Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«

21. januar 2019 kl. 11:3112
Professor i it-projekter tvivler på succes med EFI-afløser: »Det er for indviklet«
Illustration: Elnur/Bigstock.
Det nye inddrivelsesssystem PSRM er ikke radikalt forbedret siden forgængeren EFI, mener Søren Lauesen fra IT-Universitetet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det kommende inddrivelsessystem PSRM, der skal erstatte it-skandalen EFI, bringer forhåbninger om en bedre digitaliseret inddrivelse af gæld med sig.

Professor Søren Lauesen, IT-Universitetet, beskæftiger sig bl.a. med store it-projekter, kravspecificering og user stories.

Det er der brug for, efter EFI blev lukket i 2015. EFI kontrollerede ikke indkommende data ordentligt, og det betød blandt andet, at systemet inddrev gæld, der var forældet.

Mistanker om, at EFI derfor inddrev gæld ulovligt, fik skatteminister Karsten Lauritzen til at lukke den automatiske gældsinddrivelse i systemet i 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu skal et særligt indgangsfilter i det nye it-system PSRM sikre, at staten inddriver gæld lovligt i fremtiden. Men spørgsmålet er, om det er nok.

Det mener professor på IT-Universitetet Søren Lauesen ikke. Han har gennemgået en række dokumenter for Version2, der handler om kommunernes onboarding til det nye inddrivelsessystem.

Og dommen er klar. Søren Lauesen tror ikke, at de nye krav til data og det nye indgangsfilter kan sørge for en gnidningsfri og korrekt inddrivelse.

»Det er for indviklet. Der er ikke sket nogen radikale forbedringer siden EFI. Reglerne er næsten lige så indviklede, selvom der er kommet et par lempelser, men ellers er det samme kompleksitetsgrad,« siger han i et interview med Version2.

Opgaven er »fuldkommen håbløs«

Han er overrasket over omfanget af den opgave, særligt kommunerne står overfor nu med at blive tilsluttet det nye inddrivelsesssystem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Opgaven er fuldkommen håbløs for en lille kommune. For en stor kommune er det en stor belastning. Så det er ikke noget, man bare lige gør,« siger Søren Lauesen.

Med PSRM er kommunerne tvunget til at tilrette sine it-systemer, så de kan tale sammen med inddrivelsessystemet. Og som Version2 tidligere har berettet, er kommunerne frustrerede over den store opgave, der venter dem.

I et brev til skatteminister Karsten Lauritzen (V), som Version2 er i besiddelse af, skriver KL, at Skat udvikler det kommende inddrivelsessystem for at forenkle sin egen sagsbehandling uden at tage hensyn til, at kommunernes arbejdsprocesser vil blive mere komplicerede som følge af det.

Spørger man Søren Lauesen, er han nervøs for, at den omfattende opgave med de mange it-systemer kan være dømt til at mislykkes.

Han frygter, at den yderste konveksens for PSRM kan blive, »at det endnu en gang går i fisk«.

Ingen win-win

Søren Lauesen fra IT-Universitetet stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunerne ikke selv må inddrive den gæld, kommunens borgere og virksomheder har til dem.

Det var tilfældet før kommunalreformen og Skats fødsel i 2005. Der havde kommunerne selv ansvaret for at inddrive borgeres og virksomheders gæld til dem.

Søren Lauesen mener ikke, at det er optimalt at tvinge kommunerne til at deltage i statens digitaliserede gældsinddrivelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er ingen win-win. I et sundt samfund, hvor to parter skal arbejde sammen, så har de begge to fordel af det samarbejde,« siger han.

Skat er i samarbejde med kommunerne og kommunernes it-leverandører i fuld gang med at planlægge, hvordan kommunerne skal tilsluttes det kommende inddrivelsessystem.

Men først når PSRM er færdigudviklet, kan kommunernes it-leverandører begynde at tilpasse de kommunale it-systemer, så de kan snakke sammen med PSRM og levere korrekt stamdata.

