Professor: Justitsministeret ’pyntede på svar’ om sessionslogning

Et tidligere svar fra Justitsministeriet om, hvor nødvendigt sessionslogning var, er måske ikke vildledning, men et forsøg på at pynte på virkeligheden, vurderer juraprofessor. I praksis var logningen nemlig ubrugelig.

Det er ’mudret’ og ’uklart’ og et forsøg på at pynte på virkeligheden. Men decideret vildledning er der nok ikke tale om.

Sådan lyder professor Jens Elo Rytters vurdering af et skriftligt svar om sessionslogning, som Justitsministeriet sendte til Folketinget i maj 2012. Her spurgte Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, nemlig direkte til, om Politiet eller PET havde brugt data fra den omstridte internetlogning af danskerne - sessionslogning - til at opklare forbrydelser eller terror.

Læser man svaret, får man det indtryk, at sessionslogning er vigtigt for Danmarks politi og efterretningsvæsen, men den 2. juni i år meldte justitsminister Karen Hækkerup (S) ud, at sessionslogning blev afskaffet, fordi den aldrig havde været et brugbart værktøj. Hun kunne på et samråd samme dag ikke give nogen eksempler på, at sessionslogning havde været brugt til formålet.

Læs også: Vildledte Justitsministeriet om internetlogning? Se de kreative svar

Version2 har bedt Jens Elo Rytter, der er ekspert i statsret, om en vurdering af svaret i forhold til reglerne om vildledning af Folketinget.

»Der bliver eksplicit spurgt til sessionslogning, og så svarer man med henvisning til nogle bredere begreber. Det virker, som om man forsøger at pynte på det her svar ved at gøre det lidt uklart, hvad man henviser til som noget, der har værdi for politiet. Det er ret svært at forstå, hvad der bliver svaret på,« siger Jens Elo Rytter til Version2.

Der er klare regler om, at ministre og embedsværk ikke må vildlede Folketinget med forkerte oplysninger. Men sådan en besvarelse, hvor der ikke som sådan står noget forkert, men hvor svaret er bredt ud for at dække over virkeligheden, er ikke direkte vildledning, vurderer han.

»Jeg mener ikke, at det er en klokkeklar sag om vildledning af Folketinget, men det ligner et svar, hvor man vil få sessionslogning til at fremstå mere brugbart, end det reelt var,« siger professoren.

Undervejs i svaret bliver en række andre forhold nævnt, uden at det bliver forklaret, hvad det har med sessionslogning at gøre.

»Svaret er lidt mudret, for der bliver trukket en masse ting ind. For eksempel skriver de, at internettet i stigende grad bliver brugt til at dele børneporno, men ikke noget om, hvorvidt sessionslogning kan bruges til at opklare børnepornoforbrydelser,« siger Jens Elo Rytter.

Læs også: Tom Behnke vred over sessionslognings-forsvar: ’Jeg blev bundet historier på ærmet’

Sessionslogning er en særlig dansk opfindelse og blev indført sammen med EU’s direktiv om telelogning i 2007. Gennem årene har skiftende justitsministre og regeringer udskudt den planlagte evaluering af logningsreglerne og hele tiden svaret, at hele logningspakken var nødvendig for politi og efterretningsvæsen. Det ændrede sig i første omgang i december 2012, da et flertal uden om regeringen tvang en redegørelse frem om brugen af sessionslogning hos politiet og PET, hvor facaden begyndte at sprække.

I april i år blev EU’s direktiv om telelogning annulleret af EU-Domstolen, som i en vurdering af den samlede pakke af regler fandt dem i strid med EU-borgernes grundlæggende ret til privatlivets fred.

I den anledning kiggede Justitsministeriet så på de danske regler – som på nogle områder er lidt strammere og beskytter borgerne bedre end EU-reglerne – og det førte altså til, at sessionslogning blev afskaffet. At det skulle tage så lang tid at nå til den konklusion, er dog tankevækkende, mener juraprofessoren.

»Det må længe have stået klart for myndighederne, om sessionslogning kunne bruges eller ej. Det er regler fra 2007 – og nu skriver vi 2014. Man kan undre sig over, at det skulle tage så lang tid,« siger Jens Elo Rytter.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Simon Mikkelsen

Det er muligt at det er på kanten, om folkestyret er blevet vildledt i juridisk forstand.

Men der er ingen tvivl om, at hvis svaret er formuleret af en nogen lunde kompetent person, er det bevidst mudret til med irrelevant information. Det er gjort i en sådan grad, at spørgeren fik den stik modsatte opfattelse af svaret end hvad virkeligheden var, og hvad der måske stod hvis man sorterede alt det overflødige fra.

