Professor om klageafvisning: Datatilsynet venter på, at Google dummer sig »big time«

14. august 2019 kl. 05:1116
Professor om klageafvisning: Datatilsynet venter på, at Google dummer sig »big time«
Illustration: Privatfoto.
Datatilsynet har afvist at bruge kræfter på en borgers klage mod Google. To eksperter peger på, at beslutningen godt kan forsvares, mens en tredje mener, at tilsynet har ledt efter en kattelem for ikke at påtage sig en stor sagsbehandlingsopgave.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Datatilsynets beslutning om ikke at bruge kræfter på en klage over Googles behandling af personoplysninger holder vand.

Sådan lyder det fra flere eksperter i kølvandet på, at den danske GDPR-myndighed har afvist at behandle en borgerklage mod Google.

Datatilsynet har blandt andet henvist til, at det vil medføre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug at gå ind i sagen, og at klagerens interesse i at få klagen behandlet ikke er stærk nok.

»Umiddelbart ville jeg have gjort det samme som Datatilsynet i den her sag,« siger Peter Blume, der er professor med fokus på persondataret ved Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at Datatilsynet formelt set har mulighed for at gå ind i sagen, men at myndigheden i forvejen må prioritere hårdt i forhold til, hvilke sager, der bliver taget op. Derfor vil det det gå ud over arbejdet med andre sager, hvis Datatilsynet kastede sig over klagen mod Google, påpeger han.

Nødvendige oplysninger eller ej

Klagen handler om, at Google automatisk sætter flueben ved en række indstillinger i Googles tjenester, som fører til, at der indsamles oplysninger om brugerne. Google har blandt andet indstillet som standard, at brugernes historik på søgemaskinen »bliver brugt til at hjælpe Google med at tilbyde mere relevante resultater og anbefalinger«, selvom brugeren er logget ud af sin Google-konto.

Ifølge borgerklagen er den slags indsamling af data ikke nødvendig for, at Googles tjenester kan fungere, og derfor peger klageren på, at der er tale om et brud på persondataforordningens artikel 25. Denne del af forordningen skal netop sikre, at dataansvarlige kun behandler de personoplysninger, der er nødvendige til det specifikke formål med en tjeneste.

I afvisningen peger Datatilsynet på, at det er nemt for brugeren at fjerne flueben, som Google har sat på forhånd, hvis brugeren ikke har lyst til, at tech-giganten skal behandle oplysningerne på vedkommende. Peter Blume mener også, at det er et argument, der kan spille en rolle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der kan godt argumenteres for, at de her oplysninger bidrager til formålet om at levere en god søgemaskine, og at brugerne desuden har nemt ved at slå indstillingerne fra, hvis de ikke ønsker det på den måde. Det er kombinationen af de to argumenter, der gør, at det kan virke overdrevet, hvis tilsynet skulle starte en omfattende sag mod Google,« siger Peter Blume.

Venter på en big time brøler

Vurderingen bakkes også op af Søren Sandfeld Jakobsen, der jura-professor med særligt fokus på persondata ved Copenhagen Business School. Ifølge ham er klagen relativt beskeden, og derfor mener han, at myndighederne godt kan forsvare at vente med at gå i gang med en undersøgelse, indtil der kommer en mere alvorlig sag.

»Der er nok mere fidus i at vente til, at de dummer sig big time, og sådan tror jeg også, at man tænker i de andre tilsynsmyndigheder i Europa. De har taget en dyb indånding og venter på at få en sag mod Google, Facebook, Apple og Amazon, der er lidt bedre, og som de kan lægge en masse kræfter i gennem en koordineret indsats,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Han peger på, at Datatilsynet i forbindelse med en eventuel sagsbehandling kunne se frem til lange måneder med korrespondance med Google, hvor virksomheden ville sige, at deres behandling af data følger persondataforordningen. Derfor er det en omfattende vej at gå i forhold til alvorsgraden i sagen, mener han.

»Den her sag kommer ikke til at batte noget i sidste ende. Det her kan ikke ende som hverken en bøde- eller erstatningssag, det er det ikke groft nok til. Det er et spørgsmål om, hvilke sager man mener er alvorlige nok til at gå ind i, og der er jeg enig med Datatilsynet.«

Flere svar mangler

Både Peter Blume og Søren Sandfeld Jakobsen pointerer, at der stadig er uklarheder i forhold til, hvordan artikel 25 skal fortolkes i praksis. Derfor erkender de, at det kan være en god ide med en sag, der giver en bindende afgørelse på, hvad der er tilladt på området for standardindstillinger.

