Sundhedsøkonom: Intet bevis for påstået milliardbesparelse med Sundhedsplatformen

Luftkastel
Det nye it-system Sundhedsplatformen i Region H skal ifølge en business case medføre økonomiske gevinster som følge af ændret adfærd hos personalet - men der mangler et empirisk grundlag, påpeger professor i sundhedsøkonomi.

Det er ikke underligt, at der er opstået stor frustration blandt mange læger og sygeplejersker i Region Hovedstaden over det nye it-system Sundhedsplatformen.

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

For de forventede mere effektive arbejdsgange med tilhørende milliardgevinster – som centraladministrationen i regionen kalkulerer med, og som skal indregnes i budgetterne fra år ét – bygger på et udokumenteret grundlag.

Det konkluderer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

Han har vurderet den business case for Sundhedsplatformen, som Region H har fået udarbejdet sammen med Region Sjælland i forbindelse med it-investeringen på i alt cirka 3 milliarder kroner.

»Det er kommet bag på mig, at regionerne vælger et it-system og implementerer det uden empirisk dokumentation for de antagelser om adfærdsmæssige forandringer, man opererer med – og som altså ligger til grund for de besparelser, som man regner med, at Sundhedsplatformen vil give,« siger Jes Søgaard om business casen, som Version2 har fået aktindsigt i.

Mere effektiv proces og administration

Professoren understreger, at det var helt rigtigt at udskifte de op imod 30 gamle it-systemer i Region H. De medførte dobbeltregistrering, manglende overblik over patienternes journal, lange it-svartider og problemer med at logge på.

Men gevinsten på i alt 10,5 milliarder kroner ved at indføre Sundhedsplatformen er stærkt tvivlsom.

Besparelserne skal ifølge business casen vise sig på fem områder:

Nemlig som følge af bedre behandling og patientforløb, mere effektive kliniske processer, mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning og endelig mere effektiv administration og ressourceplanlægning.

Og det er disse markante forandringer i arbejdsgange, som professoren altså stiller spørgsmål ved om vitterlig vil indtræffe i det omfang, Region H forestiller sig.

Læs også: Forsker: Omfattende arbejdsændringer med Sundhedsplatformen var ikke forberedt godt nok

Rene it-gevinster i form af mere bl.a. stabil drift og mere effektiv it-udvikling udgør i tillæg en mindre andel af det samlede besparelsespotentiale.

Der skal toppræsteres på alle parametre

Men ikke nok med, at tallene ud for de enkelte poster ifølge professoren bygger på antagelser om ændringer i dagligdagen på hospitalerne - og altså uden dokumentation.

Man opererer også med et scenarie, hvor Sundhedsplatformen vil fungere helt optimalt i enhver afkrog af det komplicerede hospitalssystem – i Region H med 30.000 slutbrugere:

»De forventede gevinster og besparelser baserer sig på, at samtlige 2.500 funktionaliteter fungerer optimalt. Nogle steder følger adfærden af, at klinikere ikke kan gøre andet, skriver man, andre steder følger den af god ledelse. Men alle og enhver ved, at sådan er det aldrig,« siger Jes Søgaard.

Læs også: Læge og blogger: Sundhedsplatformen ligner en IT-katastrofe under opsejling

De forventede gevinster og besparelser baserer sig på, at samtlige 2500 funktionaliteter fungerer optimalt. Men alle og enhver ved, at sådan er det aldrigJes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet

Hverdagen modbeviser it-optimismen

Hverdagen på de københavnske hospitaler tyder på, at professoren har ret. Allerede nu fortæller afdelingerne om, at deres produktion falder som følge af langsommere arbejdsgange med Sundhedsplatformen.

Læs også: Sundhedsplatformen presser produktionen på hovedstadens hospitaler

Og dermed fordamper muligheden for besparelser - i hvert fald så hurtigt, som Region H mener.

Eksempelvis fortalte Jannie Hjerpe, der er afdelingslæge og fællestillidsmand på Nordsjælland Hospital, mandag på Version2, at en hel banal stivkrampevaccination kræver 20 klik i Sundhedsplatformen.

Ifølge hende er det overgjort, og mange af de oplysninger, der skal indtastes, er helt unødvendige.

Læs også: Læge på Hillerød Hospital: Simpel vaccinering skal overdokumenteres i Sundhedsplatformen

Et andet eksempel er, at Sundhedsplatformen som følge af en kodefejl har givet forkert indrapportering om f.eks. ambulante besøg og indlæggelser, hvilket har mindsket afregningen fra staten til hospitalerne.

Læs også: Overlæge: Jeg tvivler på gevinster med Sundhedsplatformen i overskuelig fremtid

Erfaringerne findes - og kunne måles

En mere realistisk business case ville ifølge Jes Søgaard operere med sandsynligheder for forskellige udfald – og dermed komme frem til andre besparelsesmuligheder.

Men først og fremmest burde business casen have været udarbejdet på et datagrundlag, som man havde god mulighed for at skaffe via studier på de hospitaler i England og Holland, som har implementeret systemet bag Sundhedsplatformen, nemlig Epic.

Eksempelvis har VU University Medical Center og Academisch Medisch Centrum i Amsterdam indført Epic-systemet.

Virkning, sikkerhed, kvalitet og økonomi af nye sundhedsteknologier skal dokumenteres. Hvorfor så ikke Danmarks største sundheds-it-satsning nogensinde

»Man burde have sendt en bred gruppe antropologer, klinikere og økonomer ned på disse sygehuse og ved hjælp af før-efter-data, interviews og observationsstudier afklare, hvordan indføringen forløb,« siger Jes Søgaard.

Samtidig kunne man gennemføre arbejdsgangsanalyser på egne sygehuse suppleret med interviews med nøgleklinikere om forventelige effekter af det nye system:

»Disse kombinerede data kunne bruges til at estimere forventelige tilsigtede og utilsigtede virkninger, som kunne bruges i en mere realistisk business plan og til identificere, hvor de ømme tæer ligger,« siger han og tilføjer:

»Jeg har ikke set sådanne data.«

Lægens produktivitet falder

Jes Søgaard nævner en antagelse om effektivisering af patientadministration og klinisk planlægning, som skal opnås ved at lægerne samtidig med deres kliniske og medicinske opgaver også skal overtage lægesekretærernes arbejde. Det skal allerede i 2017 give besparelse på godt 100 mio. kr. i Region Hovedstaden stigende til godt 500 mio. kr. pr. år fra 2020.

»Det er nok en af de adfærdsændringer, som vil komme af sig selv, fordi, som de siger i koncerndirektionen, lægen kan jo ikke andet, når lægesekretæren ikke er med, eller vi har taget diktafonen fra hende. Men man har glemt fald i lægens produktivitet og patientsikkerheden, som denne opgaveglidning fra dygtige, kortuddannede lægesekretærer til speciallæger med mindst ti års uddannelse kan give. Det ville man have fundet ud af med data,« siger han.

Netop erfaringer med, at det tager længere tid for sundhedspersonalet at registrere i et system, de ikke kender så godt endnu – og dermed at systemet tager tid fra patienterne – er erfaringer, der allerede var draget i Holland.

»Hvis man fra starten havde identificeret konfliktområderne ved at kigge på udlandet og havde inddraget læger, sygeplejersker og andre klinikere herhjemme i at løse problemerne, så havde man samtidig opnået at få en række ambassadører for systemet. Men det er bare ikke sket,« siger Jes Søgaard.

Pengestrømsopgørelse, Sundhedsplatformen

Dokumentationskultur standser ved direktørdøren

Sundhedsøkonomen undrer sig over, at den dokumentations- og evidenskultur, der de sidste 50 år har kendetegnet sundhedsvæsenet, ikke har nået koncerndirektionens egne beslutninger.

»Det startede med krav om dokumentation af nye lægemidler i 60’erne og senere andre interventioner, f.eks. kirurgi i lyset af Boneloc-sagen i 90’erne. Virkning, sikkerhed, kvalitet og økonomi af nye sundhedsteknologier skal dokumenteres. Hvorfor så ikke Danmarks største sundheds-it-satsning nogensinde,« spørger Jes Søgaard og afviser, at der findes en særlig Djøf-formular til dokumentation.

