Professor om statslige it-projekter: »Prisen bliver det afgørende. Så har man skandalen«

9. maj 2017 kl. 10:374
Større engagement fra topledelsen og mere fokus på kvalitet i valget af projekt er afgørende for at undgå statslige it-skandaler, mener Pernille Kræmmergaard.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De statslige ledere har et for snævert fokus på økonomi, når de i en udbudsproces vælger leverandør.

Ny statslig it-strategi

Det fremgår af regeringsgrundlaget af november 2016, at regeringen vil 'lancere en ny strategi for mere professionel it-styring i staten'.

Der er desuden gennemført et kasseeftersyn af det statslige it-område og en evaluering af indsatsen for at professionalisere statens it-projekter, som viser, at der er behov for at styrke styringen af det statslige it-område og understøtte opgavevaretagelsen i de statslige myndigheder.

Mere konkret vil strategien indeholde følgende punkter:

  • Styrket opfølgning på store, samfundskritiske it-projekter.
  • Overblik over statens it-udgifter og it-portefølje.
  • Bedre styring af it-drift.
  • Bedre forsyningssikkerhed for kritiske it-systemer.
  • Et løft af kompetencer og myndighedernes arbejde med it.
  • Øget brug af fælles løsninger på it-området.
  • Stående tværstatsligt it-udvalg.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

Det siger Pernille Kræmmergaard, der er professor på Aalborg Universitet og direktør i Digitaliseringsinstituttet, som et af to bud på fokusområder i den kommende statslige it-strategi i en artikel på Digitaliseringsstyrelsens website.

»Man tolker udbudsreglerne for snævert, og prisen bliver det afgørende. Så har man skandalen. Hvis nu man havde en realistisk pris på forhånd, så var det jo ikke endt med en skandale,« siger hun til Digitaliseringsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Version2 har tidligere omtalt Skats valg af KMD til at drifte og videreudvikle systemet Skattekontoen.

Valget faldt på KMD blandt fire tilbudsgivere, fordi man herfra tilbød den laveste pris, nemlig 98 millioner, mens Netcompany som den næstbilligste byder ville have 145 mio. kroner og CSC Danmark 204 millioner kroner.

Samtidig fik KMD ikke den højeste pointtildeling på kvalitet.

Dengang hæftede Pernille Kræmmergaard sig ved, om KMD's lave pris - som var langt under udbudsprisen på 240 mio. kroner - kunne få betydning for projektkvaliteten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg bemærker, at KMD vinder til en pris, der er væsentligt under udbudsprisen. Det kan godt få mig til at stille spørgsmål, om der kan leveres i den rette kvalitet i overensstemmelse med udbudsmaterialet til en så markant lavere pris,« sagde Pernille Kræmmergaard til Version2.

For lille fokus på kvalitet

Naturligvis har leverandøren et ansvar for, at de kan levere det, de byder ind, men ansvaret falder i sidste ende tilbage på staten, lyder det i artiklen fra Digitaliseringsstyrelsen.

Derfor er det ifølge Pernille Kræmmergaard også så vigtigt at kunne tolke buddenes kvalitet, og det kræver stærke kompetencer. Er fokus ensidigt på de finansielle gevinster, er det også det, man bliver holdt op på.

»Man kigger ikke nok på de kvalitative gevinster. På den tid, borgerne sparer og den forbedrede service, de mærker. Det er ærgerligt,« siger professoren til Digitaliseringsstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremadrettet bør man også lave udbuddene af it-projekter i tættere dialog med leverandørerne, mener Pernille Kræmmergaard.

»Der mangler dialog med leverandøren tidligt i processen. I dag skal man være gode til at sige, hvad man vil have, og så kommer leverandøren med en løsning. Men man bør i stedet formulere det problem, der skal løses, og så sammen finde en løsning. Det er for sent at have dialogen efter kontraktindgåelsen, hvor prisen er lagt fast,« siger hun og tilføjer:

»Hvis du har indgået den forkerte kontrakt, kan du lave nok så meget kontraktstyring.«

It kan ikke behandles som et stedbarn

Det andet bud på fokusområder ifølge professoren er, at de statslige projekter skal bemandes med mere kompetente styregrupper, og toplederen skal engagere sig mere, hvis statens it-projekter skal sejle uden om de store skandaler.

»It-projekter er substantielt anderledes end andre projekter, og der er brug for bedre kompetencer i forhold til at til at sidde i it-styregrupper. Derudover er det noget, som ledelsen bliver nødt til at prioritere som en opgave og bruge tid på. I dag bliver det alt for ofte noget, der ryger oven i en i forvejen fyldt kalender,« siger Pernille Kræmmergaard.

Hun mener, at det er godt, at der nu kommer en strategi, og fokus bør altså først og fremmest være på opkvalificering af dem, der skal lede it-projekterne.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
10. maj 2017 kl. 11:11

Enig i at pris spiller en for stor rolle - fordi det er en konkret fælles målestok. Forretning og it er stadig meget langt fra at kunne kommunikere effektivt om krav og muligheder. Jeg ser også en fokus på bod fremfor positive incitamenter i aftaler som en sandsynlig medvirkende årsag (det er let at måle når mål ikke nås - sværere at måle når der leveres bedre en forventet).

3
9. maj 2017 kl. 14:31

Udefra set ligner det at en stor del af problemet er, at der laves "big bang"-udbud hvor man hellere skulle opstille en række delmål samt (og det er egentlig det vigtigste) fastlægge regler/udviklingsstandarder, som ville gøre det overkommeligt at skifte leverandør hvis et delmål ikke blev afleveret i tilfredsstillende kvalitet.

2
9. maj 2017 kl. 11:27

Jeg er helt enig i ovenstående, at man skal have fokus på kvaliteten.

Problemet er at udbud er hårde fakta og tal der vurderes ud fra - og kvalitet er ikke hårde fakta. Og det er svært at lave udbud hvor opgaven fastlægges hen igennem projektet, for så skal man når man vælger leverandør vælge ud fra hvem man TROR kan løse opgaven bedst - og det er heller ikke hårde fakta. Laver man udbud så man skal vælge ud fra en tro på en leverandør så vil der helt sikkert kommeindsigelser fra de vragede leverandøre.

1
9. maj 2017 kl. 11:16

I det konkrete eksempel bude en så stor prisforskel medfører løftede øjenbryn.

  1. er der tale om at underbyde markedet ?
  2. er der tale om en ublu fortjeneste ?
  3. er der tale om en misforståelse (hos lavest bydende) som viser sig senere og forsøges indhentet ved tillægsaftaler ?

Men i almindelighed, så skal emnet ses historisk. Det var blandt andet KAmmeradvokaten som helt tilbage i 198x skabte grundlaget for den herskende praksis: konkurrence og valg af laveste pris. Det er DEN praksis, som giver problemerne.

Og ja, mkonkurrence er godt, og ja, de der indforståede langtidsægteskaber med en leverandør uden konkurrence er ikke sundt.

Men er anti-tesen: laveste pris sundt ? Øjensynlig ikke efter resultaterne at dømme.

Der er kun een mulig løsning: udbud og konkurrence, men valg af leverandør baseret på konkret bedømmelse OG leverandørens referencer (track record).

Hvis det er gået dårligt flere gange, gad så vist hvad der sker i fremtiden ? Også selvom det er lavpris, så kan det være et dyrt valg.