»Helt grundlæggende mangler vi afklaring i forhold til, hvordan man skal forstå artikel 25. Vi ved ikke endnu, om det er okay at lave den her behandling, hvis bare det er nemt for brugeren at slå fra igen,« siger Søren Sandfeld Jakobsen og tilføjer, at artikel 25 er pyntet med alle mulige modifikationer:

»Der er nogle vage og uklare bestemmelser, som nøjes med at udtrykke nogle grundlæggende principper, og det er jo fint, men det er uvist, hvor forpligtende det er i sidste ende.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har både brugerne og virksomhederne ikke en interesse i, at myndighederne træffer afgørelser om, hvordan man skal navigere i forhold til artikel 25?

»Jo bestemt. Men spørgsmålet er igen, om det her er den rigtige sag. Hvis man taber den og ender med at give Google ret, så står man med skægget i postkassen, og så er der dannet grundlag for, at Google kan handle på den her måde. Det er bedre at tage en mere sikker sag, hvor der er større chance for, at man vil vinde.

»Stort set alle har berøring med Google«

Jon Lauritzen, der er advokat med speciale i persondataret og GDPR ved advokatfirmaet DLA-Piper, deler ikke helt den samme opfattelse, som GDPR-eksperterne fra CBS og Københavns Universitet.

Han er kritisk overfor Datatilsynets argumenter i forhold til at lade klagen ligge, og ifølge ham har myndigheden »fundet en kattelem,« fordi de ikke har ønsket at bruge tid på klagen.

»Det er jo ikke en ukendt tjeneste, som bare bliver brugt af førsteholdet i en lille håndboldklub. Stort set alle har berøring med Google, og jeg synes ikke, at Datatilsynet lægger nok vægt på det her,« siger han.

Derudover peger han på, at det vil være interessant for alle parter at få en afklaring på, hvordan artikel 25 skal fortolkes – også selvom afgørelsen kan ende med at sige, at Google ikke har handlet forkert

»Når tilsynet afviser at gå ind i sagen, ender det med hverken at være fugl eller fisk for klageren,« siger Jon Lauritzen.

En bemærkelsesværdig krølle

Med Datatilsynets beslutning om at lade klagen ligge bliver der ikke truffet en beslutning om, hvad der er tilladt i forhold til GDPR i denne omgang.

Alligevel har der sneget sig en bemærkning ind, som måske giver et praj om, hvordan en fremtidig på området sag vil falde ud.

Datatilsynet har nemlig lagt vægt på, at »behandlingen af oplysninger om dig kan slås fra uden større indsats fra din side. Dette alene er efter Datatilsynets umiddelbare opfattelse ikke i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk 1 eller 2,« skriver myndigheden.

Ifølge Jon Lauritzen tegner den bemærkning et billede af Datatilsynets holdning til sagen, og derfor ærgrer det ham, at de ikke tager bladet for munden og træffer en endelig beslutning.

»Datatilsynet skriver i afgørelsen, at det ikke umiddelbart er i strid med artikel 25, men det er jo ikke en vurdering, som de er bundet af. Det er ærgerligt, at der ikke bliver truffet en endelig beslutning, som man kan rette sig efter,« siger Jon Lauritzen.

Også Søren Sandfeld Jakobsen studsede over Datatilsynets formulering, men han påpeger, at man stadig må vente med at få endeligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at Google sætter fluebenene på forhånd.

»Det er jo hele den diskussion, som sagen skulle have fundet en afklaring på. Det kan Datatilsynet ikke sige endegyldigt på forhånd, og det kræver en nærmere undersøgelse, som så ikke blev taget op denne gang«

Version2 har været i kontakt med Google og Datatilsynet, men ingen af dem har ønsket at kommentere sagen yderligere.

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
16
15. august 2019 kl. 16:14

Tak for svar, Kenn Nielsen.

Jeg kender ikke dette medie, så jeg tror på din vurdering. At jeg ganske rigtigt ikke ser ud til at dele holdninger med dem på de fleste områder, betyder ikke, at jeg ikke sættter pris på evt. reelt dybdeborende historier og afsløringer. Og hvis denne historie holder vand, så er det meget alvorligt (men måske ikke så uventet), selv om det er Trump-tilhængere, der fremlægger den.