»Data er data, og det er klart, at evidensniveau 1-data ikke kan skabes til sådanne it-interventioner, men så gør man sig umage for at skabe gode niveau 2-data. Andet er da uansvarligt.«

Region H har over for Dagens Medicin erkendt, at business casen ikke er 'fuldstændig datadrevet' men påpeger, at der i forbindelse med valget af Epic blev gennemført en generel business case-vurdering af et eksternt firma.

Hvor meget den delvise gevinsteffekt, som forventes allerede i det første driftsår (2016) og den interne forretning på 17 til 26 procent, er under pres - eller er realiseret, er endnu ikke oplyst fra regionen.

’Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen er en såvel økonomisk som kvalitativ attraktiv investering,’ lyder det i business casen.

Læs hele business casen her

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (46)

Kommentarer (46)
Anne-Marie Krogsbøll

"Region H har over for Dagens Medicin erkendt, at business casen ikke er 'fuldstændig datadrevet' men påpeger, at der i forbindelse med valget af Epic blev gennemført en generel business case-vurdering af et eksternt firma."

Et resume af omtalte business case ligger som bilag 1, s. 33, her: https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Documents/151201%20-%20ITA%20d...
Når der er tale om et resume, er det jo ikke til at vide, hvad der ikke er kommet med i resumeet.

Det fremgår ikke, hvem der har udført business casen - med mindre jeg har over set det, det er muligt. Men hvis det ikke er tilfældet, kan man jo undre sig over, at man ikke overfor regionsrådet dokumenterer, hvem der har stået for den. Jeg kan ikke umiddelbart se en forfatter til resuméet heller. Hvem udfærdiger mon den slags?

Der er heller ikke noget link/henvisning til den fulde case, så vidt jeg kan se. Men det er måske op til regionsmedlemmerne selv at bede om denne, hvis de mener, at sagen er vigtig nok til, at de bør sætte sig ordentligt ind i den. Mon der var nogen, der gjorde det?

Allan Astrup Jensen

Det vi ser er en gentagelse af tidligere digitaliserings skandaler fx i Skat og Politi. Der loves store besparelser, der er fejl i systemerne, man fyrer folk, man tror kan undværes, inden man har dokumentation for, at den lovede øgede effektivitet i praksis kan opnås.
Det teoretikerne og ledelsen i Regionerne har gjort burde være strafbart, og de bør gøres erstatningsansvarlige! De forværrer mange borgeres helbred pga. de øgede ventelister og den langsommere behandling!
I det mindste burde chefernes bonus inddrages med tilbagevirkende kraft!

Anne-Marie Krogsbøll

Tak, Henning Mølsted. Havde jeg overset den (i så fald beklager jeg), eller har du lige lagt den på?

Jeg synes alligevel, at det er interessant, at resumeet til udvalget er så anonymt, men det kan selvfølgelig være, fordi jeg ikke er fortrolig med måden, man arbejder på der.

Erik Gotfredsen

De fleste af parametrene, af de adfærdsændringer, der skulle frigøre kapacitet er umålelige (det er jo meget belejliget)
Een skulle dog kunne måles nemlig "Reduktion af dobbeltprøver".
Det forudsætter dog at der tidligere er foretaget optælling eller registrering af disse.
Er der foretaget en sådan optælling før og efter?
Er det ikke tilfældet, er HELE den nævnte "business case" bare en gang uverificerbar tågesnak

Jesper Frimann

Kanon Henning.

Men der mangler jo nogle billag til business casen. F.eks. er Bilag 2 vdr. estimering af optionerne talegenkendelse jo yderst relevant.

På side 17 i business casen:
Optionerne ”Journaloptioner”, ”Digital Diktering” og ”Talegenkendelse” berører hver især en eller flere af ovenstående gevinstområder og er estimeret individuelt (se bilag 2).

De er relevante fordi det jo netop er dem, vi hører lægerne beklage sig over giver dem en produktions nedgang i omegnen af 20-30%.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Henning Mølsted:
"...der i forbindelse med valget af Epic blev gennemført en generel business case-vurdering af et eksternt firma."

Hvor kommer denne oplysning fra? Har I fået bekræftet, at der er gennemført business case ved eksternt firma? I givet fald: Hvilket?

Anne-Marie Krogsbøll

Det fremgår øverst på side 5 i business casen (som mere og mere forekommer mig at være skrevet af ledelsen selv - håber at jeg tager fejl), at
"Sundhedsplatformen vurderes overordnet at være en høj-risiko investering, hvilket skyldes både budgettets størrelse, antallet af interessenter som er involveret, afhængigheden mellem de to regioner samt alvorligheden af, at platformen forsinkes eller ikke kan levere den forventede funktionalitet og gevinst. "

Hvorledes er dette med "højrisiko" vægtet i den samlede beslutningsproces? For det må vel i den grad nu være blevet bekræftet.

Og jeg kan ikke umiddelbart se, at vurderingen "høj-risikoinvestering" er nævnt i det resume, som er fremlagt for regionsrådets IT-udvalg. Hvorfor mon ikke (hvis jeg altså har ret i dette)?

Allan Astrup Jensen

Her er der en flot figur med 8 overordnede gevinstområder, hvoraf kun "Bedre ledelsesmæssig beslutningsstøtte" formentlig opnås, resten er ønsketænkning, og derfor er de beregnede økonomiske besparelser helt hen i vejret!
Og forringelsen af patienternes behandling og helbred i mellemtiden, mens vi venter på Godot, er og kan ikke kvantificeres økonomisk, men det er vel også ligegyldigt for beslutningstagerne? Bare regnearket virker overbevisende, så er alt godt.

Max Kjeldgaard

Det ville vel egentlig være overraskende, hvis dette IT - projekt viste sig at være undtagelsen fra reglen, sammenlignet med de seneste IT - skandaler.

Man agter at fyre lægesekretærer og overlade arbejdet til lægerne, og det betyder, at man flytter arbejde fra HK - overenskomst til lægeoverenskomst.

Det virker efter min mening forkert.

Jan Heisterberg

En Business Case har per definition til formål at justificere "et eller andet".

Ved læsning af artiklen og de tilhørende kommentarer, så er fokus rettet mod kvantificerbare og ikke kvantificerbare gevinster. For eksempel er der en "faktaboks" om "Adfærdsændringer".

Måske har jeg overset det, men hvor står der konkret noget om hvordan hverdage, arbejdet, ændres efter idriftsættelsen ?
- vi har alle læst om (diktafon+lægesekretær) --> læge+tastatur

Hvor står der noget om idriftsætning af en opdateret version - altså en version, som rummer de ændringer som erfaringerne har påvist som nødvenbdige ?
- vi ved vel alle, at det ikke er muligt at lave et 100% system, men at en iteration fra 70 til 90 til 95% er eneste vej frem (trinvis udvikling) ?
ELLER har regionen i bundløs naivitet troet på en version-passer-til-alle-i første-forsøg ?

Henning Mølsted Journalist

Angivelsen af at et eksternt firma har udarbejdet 'en generel business-case' vurdering stammer fra Dagens Medicin. Jeg har ingen nærmere oplysninger om, hvem der står bag udarbejdelsen af business casen.
@Jesper Frimann: Jeg har ikke modtaget et bilag 2 vdr. estimering af optionerne talegenkendelse.
Nu er mit indtryk at diktering er afløst af indtastning. Men det er selvfølgelig relevant om talegenkendelse kunne anvendes....

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Henning Mølsted. Det kunne ellers være interessant, om det overhovedet passer. Hvad nu, hvis det faktisk ikke er rigtigt? Kunne I ikke have lyst til at bore lidt i det?

Og også i, om vurderingen "høj-risiko investering" er blevet givet videre til regionsrådet. For resuméet, som jeg linker til ovenfor, slutter således:
"Både projektets interne rente og nettonutidsværdien fortæller, at projektet og investeringen er sund.
Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen såvel økonomisk som kvalitativ er en attraktiv investering."

Hvis vurderingen "høj-risiko investering" er blevet tilbageholdt fra regionsrådet, grænser det i mine øjne rent moralsk (hvis ikke juridisk) til det kriminelle. Hvorfor kaster det offentlige sig dog ud i høj-risiko investeringer for offentlige midler?

I mine øjne bør følgende undersøges: - Hvem har stået for den af et eksternt firma gennemførte business case?
- Embedsmænd i Region Hovedstaden?
- Epic?
- Et eksternt firma?
- En fjerde mulighed?

Og desuden:
Blev regionsrådet på en eller anden måde forelagt vurderingen "høj-risikoinvestering"?

Uden at have læst business casen fra ende til anden, så giver det, jeg har læst indtryk af, at der er fiflet temmelig meget med formuleringerne nogen steder, for at konklusionen - "god investering" ligesom skal være givet på forhånd. Jeg kunne også få det indtryk, at alle de "prekære" punkter er skrevet ind i i selve business casen - men ikke nødvendigvis fremgår særligt tydeligt af resumeet. Der virker det som om, det på en eller anden måde er nedtonet. Så kan man måske altid i tilfælde af senere "undersøgelser" hævde, at det er politikernes eget ansvar at læse hele business casen - ikke kun resuméet?

Det gør mig utryg ved den bagvedliggende proces.

Jesper Frimann

Det er jo sådan set en OK business case. Jeg har set dem, der var meget værre.

Det man kan sige er, at der mangler nogle dokumenter. For en business case for et projekt af den her størrelse, der må man forvente, at der ligger nogle yderligere analyser der f.eks. afdækker de faglige forudsætninger. F.eks. i form af analyser der afdækker de forventede gevinster. F.eks. i form af POC (prove of concept) rapporter eller anden form for dokumentation. Tallene virker lidt plukket ud af den blå luft, og derfor er/virker de også utroværdige. Man kan sige at forfatterne af business casen, prøver at dække sig ind ved basalt at sige i risiko analysen at man kan forvente alt fra fuld gevinst ... til 0 gevinst ved de forskellige tiltag, pga. de risici der er. Det er i sig selv et signal om, at der mangler noget.

Og det gør der også, igen en dedikeret risikoanalyse, ville nok have pyntet gevaldigt (det burde der være IMHO), men igen så kræver det noget at analysere på. Desuden så er de risici der afdækkes sådan lidt.. standard 1B. Ja det vil være medarbejderne skyld, den lokale ledelse eller leverandøren, hvis det her ikke lykkes.

Et jeg helt klart ville have skrevet ind er manglende afdækkelse af risici og den faglige dokumentation for gevinsterne kan realiseres. Når de ikke nævnes som bilag eller i fodnoter, må man formode, at de ikke er der.

Problemet er bare at hvis man skrive sådan noget i en business case som konsulenthus, så får man ikke en ny opgave :^/

// Jesper

Jesper Frimann

@Jesper Frimann: Jeg har ikke modtaget et bilag 2 vdr. estimering af optionerne talegenkendelse.
Nu er mit indtryk at diktering er afløst af indtastning. Men det er selvfølgelig relevant om talegenkendelse kunne anvendes....


@Henning Mølsted

Det er jo super relevant. Der eksisterer Talegenkeldelses moduler der kan virke med EPIC. (for lige at klippe klistre fra et af mine tidligere kommentarer:)
F.eks. er der det her firma (http://www.nuance.com/for-healthcare/dragon-medical/index.htm)

Og en lille 'salgs case study': http://hitconsultant.net/2016/07/13/34731/
Læg mærke til de op til 2 timers besparelse per læge per dag... hvilket jo (hvis det bare har nogenlunde bund i virkeligheden) viser lidt, at der er mere arbejde for lægerne med tastning i forhold til diktafonen, der bruges i dag. Desuden så skal vi huske på, at vi ikke ved om der blev brugt 'tastere' i baselinen i det her salgspitch, som åbenbart er ret normalt i USA, når man f.eks. bruger EPIC.

Det man jo så skal huske er, at man allerede i Danmark før ibrugtagelsen af sundhedsplatformen, brugte talegenkendelse i form af lægesekretærer, der tastede det ind der blev dikteret. Så ved at overgå til system, hvor der tastes ind i stedet må man forvente, at den gevinst der tales om i ovenstående 'salgs pitch for talegenkendelse', vil være negativ for sundhedsplatformen.

Desuden så må man formode, at i baselinen for ovenstående salgspitch, der er det at taste ind i EPIC, en veletableret praksis, hvor lægerne er indøvede i at taste og skrive (eller har tastere). I Danmark er læger som faggruppe ikke nødvendigvis super skarpe til at skrive på tastetur. Derfor vil nedgangen i produktivitet, i det mindste til at starte med, være signifikant større.

Det her er noget man burde have afdækket i en risiko analyse, eller andre dokumenter der ligger til grund for business casen. Det er en så signifikant tidsrøver, at det er uforståeligt, hvorfor man ikke har fanget den.
Derfor ville det have været relevant at se bilag 2. Da det jo netop beskæftiger sig med business casen ved brug af talegenkendelse.

// Jesper

Sybille Hildebrandt

Efter publiceringen af min artikel om SPs business case på Dagens Medicin har jeg boret i regionsdirektør Hjalte Aabergs udmelding om, at et eksternt firma har vurderet business casen. Det viser sig ikke at være helt rigtigt. Da jeg efterfølgende bad om aktindsigt i det materiale, som man kunne forvente at et sådant firma har lavet, fik jeg at vide, at firmaet ikke har vurderet rapporten, sådan som regionens direktør har skrevet til mig via mail . Firmaet har i stedet været med til at forfatte business casen.

Anne-Marie Krogsbøll

Spændende, Sybille Hildebrandt. Kan du afsløre, hvilket firma, der er tale om? Og har du dokumentation fra Regionen for, at der overhovedet eksisterer et firma?

Og hvilken formulering er den rigtige: "Vurderet af et eksternt firma" - eller "Gennemført af et eksternt firma"?

Jeg forstår faktisk ikke helt, hvad der menes. Firmaet har vel udarbejdet rapporten - eller hvad er det, de har foretaget sig?

Jeg får en tiltagende fornemmelse af, at dette firma er en luftspejling - opfundet af regionen til lejligheden. For hvorfor er disse oplysninger så uldne - både i artiklen og i business casen?

Til jer, der har forstand på den slags: Hvad vil det betyde, hvis der faktisk ikke foreligger en business case fra et eksternt firma? Er det kritisk? Eller består det (høj)kritiske i, hvis regionen har løjet om dette (historien er stadig for ulden til at kunne vide dette)?

Jesper Frimann

Det er muligt, at det skyldes min manglende indsigt i business cases, men der står da noget om risikovurdering på side 33, Jesper Frimann? Er det noget andet, du ville forvente?

Som jeg skrev, så havde jeg forventet mere end bare 'the usual suspects', og så 3 siders tekst med 1 side figurer. Jeg ville have forventet et helt dokument, der gik i dybden.

Et af de risici der ligger lige til højrebenet er jo process ændringer. Det står slet ikke nævnt i risikovurderingen, selv om det er en af hjørnestenene i business casen, at man ændrer processer til de mere effektive processer, der er i sundhedsplatformen.

Og ja.. det er jo så en antagelse/forudsætning at de faktisk er mere effektive. (det ville også have pyntet at have et afsnit med forudsætninger/antagelser).

Problemet er bare, at f.eks. dokumentations processen, ikke er mere effektiv. Det er ikke mere effektivt, at skrive dokumentationen ind ved et tastatur for lægerne, set i forhold til at diktere, enten til en diktafon eller direkte ind i systemet.

Det er ikke mere effektivt, at ting der før var eksplicitte givet, nu skal indtastes og dokumenteres. Altså hvor gav du 'stivkrampen' ... i næsen, øret, armen eller bagdelen.

Men det at afdække dette og analysere dybt nok, hører jo ikke hjemme i en business case. En business case er et dokument, der er rettet mod en styregruppe eller øvre lag af en ledelse. Derfor skal/bør den bygge på/referere til underliggende dokumenter der går i dybden.

Og for at forsvare det konsulent firma der åbenbart har været inde over her.. Så står der jo i risiko vurderingen, jo at der er stor risiko, at der er mulighed for stort set hele den økonomiske gevinst kan forsvinde. Og man har da identificeret en del risici. Men det kan være svært.. hvis den del af dokumentet er skrevet før valg af leverandør.
Når business casen et live dokument som det åbenbart er i det her tilfælde, så kræver det altså ret god løbende governance for, at ændringer i projektet også afspejles i business casen. Og har man det ?

Jeg har i min karriere fået mange tæsk for insisteren på at gøre tingene ordentligt og grundigt, men ting har det med at have en større succesrate, hvis man gør sit job ordentligt.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for uddybning, Jesper Frimann.
En ting, jeg selv har savnet i casen er spørgsmålet om datasikkerhed: Det har jeg ikke fundet omtalt med et eneste ord (ved brug af søgefunktionen) - men det er måske ikke noget, der normalt indgår i en business case?

I øvrigt mht. at forsvare konsulentfirmaet: Eksister det overhovedet? De har tilsyneladende hverken skrevet rapporten eller vurderet den (se Sybille Hildebrandts kommentar ovenfor) - så hvad har de overhovedet foretaget sig i forbindelse med business casen?

Igen: Det kan være, at det er helt almindelig praksis, at konsulentfirmaet bliver "usynlige" undervejs, og hverken skriver eller vurderer den færdige case - det virker bare ikke logisk for en udenforstående. For hvad består deres indsats så i?

Jan Heisterberg

Jeg har en baggrund som Projektkvalitetschef for et stort it firma, og kommentarerne har motiveret mig til at læse ”Risikovurderingen”. Inden da, lavede jeg min eget super korte projektresume (kom gerne med korrektioner) OG på den baggrund en helt overordnet principiel gruppering af grupper af risici jeg umiddelbart ser.
I min verden ville hver gruppe blive neddelt i flere niveauer, kvantificeret (virkningen), aktiviteter til imødegåelse planlagt og estimeret og projektplanen justeret.

Projektet:
Det foreliggnde projekt er et it-projekt for et mission-critical område med mange brugere i forskellige fagområder. Driftstiden er 24/7. Systemet afløser et antal eksisterende it-systemer og medfører omfattende ændringer af arbejdsgange og -processer. Idriftsætning sker trinvis – dvs. hospital efter hospital. Der er intet kritisk idriftsætningstidspunkt. Der er ikke planlagt for fall-back.

Risici kan derfor grupperes i følgende områder:
- funktionelle – omfatter løsningen den nødvendige funktionalitet tilpasset danske forhold ?
- tekniske – er løsningen stabil 24/7 ? omfatter implementering en fail-safe databeskyttelse (mod tab) og adgang under nedbrud ?
- fagområder – er ændringer af arbejdsgange og procedure afprøvet og accepteret af faggrupperne ?
- uddannelse – er planlagt uddannelse tilstrækkelig og har underviserne nødvendig sundhedsfaglighed ?
- support – er der planlagt en robust supportstruktur 24/7 i opstartfaserne for hvert hospital ?
- ændringer og fejlrettelse – er der planlagt en robust bemanding og en plan for opdatering ?- økonomiske – kan projektet leveres til den den aftalte pris ?

I ”Risikovurderingen” optræder ordet ”investering” 3 gange allerede i de første 11 linier. Det signalerer, til mig, et økonomisk fokus. Var det ikke patienterne som skulle være i fokus ? Og forbedret produktivitet ?
I modsætning til merudgifter ved systemets implementering ? Ses også i den højt rangerende risiko nr.4.
Og hvad står der så i det første skema som møder læserne ?
Organisationen anvender ikke løsningen optimalt
- 1. Organisationen tager ikke imod Sundhedsplatformen ……
- 2. Manglende sikring af den rette governance/organisation omkring beslutning og gennemførelse ….
Jøses !
Hvad nu hvis FUNKTIONALITETEN ikke passer til DANSKE forhold ?
Ja, de nævnte risici er reelle og væsentlige, men er de virkelig de primære ?
Det har så vist sig at være rigtigt, helt eller delvis, men hvorfor ? Det virker på mig som om funktionalitet (museklik og afskaffelse af diktafon+læge  sekretær) har fremtrædende plads i diskussionen.
Og så kommer et par sider med svært overskuelig tekst – gab ….
Endelig en konklusion på side 36: ”På baggrund af ovenstående karakteriseres Sundhedsplatformen som værende en høj-risiko investering.”. DET vidste vi på forhånd.
En sædvanlig risikoanalyse ville med sikkerhed nå samme resultat, MEN den ville fortsætte med en plan for imødegåelse af de identificerede risici og en kvantificering af plan og økonomi for imødegåelse. Normalt vil dette resulterer i en ændret risikovurdering – til måske stor eller middel.
Naturligvis kan alle risici ikke imødegås (tænk på en bemandet tur til Mars), men en god plan ændrer de erkendte risici.
Der var et spørgsmål i kommentarerne: ”Hvad forventer du af en risikovurdering ?” Mit svar er et skema med mere end 5 rækker (skal vi sige ikke under 50 baseret på min ovennævnte analyse (7x7 måske)), tilhørende aktiviteter og økonomi til imødegåelse OG en resulterende risikoanalyse – eventuelt med særligt fokus på enkelte uafviselige risici.
Det foreliggende er mindre end godt.

Jesper Frimann

@Anne-Marie Krogsbøll

Jo, man kan godt sige, at set i lyset af nye EU regler for datasikkerhed, så burde det måske også være vendt. Men jeg synes personligt, at det er et 'underliggende' problem, som burde adresseres anden sted.

Mht. til konsulentfirmaet. Så kan det jo sagtens bare være et konsulent hus, hvor man fra Regionens side har hyret en person ind, til at indgå i et team. Det kunne teoretisk have været mig.
Igen vi kender ikke omstændighederne, og selv om jeg da er enig i Jan Heisterberg's kritik. Så ved vi jo ikke under hvilke forudsætninger, den her business case er lavet.

Når man skal vurdere sådan et konkret dokument/stykke arbejde/deliverable, så afhænger 'karakteren' for udførelsen, jo i høj grad af forudsætningerne. Og dem kender vi ikke.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jesper Frimann.

I mine øjne er det så en grov overdrivelse, hvis man brøster sig af et "eksternt firma" - hvis blot en enkelt person har været hyret til en arbejdsgruppe. Det er fint nok, hvis man hyrer ekstern ekspertise til en intern arbejdsgruppe - men så mangler der for mig at se stadig en "ekstern" business case, hvis det er noget, der skal give indtryk af lidt uvildige øjne på sagen. Hvis det er ledelsen selv, der har udfærdiget casen, så må man stå ved det, og ikke henvise til en enkelt "ekstern" deltager, som angiveligt ikke har set eller vurderet den færdige rapport.

Som det står nu, må man vel konstatere, at der ikke foreligger en ekstern objektiv vurdering af projektet - men hvem er så ansvarlig for business casen? Hvorfor står der ingen forfattere på? Er det ikke normal praksis, at man for den slags vigtige akter sætter en eller flere ansvarlige forfattere på?

Eller bliver det endnu et eksempel på "Ansvaret, der forsvandt"

Jesper Frimann

Eller bliver det endnu et eksempel på "Ansvaret, der forsvandt"

I offentlig regi, er det meget brugt at menige medarbejdere ikke sådan står nævnt på dokumenterne. Chefen får tit hele æren. Personlig er jeg vant til, og sørger altid for sporbarhed, når jeg laver dokumenter og dokument skabeloner.

Det der med ekstern objektiv vurdering.. tja ja.. det er jeg ikke så vild med. Det giver ikke så meget værdi IMHO. Jeg vil hellere bruge pengene på at få lavet arbejdet ordentligt 'in the first place'. Jeg mener at hele det her 'ekstern vurderings haløj' man ser i det offentlig er mere skadeligt end det gavner.

