Professor forsvarer milliarddyr udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Hvor mange timer tager det at lave noget der laver en beregning baseret på historiske handelspriser, grundstørrelse, byggeår og en række andre parametre ? ML på basis af eksisterende data. Og så trække aktuelle udbudspriser i området med ind til validering ?

Man kunne rent politisk også vælge at lave systemet om, så man betaler skat af købsprisen i hele den tid man ejer ejendommen. Så er fremtidige ejendomsskatter fastlåst - pånær politiske justeringer i satsen.

Eller man kunne tage den lette løsning. Fjerne den resterende formueskat = ejendomsskatten. Evt suppleret med en grund-skat baseret på kommunens offentliggjorte priser på handelstidspunktet.

Dog vil der være problemer med udlejningsejendomme som nok ville skulle reguleres årligt, for at kompensere for nye beboere der ville skulle være med til at betale for den nye grundværdi de benytter.

Det koster samfundet milliarder at politikerne ikke tør reformere, kun bureaukratisere.

At lave en model, som er dækkende og kan anvendes i næsten alle tilfælde (>99%. 1% ~ 23.000 ejendomme) er kompliceret.

Ja, så man burde have startet med et system til at håndtere de nemme tilfælde (som nok er 90%) og overlade resten til manuel behandling. Når dette system er oppe at køre, kan man efterhånden tilføje flere regler, så man dækker flere tilfælde. Men det er urealistisk, at 100% kan klares automatisk.

Man bør endvidere specificere reglerne i et domænespecifikt sprog, der er læseligt af ikke-programmører, så jurister kan kontrollere reglerne og måske endda tilføje nye regler. Hvis det hele er specificeret i f.eks. C# eller Java, så er det kun trænede programmører, der kan afkode og modificere logikken (og kun ved brug af meget tid).

For at starte fra en kant: Begrebet "ejendom" lader sig ikke nemt definere systemmæssigt.

Endvidere skal sagerne kunne journaliseres, krydsreferes med såvel tidligere ejere, nuværende samt værger og/eller adminstrator.

Samtidigt skal løsningen kunne danne breve og styre udsendelsen af dem til alle relevante personer.

Den skal derudover håndterer klager og udstille sagens akter for de relevante personer.

Set i det lys, kan det være nemmere at forstå, hvorfor det tager så lang tid at implementere.

... er det umuligt at ramme skiven.

For at starte fra en kant: Begrebet "ejendom" lader sig ikke nemt definere systemmæssigt.

At lave en model, som er dækkende og kan anvendes i næsten alle tilfælde (>99%. 1% ~ 23.000 ejendomme) er kompliceret. Det er nok ikke mindre omfattende efterfølgende at validere korrektheden af resultaterne.

Det nye ejendomsvurderingssystem må bl.a. bestå af en motor til evaluering af data for den enkelte ejendom.

Forudsætningen for denne må være data indhentet fra andre kilder, valideret og transformeret til ovennævnte model.

Der må også findes en motor til automatiseret sagsbehandling, samt et system til manuel sagsbehandling.

Endvidere skal sagerne kunne journaliseres, krydsreferes med såvel tidligere ejere, nuværende samt værger og/eller adminstrator.

Samtidigt skal løsningen kunne danne breve og styre udsendelsen af dem til alle relevante personer.

Den skal derudover håndterer klager og udstille sagens akter for de relevante personer.

Alt imens det skal være muligt at ændre i gældende regler og tilføje nye.

Set i det lys, kan det være nemmere at forstå, hvorfor det tager så lang tid at implementere.

I 1990 kostede en "konsulenttime" ca kr 2000,-; ca 1 mio af dem ¨ 2 mia kr. Der har vi en del af fordyrelsen. Dagsprisem burde være kr 4k, men der er ikke nogen, der vil oplyse den. Hvorfor?

Da der hvert år handles X boliger til Y kr, hvor deres forrige skødedato ligger D år tilbage, kan det det næppe være "rocket science" at løse ligningen?

Flere har skrevet gode forslag til den, men det vi glemmer er GDP - penge skal tjenes er sted. Men man bliver næppe populær af at forudse "nedgangstider".

