Personalet på de københavnske hospitaler er sat i et dobbelt skruestik: Den centrale afdeling i Region H forventer, at de ansatte kan arbejde mere effektivt med det nye it-system Sundhedsplatformen - og levere besparelser - men samtidig tegner hverdagen med systemet til, at arbejdgangene faktisk er blevet mindre effektive.
Det viser dels en række historier fra medierne om lavere produktion på afdelingerne – og professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, Syddansk Universitet, peger på regionens mangelfulde beslutningsgrundlag sammenfattet i en business case på Sundhedsplatformen som synderen.
Business casen kalkulerer med, at det er muligt sammenlagt at spare 10,5 milliarder kroner som følge af adfærdsændringer.
»Gevinstrealiseringen ved Sundhedsplatformen opleves af afdelingerne som en dobbelt straf. Dels er man ramt af en reel nedgang i produktivitet, altså færre behandlinger til samme omkostninger, og det bøder afdelingen for,« siger Jes Søgaard.
»Oveni kommer så et sparekrav fra regionen for at indhøste hypotetiske produktivitetsgevinster,« tilføjer han.
Manglende grundlag ender med gidseltagning
Især er sundhedsøkonomen ærgerlig over, at den business case, der ligger til grund for antagelserne om besparelser, ifølge ham ikke bygger på undersøgelser og empiri:
»Jeg er frustreret over, at politikerne og koncerndirektion accepterer at tage patienter og sundhedspersonale som gidsler, fordi man på et løst grundlag har regnet sig frem til gevinster og besparelser, som ikke er dokumenterede og ikke bunder i empiri,« siger Jes Søgaard.
Eksemplerne, der underbygger Jes Søgaards påstand, er mange.
Jannie Hjerpe, der er afdelingslæge og fællestillidsmand på Nordsjælland Hospital, har fortalt til Version2, at en helt banal stivkrampevaccination kræver 20 klik i Sundhedsplatformen.
En anden læge har fortalt om blodprøvebestillinger, der før tog 9 sekunder og i dag tager 90.
Og Sundhedsplatformen har i sig selv som følge af en kodefejl givet forkert indrapportering om f.eks. ambulante besøg og indlæggelser, hvilket har mindsket afregningen fra staten til hospitalerne.
»Vi hører gang på gang, at implementeringen går skævt,« siger Jes Søgaard.
Kvalitet falder
Men ikke bare de økonomiske forhold er kritisable. Også kvaliteten af det kliniske arbejde opfattes flere steder som faldet.
Læger har kaldt Sundhedsplatformen en it-katastrofe, og en kirurg på Rigshospitalet har sagt op i frustration over, at it-systemet tager tid, som normalt ville være brugt på kontakt med patienterne.
»Jeg har hørt en romantisk forestilling om, at læge og patient skulle taste ind i it-systemet sammen. Det er jo helt hen i vejret. Sådan foregår det jo ikke. Lægernes opmærksomhed er nu stift rettet mod pc’en i stedet for mod patienten,« siger Jes Søgaard.
Fraskriver regionledelsen sig sit ansvar?
Regionen opererer i business casen med, at modstand mod systemet fra klinikernes side kan spise hele besparelsespotentialet op. Jes Søgaard vil ikke afvise, at det kan være udtryk for ansvarsfraskrivelse fra koncerndirektionens side, men heller ikke, at sådan modstand kan være en risiko.
»Netop derfor skal man på forhånd undersøge, hvad der kan nære en sådan modstand. Hvis et ’system’ opfattes som værende i modstrid med det klinisk optimale og relevante for patientbehandlingen, så næres den organisatoriske modstand, og derfor skal IT-systemet tilpasses klinikken og ikke omvendt,« siger Jes Søgaard.
Jes Søgaard er helt på det rene med, at der altid vil være en vis modstand mod det nye.
»Men det falder mig for brystet, at man ikke har en plan for involvering af de ansatte, for involvering vil ofte gøre, at man oplever forandringerne som fornuftige,« siger Jes Søgaard.
»Det ender med et blame game, hvor direktionen siger til politikerne, at det er klinikernes skyld, og klinikerne siger, at det er direktionens skyld. Det er jo ren krig og helt absurd, og det tragiske er, at det går ud over patienterne.«
Region Hovedstaden oplyser, at man endnu ikke har valide data, der kan dokumentere reelle gevinster på Herlev og Gentofte Hospital.