Det vil jeg i daglig tale kalde groft vildledende.

Hvis nogen kan slippe afsted med at levere sådanne, bevidst manipulerende, svar, skal der altså laves noget om på Christiansborg. Men sagen burde prøves og hoveder burde rulle!

  • 21
  • 0
Henrik Secher Jarlskov

Det er vel et rimelig fundamentalt problem med folkestyret, hvis vores egne politikere forsøger at forsvare en teknologi der for det første koster private virksomheder en masse penge og derved gør samfundet og kommunikation i samfundet dyrere imens det samtidig krænker både EU-lov og principperne for Ytringsfrihed og den personlige frihed i Grundloven?!

Hvilken interesse har ministeriet i at opretholde denne useriøse logning? Er der nogen der har gravet i det? ... Jeg kan ikke se hvorfor at det skulle være værd at forsvare! Det koster teleselskaberne penge, det bliver ikke brugt og det krænker både vælgere og EU-love. Der må være nogle samarbejdspartnere der har presset på for at beholde det system og kunne få mere ud af det end vi dumme danskere - ellers giver det jo ikke mening!

  • 6
  • 0
Mogens Ritsholm

Det er ikke usædvanligt, at svaret på et spørgsmål er undvigende.

Så kan man jo bare stille et nyt og mere skarpt spørgsmål.

Men i kulturen i Folketinget er det relativt sjældent, at man straks følger op med uddybende spørgsmål.

Hele Telebranchen kunne umiddelbart se, at svaret var ufuldstændigt. Og de fleste retsordførere kunne formentlig også se det.

Derfor indgik svaret heller ikke i den fortsatte politiske proces.

Jeg finder det meget værre, at man fremsatte forslag til yderligere udskydelse af revisionen uden at tage udgangspunkt i den redegørelse, som et flertal i Folketinget havde krævet inden udgangen af 2012.

Først sendte man lovforslaget ud uden omtale rapporten i december 2012.

Derefter sendte man redegørelsen på 36 sider ud få dage efter eller næsten samtidigt. Men det var lige op til Jul. Så den endte først efter kopieringen i dueslagene en gang i Januar.

Heldigvis var der nogle retsordførere, der var vågne og tog sagen op ved lovbehandlingen på basis af redegørelsen. Og de fik også påvist fejl vedrørende omtale af sessionslogning i redegørelsen. Bl. a. var der i redegørelsen beskrevet 3 eksempler på brug af sessionslogning. Men de to af dem drejede sig slet ikke om sessionslogning, hvilket blev afsløret via en byge af spørgsmål.

Tilbage blev kun et eksempel med netbankindbrud, hvor man under heldige omstændigheder kunne påvise, at et indbrud havde fundet sted ved hjælp af sessionslogning. Denne logning hjalp dog ikke med at finde misbrugeren, hvis IP-adresse var kendt i forvejen af politiet.

Hvordan kan man fremsætte et forslag om udskydelse med den ene hånd uden af egen drift at inddrage den redegørelse, som man sidder med i den anden hånd?

Det spørgsmål er i mine øjne langt mere alvorligt.

  • 12
  • 0
Mogens Ritsholm

Her er presseomtale af forslaget om udskydelse af revision. Den blev bragt i CW den 28. januar 2013.

http://www.computerworld.dk/art/223953/minister-udskyder-beslutning-om-l...

Læg mærke til, at redegørelsen slet ikke er omtalt.

Den blev nemlig først offentliggjort på FT ca. den 6. februar.

Læg i øvrigt også mærke til min kommentar til artiklen, hvor jeg netop undrer mig over, at redegørelsen ikke indgår som en vigtig basis for lovforslaget om udskydelse.

Jeg så først redegørelsen den ca. 8. februar, da en retsordfører bad mig om en teknisk forklaring på indholdet og en samlet vurdering.

Men det burde JMIN jo selv have gjort i bemærkningerne til lovforslaget. I stedet er det slet ikke omtalt i bemærkningerne.

  • 9
  • 0
Finn Christensen

Bare rolig, der er kun tale om en nød-vildledning..

En mand i fortiden[1], som kendte butikken indefra, sagde at "der findes tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik".

Men vi skal jo opfinde den dybe tallerken igen, så herhjemme er der tre slags løgne: Statistik, Se og Hør og Embedsværkets Nødløgne(tm).

[1] Britiske forfatter og premierminister Benjamin Disraeli (1804–1881)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize