Prøv over 1.500 shareware-programmer til Windows 3.x i browseren

Internet Archive giver nu mulighed for at genopdage en mængde shareware, der ville have fyldt en ordentlig stak disketter tilbage i Windows 3.x-dagene.

Shareware var 1990'ernes svar på smartphone-apps. Programmerne var talrige, mange var efterligninger, og kvaliteten var mildt sagt svingende. Nu giver Internet Archive mulighed for at genopdage sharewarens guldalder. Det skriver Ars Technica.

Projektet bygger videre på Internet Archives implementering af en DOS-BOX-emulator i Javascript, som kan køre i browseren. Den er nu udbygget med muligheden for at køre Windows 3.1 og dermed også de programmer, der kunne køre på Windows 3.1.

Internet Archive har indsamlet mere end 1.500 stykker software til Windows 3.x, og et udvalg af programmerne er pakket i køreklare emuleringer, som kan køres i browseren.

Det gælder flere spil, men der er også blevet plads til eksempelvis Microsofts demo af Windows 95, som Microsoft blandt andet distribuerede på disketter sammen med computerblade for at reklamere for det nye styresystem.

Graver man dybere ned i samlingen finder man programmer af mere tvivlsom kvalitet som eksempelvis et program med et system, der nærmest garanterer dig gevinst i lotto.

Det er en pointe i sig selv, at samlingen skal være så komplet som mulig uden at skele til kvaliteten af den software, der gemmes i arkivet. Internet Archive har således også en virtuel udstilling af malware fra DOS-alderen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Partnernyheder

Welcome to a seminar on tools that help you become GDPR compliant!

Getting GDPR compliant by May 2018 implies a lot of activities covering the legal aspects, internal business processes, data management, and security technology.
28. feb 2017

Maja Rosendahl Larsen ansat hos Affecto

24. jan 2017

Introduction to Jedox – Affecto Seminar, Copenhagen

12. jan 2017