I august vurderede Rigsrevisionen, at der stadig er store mangler ved PSRM, og at det først vil være endeligt i drift i 2021.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
23. januar 2019 kl. 10:31

Der er jo ikke nogen seriøse IT-folk med økonomisk baggrund som tror på at der kommer en EFI-afløser som virker.</p>
<p>Og de kommuner som tror at de kan gøre det bedre! De har ikke fattet noget og dem ryster jeg på hovedet af, men jeg forstår deres frustrationer.

Amen og meget sørgeligt.

Ryd først op i typerne af restancer, samt de meget skæve typer og dem med skøn og utallige variationsmuligheder frasorteres og går til menneskelige hænder.

11
22. januar 2019 kl. 16:47

en statue på torvet, selv om fingeraftrykkene ofte bliver betydeligt dyrere end statuen...

10
22. januar 2019 kl. 13:45

Skiftende politikkere står i kø for at sætte deres fingeraftryk på lovgivning og bekendtgørelser, også indenfor skatteområdet. Vi lever i Danmark (og i mange andre lande) i et samfund, hvor politikkerne er overbeviste om, at flere love og flere bekendtgørelser er lykken. Selv om de ofte siger noget andet i medierne.

Sådan et forretningsområde, her skatteområdet, bliver jo komplekst at administrere, det er logik for burhøns. Og det kan nogle konsulenter fra de store software huse ikke ændre på.

Konsulenterne går gerne ind i sådanne projekter, da det i sagens natur giver basis for en masse timer. Og at styregruppen er inkompetent kan man ikke bebrejde konsulenterne for.

9
22. januar 2019 kl. 13:02

Når PSRM engang sættes i gang, har diverse fede overskrifter i Ekstrabladet m. fl. i mellemtiden forårsaget så mange opportunistiske ændringer og justeringer i skattelovgivningen, med udgangspunkt i den sædvanlige gule misundelse, at PSRM er langt bagud allerede fra starten. Opgaven er uigennemførlig, med mindre man kan få politikerne til at sidde på deres hænder i minimum een valgperiode, så systemet kan køres ind i ro og fred - og det betvivler jeg kraftigt vil finde sted.

8
22. januar 2019 kl. 12:26

IT Branchen har selv en hel det af skylden for det hype der til stadighed er omkring digitalisering og anvendelsen af it i det offentlige.

Gennerelt fortæller div. leverandører, konsulenter etc. at alt kan lade sig gøre. De lever jo selvsagt af det, -- hvad de end gør, Success eller ikke? --. Statslige kompetencer på de områder er stort set null. Det kan det vel egentlig også, hvis opgavestiller ud-skriver en blanko check, -- så evighedsmaskinen kan køre!

Det egentlige problem er IT naive politikere, som branchen har fortalt, at IT kan gøre alt for os. -- Der er ingen forbehold hos politikere og deres embedsværk etc. -- Til stadighed heller ikke efter de hundredevis af fiaskoer, vi har hørt om inden for det offentliges regi. Kun post-traumatisk kritik, når det viser sig ikke at virke og megamillioner er spildt. Offentligheden hører så vidt alene om de største kuldsejlede projekter.

mvh.

7
22. januar 2019 kl. 11:10

Problemet er/var ikke EFI eller EFI’s afløser. Løsningen er heller ikke kommunale pantefogeder for de laver samme fejl som i EFI og de gik typisk efter de ressourcesvage borgere, for de ressourcestærke borgere gik til advokat/revisor.

Der er vel ingen tvivl om, at man havde en bedre gældsinddrivelse før centraliseringen og EFI. Så selvom det ikke var perfekt, så er det bedre at rulle tilbage, end at fortsætte med dødssejleren.

6
22. januar 2019 kl. 08:55

Som jeg husker det, så havde kommunerne faktisk relativt godt styr på inddrivning bl.a., men ikke mindst, igennem de daværende kommunale pantefogeder, men så besluttede man sig til, at der måtte være nogle stordriftsfordele ved at centralisere hele skidtet.

Det var jo netop problemet - at de kommunale pantefogeder, heller ikke havde styr på loven(e). Der var et hav af klagesager!

Der var og er stadig alle mulige modstridende regler for hvornår der kan modregnes og i hvad - lige som at den samme handling kan føre til to forskellige udfald.

