Det er ikke underligt, at der er opstået stor frustration blandt mange læger og sygeplejersker i Region Hovedstaden over det nye it-system Sundhedsplatformen.
For de forventede mere effektive arbejdsgange med tilhørende milliardgevinster – som centraladministrationen i regionen kalkulerer med, og som skal indregnes i budgetterne fra år ét – bygger på et udokumenteret grundlag.
Det konkluderer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.
Han har vurderet den business case for Sundhedsplatformen, som Region H har fået udarbejdet sammen med Region Sjælland i forbindelse med it-investeringen på i alt cirka 3 milliarder kroner.
»Det er kommet bag på mig, at regionerne vælger et it-system og implementerer det uden empirisk dokumentation for de antagelser om adfærdsmæssige forandringer, man opererer med – og som altså ligger til grund for de besparelser, som man regner med, at Sundhedsplatformen vil give,« siger Jes Søgaard om business casen, som Version2 har fået aktindsigt i.
Mere effektiv proces og administration
Professoren understreger, at det var helt rigtigt at udskifte de op imod 30 gamle it-systemer i Region H. De medførte dobbeltregistrering, manglende overblik over patienternes journal, lange it-svartider og problemer med at logge på.
Men gevinsten på i alt 10,5 milliarder kroner ved at indføre Sundhedsplatformen er stærkt tvivlsom.
Besparelserne skal ifølge business casen vise sig på fem områder:
Nemlig som følge af bedre behandling og patientforløb, mere effektive kliniske processer, mere effektiv patientadministration og klinisk planlægning og endelig mere effektiv administration og ressourceplanlægning.
Og det er disse markante forandringer i arbejdsgange, som professoren altså stiller spørgsmål ved om vitterlig vil indtræffe i det omfang, Region H forestiller sig.
Rene it-gevinster i form af mere bl.a. stabil drift og mere effektiv it-udvikling udgør i tillæg en mindre andel af det samlede besparelsespotentiale.
Der skal toppræsteres på alle parametre
Men ikke nok med, at tallene ud for de enkelte poster ifølge professoren bygger på antagelser om ændringer i dagligdagen på hospitalerne - og altså uden dokumentation.
Man opererer også med et scenarie, hvor Sundhedsplatformen vil fungere helt optimalt i enhver afkrog af det komplicerede hospitalssystem – i Region H med 30.000 slutbrugere:
»De forventede gevinster og besparelser baserer sig på, at samtlige 2.500 funktionaliteter fungerer optimalt. Nogle steder følger adfærden af, at klinikere ikke kan gøre andet, skriver man, andre steder følger den af god ledelse. Men alle og enhver ved, at sådan er det aldrig,« siger Jes Søgaard.
De forventede gevinster og besparelser baserer sig på, at samtlige 2500 funktionaliteter fungerer optimalt. Men alle og enhver ved, at sådan er det aldrigJes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
Hverdagen modbeviser it-optimismen
Hverdagen på de københavnske hospitaler tyder på, at professoren har ret. Allerede nu fortæller afdelingerne om, at deres produktion falder som følge af langsommere arbejdsgange med Sundhedsplatformen.
Og dermed fordamper muligheden for besparelser - i hvert fald så hurtigt, som Region H mener.
Eksempelvis fortalte Jannie Hjerpe, der er afdelingslæge og fællestillidsmand på Nordsjælland Hospital, mandag på Version2, at en hel banal stivkrampevaccination kræver 20 klik i Sundhedsplatformen.
Ifølge hende er det overgjort, og mange af de oplysninger, der skal indtastes, er helt unødvendige.
Et andet eksempel er, at Sundhedsplatformen som følge af en kodefejl har givet forkert indrapportering om f.eks. ambulante besøg og indlæggelser, hvilket har mindsket afregningen fra staten til hospitalerne.
Erfaringerne findes - og kunne måles
En mere realistisk business case ville ifølge Jes Søgaard operere med sandsynligheder for forskellige udfald – og dermed komme frem til andre besparelsesmuligheder.