Hej Steffen, jeg spurgte nu ikke om yderligere relaterede artikler. Da jeg efterlyste åbenhed om årsager etc. mente jeg mere fra det offentliges side. Jeg kan ikke se de nye artikler har om det at gøre. Kunne være rart at vide: Hvad er årene gået med? Stod der et system klart (nogenlunde) til tiden og er tiden bare gået med at "justere" beregningsmotoren? Eller er det først for nylig systemet overhovedet kan udsende vurderinger (så er selve IT-delen jo også stærkt forsinket)? Hvad beskæftiger folk sig med lige nu: Alene justering af beregningsmotoren eller er det også mere generelle bugs?

Heri er jeg meget enig: for få medarbejdere i SKAT til programmet. Tænk hvis man havde mulighed for at have 1 million interne timer, og ½ million eksterne? Så havde billedet set meget aneredes ud. Agil er vejen, især hvis man ikke har medarbejdere, der kan lave den gode kravspec... De gik ud på en rejse, uden kort, måske et halvt sløvt kompas og for få til at bære... Det ersvært, at få nok dygtige folk, og det har SKAT selvfølgelig også mærket... Ofte bliver jeg kontaktet med gode intentioner om "vi har et job til dig..." Jeg siger altid pænt nej tak... Og hvorfor mon? Jeg skal ikke havde det på mit CV.... Ikke nu. Det er for sent. Det er, set ude fra, kaos og det kan ikke være vildt sjovt, at være 'en af dem'. Men agil? JA DA!!!

Jeg håberdet bedste. Virkelig dybt og inderligt! Det er sikkert super godt, om 5 år fra nu...

Kære Michael,

Tak for dine kommentarer.

Jeg har nu lagt flere relatederede artikler på.

Normalt lægger vi et sted mellem 3-5 på hver artikel, men når du nu så specifikt efterlyser det, har jeg lagt en del flere på.

Jeg er glad for, at du med interesse har læst artiklen.

Hav en go' dag.

Vh Steffen

Jeg har hørt mange sige "Det har ikke noget med IT at gøre. Fordyrelsen og forsinkelsen skyldes alene det er politisk. Politikerne kan ikke lide vurderingerne der kommer ud af maskinen så der skal ændres hele tiden". Ud fra den forklaring er det således ikke et IT-problem ("med at få kodet skidtet og få det til at virke") men mere et forretningsproblem.

Selve forklaringen lyder i udgangspunktet plausibel nok, men jeg har svært ved at se det kan forklare en så enorm fordyrelse. Lad os sige man IT-mæssigt var lykkedes med at bygge selve løsningeni nærheden af forventet pris, men at politikerne ikke kan lide beregningerne der kommer ud, så der skal ændres i "motoren". Hvor mange folk mon det kræver at ændre i en sådan motor? Jeg synes egentlig det er meget generøst hvis man f.eks. forestiller sig et IT-team på 25 mand (inkl. projektledere etc.) til at vedligeholde en sådan løsning og behandle ændringer til motoren og lave nye "kørsler". Løsningen er trods alt ikke i produktion. Men hvad koster 25 mand - det er vel 25 mio. om året (og det er ca. niveauet uanset om vi taler konsulenter eller fastansatte). Det beløb er jo absolut peanuts i.f.t. hvad projektet er gået over pris. Vi taler jo nærmere en fordyelse på 1 mia kr. Hvad er resten gået til? Forretningskonsulenter til at lave vurderingsreglerne? Lyder voldsomt. Jeg synes de 1 mia. kr. fordyrelse er mere foreneligt med at der er problemer over hele linien, også IT, hvor man har haft hele projektorganisationen kørende i mange år ekstra.

Jeg synes der er brug for mere åbenhed i.f.t. denne type forsinkelser. Hvad er problemerne - er det forretningsreglerne eller udviklerne? Det er vigtigt så vi kan lære af det. Men så sandelig også for befolkningen. For det forretningsmæssige ligger meget tættere op af politikernes ansvar end det rent implementationsmæssige.