Min skatteprofessors ynglingseksempel var et sæt enæggede tvillinger som boede på samme villavej og et og alt var ens, på nær at den ene var ejendomsmægler og den anden var politimand.

De købte og solgte samme størrelse rækkehus, til samme pris, på samme tidspunkt og med samme begrundelse - forflyttelse.

Alligevel er fortjenesten på ejendomssalget skattefrit for politimanden og skattepligtigt for ejendomsmægleren. De samme regler/love fører altså til to forskellige udfald som kan betyde mange hundredtusinder i forskel.

Men det er ikke bare et spørgsmål om branchekode, for det er tilknyttet det skattemæssige begreb kaldet nærring. Og det er et vurderingsspørgsmål om mange salg der skal til, før du i skattemæssig sammenhæng betragtes som nærringsdrivende. Du kan være uheldig at det sker fra første salg. Du kan også være heldig at det aldrig sker. Det afhænger af den skattemæssige vurdering af salget og især hensigten.

Dette er bare en blandt utallige særregler. Problemet var dengang og er stadig i dag - at der er fordelings- og værdipolitiske hensyn bygget ind i skatteloven(e).

Problemet er/var ikke EFI eller EFI’s afløser. Løsningen er heller ikke kommunale pantefogeder for de laver samme fejl som i EFI og de gik typisk efter de ressourcesvage borgere, for de ressourcestærke borgere gik til advokat/revisor.

Problemet med EFI er helt overordnet er at man ”sætter strøm til noget som ikke virker” og det kan et (nyt) IT system ikke løse.

5
21. januar 2019 kl. 22:46

Hvis man som typisk slesk politiker ikke kan få en politik, der åbent går ud på dette igennem folketinget, så kan man på denne måde göre det i det skjulte og så bagefter bare påstå at man ikke fik den rigtige historie af embedsmändende. Som med "Offentlighedsloven".

Jeg er temmelig enig med dig generelt, men især i det citerede. Jeg tror dog der er en anden type politiker der udover det ovenstående, men af en anden drift. Der findes den drevne type som du beskriver, der får sin vilje i det skjulte, og så tror jeg, at der findes en inkompetent type, der bare ikke rigtigt ved hvad han/hun foretager sig.

Fx. tror jeg ikke at SF vil indføre Tobin-tax, som Pia Olsen Dyhr ofte har kaldt en mærkesag, med det formål at straffe børsreguleret handel og flytte penge væk derfra. Det vil dog sandsynligvis blive tilfældet, al den stund at broderparten af pengemængden i dag skifter hænder via over-the-counter produkter, især i valuta-handlen. Dét er blot et eksempel på at de ikke forstår konsekvenserne af deres udmeldte politik.

Det er min analyse ihvertfald..

4
21. januar 2019 kl. 16:17

Har Danmark virkelig så mange særlige interesser, at denne mængde lovgivning overhovedet giver mening

Nej. Det giver ingen mening.

Det som hovedsageligt forårsager "bureaukrati-apokalypsen" er nok at politikerne egentligt er löbet tör for inspiration og gode sager at lovgive omkring og i stedet for at tänke lidt mere, så begynder de at moralisere.

Först i det skjulte gennem skatter og afgifter som skulle straffe "de onde" og hjälpe "de gode" (indtil Staten blev afhängig af pengene og så blev Alle straffet), indtil for nyligt, hvor Skat.dk reelt er kollapset i beparesler og kaos, så fortsätter de med trivselsundersögelser, håndtryk og törkläder og svineköd og "Danske Värdier" overalt.

Noget andet besynderligt er at det ikke er mange andre i verden lande end Danmark der behöver et helt ministerium kun dedikeret til Skat. Det normale er at det er Finansministeriet som har ansvaret for både statens indtägter og udgifter.

Fordelen, om man vil, er måske hvis lovgivningen på et område er meget kompleks og uigennemskuelig så kan de få, der har råd til at betale for eksperthjälp til at forstå lovens betydning, få meget lempeligere forhold end de der ikke har råd. Man öger også värdien af konsulent-sektoren.