Som du sikkert har opdaget, betragter jeg disse tech-giganter som forbrydere - i praksis en form for mafia. Og det gør jeg også, selv om de evt. forsøger at bekæmpe Trump. Det skal ske med demokratiske midler - ikke med manipulation, censur og lusk. Totalitære styrer er mindst ligeså slemme, hvis de kommer fra "venstrefløjen" eller Demokraterne (der er dog nok ikke meget venstrefløj over Google).

Så tak for linket og historien - jeg glæder mig så til, at der for alvor gå hul på den, for jeg har ikke hørt til det andre steder fra. Men som sagt - det undrer mig ikke - Shoshana Zuboff har netop Google som en af de største syndere - måske endda den største - og jeg tænker ikke, at hun er trump-tilhænger.

15
15. august 2019 kl. 11:53

Er det en troværdig kilde? Fake News?

Jeg mener at Project Veritas laver gammeldaws undersøgende journalistik, med undercover "agenter". Eller ved hjælp af whistleblowers.

Og de har gjort det i flere år. De har bla. sat fokus på valgsvindel, hvor folk stemmer flere gange, staten-i-staten, osv.

Indrømmet; det meste er USA-ting.

Men lige nøjagtigt Silicon Valley Big Tech berører os alle.

Og BigTech's 'censur' undertrykker nok mest holdninger som jeg gætter på du ikke deler, - men det gør ikke afsløringerne usande. "Debanking" kommer også til at berøre os.

Deres afsløring omkring sociale medier har fået google-ejede Youtube til at fjerne video'er osv. Derfor mit link til deres (Proj.Veritas') bitchute-backup.

K

14
15. august 2019 kl. 08:07

Det virker ikke logisk - men samtidig er det ikke rimeligt, hvis borgerne hver især skal til at føre klagesager på EU-niveau.

I vid udstrækning overføres sager til det land, hvor firmaet har hjemsted. Det er så - af andre årsager - for store multinationale firmaer ofte Irland, og deres datatilsyn har sandt at sige tallerkenen fuld. Så kan de så ærgre sig over, at de ikke fik kradset mere ind i selskabsskat!

Artikel 80 stk. 1 giver så vidt jeg kan se (jeg er ikke jurist!) muligheden for at lade "forbrugerorganisationer" føre sagen på ens vegne. Vi behøver som borgere mao. ikke stå alene, men det kræver at vi samler os, og det kræver at vi - når der er sag - stiller os til rådighed for forsamlingen.

Jeg vil ikke nævne navne, men der er allerede nationale og europæiske organisationer som er i gang med sager, og som også tager livtag med de store. For udfordringen er tit, at det ikke går særligt hårdt ud over den enkelte, men at der køres "grønthøster" på industriel basis, så det går betydeligt hårdt ud over os alle samlet set.

Artikel 80 stk. 2 ville give videre mulighed for at førnævnte "forbrugerorganisationer" kunne tage sager op af mere almen interesse, og ikke i samme grad måtte sidde over vente på at en konkret borger følte sig tilstrækkeligt konkret generet. Trods det, at der i høringsfasen blev gjort opmærksom på det, så "glemte" man lige at få den mulighed med i vores nationale lovgivning. Trist, men vel ikke overraskende, set i det store perspektiv.

Så det noget, som er forankret i staterne og det er noget, som skubbes rundt imellem staterne, efter nogenlunde ens regler. Og det kræver at nogle kan og vil argumentere for at de ganske konkret er generet (noget man så valgte at vurdere borgeren ikke var i dette tilfælde).

Jeg kunne personligt godt ønske mig, at det fik lige så megen opmærksomhed på EU-plan, som f.eks. konkurrenceområdet, og gerne med egen kommisær som kunne tage de store og mere princippielle sager op. Vi så at man af konkurrencehensyn havde en kontant mening om forvalg af browsere, så hvorfor ikke på samme måde have en mening om forvalg for søgemaskiner? Men det bliver vist en drøm.

13
15. august 2019 kl. 06:44

Jeg forstår godt tilgangen. Men jeg forstår ikke at EU ikke har lavet et tilsyn der kollektivt kan stå for de klager der måtte komme ind pga GDPR-overtrædelser hos multinationale virksomheder.Det danske datatilsyn kunne fint sagsbehandle sager mod virksomheder som er nationale og lade et EU-tilsyn om de multinationale selskaber.

