antal multisyge ældre patienter. Mens hospitalerne i de andre regioner er ved at finde en god løsning på den problematik, har Nordsjællands hospital i hendes øjne ikke fulgt ordentligt med. Hun kan ikke længere se lyset for enden af tunnelen på Nordsjællands hospital.

»De økonomiske rammer er, hvad det er, og det kunne jeg godt bære, hvis det var sådan, at jeg oplevede, at vi kunne arbejde som rigtige akutlæger. Men det kan vi desværre ikke,« siger Marie-Laure Bouchy Jacobsson.

Halfdan Lauridsen, Marie-Laure Bouchy Jacobsson og Lars Bo Weywadt har sidste dag på Nordsjællands Hospital 31. maj. Den tredje akutlæge, der sagde op i samme ombæring, stopper 30. juni. Han har ikke ønsket at blive interviewet til denne artikel. "

...Sådan cirka, - det var lige hvad jeg kunne huske. Kan være jeg ikke lige fik skrevet det hele med.....

Pænt skarp hukommelse der...:-)

Sjovt som alle de hengemte professorer i sundhedsøkonomi kommer ud fra det tågede kvistværelse når der står en sulten Version2-journalist som skal opfylde sin skrivekvote inden deadline.

Hvis sundhedsøkonomer overhovedet skulle have deres eksistensberettigelse, skulle de komme på banen og søge et job, hvor de kan beregne business cases I STARTEN af projekterne, i stedet for at sidde og kloge sig bagefter.

Indtil videre er den faglige kritik fra klinikere mest kommet fra afdelinger som kræver en ekstra indsats og tilpasning af systemet, og så fra nogle praktiserende læger som alligevel ikke arbejder i Sundhedsplanformen.

Hvorfor ikke også prøve at få nogle positive historier? Det kunne være de tusindvis af sygeplejersker der hver dag sparer både halve og hele timer på grund af Sundhedsplatformen. Det kunne også være at der er et par læger der rent faktisk er glade for alle de sparede logins og den tidstro registrering som rent faktisk kan give patienten en bedre og mere sikker behandling.

Men det er måske for meget forlangt af it-verdenens svar på Ekstrabladet?

Hvorfor ikke også prøve at få nogle positive historier? Det kunne være de tusindvis af sygeplejersker der hver dag sparer både halve og hele timer på grund af Sundhedsplatformen

Det ser ikke ud til at der er så mange, der jubler og huer. Så have region nok selv vist dem frem. Snarere at der ser ud til at det mindst er en generel produktivitet fald på 11%, selv med extra ressourcer som overarbejde. Og man kan ikke sende sorteper videre til de andre hospitaler, som i starten, når det indføres på dem alle sammen.

Grunden til de de ikke kan lave valide rapport, selv om det vel var en af de vigtigste ting, i de våde DJØF som har fået indført SR, er at de viser hvad alle eksperter og kritiker viser. Så der må være fejl i dem.

Hvor mange gange skal der, være skandale omkring store offentlige it-opgaver før det går op for folk at der er noget helt galt, med de projekter ...

Jeg sidder og tænker allerede nu at de ansvarlige sandsynligvis får lov til at gå fri som i mange af de andre too-big-to-fail projekter. Jeg ville hjertens gerne spytte i kassen til et juridisk kickstarter team (el lign) hvis det bliver bevist at der er blevet implementeret noget mod emperi og UDEN bruger involvering?!

... Når jeg forstår at læger der før havde lægesekretærer oplever at IT systemerne er mere bøvlede end da de tidligere skulle fortælle lægesekretæren hvad de gerne ville have udført?

For så er det sgu da også op ad bakke at levere en succes, hvis kriteriet er at IT systemet skal være mere effektivt end en lægesekretær...

og den tidstro registrering som rent faktisk kan give patienten en bedre og mere sikker behandling.

Det er en af de værste, og største, floskler ved implementeringen af SP!

I de gode gamle dage, da lægerne stadig dikterede, startede de diktatet med at sige, d.d., klokkeslet, hvem der indtaler diktatet, cpr-nr på patienten og dernæst "diktatet". De er da rimeligt tidstro - systemet gemmer jo alle diktater digitalt, så enhver kan gå tilbage og se tidspunktet der blev trykket gem, samt lytte efter, hvis det skriftlige notat bliver væk. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive mere tidstro, i forhold til de nye forhold hvor lægen sidder og glor ind i skærmen fremfor på patienten.

Rigtigt, men registreringen er bare ikke tilgængelig for de læger og sygeplejersker der skal se patienten efterfølgende, før at diktatet er skrevet ind.

Det er dét der menes med tidstro registrering. Oplysningerne er tilgængelige for resten af hospitalet med det samme.

At der så efter min mening skal kigges på processen, så lægen ikke skal sidde og bruge skærmtid, er en helt anden snak. Det behøver efter min mening ikke at være lægen der skriver i journalen, og i praksis vil en lille forsinkelse på 15-20 minutter måske også være ligegyldig. Der går jo tid med at flytte patienten alligevel.