Men først og fremmest burde business casen have været udarbejdet på et datagrundlag, som man havde god mulighed for at skaffe via studier på de hospitaler i England og Holland, som har implementeret systemet bag Sundhedsplatformen, nemlig Epic.
Eksempelvis har VU University Medical Center og Academisch Medisch Centrum i Amsterdam indført Epic-systemet.
Virkning, sikkerhed, kvalitet og økonomi af nye sundhedsteknologier skal dokumenteres. Hvorfor så ikke Danmarks største sundheds-it-satsning nogensinde
»Man burde have sendt en bred gruppe antropologer, klinikere og økonomer ned på disse sygehuse og ved hjælp af før-efter-data, interviews og observationsstudier afklare, hvordan indføringen forløb,« siger Jes Søgaard.
Samtidig kunne man gennemføre arbejdsgangsanalyser på egne sygehuse suppleret med interviews med nøgleklinikere om forventelige effekter af det nye system:
»Disse kombinerede data kunne bruges til at estimere forventelige tilsigtede og utilsigtede virkninger, som kunne bruges i en mere realistisk business plan og til identificere, hvor de ømme tæer ligger,« siger han og tilføjer:
»Jeg har ikke set sådanne data.«
Lægens produktivitet falder
Jes Søgaard nævner en antagelse om effektivisering af patientadministration og klinisk planlægning, som skal opnås ved at lægerne samtidig med deres kliniske og medicinske opgaver også skal overtage lægesekretærernes arbejde. Det skal allerede i 2017 give besparelse på godt 100 mio. kr. i Region Hovedstaden stigende til godt 500 mio. kr. pr. år fra 2020.
»Det er nok en af de adfærdsændringer, som vil komme af sig selv, fordi, som de siger i koncerndirektionen, lægen kan jo ikke andet, når lægesekretæren ikke er med, eller vi har taget diktafonen fra hende. Men man har glemt fald i lægens produktivitet og patientsikkerheden, som denne opgaveglidning fra dygtige, kortuddannede lægesekretærer til speciallæger med mindst ti års uddannelse kan give. Det ville man have fundet ud af med data,« siger han.
Netop erfaringer med, at det tager længere tid for sundhedspersonalet at registrere i et system, de ikke kender så godt endnu – og dermed at systemet tager tid fra patienterne – er erfaringer, der allerede var draget i Holland.
»Hvis man fra starten havde identificeret konfliktområderne ved at kigge på udlandet og havde inddraget læger, sygeplejersker og andre klinikere herhjemme i at løse problemerne, så havde man samtidig opnået at få en række ambassadører for systemet. Men det er bare ikke sket,« siger Jes Søgaard.
Dokumentationskultur standser ved direktørdøren
Sundhedsøkonomen undrer sig over, at den dokumentations- og evidenskultur, der de sidste 50 år har kendetegnet sundhedsvæsenet, ikke har nået koncerndirektionens egne beslutninger.
»Det startede med krav om dokumentation af nye lægemidler i 60’erne og senere andre interventioner, f.eks. kirurgi i lyset af Boneloc-sagen i 90’erne. Virkning, sikkerhed, kvalitet og økonomi af nye sundhedsteknologier skal dokumenteres. Hvorfor så ikke Danmarks største sundheds-it-satsning nogensinde,« spørger Jes Søgaard og afviser, at der findes en særlig Djøf-formular til dokumentation.
»Data er data, og det er klart, at evidensniveau 1-data ikke kan skabes til sådanne it-interventioner, men så gør man sig umage for at skabe gode niveau 2-data. Andet er da uansvarligt.«
Region H har over for Dagens Medicin erkendt, at business casen ikke er 'fuldstændig datadrevet' men påpeger, at der i forbindelse med valget af Epic blev gennemført en generel business case-vurdering af et eksternt firma.
Hvor meget den delvise gevinsteffekt, som forventes allerede i det første driftsår (2016) og den interne forretning på 17 til 26 procent, er under pres - eller er realiseret, er endnu ikke oplyst fra regionen.
’Samlet vurderes det, at Sundhedsplatformen er en såvel økonomisk som kvalitativ attraktiv investering,’ lyder det i business casen.