Hellere få ansvaret og midlerne til faktisk at kunne udføre opgaven så det virker.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Det der med ekstern objektiv vurdering.. tja ja.. det er jeg ikke så vild med. Det giver ikke så meget værdi IMHO.


Det kan du sagtens have ret i, Jesper, det kan jeg ikke vurdere. Jeg hæfter mig bare ved følgende:
"Region H har over for Dagens Medicin erkendt, at business casen ikke er 'fuldstændig datadrevet' men påpeger, at der i forbindelse med valget af Epic blev gennemført en generel business case-vurdering af et eksternt firma."

Med mindre det simpelthen er forkert citeret af journalisten (der er jo i hvert fald et eller andet misforstået, i henhold til Sybille Hildestrands uddybning ovenfor), så skubber regionen jo denne muligvis eksterne vurdering foran sig for at fralægge sig ansvaret. Og så bliver det pludseligt interessant, om der overhovedet indgår en sådan.

Med de fejl og mangler, som du og Jan Heisterberg har påpeget, oven i det, som eksperten i artiklen peger på, så er vi så pludseligt der, hvor der ser ud til at være endog meget store huller i det beslutningsgrundlag, som man vedtog Sundhedsplatformen på. Huller som man åbenbart forsøger at løbe fra ved at henvise til et "eksternt firma".

Det er ikke nødvendigvis dette firmas fejl, som du jo selv påpeger - men det lugter langt væk af en eller anden form for magtmisbrug i toppen (juridisk eller moralsk - det ved jeg ikke), hvor man har villet have en bestemt beslutning igennem, koste hvad det koste vil. or hvorfor ellers lade sig nøje med et så elendigt forarbejde til så stor en beslutning?

Jesper Frimann

Det er ikke nødvendigvis dette firmas fejl, som du jo selv påpeger - men det lugter langt væk af en eller anden form for magtmisbrug i toppen (juridisk eller moralsk - det ved jeg ikke), hvor man har villet have en bestemt beslutning igennem, koste hvad det koste vil. or hvorfor ellers lade sig nøje med et så elendigt forarbejde til så stor en beslutning?

Inkompetence kan ofte få ting til at se 'fishy ud'.

EPIC som system er sku' nok godt nok. Jeg kan fortælle dig, at f.eks. begge de to 'eksperter', der er i min nærmeste familie (Ledende sygeplejersker) begge har været meget positive over for Sundhedsplatformen, fordi de kan se, at det vil kunne gøre det nemmere for deres medarbejdere.
Det de så har været mindre positive over for, har været udrulningen, uddannelsen, bemandingen (Man har kørt på umenneskelig arbejdspres i meget meget lang tid nu), gevinst realiseringerne og så at systemet ikke virker færdigt nok.

Det skal nok komme til at virke, for det her er 'to big to fail', og jeg tror også godt, at det kan komme til at virke hensigtsmæssigt. Men det kræver mere faglighed. Og business casen er jo blown for længst. Og man har nok fra regionens side lavet et overtræk af dimensioner på det sundhedsfaglige personales goodwill konto.

Rigtig mange af de folk der kan, siger op, går på pension eller skifter profession. Det er en 'hidden cost', som man heller ikke har med :)=

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jesper.

Jeg er sådan set langt hen ad vejen enig - det er svært at vurdere EPIC som sådan, fordi det er viklet ind i alle fejlgrebene i processen. Men for mig at se ikke kun udrulningsprocessen, men også den indledende beslutningsproces. Og den videre underbemanding af systemet (og min kæphest: private data sendes til USA- men lad det nu hvile).

Men er det bare inkompetence, hvis/når man udelader det lille, for mig at se temmelig altafgørende ord "høj-risiko investering" i resumeet til de besluttende politikere?

Er det bare inkompetence, når man ikke drager den meget nærliggende, for ikke at sige indlysende, konklusion af dette ord, at man må gøre sig ekstra umage med business casen og være sikker på, at man har afdækket og forsøgt at inddæmme denne risiko bedst muligt?

Er det bare inkompetence, når man åbenbart får forvirret en irriterende dybdeborende journalist ved at henvise til noget med (i et eller andet omfang) at have haft et eksternt firma med i business casen, som om at så er alt godt, og man selv er dækket ind, dvs. uden ansvar for makværket?

Er det bare inkompetence, når man stædigt, og på trods af alle advarsler fra fagfolk, insisterede på at udrulle henover hovedet på patienter og personale, med katastrofale følger for sundhedsvæsnet?

osv. osv.

Mht. firmaets (hvis det findes) ansvar: Det er menneskeligt forståeligt, at man kan lade sig presse på sit levebrød til ikke at råbe vagt i gevær. Men hvis man bruges som skalkeskjul for bagvedliggende "fishy" fiflen med kendsgerninger og sjusk, så gør man sig ikke desto mindre medskyldig i vildledning af offentlighed og politikere. Så er vi ude i noget landbrugspakke-agtigt, hvor jeg bestemt er glad for de eksperter, der ikke ville lade sig misbruge. Det er ikke i orden at medvirke til vildledning af offentlighed og politikere, selv om det er menneskeligt forståeligt. Hvis ikke vi forsøger at få styr på den slags forløb, så får vi aldrig bedre projekter i det offentlige - så bliver de styret af de store pengeinteresser hen over hovedet på os.

Så selv om jeg giver dig ret på nogle punkter - EPIC i sig selv kan med ordentlig udrulning og bemanding måske være et godt system - så må jeg give Bente Hansen ret - man kan efterhånden få sine bange anelser om en eller anden form for dobbelt dagsorden i toppen af systemet.

Jeg håber i hvert fald, at journalister vil bore i, om politikerne fik at vide, at der var tale om et højrisiko-projekt. Og hvis ikke - hvorfor så ikke det? Og hvis man fik det at vide - hvorfor valgte man så alligevel at fortsætte - med en latterlig business case som udgangspunkt?
Og jeg håber også journalister, der borer i, om der faktisk overhovedet har været et eksternt firma med i processen - eller om det i virkeligheden var EPIC-folk? Der er trods alt tale om et enormt projekt, som kommer til at definere vores sundhedsvæsen i al overskuelig fremtid - det er vel nok lidt dybdeboring værd.

Jesper Frimann

Jeg er sådan set langt hen ad vejen enig - det er svært at vurdere EPIC som sådan, fordi det er viklet ind i alle fejlgrebene i processen. Men for mig at se ikke kun udrulningsprocessen, men også den indledende beslutningsproces. Og den videre underbemanding af systemet (og min kæphest: private data sendes til USA- men lad det nu hvile).

Ja. Det er svært at vurdere. Men når man har brugt stort set hele sin karriere i store komplekse, meget topstyrede organisationer, så ser man et mønster. Og adgang til data er vigtigt, for viden om folk er magt.

Men er det bare inkompetence, hvis/når man udelader det lille, for mig at se temmelig altafgørende ord "høj-risiko investering" i resumeet til de besluttende politikere?


Den har jeg ikke lige fanget, hvor har du den fra ?

Er det bare inkompetence, når man ikke drager den meget nærliggende, for ikke at sige indlysende, konklusion af dette ord, at man må gøre sig ekstra umage med business casen og være sikker på, at man har afdækket og forsøgt at inddæmme denne risiko bedst muligt?


Ja. Det vil jeg tro. Det man så kan sige er det inkompetence på et niveau, hvor det bør have konsekvenser ?

Er det bare inkompetence, når man åbenbart får forvirret en irriterende dybdeborende journalist ved at henvise til noget med (i et eller andet omfang) at have haft et eksternt firma med i business casen, som om at så er alt godt, og man selv er dækket ind, dvs. uden ansvar for makværket?


Tja.. formodentlig fordi det er det fejlagtige billede man selv havde i hovedet. Det billede burde man så ikke have.. så ja inkompetence.