Jeg kan godt følge dig her, Peter I Hansen, og har tænkt det samme. For hvordan forholder det sig med afgørelser, som det danske Datatilsyn har truffet, ift. de andre lande? Er afgørelsen gældende overnationalt, eller kan hvert land træffe sin egen, måske modstridende, afgørelse iht. GDPR?

Det virker ikke logisk - men samtidig er det ikke rimeligt, hvis borgerne hver især skal til at føre klagesager på EU-niveau. Så vil de fleste give tabt på forhånd. Så må klagegangen være, at man klager til det danske tilsyn, som så er forpligtede til at føre sagen videre til afgørelse på EU-niveau.

12
14. august 2019 kl. 20:54

»Der er nok mere fidus i at vente til, at de dummer sig big time, og sådan tror jeg også, at man tænker i de andre tilsynsmyndigheder i Europa. De har taget en dyb indånding og venter på at få en sag mod Google, Facebook, Apple og Amazon, der er lidt bedre, og som de kan lægge en masse kræfter i gennem en koordineret indsats,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

Jeg forstår godt tilgangen. Men jeg forstår ikke at EU ikke har lavet et tilsyn der kollektivt kan stå for de klager der måtte komme ind pga GDPR-overtrædelser hos multinationale virksomheder.

Det danske datatilsyn kunne fint sagsbehandle sager mod virksomheder som er nationale og lade et EU-tilsyn om de multinationale selskaber.

11
14. august 2019 kl. 19:54

Ja, som unladelsessynd.

Ja, netop....

Og den blotte antydning af hvad beviserne nu dokumenterer, ville (og vil måske stadigvæk) få folk til at råbe "Uligevægtig konspirationsteoretiker med dobbelt sølvpapirshat"

Jeg kan slet ikke vurdere historien i det link.... Jeg håber, at andre kan gennemskue, om det er fup eller fakta, og vil lægge deres overvejelser frem vedr. det.... Er det en troværdig kilde? Fake News?

9
14. august 2019 kl. 16:41

Godt argument, Anne-Marie Krogsbøll.

Professorens dumhed har ingen grænser, jeg spekulerer på, hvem der har givet ham graden !

Dansk Datatilsyn, det er en flok kolbøtter og amatører !

8
14. august 2019 kl. 15:35

Jeg vil jo mene, at når Datatilsynet er gjort opmærksom på en sag, og afviser at behandle den, kan Google bagefter sige, "Da i ikke anlagde sag, mente vi at det betød, at i accepterede vor handlemåde"

Præcis, Erik Gotfredsen. Og hvis man skulle tabe en sag, så er det jo udtryk for, at der enten er et gevaldigt hul i GDPR, eller at nogen helt bevidst har ønsket at give tech-giganterne denne appelsin i turbanen. Så må vi jo i gang med at kæmpe endnu engang for at få skovlen under disse fup-samtykker. Dt nytter jo ikke at lege struds og stikke hovedet i busken.

Det er bedre at tage en mere sikker sag, hvor der er større chance for, at man vil vinde."

Jeg kan ikke se, at en evt. tabt sag her på nogen måde skulle forhindre, at man senere kan tage en anden sag op, hvis man mener, at den kan vindes?

Hele argumentationen viser, hvor hundeangst man er for disse storforbrydere. Man kryber jo decideret for dem.

De seneste dage har der været fokus på, at en stadig større del af forskningen finansieres af private firmaer og fonde:https://finans.dk/politik/ECE11549035/Private-fonde-betaler-en-st%C3%B8rre-del-af-forskningen/"Man bider ikke den hånd, man spiser af":

Hvilken hånd spiser Juridisk Fakultet, hvor Peter Blume er ansat, og oven i købet sidder i forskningsrådet for, af? Man vil i hvert fald meget gerne have ekstern finansiering på juridisk institut - hvilket jeg anser fpr yderst betændt. For hvis selv de institutioner, som uddanner vore jurister og forskere, er privat finansieret, hvordan kan man så tale om et bare tilnærmelsesvis retfærdigt retssystem?https://jura.ku.dk/Forskning/ekstern-finansiering/

7
14. august 2019 kl. 15:14

Et udsagn fra artiklen: "Hvis man taber den og ender med at give Google ret, så står man med skægget i postkassen, og så er der dannet grundlag for, at Google kan handle på den her måde. Det er bedre at tage en mere sikker sag, hvor der er større chance for, at man vil vinde."

