Professor: Kun 235 har højt specialiseret it-viden på de højere læreanstalter

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
En lang række OECD-lande bruger flere penge på forskning inden for det naturvidenskabelige og tekniske område end Danmark, viser ny analyse fra Dansk Industri.

»Når man ser på de højere læreanstalter i Danmark, så sidder der ca. 235 personer, som er højt specialiseret inden for det digitale område – datalogi og softwareudvikling – og kun et fåtal af dem arbejder med algoritmer og for kunstig intelligens. Det er simpelthen for få, hvis vi skal sikre Danmarks internationale styrkeposition i de kommende år.«

Det siger Stephen Alstrup, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet ifølge DI Business. Han er også netop blevet udpeget til bestyrelsen i Innovationsfonden.

Han ser både et øget behov for mere forskning og et kæmpe behov for opkvalificering af lærerne i hele uddannelsessystemet fra grundskolen og frem, så eleverne er klædt på til at leve i og videreudvikle et stadigt mere digitaliseret samfund.

»De mange og store opgaver, der forventes løst af undervisnings- og forskningsverden inden for it, kan 235 personer ikke løfte alene. Så vi bliver både nødt til at se på bevillingernes størrelse og antallet af stillinger på universiteterne. Men det er mindst lige så vigtigt at se på, hvordan vi får de nødvendige stillinger besat – og der kommer vi ikke uden om at se på, hvordan vi bedst tiltrækker højt kvalificerede medarbejdere fra udlandet. Konkurrencen om dem er meget stor, og det nytter ikke noget, hvis vi kun eksporterer hjernekraft,« påpeger Stephen Alstrup.

Læs også: Dansk datalogiprofessor: Det er pressens skyld, når det går galt i offentlige it-projekter

Siemens: Der er et efterslæb på STEM

Bjarne Lykke Sørensen, der er direktør for Siemens’ nordiske og baltiske industridivision, er enig. For Siemens betyder det meget at kunne rekruttere medarbejdere med tekniske kompetencer på højt niveau – f.eks. med hardcore programmeringskompetencer – men også faglærte medarbejdere med gode tekniske færdigheder, anfører han.

»Der mærker vi, at der er et efterslæb i det danske uddannelsessystem, hvor vi i en periode har haft for lidt fokus på matematik og hele det tekniske område,« fortæller Bjarne Lykke Sørensen.

Regeringen har i den seneste aftale med Folketingets partier afsat 300 mio. kr. af forskningsreserven til det digitale område. Men en lang række OECD-lande bruger flere penge på forskning inden for det naturvidenskabelige og tekniske område end Danmark, viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI) – og nogle lande satser stort på udvalgte områder som eksempelvis kunstig intelligens (AI).

Tyskland har eksempelvis afsat 7,5 mia. kroner frem mod 2020 til at digitalisere den tyske industri – og den tyske delstat Bayern har afsat 15 mia. kr. til forskning og uddannelse på det digitale område over fire år. Frankrig satser bl.a. på at forske i AI og har afsat 11 mia. kroner frem mod 2023.

Dansk Industri mener på den baggrund, at der bør afsættes en milliard kroner ekstra til teknisk og naturvidenskabelig forskning i næste finanslovsforslag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Markus Hornum-Stenz

om det er et problem som kan løses med tilførelse af resourcer til uddannelse.

Problemet kan også være mere strukturelt:
At "der sættes strøm til" stadig flere opgaver i håb om nogle effektiviseringsgevinster, som først kan realiseres, når en ny klasse arbejdstagere (data analytikere i bred forstand) kan omsætte indsamlet data til information og videre til viden.
Måske er det simpelthen for store forventninger?

Det er jo relevant at huske i denne sammenhæng, at det der her efterspørges, er kapacitet til at uddanne datalogi/matematik-specialister.
Men kan disse specialister, når de er uddannet, mon reelt indfri de forventninger der er til den jobrolle de skal udfylde, når de bliver færdiguddannet og ansat til en høj løn?

Man må jo eksempelvis antage, at de kommer til at fremlægge deres analyser for nogen beslutningstagere, som stadig skal beslutte sig for om det de får præsenteret som fakta, faktisk er fakta - eller der er lagt forudsætninger ind undervejs, som de ikke er enige i.

Min oplevelse er, at der i organisationer ofte ikke er vilje til at handle på de informationer man har, hvis den viden ikke understøtter de meninger, man i forvejen har (tænk fx. på hvidvaskskandaler i bankerne).
Til gengæld er der voldsom efterspørgsel efter marketingfolk og komminikationsspecialister, som kan arbejde den anden vej og finde data, som understøtter den viden man mener at have i forvejen.

Fx hvis man forestiller sig at en analyse viste, at et decentralt sundhedsvæsen med mange små sygehuse i 80% af behandlingssituationerne giver større borgertilfredshed pr investeret krone end få store supersygehuse.

Eller at internettet ville fungere meget bedre, hvis de mest atypiske 2% af brugerne blev pålagt at ændre adfærd og dette indebar at alle fik deres internetbrug "fingerprintet" og overvåget i detaljer.

Alex R. Tomkiewicz

Der er sikkert en del relevans i dette og ind imellem har kejseren vel trods alt noget tøj på. Men jeg oplever også, at vi i vores samfund er både glade for og interesserede i at skabe problemer, som vi kan arbejde med og forske i. Modellen ser nogenlunde således ud:

  1. Identificer nogle observerbare problemer eller noget som kan effektiviseres. Undgå helst at forstå eller grave i det egentlige grundlag for problemerne eller grunden til at tingene fungerer som de gør.
  2. Lav et forskningsprojekt omkring de tre vigtigste problemer og deres løsninger.
  3. Udkomme: Forskningsprojektet identificerer to eller tre løsninger samt to nye problemer.
  4. For hver af de to nye identificerede problemer: Gå til trin 1.

En stensikker måde at holde dette system kørende på.

Efter mange års undren, har jeg måttet konstatere, at vi har viden og teknologi til at løse mere end 95% af både vores samfunds - på alle planer - og hele verdens problemer. Det er ikke viden, uddannelse og teknologi som er selve barrieren. Selvom det er vigtigt.

:-)

Log ind eller Opret konto for at kommentere