Hvis man som typisk slesk politiker ikke kan få en politik, der åbent går ud på dette igennem folketinget, så kan man på denne måde göre det i det skjulte og så bagefter bare påstå at man ikke fik den rigtige historie af embedsmändende. Som med "Offentlighedsloven".

3
21. januar 2019 kl. 15:38

Og de kommuner som tror at de kan gøre det bedre! De har ikke fattet noget og dem ryster jeg på hovedet af, men jeg forstår deres frustrationer.

Som jeg husker det, så havde kommunerne faktisk relativt godt styr på inddrivning bl.a., men ikke mindst, igennem de daværende kommunale pantefogeder, men så besluttede man sig til, at der måtte være nogle stordriftsfordele ved at centralisere hele skidtet.

Ud røg dem i kommunerne, som havde viden, og kommunerne fordringer kom til at sejle, med solide huller i de kommunale budgetter til følge.

Og nu virker det så til, at man er ved at "tørre" den vanskelige del af opgaven af på kommunerne, som nu skal levere mere eller mindre mundrette bidder til det centrale system. Hvis kommunerne er frustrerede, så er det med god grund. Det virker som det rene og skære Ebberød Bank.

2
21. januar 2019 kl. 15:15

Når politikkere forhandler om skattelove, så sidder hvert politisk parti med deres samfundsøkonomiske model (Adam, Smek eller hvad de nu hedder) åben på deres laptop.

På disse samfundsøkonomiske modeller som vi bedst kan beskrive som et gigantisk samfundsøkonomisk regneark – har hver parti ”justeret” de forskellige parametre således at parameteret matcher deres politiske overbevisning.

Tror man f.eks. ikke på effekterne af ekspansiv finanspolitik så skrues der ned for den parameterværdi og op hvis man tror det modsatte – så sættes den op.

Samtidig sidder at politikkere at kigger på deres ”vælgerbase” idet familieformen er i kolonner (kernefamilie, fraskilt med 2,3,4 børn osv.) som så igen er underopdelt i boformen (Parcelhus, andelsbolig osv.).

På rækkerne nedad kommer indtægten eller skal vi sige rollen (Direktør, underdirektør …. Opvasker …. Arbejdsløs osv.).

Via politikerens to-finger-system ryger tallene langsomt og usikkert ind i modellen og der kigges kun på politikerens fokusvælgere når f.eks. der stilles forslag om at bruge X mia på pensionister, uddannelse og lignende.

Når så de politiske forhandlinger er overstået, skal det som man blev enige om, ”oversættes” til lovsprog. Og det som den ene politiker betragter som et ”helt naturligt åndehul” ser den anden politiker som et ”skattehul”.

Og så kører det forfra i 1., 2. og 3. behandling i folketinget. Nu blev det til lov og nu kan vi lave et ”nyt” EFI-system.

Der er jo ikke nogen seriøse IT-folk med økonomisk baggrund som tror på at der kommer en EFI-afløser som virker.

Og de kommuner som tror at de kan gøre det bedre! De har ikke fattet noget og dem ryster jeg på hovedet af, men jeg forstår deres frustrationer.

Problemet er at man indbygger så mange sociale og dobbeltsidede/trippeltsidede hensyn i skattelovgivningen, at det i praksis ikke kan lade sig gøre at udregne den ”korrekte skat”. Et sådan tal findes ikke.

Hvis du som politiker vil ”have penge i kassen”, så afskaffer du enhver form for topskat, fradrag mv. og laver en flad skat som er den samme sats for direktøren og kassedamen. På den måde kommer der mere i "kassen".

Jeg ved godt at det ikke sker, men det er lige så sikkert at EFI-afløseren heller ikke kommer til at virke, for hovedproblemet med EFI har aldrig været af teknisk art.

1
21. januar 2019 kl. 11:46

Har nogle overvejet at problemet måske ligger her:https://www.skm.dk/love/gaeldende-love/gaeldende-skattelove

Der er fuldstændigt absurd mange love og regler om beskatning. Det er 100% totalt umuligt for hverken softwareudviklere, dommere, og især borgere at finde rundt i det her virvar.

Har Danmark virkelig så mange særlige interesser, at denne mængde lovgivning overhovedet giver mening? Og hvis vi har, er der fordel i det alligevel?