Er det bare inkompetence, når man stædigt, og på trods af alle advarsler fra fagfolk, insisterede på at udrulle henover hovedet på patienter og personale, med katastrofale følger for sundhedsvæsnet?


Ja, kombineret med hovmod og mangel på respekt for faglighed. Det er jo det, som er problemet med alle de her samfundsfaglige, der styrer vores land. De er uddannede til at være administratorer, og til at deltage i magtspillet. Og det har meget lidt konsekvens, hvis de laver noget snavs. Rigtig mange af dem er nærmest panisk angste over for fagligheden i det de har ansvaret for. Og det passer dem fint, at holde fagligheden nede. For de vil eller kan forstå den.
For dem er det vigtigere at kunne lave en CMA (Cover My A**) i forhold til et projekt, end at arbejde for at projektet faktisk bliver en sucess.

Mht. firmaets (hvis det findes) ansvar: Det er menneskeligt forståeligt, at man kan lade sig presse på sit levebrød til ikke at råbe vagt i gevær. Men hvis man bruges som skalkeskjul for bagvedliggende "fishy" fiflen med kendsgerninger og sjusk, så gør man sig ikke desto mindre medskyldig i vildledning af offentlighed og politikere. Så er vi ude i noget landbrugspakke-agtigt, hvor jeg bestemt er glad for de eksperter, der ikke ville lade sig misbruge. Det er ikke i orden at medvirke til vildledning af offentlighed og politikere, selv om det er menneskeligt forståeligt. Hvis ikke vi forsøger at få styr på den slags forløb, så får vi aldrig bedre projekter i det offentlige - så bliver de styret af de store pengeinteresser hen over hovedet på os.

Ikke enig. Det er ikke "konsulent firmaets" ansvar, det er og bliver stadig regionens. Man kan selvfølgelig lave en kontrakt med et firma, som laver en business case og tager ansvaret for at det holder. Hvis man havde lavet det.. så ville der også have stået på business casen. Men.. så må man også betale det det så koster og selv have kompetente folk til at læse det med småt. Og er det det vi borgere ønsker ? Er det den CMA kultur vi ønsker i Det offentlige ? Personlig vil jeg klart foretrække, at man bruger penge og kræfter på at få ting til at lykkes, i stedet for at bruge pengene på ... CMA øvelser for politikere og direktion.

Så selv om jeg giver dig ret på nogle punkter - EPIC i sig selv kan med ordentlig udrulning og bemanding måske være et godt system - så må jeg give Bente Hansen ret - man kan efterhånden få sine bange anelser om en eller anden form for dobbelt dagsorden i toppen af systemet.


Tja. Jeg tror stadig (på baggrund af erfaring), at inkompetence nok er hovedgrunden.

Jeg håber i hvert fald, at journalister vil bore i, om politikerne fik at vide, at der var tale om et højrisiko-projekt. Og hvis ikke - hvorfor så ikke det? Og hvis man fik det at vide - hvorfor valgte man så alligevel at fortsætte - med en latterlig business case som udgangspunkt?

Nu læser jeg den ikke som latterlig. Den er IMHO ok. Det der er problemet er, at der (efter min mening) mangler underbyggende materiale. Jeg mener at risikovurderingen burde have haft sit eget dokument, hvor der kunne være gået mere i dybden. Der burde (som der også blev påpeget oven for) have været en plan for imødegå de identificerede risici. Jeg er slet ikke uenig i hvad Jan Heisterberg siger, nemlig at disse ting skal produceres.
Formelt hvis man holder sig strengt til f.eks. Prince2 så skal det være i business casen. Men så bliver business casen altså nemt et dokument på flere hundrede sider. Det synes jeg ikke er ok, når man forstår hvem target audience er.
Så er der mangler ? Jup, you bet. Men det kan man ikke skyde på et konsulent firma. Brrr.. jeg har da faktureret timer på både Amanda, EFI og andre dødssejlere, men derfor vil jeg da aldrig gøres ansvarlig for projektet som helhed. Brrr...

Og jeg håber også journalister, der borer i, om der faktisk overhovedet har været et eksternt firma med i processen - eller om det i virkeligheden var EPIC-folk? Der er trods alt tale om et enormt projekt, som kommer til at definere vores sundhedsvæsen i al overskuelig fremtid - det er vel nok lidt dybdeboring værd.

Det er jeg så enig i, der er meget mere kød på både den her historie. Men der er altså et underliggende mønster... som ja.. nok er vigtigere at adressere.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jesper.

Den har jeg ikke lige fanget, hvor har du den fra ?


Jeg hentyder til mine kommentarer i går kl. 13.34 - at det af den fulde business case fremgår, at man vurderer, at der er tale om en "høj-risiko investering" - men at dette ser ud til at være faldet ud af det resume, som man har fremlagt for regionsrådsmedlemmerne, hvor der blot konstateres, at "Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen såvel økonomisk som kvalitativ er en attraktiv investering."

Det forekommer mig næsten kriminelt - men det kan skyldes min manglende indsigt i den slags processer.

Ikke enig. Det er ikke "konsulent firmaets" ansvar, det er og bliver stadig regionens.


Jeg er enig med dig her - lige indtil det punkt, hvor firmaet bruges som slør over, hvad der er foregået. Når det sker - sådan som det kunne se ud her - så mener jeg, at firmaet har pligt til at sige fra og ikke lade sig spænde for en vogn, hvor de i mine øjne bliver medansvarlige. For som du selv siger - hvis det ikke indgår i kontrakten, at firmaet har hele eller del af ansvaret, så kan de jo ikke gøres ansvarlige - og så har de ret og pligt i mine øjne for at sige fra. Jeg forstår faktisk ikke, hvis et sådant firma foretrækker at holde mund og udadtil påtage sig ansvaret, når embedsfolk skubber det over på dem, hvis de ikke har pligt til dette i følge kontrakten - og har fået betaling for det. For det må vel skade omdømmet, hvis man lægger navn til et makværk?

Nu læser jeg den ikke som latterlig. Den er IMHO ok. Det der er problemet er, at der (efter min mening) mangler underbyggende materiale.


Når jeg læser både dine og Jan Heisterbergs oplysninger/kritikpunkter, så oplever jeg business casen - og endnu mere resumeet - som latterlig ift., hvad dens opgave er, nemlig at give politikerne et godt grundlag at tage en meget vigtig og dyr beslutning på. ´Det formål opfylder den på ingen måde - og jeg oplever stadig det, jeg læser, som i mange tilfælde udtryk for rigtigt meget uld i mund og unødvendigt uklare formuleringer. Casen er formuleret, så det næsten kun er muligt at træffe én beslutning - nemlig at sige ja til SP. Men det kommer man jo netop frem til ved at undlade at bore i alle de forhold, som du og Jan Heisterberg gerne havde set dokumenteret.

Jeg forstår godt alle dine indvendinger imod, at et eksternt firma har noget ansvar - i hvert fald, hvis det ikke indgår i kontrakten. Men det du forklarer om den slags processer (og tak for det :-)), giver jo bestemt ikke mere tillid til disse processer - tvært imod.

Det er jeg så enig i, der er meget mere kød på både den her historie. Men der er altså et underliggende mønster... som ja.. nok er vigtigere at adressere.


Det er faktisk de underliggende mønstre, jeg efter fattig evne netop forsøger at kræve afdækket - men altså - et eller andet ansvar for det arbejde en ekstern aktør udfører mod betaling man vel trods alt have.....?

Ellers må vi jo lande på, at det er regionens topfolk, der har det fulde ansvar - og så må vi have det afdækket, og ikke lade os besnakke af vage hentydninger til, at det er et eksternt firmas skyld. Lys over land - det er vejen frem!

Jesper Frimann

@Anne-Marie Krogsbøll

Nu må jeg indrømme, at jeg ikke havde læst referatet fra IT-OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET møde der 1/12 2015.

Efter at have læst det, må jeg jo nok lige justere mine meninger lidt.

