Professor om Sundhedsplatformen: Region bør seriøst overveje at trække stikket
Hver uge bringer nye historier om Danmarks største sundheds-it-projekt Sundhedsplatformen, som nu er implementeret på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Senest har Region H meldt ud, at en nedgang i produktion koster regionen 730 millioner kroner i statstilskud.
Udfordringerne med platformen har nået et niveau, »hvor regionens politikere seriøst bør overveje, om man kan få det til at fungere, eller om man skal trække stikket,« siger Jørgen Bansler, der er professor i datalogi ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med sundheds-it i 15 år.
»Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, ville jeg have sagt, at man kan forbedre systemet væsentligt. Det tror jeg sådan set stadig man kan, for det er i høj grad et konfigurerbart system,« forklarer Jørgen Bansler.
For eksempel har et af de mere udskældte elementer i Sundhedsplatformen været, at læger i højere grad selv skal indtaste oplysninger i journalen frem for at indtale oplysninger til en diktafon. Og der er ikke noget til hinder for, at man går tilbage til at skrive journaler og lave registreringer som før frem for at fyre lægesekretærer.
»Så i princippet kunne man formodentlig godt få det konfigureret, så det fungerer væsentlig bedre. Men jeg må sige, at jeg har mistet tilliden til, at Region H er i stand til at løfte den opgave,« siger Jørgen Bansler.
Klar til at optimere
I Sundhedsplatformens program mener programdirektør Gitte Fangel ikke, at kritikken holder.
»Til nytår bliver vi færdige med implementeringsfasen, og så går vi over til optimeringsfasen,« forklarer hun.
»Det betyder også, at den samlede styrke kommer til at arbejde med at udbedre de problemer, lægerne oplever.«
Gitte Fangel anerkender, at der for et hospital som Herlev, som gik live for halvandet år siden, har været lang tid mellem implementerings- og optimeringsfasen, selvom der også er blevet løst problemer løbende.
Omvendt er platformen kun lige gået live i Region Sjælland, og de får brug for mindst et år, før de er helt inde i systemet, vurderer programdirektøren.
»Vi kan ikke bygge det hele på én gang, men vi skal nok komme i land,« siger hun.
Negativ spiral
Uanset hvad regionspolitikerne måtte vælge, er det ikke en beslutning, man skal træffe let, men noget, som man bør få uvildige eksperter til at undersøge først, understreger Jørgen Bansler.
Beslutning er heller ikke et spørgsmål om enten-eller. Hvis man ønsker et nyt system, vil det formentlig tage mindst fem år at få på plads. I den tid bør man fortsat forbedre på Sundhedsplatformen.
Professor i Sundhedsøkonomi ved SDU Jes Søgaard vil ikke tage stilling til, hvad der skal til for at få systemet til at fungere, og siger også, at det ikke ligger til ham at være pessimistisk. Alligevel kalder han situationen for Region H »særdeles vanskelig«.
»Hvis produktiviteten ikke normaliseres, går regionen bankerot,« siger han.
»Hvis produktiviteten ikke normaliseres, går regionen bankerot.«
Regionens hospitaler er på grund af Sundhedsplatformen gået ned i produktion – og dermed mister regionen 730 millioner kroner i den del af indtægterne, der bestemmes af, hvor mange patienter der behandles.
»De er inde i en negativ spiral, hvor underskuddet vokser, og produktiviteten forbliver 4-8 pct. under normalen. Det kan de håndtere i år, men det vil give problemer allerede næste år, hvor regionen har indskrevet besparelser i budgettet – som følge af Sundhedsplatformen.«
De dystre udsigter for Sundhedsplatformen er ikke nødvendigvis værre, end hvad det kræver at skifte systemet ud.
»Hvis du skal have en helt ny runde med udbud, så vil det tage mindst tre-fire år. Og det vil have juridiske konsekvenser,« siger Jes Søgaard.
»For der er jo mere end den danske case på spil for Epic. Hvis der bare er en eneste mulighed for, at de kan få tørret alt af på kunden, så vil de gøre det. Og de vil forsøge at hente så mange penge ind som muligt, for de har givetvis også investeret i det her. «
Ingen dokumentation for sparemål
Problemer med Sundhedsplatformen ledte i september til en ekstrabevilling fra Region H på 10 millioner kroner, og i november satte regionen yderligere 42 millioner kroner af til at opruste på nogle af de mere pressede områder og samtidig genansætte fyrede lægesekretærer.
Ikke desto mindre forventer Region Hovedstaden fortsat at høste økonomiske gevinster på baggrund af platformen. For eksempel ved at forbedre og effektivisere arbejdsgange.
Men ser man på erfaringer fra USA, hvor man i årevis har anvendt EPJ-systemer fra Epic og lignende leverandører, er der ikke nogen dokumentation for, at systemet giver effektiviseringer.
Det viser en granskning af den eksisterende litteratur på området, som Jørgen Bansler har lavet, og som Ingeniørens it-medie, Version2, kunne præsentere onsdag.
»Det er lige meget, hvordan man vender og drejer det: Der er ingen dokumentation for, at EPJ-systemer af denne type – heller ikke Epics systemer – skulle føre til højere produktivitet og mere effektive arbejdsgange,« siger Jørgen Bansler om sin forskning.
Mens studierne i nogle tilfælde fortæller om øget produktivitet, så er der mange tilfælde, hvor produktiviteten på amerikanske hospitaler faktisk er faldet, efter at man er overgået til EPJ.
Denne artikel strammer fra avisen Ingeniøren, fredag.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