Jeg vil jo mene, at når Datatilsynet er gjort opmærksom på en sag, og afviser at behandle den, kan Google bagefter sige, "Da i ikke anlagde sag, mente vi at det betød, at i accepterede vor handlemåde"

Eller hva?

6
14. august 2019 kl. 11:45

Her er måske en af forklaringerne på, at det slatne Datatilsyn ikke tør gå efter Google:https://www.computerworld.dk/art/248482/google-lukker-stort-dansk-prestigeprojekt-efter-blot-et-enkelt-aar-splinternyt-initiativ-er-under-opsejling

Google har i den grad fået møvet sig ind i det offentlige. Dette "læringshus" er et af Googles lobbyist-tiltag, hvor man har indgået aftale med Københavns Kommune om, at denne kan sende arbejdsløse på gratis (og tvungne?) kurser hos Google. Man presser derved borgerne i favnen på tech-diktatorerne:https://www.kk.dk/nyheder/google-og-koebenhavns-kommune-vil-styrke-10000-danskeres-digitale-kompetencer

Mit indtryk har de senere år været, at Datatilsynets nye ledelse har været udpeget efter ikke at kunne finde på at spænde ben for den tidligere - og sikkert også den nuværende - regerings tech-forelskelse og dertil hørende hoved- og skruppelløse planer. Og derfor kan vi kigge langt efter tiltag derfra, som for alvor generer Google og andre tech-giganter. (Mon Gulisano som så mange andre topembedsmænd har været på kujrser/rejser til Singularity University/Singularity Nordic?)

Nu frygter jeg for, hvad Googles nye trojanske hest i vores samfund går ud på.

5
14. august 2019 kl. 11:02

Alle vil gerne bruge Facebook, og det er gratis. Alle besøger websider hvor Google Analytics overvåger. Android smartphones bruges meget, og brug registreres af Google, men apps er gratis og det er jo sjovt og nemt for forbrugeren.

Gratis services har desværre en ond kant, det er svært at sikre mod overvågning og misbrug.

Løsningen kan være helt at stoppe brug af Facebook og Google. Men dermed bliver det også sværere at være på Internettet.

De fleste e-mails der sendes er stadig ukrypterede, som åbne postkort, selvom det i flere år har været muligt og gratis at kryptere. I mange tilfælde skriver vi beskeder via Messenger, det er også Facebook, hvem ser med? Vi sender e-mail fra smartphones, men ved ikke om både Apple og Google ser med?

4
14. august 2019 kl. 09:48

Tak for svar, Kenn Nielsen. Jeg er (desværre) enig.

3
14. august 2019 kl. 09:42

De er medløbere - medskyldige - kujoner.

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Så længe at Google,Facebook,Twitter, fintech, osv. propaganderer for "det rigtige" - set med Datatilsynets chef's øjne - så vil der der ikke ske meget. For vi må huske på at chefen's chef (EU) ønsker at presse medlemslandenes udvikling i en bestemt retning, og herligheden ved denne retning understøttes af Google&Co's undertrykkelse af alternative opfattelser. Udover dette, så véd man også godt at Google&Co kan påvirke valg - helt ned til den enkelte kandidat. Ingen ønsker at kaste den første sten. Derfor vil vi blive ved med at vente på at de virkeligt kvajer sig. K

2
14. august 2019 kl. 07:22

Jeg regner herefter Datatilsynet som medskyldige i tech-giganternes overtagelse af verdensherredømmet. For det er præcist denne holdning ("Det er måske ikke helt fint i kanten, men det ikke så slemt, at vi vil gribe ind"), myndighedernes ignoreren og seen igennem fingrene med de små sager, der gennem de seneste 10 år har gjort, at tech-giganterne nu sidder på magten. På trods af, at myndighederne mange gange er blevet bedt om at gribe ind, inden det er for sent. Det er de mange bække små af denne type, som nu er blevet til tech-giganternes verdensherredømme og privatlivets undergang.

Og vores Datatilsyn har ikke fattet det - de kan ikke se det store billede - de kan kun se elefantens tånegl, og er/spiller for dumme til at indse, at det er en elefant, de kigger på.

De er medløbere - medskyldige - kujoner.

1
14. august 2019 kl. 07:08

.. udtalelser af Blume og Sandberg. Og jeg synes ikke, at argumenterne for at vente på en større sag holder. Hvad hvis der aldrig kommer en endnu større brøler fra Googles side? Så er Google (endnu engang) lykkedes med at kuppe os, uden at nogen myndigheder gider/tør/har lyst til at gribe ind? Det betyder jo bare, at man ved ikke at behandle sagen i praksis potentielt har undergravet en vigtig paragraf i GDPR.