1) Når man nu laver et resume af Business casen i et dokument, altså man har valgt ikke at præsentere Business casen for politikerne. Så kan selve business case dokumentet jo sagtens være et 200+ siders dokument, hvor der gås i dybden, lidt som Jan Heisterberg gerne ville. Så er det jo rent kosmetisk og sådan noget for tåbelige EA'ere, som jeg går op i, om det splittes op i flere dokumenter.

2) Ja. Man vælger at udelade, at business case mæssigt er det et højrisiko projekt. Set i lyset af udviklingen.. så må de koncern direktører der har lavet påtegnelsen stå til ansvar for det. Det er et vigtigt stykke information.

3) Fagligheden
Og den rygende pistol mht. hvorfor diktering forsvandt:

"De systemer som udfases er eksempelvis det patientadministrative system GS!Åben, medicineringssystemet EPM, operationsplanlægningsystemet Orbit og dikteringssystemet MIRSK"
(Side 7)

Altså man har fået presenteret afskaffelsen af dikterings systemet MIRSK, som en besparelse, der faktisk kan realiseres (det elsker økonomi folk). Og så har man ligesom kommittet sig til den besparelse.

"Som eksempel på gevinster som forventes at kunne realiseres som egentlige krone besparelser er bortfald support og systemudgifter for gamle it-systemer og bortfald af dikterings-opgaver."
(Side 6 i bilaget)

Så bliver det jo lidt svært at indføre et nyt dikterings system, til at lime på EPIC. Da man jo koncept mæssigt er gået efter et system der er integreret. Man vil jo få ubehagelige spørgsmål, som hvorfor kan du ikke genbruge det gamle system og og og..

Og jeg må indrømme at når der står at der anskaffes rullende workstations til stuegang.... så kan man kun ryste på hovedet.

Det var et glimrende 'find' du lavede der. Og det viser jo, hvor lidt fagligheden har vægtet.. i det her projekt. Men det er jo også klart når det udvalg der skal have præsenteret projektet er IT-OG AFBUREAUKRATISERINGSUDVALGET..... sigende..

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har fået det svar fra Region Hovedstaden, at det er firmaet Oleto Associates A/S, der har "bistået" Region Hovedstaden med udarbejdelse af business casen. Ved lidt googling kan man finde følgende om Oletos indsats - i deres egne ord:
"Identifying business benefits of a multibillion health care platform investment
The client’s problem
The client was facing one of the largest ever health care platform investments in the public sector. The platform, supporting both operational and administrative processes, was expected to provide tangible and intangible benefits to the client. The client needed assistance in identifying, quantifying and capturing the most significant costs and benefits of the investment and to condense this into a business case.
Our approach
Over a 12 months process Oleto Associates delivered three analyses leading to a final business case proposal for the new health care platform. Firstly, tangible benefits as well as the key intangible benefits, e.g., improved clinical quality were identified. The transparency of the clients clinical and administrative processes were improved significantly by mapping these to identify critical processes that were most affected by the new health care platform. This enabled an identification of relevant baseline costs for each process including a thorough cost and FTE breakdown. Secondly, the impact of financial and intangible benefits were estimated and validated via interviews with key stakeholders. Thirdly, a full financial evaluation of the solution including a map of where the change would happen was delivered to the client.
Value delivered
Oleto Associates delivered a clear and positive business case recommendation including a solid decision foundation for management and stakeholders. A highlighting of where the change would happen in the clients operational processes enabled the client to capture the full value of the new health care platform moving forward."

Nu står der ikke direkte, at der er tale om Sundhedsplatformen (Oleto holder deres klienters navne hemmelige) - men det lyder da sådan, ikke? I givet fald - hvis det faktisk er Sundhedsplatformen:
Hvis Oletos indsats lever op til deres egen beskrivelse - hvad blev der så af oplysningen om, at der var tale om en "høj-risiko investering" i det resume, som regionsrådspolitikerne fik forelagt?

Og enten er der vel noget galt med Oletos indsats - eller også har regionens topfolk ikke lyttet til dem. For hvordan kan det ellers gå så galt, som det ser ud til at være gået?

Jan Heisterberg

Det er ganske tydeligt i AMK's citat, at der er fokus på en Business Case.

Som tidligere omtalt, så er der også lavet en risikovurdering, og jeg har kommenteret at synes ganske mangelfuld.

Derfor kan et svar på AMK's retoriske spørgsmål være:
- fordi der ikke blev lavet en fyldestgørende risikovurdering
- fordi der ikke blev lavet fyldestgørende imødegåelser af identificerede risici

Nogle af de risici som ses i den omtalte Business Case er helt afgørende, knald eller fald, for projektet. Og det blev fald .......

Anne-Marie Krogsbøll

Nogle af de risici som ses i den omtalte Business Case er helt afgørende, knald eller fald, for projektet. Og det blev fald .......


Skal det offentlige vælge den slags "knald eller fald"-projekter i den størrelsesorden og på så vigtigt et samfundsområde? Bør man ikke netop gå med både livrem og seler, når der er så meget på spil?

Jan Heisterberg

AML hæfter sig meget ved risikovurderingens ordlyd.
I det foreliggende tilfælde citeres "høj-risiko investering"; i almindelighed (det har ikke noget med at det er et offentligt projekt, men snarere de særligt nævnte risikofaktorer: kritisk (liv og død), mange brugere og mange berørte, stor visibilitet (offentlig bevågenhed) er denne risiko IKKE et godt, acceptabelt, udgangspunkt.

Lige lidt basalt om projekter:
- projekter planlægges og risikovurderes (i detaljer og samlet)
- en høj (eller værre) risiko (påvirkning, økonomisk, teknisk) medfører foranstaltninger til imødegåelse
- det giver et nyt projekt med en ny pris og en ny risikovurdering

Denne cyklus gennemføres indtil der er en balance mellem pris (omkostning) og risiko. Så har man en baseline, som kan besluttes eller forkastes af projektejeren.

Det foreliggende projekt virker som om den baseline projektejeren (regionen) har fået forelagt var økonomisk høj-risiko. De andre risici omtales overhovedet ikke. Der er så flere muligheder:
- projektejeren har med bind for øjnene besluttet et usundt projekt
- projektejeren har besluttet at fastholde økonomien og ikke iværksætte foreslåede foranstaltninger (politisk beslutning)
- projektejeren har ikke fået forelagt en risikovurdering med tilhørende foranstaltninger, og har i god tro besluttet projektet.

Da der ikke i den aktindsigt som version2.dk har fået, er frigivet dokumenter som sandsynliggør / dokumenterer fyldestgørende rådgivning til opdragsgiver (regionen), så er det nærliggende at konkludere: DÅRLIG RÅDGIVNING, måske dårlig projektledelse. Projektet, som forelagt, burde IKKE være startet / gennemført på det foreliggende grundlag.

Jeg henviser IGEN til min simple liste over risici - og forslaget om nedbrydning.
Noget tiulsvarende ses IKKE i materialet.

DERFOR går det som det går !

P.S.: Selvom det er gået som det er gået (skidt), så er det muligt ved den videre udruldning i e.g. Region Sjælland, at iværksætte masive foranstaltninger til at imødegå uhensigtsmæssigheder og lignende. Måske skal der laves en ny version, baseret på erfaringerne, hvilket koster måske et år. Og hvad så ?
Muligvis er der presige i tidsplanen - men hvem betaler prisen ?

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Jan Heisterberg - jeg er nået til samme konklusion - bare på mindre kvalificeret grundlag (manglende personlige erfaringer med den slags).

Mht. at gøre det bedre ved udrulning i Region Sjælland: Har man hørt noget om, at der er planer om det?

Jeg undrer mig over, at så meget hemmelighedskræmmeri er tilladt i disse processer. Hvorfor holder Oleto deres klienters navne hemmeligt - samtidig med, at man bruger historierne som reklame? På den måde kan man jo ikke stille dem til ansvar for påstandene, og der er frit slag til at skryde af resultater, som da vist ikke helt stemmer med virkeligheden - i hvert fald for Sundhedsplatformens vedkommende?