Ja alt er jo relativt. Der er trods alt brugt 500 mio. på fastansatte, så det svarer vel til 500 årsværk. Over 4-5 års udvikling (jeg tror det startede i 2017) er det stadigvæk 100 mand fuldtid. Hvor konsulenterne har haft det dobbelte. Men det kunne være interessant at vide hvordan man har lagt snittet (om noget) mellem fastansatte og konsulenter. Ideelt set skulle de fastansatte vil tage sig af at definere de forretningsmæssige krav til løsningen samt udstikke nogle retningslinier til konsulenterne, som mere skulle stå for den praktiske implementering. I så fald synes jeg ikke 100 er for lidt. Men hvis formålet har været at udvikle og implementere løsningen primært internt, er det tydeligvis for lidt når det kun udgør 33%.

Som det fremgår af artiklen, så var den oprindelige pris kr.96 mio (andet steds har jeg læst kr.89 mio), hvilket var estimeret af Skat.

Hvad der IKKE fremgår af denne artikel er, at i 2017 estimerede deLoitte prisen til kr.450 mio. Det var vist på den baggrund at en anden udviklingsmodel blev besluttet.

MEN det forhold, at prisen fra 2014 til 2017 ændres som anført viser enten 1) et oprindeligt fejlskøn, eller 2) en oprindelig misopfattelse af kompleksiteten. Den videre udvikling op til kr.3.600 mio viser måske yderligere fortsat misopfattelse af kompleksiteten. Ligner det ikke det hirostratisk berømte system til gældsinddrivelse, hvor antallet af gældstypee jo også voksede (faktor 10 ?, husker det ikke).

De virkeligt interesserede bør finde de halvårlige rapporter fra Statens it-råd (og forgængeren) og læse detaljerne fra disse reviews - som er mere omfattende end et antal årlige, røde lys.

PS: Der er flere artikler på ing.dk og version2.dk om forløbet, som,går væsentligt længere tilbage end vist under artiklen (dårlig research).

Hvor Jan Pries-Heje har oplysningen om at

Problemet er, at politikerne ikke har kunne vi blive enige om kravene og lægge sig fast på dem. Derfor var man tvunget til at bruge en agil model. Den klassiske måde at lave projekter på, hvor man fryser en kravspecifikation, har ikke kunnet lade sig gøre

Bortset fra, at de brugte milliarder kunne være anvendt til andre formål UDEN at ændre det opkrævede beløb. Endnu bedre business case.

Før:

Vi skønner med stor usikkerhed en ejendoms værdi, og lader ejeren betale en vis promille af skønnet i ejendomsskat

Efter der er blevet smidt 5 milliarder ud:

Vi skønner med stor usikkerhed en ejendoms formodede salgspris, og ladet ejeren betale en vis promille af skønnet i ejendomsskat

Det lyder som en rigtig god business case.

Fuldstændigt rigtigt.

Artiklen mangler at fremhæve det politiske krav om et "vurderingssystem".

Politikerne KUNNE have opgivet projektet som "ikke rimeligt realisabelt", men at træde tilbage fra en beslutning er øjensynligt ikke en politisk mulighed - uanset hvad........

Danmark er gennemsyret af løsninger som tilsyneladende skal give millimeter-retfærdighed. I stedet burde der anlægges et synspunkt om indsats og udbytte. At nå 99% er voldsomt meget dyrere end 95% eller 90%.

Når der er brugt så mange timer på eksterne konsulenter tyder det på, at der har været for få ansatte. Er det igen en konsekvens af ansættelsesstop eller andre effekter, der gør det nemmere at få konsulenter end at ansatte folk?

Der er svjv ikke tradition for at projekt-ansætte IT folk? Hvis man antog man kunne finde gode udviklere der er villige til at blive fastansatte på de vilkår der nu engang er i staten, så ville man senere skulle fyre dem igen på et tidspunkt. Alternativt blive ved med at opfinde monster-projekter til at beskæftige dem.

Når der er brugt så mange timer på eksterne konsulenter tyder det på, at der har været for få ansatte. Er det igen en konsekvens af ansættelsesstop eller andre effekter, der gør det nemmere at få konsulenter end at ansatte folk?

Det var med sikkerhed IKKE den billigeste løsning... Det ville have været langt billigere at lave loven om så man ikke havde brug for denne gætteleg....

De plejede at være dyre, men hvad koster de i dagens Danmark?