Tror man, at andre tech-giganter og private firmaer vil lade det gå upåagtet hen? Selvfølgelig ikke - man har åbnet for en ladeport af lignende misbrug.

Gælder argumentationen også ift. f.eks. bankernes hvidvask? "Sagen er ikke stor nok til at vi gider komme efter dem, vi vil hellere vente, til de har svindlet for 1000 000 000 000 kr. , og ikke bruge vores kræfter på en sag om 5 000 000 000 kr."? (Googles udnyttelse af dette mulige "hul" er jo mange milliarder værd for Google).

Eller gælder argumentationen også, hvis en kvinde anmelder sin mand for at brækket hendes arm - "Nej, vi har for få ressourcer - vi vil hellere vente, til han har dummet sig BigTime og har brækket dine ben"? En latterlig måde at argumentere på ift. retssikkerhed.

Og det lille "hint" om, hvad vej sagen vil gå, holder heller ikke. For hvis det faktisk er tilsynets umiddelbare holdning, at der ikke er hold i klagen, så vil de jo ikke komme ind i en langvarig og ressourcekrævende brevkrig med Googles advokater - og der er nok grænser for, hvor mange breve Christian Schmidt har kræfter til at sende. Så jeg tolker det tvært imod som om, de dukker sig, og træffer en uforpligtende ikke-afgørelse, som giver Google ret, selv om de faktisk ikke mener, at Google har ret. Imens kan Google vinde hævd på at udnytte lovgivningen på denne måde - de former retspraksis.

Og det er ikke en lille sag! Det er en kæmpe sag, der handler om tech-giganters og andre firmaers og myndigheders ret til at aflure os, fordi vi ikke har kræfter til at værge for os, fordi det er en umulig opgave at gøre. Og det er yderst bekymrende, at tilsynet åbenbart ikke har fattet omfanget og kernen i problemet - de har ikke læst deres "Overvågningens Tidsalder" (Zuboff), selv om den nu er kommet på dansk, og burde være pligtlæsning for alle, som interesserer sig for, og har ansvar for kampen for retten til privatliv. Hvis de havde læst den, ville de aldrig have kunnet finde på at afvise sagen - med mindre de simpelthen er kujoner, eller under pres eller blevet "smurt" på en eller anden måde.

Lad os nu sige, at afgørelsen ville falde ud til klagerens fordel. *Tænk, en enorm betydning det ville få for alle de andre steder i techgiganternes overvågningsfremtog!"

Det er jo i allerhøjeste grad et principelt spørgsmål.

Lad os så i stedet sige, at afgørelsen gav Google medhold. Så ville vi vide, at der er et kæmpe hul i GDPR, og at vi derfor er nødt til at begynde at kæmpe for at forbedre GDPR , da den ellers ikke er det papir værd, den er skrevet på.

Nu ved vi ikke andet, end at vore myndigheder alligevel (som med Sundhedsplatformen) - på trods af GDPR - ikke har mod og mandshjerte nok til at tage kampen op med tech-giganternes verdensherredømme.

Det er en katastrofe. Porten er åbnet for, at forbryderne kan gå igang med at udnytte alle mulige andre uklarheder til overgreb mod os, i det de nu ved, at hvis bare de holder sig lige under mord og fysisk voldtægt (bare illustrative eksempler - skal ikke tages bogstaveligt), så er der ingen (herhjemme, i det mindste), der tør/orker at komme efter dem.

Argumentet med at vente på, at Google dummer sig BigTime, holder ikke. Google og de andre tech-giganter dummer sig ikke. De har en slagplan, en drejebog. De ved, de har myndighederne i deres hule hånd. De har råd til nogle af verdens bedste advokater. De skaber ad omveje deres egen lovgivning og former retspraksis med sager som denne (læs Zuboff), og de ved nu, at ingen tør komme efter dem, når de omformer vores love og samfund.

Google er blevet verdens herre - vore myndigheder Googles villige håndlangere, og vi vi kan ikke mere regne med dem.

Jeg er rystet over de to professorers defensive og slatne holdning til håndhævelsen af vore rettigheder. Deres tydelige bæven og rysten i bukserne for disse giganter. Og jeg har nu helt (det har været undervejs, siden de blev omorganiseret og "styrket") mistet tilliden til Datatilsynet.