Har regionerne mon sikret sig, at der faktisk er kød på disse anprisninger, som man måske har ladet sig lokke af, inden man hyrede Oleto? Og har man sikret sig, at Oleto ikke også har klienter, som faktisk kunne gøre dem inhabile ift. at udarbejde denne business case? Eks. Epic? Jeg vil understrege, at jeg går ud fra, at det ikke er tilfældet - men hvordan håndterer man den slags fra regionens side, hvis disse eksterne firmaer holder deres øvrige kundekreds hemmelig? Indgår det i kontrakten, at der er visse firmaer/personer, som i dette tilfælde Oleto, ikke samtidig må have opgaver hos?

Al dette hemmelighedskræmmeri i de offentlige udbud er noget skidt for samfundet - og man kan da især undre sig, når Region Hovedstaden tilsyneladende ikke selv har ønsket at være anonym.

I øvrigt: Jeg kan ikke gennemskue, hvem det er, Oleto har ansat. Er det overhovedet IT-folk? Eller er det ikke nødvendigt med et IT-konsulentfirma til udarbejdelsen af et projekt som Sundhedsplatformen?

Jan Heisterberg

Måske skulle man tro denne tråd var slut, men i dagens Berlingske (side 28) skriver regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen en "kommentar" - måske et udtryk for at hun også er kommet frem i køen til håndvasken og ar regionsrådsvalget kommer om 4 måneder.
Jeg håber dette link virker: https://www.b.dk/kommentarer/regionraadsformand-sundhedsplatformen-var-e...

Af kommentaren fremgår, at det forrige regionsråd har fejlet ved dels ikke at forholde sig til Business Casen, dels ved ikke at anvende et stort, anerkendt, firma til udarbejdelsen.
Den konklusion kan man så have meninger om.

I ethvert privat firma vil en ny ledelse (her et regionsråd i 2013) undersøge om der er "lig i lasten" - hvilket er en mulighed for at tørre fortidens synder af på fortidens ledelse. Hvordan kan et nyvalgt regionsråd UNDLADE at vurdere Business Case og ricisi i et så vitalt projhekt ? Hvordan kan de opfatte et forandringsprojekt, som rammer millioner af patienter og potentielle patienter, som uvigtigt, som ren administrationsopgave, som trivielt ?
Dette er ikke et politisk forum, men der er trods alt valg snart ....

Hvad der dog er mere "chokerende" er den mangel på realitetssans som afspejles i fortsættelse. Der mangler ganske enkelt en erkendelse af, at hospitalerne ikke har imødegået den alt dominerende projektrisiko - nemlig manglende brugeraccept og -forandringsparathed.
Yderligere omtales overhgovedet ikke hverken omfanget af fejlmeldinger eller omfanget af (berettigede) ændringsanmodninger - omtalt andet steds på version2.dk.

Den eneste valide konklusion er, at der ikke er en vej tilbage !
Men behøver vejen frem være så dårlig ?

P.S.: Og så vidt jeg er orienteret, så har det ikke været muligt for version2.dk at få indsigt i plan og omfang af de ændringer som nødvendigvis må være planlagt til Sundhedsplatformen.
Eneste svar har været: når udruldningen (dvs. Region Sjælland), så ser vi på det.
Mon ikke der nu, efter mere end eet år, burde være planlagt en opdateret udgave - og fortrinsvis FØR næste udruldning i november 2017 ?

Anne-Marie Krogsbøll

Mon ikke det er samme ubehagelige kendsgerninger, som fremgår af dette link, som forhindrer politikerne i Region Hovedstaden i at se kendsgerningerne i øjnene?:
https://www.tv2lorry.dk/artikel/udskaeldt-it-system-mere-risikofyldt-bre...

De har ladet sig forblænde/besnakke/bespise i en grad, så de helt har sænket paraderne og har ladet regionen binde på hænder og fødder - ingen vej ud...

Hæstorp har andre steder slået på, at man skam har gjort sit hjemmearbejde, idet hun f.eks. personligt (så vidt jeg husker) har rejst rundt og besigtiget andre hospitaler rundt om i verden, hvor Epic har være under implementering. Men hvilke konklusioner kom hun så hjem med? Foreligger der en afrapportering fra disse rejser? Har de resulteret i, at man var forberedt på disse store problemer - eller er forholdene i Region Hovedstaden så fundamentalt anderledes, at man ikke har kunnet bruge erfaringerne fra andre steder? Eller hvad er det, der er gået galt?

Kom Hæstorp hjem fra det store udland med viden om, at det ville køre vores hospitaler i sænk? Eller har hun været på en rundtur planlagt af Epic til de bedst fungerende hospitaler - med de mest rosenrøde (sol)briller på, uden kritiske spørgsmål? Eller igen: Hvorfor kommer det bag på Hæstorp med disse problemer, når hun nu har været på rundrejse for netop at være velforberedt på, hvad der kunne gå galt?

Hæstorp henviser til diverse styregrupper - men hvad har de lavet, når det kunne gå så galt? Det er jo ikke nok at have en styregruppe. Hvis den reelt lader sig styre af en administration, som åbenlyst har skønmalet projektet. Og hvis interesser har denne administration varetaget - det er jo åbenlyst ikke regionsborgernes? Hvilke andre kan man forestille sig?

Gummistempel er vist det rette udtryk for regionspolitikernes indsats i denne sag - men det rejser jo spørgsmålet: Hvorfor? Det er jo trods alt et projekt til flere milliarder - så hvis interesser har regionspolitikerne haft i kikkerten, da man satte dette stempel? Det er ret uforståeligt.

Jeg håber, at Rigsrevisionen vil kaste et kritisk blik på denne proces, så gentagelse forhåbentligt kan undgås. Og der er vist ikke megen grund til at genvælge de nuværende regionspolitikere - over en kam.

Anne-Marie Krogsbøll

forblænde/besnakke/bespise


Vil lige understrege, at der selvfølgelig er tale om gæt fra min side mht. bespisning. Det er muligt, at de ikke har spist så meget som en småkage på andre end regionens egen regning på de rejser til Epic, som administrationen og regionsrådspolitikerne har været på - men forblændelse og besnakning, det kan der vist ikke været tvivl om.

Jan Heisterberg

Mit svar til AMK er følgende:
1. det valgte system kan meget vel være det bedste eller bedst mulige
2. mangel på opfyldelse af Business Case er beklagelig, men det er bare en DJØF-leg. Realiteten er, at der SKULLE indføres et erstatningssystem. Realisering af postulerede gevinster er måske ikke det væsentlige.
3. der kan meget vel i udlandet være tale om sundhedsorganisationer med en langt mere autoritær ledelse og en langt mindre "68-agtig" modtage-organisation. Måske har der simpelthen ikke været diskusioner - "javel".
4. det er indlysende, at projektorganisationen, hospitalernes ledelse og regionens ledelse IKKE har forstået alvoren og omfanget af det nødvendige modspil til den manglende forandringsparathed og forandringsvilje i organisationerne. En række af de alvorlige, men meget simple indvendinger, BURDE være erkendt under pilotimplementeringerne, eller ihvertfald på de første hospitaler, og imødegået. At især dette ikke er sket er et udtryk for den mest eklatante fejl i hele implementeringen. Måske har det politiske pres været så stort, at enhver indvending eller ethvert modforslag er fejet af bordet. "Vi vil ikke høre om problemer !".

I konklusion har det ikke så meget med Rigsrevisioin at gøre - det er ren DJØFferi. Det handler om manglende realitetssans og handlekraft i et projekt som er vitalt for regionens borgere.

De tiltag, som er nævnt for Region Sjælland, lyder fornuftige, men det er umuligt at afgøre om de er tilstrækkelige. Det fremgår vist ikke om f.eks. lægesekretærerne afskaffes straks eller efter en periode.
Alene DET straks-afskaffelse) vil være at føje spot til skade.
Specielt hæfter jeg mig ved, at der vist ingen ændringer er lavet til selve systemet - altså de vitale, sikkert produktivitetsfremmende ændringer, som er ønsket (e.g. "antal klik"). Skulle det være planlagt, så lad os da høre om dem.
For slet ikke at tale om de graverende fejl som også omtales; hvornår er de løst ?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017